Analyse og fortolkning

Præsentationer af emnet: "Analyse og fortolkning"— Præsentationens transcript:

1 Analyse og fortolkning
7. kursusgang Analyse og fortolkning

2 Miniprojekt Vejledning: Feedback på sidste opgave Opgave 4:
- Opdateret problemformulering Undersøgelsesdesign Udkast til spørgeguide kl. 14, hvor det sendes til begge mine mailadresser: og

3 Fortolkning af en kvalitativ undersøgelse
1: Det umiddelbare og intuitive: Indtryk Fornemmelser Indskud Noter dem ned og brug dem, det er tid der de største indsigter kommer

4 Der er forskel på analyse og fortolkning
2: Analyse (ordne) Bruger distance og kritisk sans Søger at systematisere og rationalisere meningsindholdet 3: Fortolkning (forstå) Fordrer indlevelse Søger at forstå mening og dybere betydning

5 Bearbejdelse af empiri
Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv noter. Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har man interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner. Transskriber eller lav en meningskondensering - afhængigt af formålet. Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen.

6 Kvales 5 analyseformer, 1 1. Meningskondensering
Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser. De mest betydningsfulde citater transskriberes evt. 2. Meningskategorisering Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten. Man prøver på at registrere, hvorvidt bestemte parametre eksisterer og med hvilken vægt.

7 Kvales 5 analyseformer, 2 3. Narrativ strukturering
"Narrativ strukturering indebærer, at det er tekstens tidslige og sociale organisation, der får meningen frem. Denne metode fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet, og udarbejder deres strukturer og plots." (Kvale, s. 191) Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at afdække deres IT-vaner.

8 Kvales 5 analyseformer, 3 Meningsfortolkning (Hvad de ikke selv ved)
Meningsfortolkning, søger efter de dybere meningslag i interviewteksten. Ad hoc-metoder Hvor man kobler flere af metoderne. Kort sagt mange andre forskellige måder at analysere på afhængigt af materiale og hensigter

9 Hvordan analyse i praksis?
Analysemetoder Tematiser Hvad er væsentligt Hvad skal udelades? (Vær varsom her - gem gamle resultater) Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt aktive læsere af nyhedsbrev Forskelle og modsigelser f.eks. ”Jeg kører sikkert” - ”Fart betyder ikke noget” Hvilke forhold er redundante Nyopdagelser?

10 Hvad skal man ikke gøre? Hvad skal man ikke gøre
Lade forskellige udsagn udligne hinanden Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside = OK hjemmeside Begge udsagn er interessante og kan bruges i analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på relevans, andet informationsbehov, etc.

11 Bente Halkiers 3 kategorier
Kodning - opdeling i ”betydningsblokke” Kategorisering - opstilling af kategorier Begrebsliggørelse - i forhold til en teori(Freud, Marx eller Sepstrup)

12 Din baggrund for fortolkning
Forhold jer til fortolkningskonteksten Få gjort klart hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning. Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til området er og hvilke teoretiske vinkler, man finder frugtbare. Vær flere om at fortolke for at undgå ensidig subjektivitet. (Kriteriet er intersubjektivitet)

13 Analysestruktur i praksis
Overordnet to måder at strukturere analysen på: Følger interviewguidens struktur Følger teoriens struktur

14 1) Brug af interviewguidens struktur
Strukturer analysen efter de temaer interviewguiden er bygget op over: Behov for og lyst til underholdning i toget Interesse for DR’s programmer Interesse og mentalt IT-overskud Innovationsinteresse Kendskab til podcast Brug af podcast Potentielle brugere af podcast blandt folk der kører i tog

15 Husk Husk at være opmærksomme på om interviewguidens struktur bliver for lukket. Vær åben over for de evt. nye temaer og vinkler der kunne dukke op. Fokuser både på redundans/sammenfald samt variation i analysen. Husk af bruge teorien i analysen

16 Brug af teorien i analysen-
Behov for og lyst til underholdning i toget Ren analyse A bruger for det meste tiden i toget til at løse en sudoku eller kryds og tværs, og hun læser også gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden bruger A tiden til at slappe af før og efter arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger bl.a. at tiden i toget er afslappende - et frirum". B lægger vægt på, at togturens længde har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen. Der er forskel på, hvordan jeg organiserer det, inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal sidde der i en halv time, så planlægger jeg det lidt bedre... tager noget med". Teorien bruges til fortolkning - Rogers Især for B, synes podcast at være en relativ fordel, idet hun allerede har lyttet til radio i toget. Samtidig kan man sige, at podcast er kompatibelt for begge respondenter idet. de i forvejen benytter sig af andre medier i toget, og man kan derfor sige, at de har et stykke tid i toget, som de ønsker at udfylde med noget. På den anden side kan man sige, at de begge to allerede er gode til at udnytte tiden. Og især A giver udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden for at høre podcast. B er på baggrund af informationerne i denne dimension den man bedst kunne forestille sig som bruger af podcast.

17 Brug teorien i analysen Interesse for DRs programmer
Ren Analyse B kender mange af DRs programmer, og hører flere af dem jævnligt. A derimod kender nogle af de podcastede programmer, men lytter sjældent til DRs radioprogrammer. B lytter ofte til P1 og siger om sig selv: "Jeg er storforbruger af DRs programmer". Hun bruger også DRs netradio meget, fordi hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun synes godt nok, at netradioen er noget uoverskuelig. A nævner, at hun hører andre programmer end DRs radioprogrammer - hun hører mest Københavns Radio…… Teorien bruges til fortolkning - Rogers På baggrund af spørgsmålene om interessen for DR, er det tydeligt, at B er den der bruger DRs programmer mest. Hun hører mange programmer fra DR, hvoraf en del findes,som podcast. Dette peger også på Rogers kompatibilitets faktor – podcast passer fint i B's verden. A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der bliver podcastede i særlig stort omfang, så det kan være svært at se hende som bruger af DRs podcast - For A ville DRs podcast derfor hverken være en relativ fordel eller kompatibelt med hendes nuværende forbrug af radio/ tv.

18 2) Brug af teoriens struktur
Man kan også strukturere analysen udfra den struktur teorien giver: Sepstrups begreber: Livssituation Sociale netværk Relevans Informationsbehov Informationsprocessen Rogers begreber: Relativ fordel Kompatibilitet Kompleksitet Innovationsprocessen

19 Teoristruktureret analyse- Egenskaber ved innovationen
Relativ fordel I forhold til fordelene ved at have en DAB radio synes Katja at det er en god ide at man kan vælge hvilken genre man vil høre. I forhold til almindelig radiolytning mener Katja at det er et plus at man kan vælge noget fra, og man kan vælge noget til. Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB radio som er at det kører via et digitalt signal, i stedet for via et FM sendenet. Et digitalt signal kradser ikke i lyden, og hun synes det er en fordel med et klart signal. Den vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken, indenfor samme genre. Kompatibilitet Hun mener ikke en DAB radio på nuværende tidspunkt vil kunne dække alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have mulighed for at kunne lytte til FM radio.

20 Teoristruktureret analyse- Egenskaber ved innovationen
Kompleksitet Hun synes at det ikke virker nemt at programmere kanalerne ind på faste stationer på en DAB radio, ellers synes hun at det .er meget logisk at bruge en DAB radio. Testbarhed Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet er den første DAS radio Katja nogensinde har prøvet. The Innovation Decision Process Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja allerede har dannet sig en mening om DAB radio teknologien, men har ikke meget kendskab til det. Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process" mener vi at hun i forhold til at ville tage DAB radio mediet til sig, befinder sig på det 3 stadie, som er beslutningsstadiet. Hun forventer at anskaffe sig sin første DAB radio indenfor det næste år.

21 Kommunikationsprocessen
Sepstrups model over informationsprocessen Fig. 8 Kommunikationsprocessens forløb. Illustration fra Sepstrup (2007), p. 132 Kommunikationsprodukt

22 Dimensioner i modtagerens adfærd
De tre dimensioner: Inden for og uden for normalt medieforbrug Aktiv eller passiv opmærksomhed Nytteværdi og underholdningsværdi (Sepstrup (2006): ”Tilrettelæggelse af information, s )

23 Forhold ved modtageren,1
Livssituation Er en fællesbetegnelse for en række træk som: erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder, køn. To relevante grupper her er: Psykologiske karakteristika Er en samlebetegnelse for personlighedstræk som indadvendt, udadvendt, innovativ mm. En særlig rolle spiller målgruppens viden, holdning og adfærd. Sociale relationer De sociale relationer omhandler; hvilke, hvor mange og hvor hyppige kontakter en person har med andre mennesker. De har stor indflydelse på vores værdier og holdninger. Ex. hvorledes forholder organisationskulturen sig til indførelse af ny teknologi.

24 Forhold ved modtageren,2
Relevansopfattelse Relevans kan defineres subjektivt eller objektivt. Men det er mest virkningsfuldt, hvis der er tale om subjektiv relevans –altså relevans set fra målgruppens perspektiv. Informationsbehov Forskellen imellem, hvad man en person subjektivt mener at vide og gerne vil vide. Informationsbehovet er ikke nødvendigvis sagligt.

25 Forhold ved modtageren, 3
Informationsomkostning En persons besvær ved at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt. Målt i penge, tid, udsættelse og psykiske ressourcer,f.eks. hvor kompliceret er intranettet at anvende? ITU’s kursushjemmeside....:-( Informationsværdi Forventninger til udbyttet, brugbarheden, brugeroplevelsen ect.

26 Relevans og forforståelse
”For at tilegne os informationer og omsætte dem til viden skal vi opleve dem som relevante for vores liv, dvs. at vi har behov for dem og kan bruge dem til noget.” (Becker Jensen, 2003: Den sproglige dåseåbner, s. 121) To centrale begreber når man forsøger at forstå sin målgruppe er relevans og forforståelse.

27 Relevans Er det som den enkelte anser for væsentligt
Har stor betydning for om vi tilegner os information og er åbne for kommunikation

28 Forforståelse "I og med at man har afgrænset en bestemt målgruppe for sit budskab har man sagt, at budskabet kommer denne gruppe ved; den bør interessere sig for det. Men måske gør den det ikke, eller måske gør den det på andre måder, af andre grunde, end man forestiller sig." (Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 11) Undersøg derfor målgruppens forforståelse inden I begynder at kommunikere til dem.

29 Forforståelser Forhåndsinteresse Forhåndsviden Forhåndsholdninger
Holdninger til afsender Holdninger til budskabet/produktet/mediet Æstetiske holdninger Målgruppens selvopfattelse Betragter de sig selv som en del af målgruppen? F.eks. hardcore rygere

30 Egenskaber ved innovationer
1: Relative fordel 2: Kompatibilitet 3: Kompleksitet 4: Testbarhed 5: Observerbarhed

31 Sammenfattende om egenskaberne
Ifølge Rogers er det kort sagt sådan, at de innovationer, der: Passer ind i målgruppens sociale system(normerne i netværket) Tilbyder store fordele f.eks. musik fra nettet Itunes Formår at stimulere interpersonel kommunikation Passer med de eksisterende værdier og holdninger f.eks. kogning af vand Er så lidt komplekse som muligt f.eks. Itunes igen Kan afprøves Og som er observerbare f.eks. Reelight til cykler Har størst chance for at blive adopteret af målgruppen.

32 Målgruppens forudsætninger
Målgruppens forudsætninger før adoption: Eksisterende/tidligere praksis Oplevede behov eller problemer Innovationsvillighed Normerne i det sociale system

33 Innovations-beslutningsprocessen,1
Kendskab Overtalelse Beslutning Implementering (evt. reinvention) . Konfirmering

34 Reinvention Reinvention er et begreb Rogers har indført efter, at det har vist sig, at modtagerne ikke altid benytter innovationen som intenderet. Man kan næsten sige, at innovationen nogle gange bliver genopfundet. Eks. japanske teenagepiger, der bruger mobiltelefoner som halssmykke eller SMS.

35 Innovationsvillighed
Hvor villig er den enkelte eller gruppen til at adoptere innovationer i forhold til andre. Kort sagt, hvor innovativ er den enkelte/ gruppen/ virksomheden? For nogle kan det være et væsentligt aspekt for deres innovationsvillighed, at innovationen er NY - rigtig ny. For andre, at innovationen bliver brugt af en stor tilfreds gruppe, som de kan identificere sig med. Så de føler sig trygge ved at bruge innovationen.

36 Adopterkategorier over tid
Når hele diffussionsprocessen er løbet til ende, kan man normalfordele adopterne afhængigt af, hvor innovative de var.

37 Adopterkategorier r Innovative Afventende Efternølere
Nysgerrige Skeptiske

38 Adopterkategorier Innovators = de innovative
Early adopters = de nysgerrige Early majority = de afventende Late majority = de skeptiske Laggards = efternølerne

39 Kritisk Masse Det interessante ved innovationer er, at når adoptionen, når en vis mængde, et vist sted på S-kurven som udgør en 'kritisk masse'. Når den kritiske masse eksisterer bliver diffussionen selvopretholdende/selvkørende. Dette kan man prøve at planlægge efter, når man skal udvikle. Et community er knap så spændende, når der ikke er andre at interagere med. Har I eksempler på teknologi, der har eller ikke har nået kritisk masse?

40 Teoristruktureret analyse- Forudsætninger for handlekompetence
Vi vil se på, hvilke forudsætninger deltagerne har for at handle kompetent i forhold til at undgå uønsket graviditet, udfra Bjarne Bruun Jensen 4 forhold: Indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Ad 1) Ser vi på deltagerne i informationsarrangementerne, så er deres indsigt i muligheder for at beskytte sig mod uønsket graviditet generelt relativt høj. Det ses blandt andet af, at de fleste udtrykker at vide nok om prævention, og at størsteparten anvender en eller anden form for prævention. Ad 2) De har dermed også allerede et engagement i forhold til deres egen krop og sundhed. Dette blev også understøttet af vores observationer, idet flere af kvinderne løbende stiller spørgsmål til oplægsholderne og opsøger disse i pausen med ekstra spørgsmål.

41 Slut for i dag

42 Kvantitativ analyse

43 Datamatricen Indledningsvis samles de 3 begreber: enhed, variabel og værdi i en datamatrice. Enhed: F.eks. person Variabel: F.eks. hvor mange biografbesøg Værdi: Det enkelte svar fra hver enhed og på den enkelte variable. Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens datamateriale og danner grundlag for analysen. Man kan enten have datamatricen i papirformat eller digitalt i dag ofte et Excel-ark

44 3 typer af kvantitativ analyse
Man skelner imellem 3 typer af kvantitativ analyse afhængigt af, hvor mange variabler, der indgår i analysen: Univariat analyse - en og en f.eks. ved valg Bivariat analyse - to og to f.eks. partivalg og økologiske grønsager Multivariat analyse - mange faktorer f.eks. Minervas segmenter

45 Univariat analyse 1) Univariat analyse
Univariat analyse er analyse af variablenes værdi, hver for sig (en og en). Univariat analyse foretager man ved at lave optællinger, og opgørelser af procentsatser.

46 Procentsatser ”Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag av svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.” (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 166) Min tommelfingerregel: Mindst 100 enheder... Når man beregner procentsatser er det vigtigt at skelne imellem de afhængige og uafhængige variabler. Afhængig: Biografbesøg eller tv-seening Uafhængig: Alder Så vi får fordelingen af børns mediebrug afhængigt af alder og ikke omvendt. Men i andre tilfælde kan der være andre sammenhænge f.eks. biografbesøg som uafhængig og uddannelses som afhængig.

47 Uafhængig/afhængig variabel
For at afgøre den afhængige varibel, ses på, hvad der kommer først. Hellevik foreslår denne 3-deling: • Baggrundsvariable  Køn, alder, fødested(forandres ikke meget) • Personlighedsvarible  Personlighedstype, tro • Holdnings og adfærdsvarible f.eks. holdning til abort, brug af sele, valg parti,.. (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 163)

48 3 formål med univariat analyse
Der kan være forskellige formål med at lave en univariat analyse: 1) Frekvensfordeling Er en opgørelse over, hvor mange enheder, der er i hver kategori, ex. hvilket parti vil de adspurgte stemme på – en af de mest brugte.

49 Centraltendens og spredning
Her er man interesseret i at få indsigt i det typiske, ex. gennemsnittet for hvor hyppigt folk har støttet nødhjælpsorganisationer, og det gennemsnitlige beløb de donerer. Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på Venstre eller ingen(0) biografbesøg) Median (midterste værdi, deler materialet i 2)(1-2 biografbesøg pr år) Gennemsnit (OBS:påvirkes af ekstreme værdier)(Hvor mange biobesøg pr. indbygger i et år) 3) Spredning Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig om nogle få værdier, eller der stor spredning. (F.eks. ingen biobesøg, 1-2 og 3-10 pr. år)

50 Bivariat analyse 2) Bivariat analyse
Ved bivariate analyser søger man efter sammenhænge imellem to og to variabler. Er der f.eks. sammenhæng imellem hvilket parti folk vil stemme på, og om de abonnerer på årstidernes grøntsagskasse, ryger eller vil have en højere U-landsbistand?

51 Multivariat analyse 3) Multivariat analyse
Multivariat analyser bruges til at udlede større sammenhænge og mønstre, ex. Minervas værdikort.

52 Forbehold! Vi kan ikke tillade os at lave bivariat og multivariat analyser, hvis ikke undersøgelsen er repræsentativ. Så tag forbehold – for det, hvis I alligevel forsøger.

53 Summeøvelse Hvordan analyserer man projektive teknikker?
Hvad ville I lægge vægt på, hvis I har vist gymnasieelever 20 forskellige billeder omhandlende humor, med det formål at undersøge, hvad de finder sjovt? Det de siger? Måden de siger det på? Andre forhold?

54 Øvelse Gruppevis: Hvilke af Kvales 5 analysestrategier vil benytte til analyse af jeres undersøgelse?

55 Kvantitativ analyse ”Det virker som om kvantitative beskrivelser blir stadig viktigere i den offentlige diskjusjonen. Skal en underbygge et resonement, kreves det ofte at en gjør det i form av en eller annen form for tallfestning.” (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137) ”Kvantitativ analyse betyr analyse av et materiale som enten består av enheter, egenskaber eller kategorier som lar seg behandle som tall eller lar sig telle. Målet er å finne strukturer eller teste på forhånd oppstilte hypoteser om strukturer i materialet.”

56 Fortolkningsniveau Ifølge Kvale kan man tolke på 3 niveauer:
Fortolkningskontekster Valideringsfællesskab Selvforståelse(den interviewede) Interviewpersonen Kritisk common sense-forståelse Offentligheden(f.eks en jury) Teoretisk forståelse Forskersamfundet (Steinar Kvale (1994): "InterView", s. 210)

57 Interviewfortolkning
Hvad kendetegner fortolkningsprocessen? Den hermeneutiske cirkel "...den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og helheden, der er en følge af den hermeneutiske cirkel. Med udgangspunkt i en ofte uklar og intuitiv forståelse af teksten som helhed fortolkes dens forskellige dele, og ud fra disse fortolkninger sættes delene på ny i relation til helheden osv." (Steinar Kvale (1994): "InterView", s. 58)

58 Afrunding En afrunding på analysen kunne indeholde:
Hvem er målgruppen? Evt. Hvilke faktorer kendetegner målgruppen – evt beskrivelse af en eller flere personaer? Herunder evt. afgrænsning – hvem er ikke målgruppen? (Tilhører interviewpersonerne målgruppen?)

59 Endvidere Hvorledes forholder målgruppen sig til innovationen/sitet/konceptet? Evt. hvordan placerer interviewpersonerne sig i adopterkategorier mm. Herunder evt. en præcisering af balancen imellem relevans/barrierer