Analyse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre Seminar om udligningsarbejdet.

Præsentationer af emnet: "Analyse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre Seminar om udligningsarbejdet."— Præsentationens transcript:

1 Analyse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre Seminar om udligningsarbejdet

2 ANALYSE AF REGIONAL LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE •Beskrivelse af den regionale fordeling af ledighed og beskæftigelse •Beskrivelse af udviklingen over den seneste konjunkturcyklus •Analyse af mulige forklaringer på de regionale forskelle Content slide BRUTTO-BRUTTO LEDIGHED – alle midlertidige indkomsterstattende ydelser BBL=den registrerede ledighed + alle aktiverede + alle passive kontanthjælpsydelser Dvs. BBL er ikke udtryk for dem som umiddelbart står til rådighed, men kan give et mere nuanceret billede af den lokale/regionale udfordring, omkostning. 26. april 2010 2Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg BRUTTO-BRUTTO LEDIGHED – alle midlertidige indkomsterstattende ydelser BBL=den registrerede ledighed + alle aktiverede + alle passive kontanthjælpsydelser Dvs. BBL er ikke udtryk for dem som umiddelbart står til rådighed, men kan give et mere nuanceret billede af den lokale/regionale udfordring, omkostning.

3 BRUTTO-BRUTTO LEDIGHEDENS FORDELING 2009 26. april 2010 3Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

4 BRUTTO-BRUTTO LEDIGHEDENS FORDELING 2008 26. april 2010 4Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

5 BRUTTO-BRUTTO LEDIGHEDENS FORDELING 2004 26. april 2010 5Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

6 ER BANANEN I VIRKELIGHEDEN EN FISKEKROG? 26. april 2010 6Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

7 HVAD SKER DER MED DEN REGIONALE SPREDNING I LEDIGHEDEN OVER TID? (Gns. Ledighed i top- og bund kvartil) 26. april 2010 7Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

8 DEN REGIONALE SPREDNING FØLGER LEDIGHEDSNIVEAUET Andel kommuner, der ligger +/- 2 pct. point fra mediankommunen 26. april 2010 8Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

9 HVAD ER DET DER SKER NÅR SPREDNINGEN ØGES? 26. april 2010 9Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

10 HVAD ER DET DER SKER NÅR SPREDNINGEN ØGES? 26. april 2010 10Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

11 ER DER VINDERE OG TABERE I KONJUNKTURCYKLUSSEN? Relativ udvikling 2004-2008 Stort fald Mindre fald/stigning Relativ udvikling 2008-2009 Stor stigning Generelt konjunktur­ medløbende Nedadgående konjunktur- medløbende Mindre stigning/fald Opadgående konjunktur­ medløbende Ikke konjunktur­ medløbende 26. april 2010 11Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

12 KONKLUSION PÅ REGIONAL SPREDNING •Den regionale fordeling af ledigheden •Visse udkantsområder samt de store byer har høj ledighed •Midt- og Vestjylland, samt Hovedstadens omegnskommuner har den laveste ledighed •Mønstre er stabile over tid: det er i det store hele de samme kommuner der ligger højt/lavt igennem hele perioden •Men nogle kommuner er mere konjunkturfølsomme end andre •Udvikling i spredningen •Forskelle indsnævres når ledigheden  0 •Med konjunkturomslaget ser vi igen en øget regional spredning •Den relative spredning er nogenlunde konstant 26. april 2010 12Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

13 ANALYSE AF FORSKELLE I DEN REGIONALE UDVIKLING I BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED • Der er store geografiske forskelle i ledigheden og beskæftigelsen • Dem har derfor analyseret … • Men først skal vi finde ud af, hvad vi mener med regional • altså hvilke geografiske afgrænsninger, der med rimelighed kan siges at afgrænse regionale arbejdsmarkeder 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 13

14 HVAD MENES MED REGIONALE ARBEJDSMARKEDER? •Af rent operationelle og datamæssige årsager kunne det være hensigtsmæssigt at anvende Danmarks Statistiks opdeling i 11 landsdele 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 14

15 ER LANDSDELE REGIONALE ARBEJDSMARKEDER? •Vi undersøger og finder: •at der er signifikant forskellig gennemsnitlig ledighed mellem landsdelene og •at der er signifikant ens varians i ledigheden inden for landsdelene. •at størstedelen af kommunerne inden for en landsdel spredes over én eller to klynger, når fordelingskriterierne er deres bagvedliggende socioøkonomiske variable og pendlingsmønstre, hvilket indikerer en rimelig graf af naturlig sammenhængskraft inden de eksisterende landsdele. •Vi konkluderer, at det er rimeligt at svare ja. 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 15 Ja, ifølge professor Per Kongshøj Madsen, for der er stadig stor variation i ledigheden mellem landsdelene

16 FORSKELLE I REGIONAL LEDIGHED AFSPEJLER FORSKELLE I DE REGIONALE SOCIOØKONOMISKE PROFILER 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 16 Nordsjælland Nordjylland

17 FORKLARING AF LEDIGHEDEN KRÆVER DERFOR LANDSDELSSPECIFIKKE FORKLARINGSMODELLER 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 17 Østsjælland Nordjylland

18 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 18 Oversigt over de landsdelsspecifikke modellers forklarende variable og deres påvirkning af ledigheden LANDSDELSSPECIFIKKE MODELLER

19 LIGE ET PAR ORD OM FORTOLKNINGEN •Det er ikke den hele sandhed… •Perioden har sit at sige… •Antallet af observationer bestemmer også meget… •Der er derfor ikke plads til alle på en gang… •Eksempel: Sydjylland 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 19

20 LANDSDELENES SOCIOØKONOMISKE PROFILER HAR ÆNDRET SIG I SAMME – PÅ MANGE MÅDER POSITIVE – RETNING •Beskæftigelsen •Landbrug, industri og transport faldet •Byggeri, handel, hotel og restauration samt ikke mindst finansiering og forretningsservice steget •Demografien •Andelen af 16-49-årige er faldet •Andelen af 50-64-årige er steget •Uddannelsesniveauet •Flere faglærte og personer med videregående uddannelser steget •Færre ufaglærte •Mobiliteten forbedret alle vegne 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 20

21 MEN… •Alligevel er landsdelene blevet ramt meget forskelligt siden konjunkturomslaget (3. kvartal 2008) •3,1% - 5-6% – 11% / 21%/29% - 11%/13 •Det skyldes, at trods konvergens i socioøkonomiske profiler er de relative forskelle i væsentlig grad fastholdt •Dette er afspejlet i de statistiske forklaringsmodeller •Ved at de faktorer, der relativt bedst forklarer ledigheden er meget forskellige 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 21

22 FASTLÆGGELSE AF SÅRBARHED •Landsdelene kan derfor (groft) inddeles i tre sårbarhedskategorier •Kategori 1: København by og omegn, Nordsjælland og Østsjælland •Kategori 2: Østjylland •Kategori 3: Vest- og Sydsjælland, Fyn og Syd-, Vest- og Nordjylland 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 22

23 KONKLUSION •Mest sårbare landsdele er dem, der har en stor andel af beskæftigede inden for konjunkturfølsomme eller skrumpende brancher som byggeri, transport, landbrug eller industri og som samtidig har lavt uddannelsesniveau, mange ufaglærte og lav pendling. Disse landsdele er derfor også blevet ramt relativt hårdest efter konjunkturomslaget i 2008. •Mindst sårbare er landsdele med høj beskæftigelse inden for videnstunge og mindre konjunkturfølsomme brancher som finansiering og forretningsservice og som har et relativt højt uddannelsesniveau og høj pendling. •Der er ikke indikation på, at der med den sidste højkonjunktur er sket et egentligt paradigmeskift i ledigheden, men der er indikationer på, at tilflytning, pendling, skift i beskæftigelsen fra traditionelle brancher som industri og landbrug over til servicefag på sigt kan gøre socioøkonomisk set svage landsdele mindre sårbare over for konjunkturudsving 26. april 2010 Seminar om udligningsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg 23

24 Tak for jeres opmærksomhed