Temamøde i Fredericia Bydelsprojekter og forskningssamarbejde

Præsentationer af emnet: "Temamøde i Fredericia Bydelsprojekter og forskningssamarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Temamøde i Fredericia Bydelsprojekter og forskningssamarbejde Hvordan sikrer vi viden om hvad der virker? Adjunkt, Ph.d. Carsten Kronborg Bak Center for Landdistriktsstudier, SDU, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, , Carsten Kronborg Bak, Center for Landdistriktsstudier

2 Carsten Kronborg Bak, SDU -
Indhold i mit oplæg Lidt om min baggrund og forskningsemner? Intro: Hvad er social ulighed i sundhed? Udvalgte resultater fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken (Etnicitet og social position) Kort introduktion til FELIS-forskningsprojekt (samarbejde med Fredericia Kommune siden 2008) Perspektiver og muligheder i fortsat forsningssamarbejde? [Min baggrund: Jeg er uddannet sociolog fra Aalborg og Københavns Universitet – som Pernille og Susanne. Jeg har siden arbejdet med undervisning og forskning, og har særligt interesseret mig for emner som: socialt udsatte mennesker levekår i bred forstand via analyser af fattigdom og social eksklusion. I de sidste par år har jeg beskæftiget mig med en del med * kommunal sundhedsfremme med særlig interesse for social ulighed i sundhed. Jeg har særlig godt kendskab til Fredericia – da jeg er opvokset i denne by, har familie og venner her (og boede som barn et par år i Korskærparken). Jeg var også ansat i Fredericia Kommune fra 2007 til 2008 og var med til at starte Sundhedssekretariatet op fra begyndelsen og igangsætte initiativet om lokale indsatser i Korskærparken – herunder gennemførelsen af sundhedsundersøgelsen i foråret 2008. Siden 2008 har vi fortsat samarbejdet (Pernille og jeg) med Fredericia Kommune og det har været spændende at høre om de ting der siden hen er blevet sat i gang. [Disposition: 1. I dag, vil jeg indlede mit korte oplæg med fokus på social ulighed; ”hvordan kan det forstås” og ”hvad kan man gøre i kommunerne”? Oplægget skal derfor først og fremmest bidrage til at I kan stille spørgsmål og vi kan få en snak om 1) dels hvad samarbejdet med kommunen og forskere kan bidrage med, 2) hvad vi allerede har bidraget med og 3) perspektiverne for et fortsat samarbejde. Samarbejde mellem forskning og praksis/kommuner inden for sundhedsfremme Særlig interesse for: Social ulighed i sundhed Socialt udsatte gruppers gruppers levekår og sundhed Indsatser i lokalområder målrettet grupper med særlige behov Flerstrengede interventioner i lokalområder (bredt samarbejde på tværs i kommune og eksternt med forskere) Carsten Kronborg Bak, SDU -

3 Hvad er social ulighed i sundhed?
Forventet levealder: 77.8 år 73.5 år I de senere år har der samlet sig stadig større opmærksomhed på social ulighed. Fra politisk side diskuteres det om social ulighed er et gode for samfundet eller noget man bør arbejde for at undgå. Den slag ulighed handler mest om fordelingen af penge. Jeg skal i dag sige lidt om at sociale forskelle også har en anden side, nemlig sundhed og jeg vil fokusere på kroniske sygdomme. Det er komplekse sager dette her – det indrømmer jeg – og jeg skal gøre et forsøg på at tegne et billede som indeholder nogle af de mange faktorer som indgår i social ulighed i sundhed. Helt grundlæggende handler social ulighed i sundhed om at personer med en lavere social position er mere syge og dør tidligere end personer med en højere social position Illustrationen her viser forskelle i forventet levealder efter uddannelsesniveau. Man kan også bruge andre mål end forventet levealder – uden at billedet af systematiske forskelle mellem lavt og højt uddannelsesniveau ændrer sig væsentligt. Uddannelsesniveau: 7-9 år > 13 år Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark: Juel, K., Sørensen, J.,Brønnum_Hansen, H: SIF 2006

4 Definition af social ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed er potentielt undgåelige forskelle i sundhed mellem grupper af mennesker, der er forskelligt stillede socialt set. Disse forskelle placerer systematisk socialt udsatte grupper i en yderligere sårbar sundhedsmæssig situation [1. kort intro – appetitvækker] Danskerne lever længere, men der er fortsat stor social slagside, når der gælder sundhed og middellevealder.   Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i foråret 2011 en stor og omfattende analyse i en rapport med titlen ” Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser” under ledelse af professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet om årsagerne til social ulighed i sundhed og dødelighed.   Analysen indkredser 12 områder, som har særlig betydning, bl.a. børns tidlige udvikling, skolegang, uddannelse, befolkningens sundhedsadfærd og sundhedsvæsenets rolle og peger på indsatsområder, hvor der kan iværksættes initiativer til at imødegå uligheden og dermed medvirke til at hæve middellevetiden.   [2. Læse definition af social ulighed op fra pp-slide] Som det fremgår af definitionen drejer social ulighed sig grundlæggende om ”forskelle” mellem befolkningsgrupper inden for samme land (Danmark) og mellem lande. Social ulighed i sundhed vil derfor altid findes og handler om, at der er en systematisk association mellem menneskers sociale position (og placering i samfundet) og deres helbred. Denne association findes for både mænd og kvinder i alle aldre. Men det er dokumenteret at de store folkesygdomme forekommer oftere blandt personer med kortere uddannelser og konsekvenserne er højere dødelighed, flere år med sygdom, og højere forekomster af KOL, hjertesygdomme, depression – disse typer af sygdomme står for 2/3 af uligheden i Danmark (=sociale ulighed i sygdomsbyrde) Skifte slide Carsten Kronborg Bak, SDU

5 Social ulighed i sundhed drejer sig grundlæggende om:
En social gradient i sygdomsbyrden - hvor sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst 2. En tung sygdomsbyrde for socialt udsatte personer - hvor sygdom er både årsag til og resultat af social udsathed (marginalisering mm) Definition af ”sociale gradient” = Menneskers sociale og økonomiske forhold påvirker sundheden gennem livet, derfor bør sundhedspolitikker forbindes med de sociale og økonomiske determinanter i sundhed Pkt 1) Den sociale gradient betyder at hvis vi betragter hele befolkningen (den samlede population) så vil vi ud fra oplysninger omkring fx indkomst og uddannelsesniveau kunne identificere hvilke grupper i samfundet der er i større risici for at få en række forskellige /kroniske/ sygdomme på et tidspunkt i livet. Den sociale gradient virker derfor [tegne på tavlen] som en trappe, hvor stigende indkomst og uddannelse medfører bedre muligheder for at leve et sundt liv – lidt forenklet sagt. [Som jeg senere vil komme ind på så har vi inden for folkesundhedsforskningen i højere grad brug for at ”forstå” kompleksiteten” i den sociale ulighed for bedre at kunne iværksætte interventioner der rent faktisk kan gøre en forskel (via effektmålinger). Pkt. 2) På den anden side tales der om en ”tung sygdomsbyrde” for de socialt udsatte grupper i samfundet. Her er det mere komplekst og svært at komme med ”enkle opskrifter” på hvad der kan gøres for at ændre på den eksisterende ulighed Carsten Kronborg Bak, SDU

6 Hvad er social ulighed i sundhed?
Jo mere uddannelse og socioøkonomisk status, desto sundere Jo mindre uddannelse og socioøkonomisk status, desto mere sygdom og tidligere død

7 Carsten Kronborg Bak, SDU
Citat Bertel Harder ”De fleste danskere vil i dag leve længere og leve et sundt liv. Men det er ikke tilfredsstillende, at vi på trods af at være et af de mest lige lande i verden, fortsat ser, at det er en social slagside i forhold til sundhed selv om vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Mens det store flertal af befolkningen lever sundere og længere, er der et mindretal, hvor levetiden kun øges i mindre grad. Det er det jeg kalder ulighed i sundhed, og det er det, vi bør modvirke ved at differentiere og fokusere vores indsatser, så vi sigter mere præcist på de grupper, som ikke umiddelbart tager vores sundhedsbudskaber til sig” Kilde: Indenrigsministeriets hjemmeside 2011 Her sigter Bertel Harder mod den ”tunge sygdomsbyrde” hos de mere socialt udsatte grupper, der af forskellige sociale, økonomiske og helbredsmæssige årsager befinder sig i en særlig udsat situation – når det gælder deres sundhed. Carsten Kronborg Bak, SDU

8 Skøn over de samfundsmæssige byrder ved KOL
Fravær på arbejdsmarkedet på grund af førtidspension eller sygedagpenge? Tab af livskvalitet Stort medicinforbrug? Hjemmehjælp og hjælpemidler? Sorg for patienten og de pårørende Samfundsmæssige produktionstab ved for tidlig død? Kilde: DSI rapport: ”Omkostninger ved behandling af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)”. Lone Bilde & Anders Rud Svenning. 2004

9 Hvad koster en KOL – patient?
Førtidspension: kr./mdr. pr. pers kr./årligt. Pr. pers ca. 50 får førtidspension i Fredericia pga. KOL/årligt  7,8 mio. kr. pr. år Hjemmehjælp: kr./årligt. pr. pers Sygedagpenge: En borger på syge-dagpenge koster kr./årligt Sygehusudgifter: kr. pr. KOL-patient årligt

10 Ofte stresset – socialt udsatte personer
SUSY-2005 Den voksne befolkning Kontanthjælps-modtagere Førtids-pensionister Arbejdsløse m. kort eller ingen uddannelse Svar i alt 2005 10,7 % 17,8 % 8.0 % 7,3 % 10.532 2000 9,8 % 13 % 7,4 % 5,4 % 12.213 SUSY-Udsat Total Sindslidende Hjemløse Fattige SUSY-2005 2007 25,3% 36,5 % 26,5 % 55, 8% 9,3 % Antal svar i alt 1290 Carsten Kronborg Bak

11 Socialt udsattes helbred
Carsten Kronborg Bak, SDU

12 Mange faktorer spiller ind
Som det fremgår af rapporten er der mange faktorer der spiller ind på den sociale ulighed i sundhed. Det gælder som sagt lige fra de i. ”tidligere determinanter” i barndom og opvækst som påvirker social position og helbred og ii. Den sociale position afhænger af forskellige forhold som indkomst/fattigdom, arbejdsløshed, social udsathed, sundhedsadfærd mv. og de bredere iii. Forhold som fx et liv uden for et aktivt arbejdsmarked. Vi har i vores samarbejde med Fredericia Kommune især fokuseret på hvad der kan gøres af sundhedsfremmende indsatser i folks ”nærmiljø”, der hvor især folk uden for arbejdsmarkedet tilbringer meget af deres tid og deres børn vokser op. Men kan man også fra en kommunes side rykke endnu flere tiltag og indsatser ud i nærmiljøet og få folk til i højere grad at finde motivation for deltagelse og lyst til at der sker mere i deres lokalområde. Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme

13 Undersøgelse i Korskærparken
Hvad betyder mest for ulighed i sundhed – Etnicitet eller sociale position i samfundet? Introducere og forklare kort formål med undersøgelsen (herefter kort om metode og resultater, hvad viste de?) Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme

14 Selvvurderet helbred, etnicitet og social position i boligområde
Formål: At undersøge sammenhængen mellem selvvurderet helbred, etnicitet og social position i (udsat) boligområde i Danmark hvor en relativ stor andel af beboerne har anden etniske baggrund end dansk Data og metode: 404 svar fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken 29 % af svarene fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk (langt de fleste fra ikke-vestlige lande) Statistiske analyser: Måling af ”social position” ud fra ressourceindex Logistiske regressionsanalyser Resultater: Vores analyser kunne ikke påvise en signifikant sammenhæng mellem etnicitet og at have et dårlig/meget dårlig selvvurderet helbred Derimod viste resultaterne en stærk sammenhæng mellem antal ressourcer (indkomst, uddannelse mv.) og selvvurderet helbred. Vores resultater peger på at etnicitet IKKE udgør en forklaring på forskelle i selvvurderet helbred og går imod de generelle konklusioner om at etnicitet spiller en afgørende rolle for sundhed. Når vi taler om ulighed i sundhed har der været en tendens til i medier og blandt befolkningen til at tro at ens ”etniske baggrund” som sådan har betydning for sygdom og dårlig sundhed. Vi har imidlertid forholdsvis begrænset viden i Danmark om etniske gruppers sundhed, så da der i 2008 fremkom resultater den første større danske undersøgelse af etniske minoriteters sundhed (Singhammer, 2008) – var det interessant at se hvad resultaterne viste. Konklusionen var: At borgere med anden etnisk baggrund på langt de fleste områder var dårligere stillet end (gennemsnitsdanskeren). Eksempelvis når det gælder ”Selvvurderet helbred” som er en god valid indikator for sundhed, anvendt i mange undersøgelser. Her viste denne undersøgelse at % indvandrere i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med 10% blandt etniske danskere. I alle indvandrergrupper og blandt etniske danskere har kvinder dårligere selvvurderet helbred end mænd. Spørgsmålet er imidlertid hvad der sker når man sammenligner ”æbler og pærer”. Ud fra en forståelse af folks sociale position, så fortæller undersøgelsen jo eksempelvis ikke noget om sundheds- og sygdomstilstanden blandt udsatte danskere (førtidspensionister ryger mere, kontanthjælpsmodtagere, osv.) Det inspirerede os til at prøve at ”udfordre” og så at sige teste disse resultater ved at sammenligne resultater fra et boligområde hvor folk er mere sammenlignelige mht. sociale position (uddannelse, stilling, arbejde, indkomst) Vores resultater viste et noget andet resultat: Ved at tage afsæt i hvilke ressourcer folk besidder eller mangler – ville vi ikke som udgangspunkt ikke fokusere på ”etnicitet”, men undersøge hvorvidt der er en (stærk/signifikant) sammenhæng mellem antal ressourcer og selvvurderet helbred. Svarene havde vi fra den lokale profil fra 2008 og konklusionen klar tale! Men så kunne man så spørge – hvad kan disse resultater bidrage med ift. lokale sundhedsfremme indsatser. Svar: Først og fremmest kan man sige at 1) de bidrager med vigtig viden om at forholde sig kritisk til resultater og at 2) Der er brug for en differentieret og nuanceret viden om forskelle mellem danskere og folk med anden etnisk baggrund og det bør indtænkes i De 3) konkrete tiltag for indsatser og tilbud som kommunen vil igangsætte i området. Herudover bidrager det med et bedre vidensgrundlag fra gennemførelsen af lokale profiler – fordi sammensætningen af antal beboere med anden etniske baggrund kan variere en hel del fra et boligområde til et andet. Det er også vigtigt at understrege, at ”forkerte” opfattelser af at indsatser hovedsagligt bør rettes mod folk med anden etniske baggrund kan føre til uhensigtsmæssige beslutninger. For udover de menneskelige omkostninger er det stadigvæk meget begrænset hvad der er afsat af midler til forebyggelse ift. behandling – som jeg viste i eksemplet med KOL. Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i de sidste par år har arbejdet med en evidensbaseret tilgang til gennemførelse af det der kaldes for ”flerstrengede interventioner i lokalsamfund”. Jeg har ikke tid til en uddybning heraf, men kort fortalt går det ud på at styrke samarbejdet omkring at få bragt viden om sundhedsforhold i lokal samfund i anvendelse på en systematisk måde så ”pengene kan gøre størst mulig gavn på sigt”. Rammen er et øget samarbejde internt i kommunen – på tværs af afdelinger og niveauer og ift. hvordan forskning kan bidrage på forskellige områder I kan selv læse lidt herom, vi I har interesse herfor via vores hjemmeside og så er I selvfølgelig meget velkomne til at kontakte os for yderligere spørgsmål. Nu er Fredericia jo en af 9 frikommuner, så det kunne være at Fredericia igen havde lyst til at gå foran med gode resultater på sundhedsområdet? TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN1 Carsten Kronborg Bak, SDU

15 Index til måling af social position
Carsten Kronborg Bak, SDU

16 Carsten Kronborg Bak, SDU
Resultater Carsten Kronborg Bak, SDU

17 Carsten Kronborg Bak, SDU

18 (1)Spørgsmål…??