Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”

Præsentationer af emnet: "Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”"— Præsentationens transcript:

1 Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”
Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning og Forskningscenter for Evaluering Aalborg Universitet

2 Disposition Hvad kendetegner ”udsatte borgere”?
Hvad ved vi om, hvad der virker? Hvor mangler vi viden?

3 ”Udsatte borgere” Projektets målgruppe er ”aktivitetsparate” ledige i alderen år Lang ledighedshistorik og begrænset arbejderfaring Mangelfuld uddannelse Mangelfulde sociale og personlige kompetencer Fysiske og psykiske udfordringer Misbrug, kriminalitet, gæld Osv. osv. En meget heterogen gruppe, hvilket vanskeliggør entydige konklusioner om, hvad der virker for hvem

4 Fakta om ”indsatsparate” kontanthjælpsmodtagere (match 2)
personer i match 2 personer i alderen år Ca. 1/7 i beskæftigelse 12 mdr. efter aktivering 1/25 skifter til match 1 2/3 forbliver i match 2 1/7 skifter til match 3 Ca. 1/3 er fritaget for aktivering 2/3 deltager i vejledning/opkvalificering 1/4 deltager i virksomhedspraktik 1/15 deltager i løntilskud Kilde: jobindsats.dk

5 Former for evaluering Effektevaluering Procesevaluering
Målgruppe Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Alder Køn Etnicitet Osv. Indsats Vejledning Afklaring Løntilskud Virksomhedspraktik Nyttejob Behandling Output Jobsøgning Sociale kompetencer Helbred Selvtillid Outcome Selvforsørgelsesgrad Arbejdsløshed Beskæftigelse Ordinær uddannelse Indkomst Impact Sociale udgifter Kriminalitet Konkurrenceevne Arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau Effektevaluering Procesevaluering Progressionsmåling

6 Effekter for ”svage grupper”
Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og forkorter ledighedslængden: Vejledning og uddannelse har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første tre måneder efter aktiveringen er afsluttet både under høj- og lavkonjunktur (-3,5 hhv. -2 uger) Virksomhedspraktik har positiv beskæftigelseseffekt uanset konjunkturen (-6 uger) Løntilskud har klart de bedste effekter (-26 uger under lavkonjunktur, men ikke signifikante under højkonjunktur) Samtaler har ingen signifikant effekt

7 Tidligere effektevalueringer
Rigsrevisionen (2010): Ingen generel effekt af deltagelse i aktiveringsindsatser for ikke-AMP kontanthjælpsmodtagere i perioden Graversen (2012): Stærk evidens for at privat løntilskud har positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige Discus (2008): Positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Skipper (2010): Ingen beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Rosholm & Svarer (2009): Ugentlig samtaler øger ikke selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere. Caswell m.fl. (2011): Sanktionerede kontanthjælpsmodtagere kommer i højere grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A-indkomst.

8 Kvalitative studier Weibel & Madsen (2012): Behov for individuel, helhedsorienteret og evidensbaseret indsats I praksis er indsatsen dog meget opdelt: manglende overblik over tilbud, manglende kommunikation og begrænset evaluering Henriksen (2009): Fire modeller for aktivering (1) Den håndfaste indsats, (2) den individuelle trinvise indsats, (3) den tålmodige og hensynstagende indsats, (4) den privatlivsstrukturerende indsats Hohnen m.fl. (2007): Tre modeller for aktivering (1) Kravmodellen, (2) trinmodellen, (3) eksperimental- modellen

9 Flere kvalitative studier
Olsen & Eskelinen (2010): Kontanthjælpsmodtagernes eget perspektiv på beskæftigelsesindsatsen Medkonstruktør og relevans af indsatsen Kristensen (2008): Faktorer som betinger succesfulde aktiveringsforløb Engagerede medarbejdere med relevante kvalifikationer, klare fælles mål for indsatsen, tilstrækkelig henvisningsperioder og normeringer, rummelige lokale virksomheder

10 Hvor mangler vi viden? Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed?
Bliver deltagerne i aktivering mere arbejdsmarkedsparate? Hvilke former for aktivering skaber mest progression? Er der sammenhæng mellem arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse?

11