Hvad er en portfolio En portfolio er en systematisk samling af elevarbejder, der viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for studieområdet.

Præsentationer af emnet: "Hvad er en portfolio En portfolio er en systematisk samling af elevarbejder, der viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for studieområdet."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er en portfolio En portfolio er en systematisk samling af elevarbejder, der viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for studieområdet Produkter, der er udarbejdet og givet respons på, fx: Opgaver, præsentationer, rapporter, synopser mv. Materialer, der er produceret under udarbejdelsen af produkter, fx: Brainstorming, mindmap, disposition, problemformulering, faglig skrivning, skriftlige notater, refleksioner over arbejds- processen, 1. udkast til et skriftligt produkt mv. Portfolien ligger til grund for elevernes selvevaluering.

2 2 typer af portfolier Arbejdsportfolien: Præsentationsportfolien:
sammensættes løbende Præsentationsportfolien: skal anvendes ved den interne mundtlige prøve i december måned sammensættes efter reglerne i bekendtgørelsen 14 dage før prøven

3 Arbejdsportfolien Den kan bestå af både et ringbind med faneblade og/eller mapper i BB, så samtlige elementer i studieområdet indgår + evt. de forskellige fag. Valgt struktur kan fx være fortløbende efter dato inden for de nævnte områder: Det virksomhedsøkonomiske område Virksomhedsøkonomi B, afsætning B Det samfundsfaglige/samfundsøkonomiske område Samfundsfag C Det kulturelle område Det sprogligt kommunikative område It Evt. (Dansk A) (Engelsk A) (Tysk, fransk eller spansk) Matematik C

4 Hvilke materialer skal i arbejdsportfolien?
1. Alt skriftligt materiale, der produceres i studieområdet?? De relevante lærere i teamet beslutter, hvilke materialer der som et minimum lægges i arbejdsportfolien?? Lærerne udarbejder en fortegnelse over, hvilke materialer der skal ligge i elevernes arbejdsportfolier december 2005.

5 Læringsportfolio: Eleverne kan efter endt projekt- og/eller
Eksempel: Tre ’skriftlige forløb’ med processer, produkt og med skriftlig feedback i forbindelse med de tre projekter skal i portfolien: kult samf vø Lærerne styrer, hvad der skal i portfolien fra følgende, men giver ikke skriftlig feedback: sundhed Spr/komm it Læringsportfolio: Eleverne kan efter endt projekt- og/eller kursusforløb i prosa, hvad hun/han har lært i forløbet, og evt. hvad der er behov for at arbejde videre med. Der gives ikke feedback herpå. Kan anføres fortløbende efter dato

6 Lærerens rolle at motivere , organisere og iscenesætte processerne

7 Præsentationsportfolien
- Udvælges senest 14 dage før prøven – ca. den december ”Her er, hvem jeg er. Her er, hvad jeg kan. Her er, hvordan jeg har udviklet mig i løbet af studieområdet ” Er individuel - Skal omfatte normalsider - Skal godkendes af udvalgte lærere i teamet med kompetence inden for det hovedområde, der dominerer den pågældende portfolio - Der er afsat skoletid til at sammensætte materialerne - Udgør et grundlag for den interne mundtlige prøve

8 (1) Hvilke materialer skal indgå
Præsentationsportfolien skal indeholde: ”Arbejdsprocesserne i et skriftligt forløb” Fx : Projektforløbet i det kulturelle område - Udarbejdelse af mindmap (1 side) - Dispositon (1/2 s) - 1-2 mindre faglige skrivninger (½ - 1 s) - Skriftlig respons på faglige skrivninger (1/2 – 1 s) Eleverne omskriver/justerer skrivningerne (1/2 – 1 s) Midtvejs og/eller slutevaluering, hvor eleverne evaluerer arbejdsprocessen, og om de har nået de opstillede faglige mål (1- 1 ½ s) - Rapport (4-5 s) Ca. 8 – 9 sider i alt

9 (2) Hvilke materialer skal indgå
Materialer hentes bredt i hele studieområdet: Refleksioner over faglige kompetencer, fx 2 stk. (1/2 – 1 s) Test, faglig skrivning ved time-/temadags-afslutning mv. Refleksioner over de overordnede kompetencer, fx 2 stk. (1/2-1 s) Skriftlige noter/overvejelser i tilknytning til metodeanvendelse mv. Evaluering af arbejdsprocesser og arbejdsformer, fx 3 stk. (1-2 sider) Evaluering af de to andre projektforløb, et kursusforløb i vø, et forløb i samfundsfag mv. Ca. 2-3 sider

10 (3) Hvilke materialer skal indgå
Eleverne skriver 1-2 sider om Evt. hvorfor der mangler nogle materialer i forhold til det lærerfastsatte minimum Hvilke faglige metoder de har lært at arbejde med i de forskellige fag i studieområdet Hvordan de har nået de overordnede mål for studieområdet Hvordan de opgaver, de har udvalgt, skal give indtryk af, at de har udviklet sig som elever og er blevet bedre til at lære i løbet af det første halve år.

11 Intern mundtlig prøve (1)
Prøven afholdes den December Eksaminationstid er 20 minutter med 60 minutters forberedelsestid Ved prøven anvendes både elevens præsentationsportfolio og en ekstemporalopgave/faglig opgave i forlængelse af de emner, der er arbejdet med i studieområdet. I forberedelsestiden skal eleven - ud fra udleverede spørgsmål – forberede et oplæg om tekst-en/-erne og portfolien. Selve prøven vil komme til at forme sig som en samtale, der tager udgangspunkt i oplægget (ca. 5-7 min.) Eleven får én samlet karakter efter 13-skalaen.

12 Intern mundtlig prøve (2)
Eleven afprøves i Fagligheden – dvs. tilegnelsen af stofområdet Forståelse af egen læreproces og faglige udvikling – dvs. evne til at gøre stofområdet til ’viden som er værdifuld for mig’ Ekstemporalopgave – dvs. evne til at relatere teksten til elevens ’skriftlige forløb’ Eleven har fundet sine bedste arbejder frem og har lagt dem i præsentationsportfolien. Eksaminator/censor har på forhånd besluttet, hvad de vil spørge ind til.

13 Karakterafgivelse i studieområdet
Der gives ikke (halv)årskarakter i studieområdet Der gives kun en intern prøvekarakter Den interne prøvekarakter er medtællende i relevante fag ved førstkommende standpunktskarakterafgivelse, dvs. marts måned Et eksempel: Eleven har udvalgt projektforløbet i det kulturelle område, som det skriftlige forløb. Karakteren er følgelig medtællende i da og frspr.

14 Eksaminator og censor Skolen har besluttet, at eksaminator og censor vælges blandt teamets lærere. I praksis vil det betyde, at næsten samtlige lærere indgår som henholdsvis eksaminator/censor. Eksaminatorer/censorer grupperer sig som følger: Afs.- og vø - lærere Samf- og matm – lærere / alternativt sh- og iø-lærere Da- og frspr – lærere / alternativt sh-lærere Eksaminator/censor-opgaver i forbindelse med prøven: Godkendelse af portfolien + drøftelse af, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe Udarbejder i fællesskab et antal ekstemporalopgaver/faglige opgaver med tilhørende spørgsmål

15 Ekstemporalopgaver/faglige opgaver
Ekstemporalopgaverne/de faglige opgaver må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. (NYT) Den sidste elev skal have 4 opgaver at vælge imellem. Portfolierne inddeles i tre puljer afhængig af, hvilket hovedområde der dominerer: Fx 18 x vø-område (7), 12 x samf-område (5), 6 x kult-område (3) Opgaverne lægges i tre puljer i eksamenslokalet. Eksaminanden tildeles ved lodtrækning en opgave fra den relevante pulje.

16 Eksempel på faglig opgave (1)
Peter Garnry Nielsen: ”Globalisering øger væksten” (J-P ) Redegør for tekstens problemstillinger - Barrierer for vækst i mindre og mellemstore virksomheder - Globaliseringens rolle for den type virksomheder - Ledelse og medarbejder i den type virksomheder Anskuer teksten problemstillingerne ud fra en virksomhedsøkonomisk, en samfundsfaglig/-samfundsøkonomisk og en kulturel vinkel eller blot ud fra en af vinklerne? Drag paralleller mellem teksten og dit ’skriftlige forløb’ i portfolien

17 Eksempel på faglig opgave (2)
Peter Schollert: ”Dansker skal kommunikere Coca-Cola ud til milliarder” (J-P ) Redegør for tekstens problemstillinger Præcisering af, hvilke markeder der er tale om Redegørelse for krav til kommunikationen på et globalt marked Præcisering af, hvilke krav den kommende kommunikationsdirektør stiller til sig selv Præcisering af, hvordan Kenth Kærhøg opfatter kommunikation og kultur Anskuer teksten problemstillingerne ud fra en virksomhedsøkonomisk, en samfundsfaglig/-samfundsøkonomisk og en kulturel vinkel eller blot ud fra en af vinklerne? 3. Drag paralleller mellem teksten og dit ’skriftlige forløb’ i portfolien

18 Eksempel på faglig opgave (3)
Jakob Brejnebøl Knudsen: ”Barske toner i det nye land” (Børsen ) Beskriv det kulturchok Lars Krogh Jeppesen oplever. Brug Hofstedes 4 dimensioner på tekstens problemstillinger. Drag paralleller mellem teksten og dit skriftlige forløb i portfolien

19 Eksempel på faglig opgave (4)
Dan Rosenkvist: ”Et emne af interesse” (tv-anmeldelse Aktuelt 978) Erik Knudsen: ”Det gode eksempel” (revyvise 1966) Turistforeningen for Danmark: What others say…(1953) – på dansk Redegør for de kulturelle forhold, teksterne beskriver i en historisk sammenhæng Diskuter teksternes udtryk for dansk kultur, og diskuter udlandets syn på dansk kultur Drag paralleller mellem teksterne og dit skriftlige forløb i portfolien

20 Eksempler på faglige opgaver (5)
Tekstmaterialer til fire forskellige opgaver ”Arven” (Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 02.03) Ann Nissen: ”Udstationerede skal have hjælp” (J-P ) Lars Henriksen og Marie Boe Hansen: ”Kritik af danskbøger” (Pol ) Reklame for Carlsberg ( ) Fælles spørgeformulering til alle fire opgaver: 1. Hvilke samfundsøkonomiske, virksomhedsøkonomiske og kulturelle problem- stillinger rejser denne tekst. Inddrag lignende problemstillinger fra din portfolio. 2. Hvilke faglige metoder vil du bringe i anvendelse for at gå videre med en eller flere af tekstens problemstillinger inden for et af hovedområderne (skal præciseres i forhold til, hvilket hovedområde der er tale om i den pågældende portfolio).

21 Evalueringseksempler
Studiekompetencer - Kompetencespind Faglige kompetencer i dansk - ved start på hhx

22 Kompetencespind - studiekompetence
Reflektere over egne læringsvaner Læsestrategier Evaluere og give feedback Notatteknik Diskutere og argumentere Gå i dybden med Præsentationsteknik et stof Samarbejde i grupper Stille spørgsmål Rapportskrivning Skrivning som refleksion Informationssøgning Niveau 1: Er på bar bund – nybegynder Niveau 2: Er usikker – kender feltet Niveau 3: Er på vej – kan enkelte aspekter af området Niveau 4: Er rimelig sikker – kan godt, men skal ind imellem have støtte Niveau 5: Er sikker – kan arbejde solidt uden hjælp Niveau 6: Er specialist – kan oplære og inspirere andre Kompetencespind – man indsætter blot, hvad teamet har besluttet eleverne skal kunne anvende på et elementært niveau efter det første halve år.

23 Delmål for dansk Sprogligt fokusområde, herunder simple analyser af sagtekster og billeder Eleverne skal kunne - karakterisere forskellige fremstillingsformer: at beskrive, berette, argumentere mv - skelne mellem forskellige hensigter med tekster: at oplyse, at instruere, at ændre holdning og adfærd - karakterisere udvalgte sagprosagenrer ud fra indsigt i afsender- og modtagerforhold, indhold og sprog - beskrive genretræk inden for sagtekster - producere tekster med typiske genretræk i en bestemt fremstillingsform Central grundtanke: Uden et mål kan man ikke ramme plet. Eleven er pilen, der sendes af sted mod et mål.

24 Delmål for grundforløbet i dansk – Fase 1: august - efterårsferie
Sprogligt fokusområde Sæt kryds ved det, som du er god til Sæt kryds ved det, du ikke tror, du kan Skriv tre ting, som du gerne vil være bedre til Skriv, hvad du selv kan gøre for at blive bedre hertil 1. 2. 3. 4. 5. Osv. Nødvendigt, at eleverne er bevidst om, hvad det er for nogle mål, der arbejdes med. Kan omformuleres, så det bliver (lærings)mål, eleverne kan forholde sig til. Eleverne tilskyndes enkeltvis/parvis til at gøre status over deres kundskaber og færdigheder i dansk ved start på hhx Eleverne tilskyndes til at opsætte faglige mål for det kommende forløb og omsætte målene til målbare handlinger Eleverne udfylder en kolonne ad gangen Læreren gennemgår de enkelte måls indhold Skemaet kan sammen med screeningen af eleverne evt. danne grundlag for en samtale mellem elev og lærer

25 Mundtligt Skriftligt Individuelt arbejde Klassesam-tale / diskussion
Forberedelse af fremlæggelse / præ- sentation - Øve oplæsning - … - Diskussion i gruppen - Ledelse af gruppen - Opsummering af gruppediskussion - Planlægning af fremlæggelser - At markere - At bidrage til samtalen - Oplæg - Respons på andres oplæg -… Skriftligt - Notater - Processkrivning - Stile - Rapporter - Referater - Svar på spørgsmål - Udarbejdelse af spørgsmål - Udarbejde PP - Noter til fremlæggelse - Noter fra tavlen / diskussion - Personlige noter - Resumé af det, der er blevet talt om - Refleksioner med fokus på fagligt indhold og metode Gruppe arbejde Forskellige tilgange og arbejdsfelter, der anvendes i undervisningen. De har alle den funktion at støtte elevens læring