Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren."— Præsentationens transcript:

1 Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren

2 Social ulighed i sundhed og indsats på tværs af forvaltninger • Social ulighed  Den sociale gradient  Socialt udsat • Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse på tværs af forvaltninger

3 Social ulighed i sundhed • Forskelle med hensyn til sundhed mellem sociale grupper der potentielt kan undgås og opfattes som politisk og ideologisk uacceptable

4 Social ulighed i sundhed, to perspektiver: • der er en markant gradient i helbredsniveau i forhold til social position: sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst • der er en række socialt udsatte grupper med tung sygdomsbyrde; sygdom er både årsag til og resultat af udsathed

5 Den sociale gradient

6 Hvor vi bor (og tjener), afgør vores helbred • Middellevetiden på Nørrebro i København er som i Vietnam (71 år) • Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 år) • Middellevetiden i hele Danmark er som i USA (77,5 år) • Middellevetiden i Søllerød kommune er som i Sverige (81 år)

7 Sociale forskelle i brugen af sundhedsvæsnet Personer, der er socialt dårligt stillet har, sammenlignet med højere socialgrupper: • lavere deltagelse i forebyggende tilbud fx børneundersøgelser og fødselsforberedelse • samme sundhedsplejerskedækning • flere skadestuekontakter • flere kontakter til praktiserende læge • færre til privatpraktiserende speciallæge • lavere brug af tandlæge

8 Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel

9 Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af levevilkår

10 Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

11 Indsatser i fht. gradienten •Hvilke målgrupper og arenaer kan man arbejde med? • Førskolebørn - sundhedsplejen, dagpasning • Skolebørn - skole, foreninger • Unge - uddannelsessteder, foreninger • Voksne i arbejde - arbejdspladser • Voksne uden arbejde - social/beskæftigelsesforvaltning • Ældre – lokalcentre, ældrepleje • Alle – boligområder Behov for målrettede tilbud såvel som strukturelle indsatser. Der vil være behov for at arbejde på tværs af forvaltningerne.

12 Socialt udsatte

13 Sundhed blandt udsatte borgere FPKt.Arb.l.Bef. Vurderer eget helbred til at være godt Føler sig (næsten)aldrig friske nok til at gøre som de har lyst Har en langvarig sygdom Er fysisk inaktive Regner ikke med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom Gør noget for at bevare eller forbedre helbredet

14 Risikoadfærd – udsatte borgere Psykisk syge % Øvrige befolkning % Ryger dagligt 4425 Ryger 15+ cigaretter pr. dag 3616 Vil gerne holde op med at ryge 4948 Har forsøgt at stoppe 3+ gange 3534 Vil gerne have hjælp til rygeophør 6760

15 Risikoadfærd – udsatte borgere Psykisk syge % Øvrige befolkning % Ryger dagligt 4425 Ryger 15+ cigaretter pr. dag 3616 Vil gerne holde op med at ryge 4948 Har forsøgt at stoppe 3+ gange 3534 Vil gerne have hjælp til rygeophør 6760

16 Hvad koster 20 cigaretter daglig 1 pakke cigaretter = 37 kr. 37 kr. a 30 dage = kr. 37 kr. a 365 dage = kr. En rygers liv: 20 cigaretter fra 18 – 75 år kr. x med 57 = ,00 kr. Man skal tjene ,00 kr.

17 Hvad koster 4 øl daglig 4 øl daglig a 5.00 kr.= 20,00kr. 20 kr. a 30 dage= 600,00kr. 20 kr. a 365 dage= 7.300,00kr. 16 – 75 år = 59 år 59 år x 7.300= ,00kr. En alkoholiker med respekt for sig selv drikker for 100 kr. om dagen 100x365x59= ,00kr.

18 Risikoadfærd – udsatte borgere Psykisk syge % Øvrige befolkning % Usundt kostmønster min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge 3021 Dyrker idræt eller motion i fritiden 3748 Vurderer sin form som mindre god/dårlig 4517 Vil gerne være mere fysisk aktiv 6965

19 Risikoadfærd – udsatte borgere Psykisk syge % Øvrige befolkning % Usundt kostmønster min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge 3021 Dyrker idræt eller motion i fritiden 3748 Vurderer sin form som mindre god/dårlig 4517 Vil gerne være mere fysisk aktiv 6965

20 Risikofaktorer – udsatte borgere Psykisk syge Øvrige befolkning Normal vægt (BMI<25) 4152 Moderat overvægt (BMI ) 3735 Svær overvægt (BMI 30+) 2313 Vejer alt for meget (moderat overvægt) 188 Vejer alt for meget (svær overvægt) 7257 Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) 3021 Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 6552

21 Risikofaktorer – udsatte borgere Psykisk syge Øvrige befolkning Normal vægt (BMI<25) 4152 Moderat overvægt (BMI ) 3735 Svær overvægt (BMI 30+) 2313 Vejer alt for meget (moderat overvægt) 188 Vejer alt for meget (svær overvægt) 7257 Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) 3021 Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 6552

22  Motivationen til at leve sundere er der, men de har svært ved at omsætte det i praksis  Hvis ikke man giver særlig støtte til udsatte grupper øges den sociale ulighed i sundhed  Situationen ville have været helt anderledes, hvis motivationen ikke var til stede  Også behov for strukturelle indsatser til udsatte.

23 Strukturelle indsatser og tilbud StatKommuneArena Strukturelle indsatser  Love, f.eks. rygeloven  Programmer og handleplaner, fx. ”sund hele livet”  Infrastruktur – fx støtte til anlæg af stier og sikre veje  Miljøforbedringsinitiativer  Andre rammesættende tiltag, eksempelvis indsatser i uddannelsessystemet, og arbejdsmarkedsfastholdelse  Fordelingspolitik, herunder skatte- og socialpolitik  Sundhedspolitik med overordnede rammer og prioriteringer i kommunen  Handleplaner, fx.. sund mad til ældre  Sundhedsundervisning i folkeskolen  Den kommunale sundhedsordning - herunder sundhedsplejerskebesøg til udsatte borgere og hjemmepleje til ældre  Reducering af antal alkoholbevillinger og åbningstider for natbeværtninger  Infrastruktur, eksempelvis stier, grønne områder og idrætsfaciliteter m.v.  Andre rammesættende tiltag fx fastholdelse i uddannelsessystemet, støtte sociale netværksindsatser.  Praktisk udmøntning af kommunale politikker, f.x gennem udarbejdelse af lokale sundhedspolitikker.  Kostomlægning på døgntilbud mv.  Sikring af rammer der fremmer fysisk aktivitet på de kommunale tilbud og institutioner, eksempelvis boldbaner, niveaudelt beboelse mv.  Tilbud om sundhedssamtaler, sundhedstjek og sundhedsprofiler på jobcentre, væresteder mv. Tilbud  Udgivelse af informationsmaterialer  Nationale sundhedsfremmende kampagner  Afholdelse af nationale konferencer og seminarer med fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatser til reduktion af social ulighed i sundhed  Kommunale tilbud om rygeafvænning  Misbrugsbehandlings-tilbud  Stavgangsklubber for ældre  Oprettelse af mødregrupper  Tilbud om rygeafvænning på aktiveringstilbud, eller som selvstændige tilbud  Madkurser i forbindelse med aktiveringsforløb, på væresteder mv.  Kostomlægning, fx sikre fedtfattige mælkeprodukter på væresteder og på botilbud  Frugtordninger på arbejdspladser og for brugere af kommunale tilbud  Faste tilbud om fysisk aktivitet: tilbud om fitness- og styrkeaktiviteter, deltagelse i idrætsaktiviteter som svømning, vandreture eller lign.  Idrætsdag

24 Strukturel forebyggelse • Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger  Gennemgang af sektorlovgivning mhp. identificering af områder med potentiale for strukturel forebyggelse  Litteraturgennemgang om tværsektoriel og strukturel forebyggelse.  Casebesøg i 9 kommuner mhp. at afdække erfaringer og muligheder/barrierer for tværsektoriel og strukturel forebyggelse.

25 Hvorfor skal sundhed og forebyggelse være multisektorielt? • Sundhed skabes alle andre steder end i sundhedsvæsnet. • Den demografiske udvikling giver i sig selv grund til at tænke sundhed ind hvor det er muligt. • Udvikling i antallet af overvægtige, fysisk inaktive mv. • §119: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. ! Det er en nødvendighed, det er ikke omkostningstungt, ansvarlige ledere må handle ! Langsigtet planlægning, ledelsesmæssig udfordring, kultur-udfordring.

26 Begreber – Strukturel forebyggelse Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer. Kommunal kontekst Forebyggelse, der gennem rammer, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer § 17 udvalg: Sundhedspolitisk koordinations udvalg RammerReguleringStyring Fysisk planlægning og infrastruktur, fx anlæg af cykelstier og/eller vedtagelse af en cykelhandlingsplan Fjernelse af solarier i kommunale haller. Beslutning om indhold i mødeforplejning Beslutning om ekstra idrætstimer i folkeskolen Krav om kostpolitik Inddragelse af fore- byggende overvejel- ser i kommuneplan eller lokaleplan Krav om sundheds- målsætninger i virksomhedsplaner mv.

27 Begreber – Strukturel forebyggelse Forskellige dimensioner i strukturel forebyggelse:

28 Begreber – tværfaglig forebyggelse Definition: Forebyggelse, der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller fra både den primære og sekundære sundhedssektor. ”Health in All Policies” definerer det som: ”…coordinated action that explicitly aims to improve people’s health or influence determinants of health […] The term multisectoral action has been used to refer to health action carried out simultaneously by a number os sectors within and outside the health system…”

29 Muligheder for sundhed på tværs OmrådeMålgruppeEksempler Folkeoplysningsloven §6: tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og foreningsarbejde. Alle – kan defineres snævrere Prioritering af støtte til folkeoplysende aktiviteter der har et sundhedsfremmende sigte. Servicelovens §10 og §11: Gratis rådgivning og familieorienteret rådgivning Alle – især borgere der oplever problemer Idrætstilbud til disse borgere/familier. Dagtilbudsloven §8: Pædagogisk læreplan Alle børn i dagtilbudI samarbejde med sundhedsafdelingen sikre at sundhed får en væsentlig placering. Folkeskolelovens §40: Mål og rammer for skolen virksomhed, samt frivillige madordninger. Børn og unge i kommunens skoler Indførelse af kost-, ryge- og bevægelsespolitikker

30 Kommunale erfaringer • Der er stor interesse for at arbejde med strukturel forebyggelse og for at arbejde på tværs af sektorer. • Stort set alle kommuner har udviklet sundhedspolitikker, som kan danne udgangspunkt for samarbejder. • Der bliver gennemført rigtig meget sundhedsfremmearbejde – også på tværs af sektorer – på det operationelle niveau.

31 Hvad er udfordringerne? • Organisatorisk parathed • Styringsmæssige udfordringer • Ansvar for indsatserne • Kompetencer blandt medarbejdere

32 Udfordringer for organisatorisk parathed • Litteraturstudie peger på at følgende parametre er centrale for et velfungerende tværsektorielt samarbejde:  Det opfattes som en nødvendighed  Der er et ”åbent vindue” for indsatsen som understøttes organisatorisk, økonomisk og politisk  Der er de nødvendige ressourcer  Der er en klar opgave- og ansvarsfordeling  Fælles forståelse af forpligtende mål og ambitioner Mange steder er det på det organisatoriske plan vanskeligt at finde en model, hvor det tværgående samarbejde indgår i det kommunale hierarki, på en måde der tager højde for den eksisterende fordeling af roller.

33 Hvordan sikres organisatorisk parathed  Sikre at sundhedspolitikker er præcise og målbare  Udarbejde sektorspecifikke handleplaner og sikre monitorering og opfølgning. Her kan kommunale sundhedsprofiler være et rigtig godt udgangspunkt.  Sikre at der er viden til rådighed om hvad der virker, og at der er redskaber der kan anvendes.  Koordination mellem sektorer er banal men væsentlig og ofte svær – er der gode eksempler og modeller?

34 Styringsmæssige udfordringer

35 Hvordan styrkes styringen  Ledelsesudfordringer: sikring af at der er sammenhæng mellem politiker, strategier og handlinger.  Behov for at binde politik og ildsjæle sammen i fælles og tværgående handleplaner for den samlede indsats.  Alternativt vil indsatserne være tilfældige og ufokuserede, ligesom det vil være vanskeligt at følge op på indsatserne på det strategiske niveau.

36 Udfordringer vedr. ansvarsfordeling  Ved en multisektoriel tilgang ligger ansvaret for at integrere sundhedsindsatser i de enkelte forvaltningsområder, ideelt set hos disse.  Sundhedsafdelingen vil dog ofte skulle indtage en katalyserende og faciliterende rolle.

37 Hvordan sikres decentralt ansvar  Ledelsesmæssig og politisk opbakning  Sundhedsafdelingernes roller kan være forskellige, eks: •Sundhedsafdelingen som igangsætter og gennemfører. •Sundhedsafdelingen som facilitator. •Sundhedsafdelingen som faglig ressource – når initiativet kommer fra en anden sektor.  Sundhedsafdelingen har derudover – fsva strukturelle indsatser - opgaven med at udvikle politiker og monitorere på de enkelte forvaltningers indsatser.

38 Kompetencer • Nødvendigt at se på kompetencer, når sundhedsfremmende og forebyggende indsatser tænkes ind i driften i andre sektorer. • Det kan bl.a. sikres gennem:  At etablere tværfaglige teams, hvor folk fra sundhedsafdelingen/sundhedsprofessionelle arbejder i andre forvaltninger.  Gennem kompetenceudvikling i de enkelte forvaltninger, hvor de får redskaber og viden om hvor de eventuelt skal sende borgere hen.  Ved at de enkelte forvaltningsområder selv ansætter sundhedsprofessionelle. • Men der er også behov for at se på de hvordan sundhedsprofessionelle kan kompetenceudvikles til at give sparring til andre forvaltningsområder, eks. udviklingen af lokalplaner mv.

39 Opsamlende • Der er stor og stigende interesse for at tænke sundhed ind i andre sektorer. • Der sker allerede rigtig meget på det operationelle niveau, og kommunerne har sundhedspolitikker. • Det er en nødvendighed at arbejde med strukturel forebyggelse, og det vil ofte ikke være omkostningstungt. • Behov for at binde styringsniveauer sammen, og udarbejde præcise og målbare sundhedspolitikker og handleplaner. • Arbejde mod at hver enkelt forvaltning ser det som en af deres kerneopgaver at arbejde med sundhed – der skal bl.a. være faglig og/eller politisk begrundelse. • Sikre kompetencer på tværs af sektorer.

40 SPØRGSMÅL

41 FARVEL & TAK FOR DENNE GANG


Download ppt "Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google