Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Præsentationer af emnet: "Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september"— Præsentationens transcript:

1 Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland

2 Der er ophobet ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” SIF 2006 2 ▪

3 Uddannelse i befolkningen:
Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” SIF 2006 3 ▪

4 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for årige i forhold til uddannelse: Dødsfald pr personer i perioden Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” SIF 2006 4 ▪

5 5 ▪ www.regionmidtjylland.dk

6 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 6 ▪

7 Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21
Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 7 ▪

8 Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom
Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 8 ▪

9 Social ulighed i sundhed
9 ▪

10 Andel af befolkningen med diabetes i forhold til uddannelse i Region Midtjylland
10 ▪

11 Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland
Diabetikere Ikke-diabetikere Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Samlivssituation Gift/samlevende Alene 11 ▪

12 40 35 30 25 Lungesyge 20 Diabetes Alle 15 10 5
Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Svært overvægtige BMI 30+ 40 35 35 30 34 29 25 Lungesyge 20 Diabetes 20 15 17 18 Alle 10 12 14 9 5 Høj uddannelse Mellem Lav uddannelse uddannelse 12 ▪ Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland ”Hvordan har du det?” 2007

13 60 50 40 Lungesyge 30 Diabetes Alle 20 10 Ryger dagligt 57 55 40 25 27
Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Ryger dagligt 60 50 57 55 40 Lungesyge 40 30 Diabetes Alle 25 20 27 21 23 10 Høj uddannelse Mellem Lav uddannelse Alle borgere uddannelse 13 ▪ Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland ”Hvordan har du det?” 2007

14 60 50 40 Lungesyge 30 Diabetes Alle 20 10 Dyrker regelmæssig motion 49
Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Dyrker regelmæssig motion 60 50 49 47 40 Lungesyge 30 35 35 Diabetes 29 Alle 20 24 23 10 Høj uddannelse Mellem Lav uddannelse Alle borgere uddannelse 14 ▪ Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland ”Hvordan har du det?” 2007

15 40 35 30 25 Lungesyge 20 Diabetes Alle 15 10 5 Sundt kostmønster 36 29
Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Sundt kostmønster 40 35 36 30 29 25 Lungesyge 20 23 Diabetes 22 15 Alle 10 14 13 11 5 Alle borgere Høj uddannelse Mellem Lav uddannelse uddannelse 15 ▪ Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland ”Hvordan har du det?” 2007

16 45 40 35 30 Lungesyge 25 Diabetes 20 Alle 15 10 5
Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Risikabelt alkoholforbrug (1+) 45 40 35 39 30 Lungesyge 25 Diabetes 20 24 24 22 21 Alle 15 20 17 15 10 11 5 Høj uddannelse Mellem Lav uddannelse uddannelse 16 ▪ Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland ”Hvordan har du det?” 2007

17 Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: 70 60 59 50 50 Høj 48 40 44 Mellem 38 38 36 30 Lav 32 I alt 20 18 10 14 14 9 BMI<25 BMI>25<30 BMI>30 normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret 2006 17 ▪

18 Overvægt & motivation til vægttab
Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: 60 50 54 40 45 Høj 38 30 33 Mellem 32 28 Lav 20 19 10 12 13 6 6 8 3 I høj grad Nej, ved I høj grad Nej, ved (alle) ikke (diabetes) ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret 2006 18 ▪

19 Den sårbare patient Hvad karakteriserer handling?
Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i ”væsenet” Ønsker ændringer i livet 19 ▪

20 Udfordring: Sygehuset skal nå de patienter, hvor primær forebyggelse ikke har virket Gerne inden de udvikler diabetes, MI eller hjerneblødning 20 ▪ Center for Folkesundhed

21 Socialt differentieret hjerterehabilitering
21 ▪

22 til hjerte-patienter Et socialt differentieret rehabiliteringstilbud
I gang igen efter blodprop i hjertet Et socialt differentieret rehabiliteringstilbud til hjerte-patienter på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade Målgruppe: Patienter med første gangs AMI < 75 år Projektperiode: 1. oktober december 2005 - i alt 388 patienter 22 ▪

23 Arbejdet med udsatte patienter kræver:
Værktøj til at identificere patienten Differentierede tilbud Bevidst pædagogik Samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet 23 ▪ Center for Folkesundhed

24 Hvordan finder man sårbare patienter?
Screening 24 ▪

25 I gang igen efter blodprop i hjertet Screening
Kan vi udpege patienterne under indlæggelsen? Ja, med enkle spørgsmål Bor du alene? Hvad er din erhvervsuddannelse? 25 ▪ Center for Folkesundhed

26 Individuelt tilrettelagt forløb
GRUNDREHABILITERING for patienter med en faglært eller en højere uddannelse Individuelt tilrettelagt forløb 3 x hjertelæge 4 x sygeplejerske 2 x diætist Gruppeforløb 8 x fysisk træning ved fysioterapeut 1 års-opfølgning ved læge og sygeplejerske 26 ▪ Center for Folkesundhed

27 UDVIDET REHABILITERING
- ekstra sygeplejerskebesøg - telefonopfølgning - opfølgning på angst og depression ved egen læge - formidling af rehabiliteringsprogram til egen læge - patienten definerer mål for 3. rehabiliteringsfase - formidling af patientens mål til egen læge - bestilling af ½ times forebyggende helbredssamtale - praktisk program i Hjertecentret - kontakt og henvisning til lokalcentre - mulighed for kontakt til sociale myndigheder 27 ▪ Center for Folkesundhed

28 SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING
Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 28 ▪

29 SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING
Krav til personalet Skal: kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 29 ▪

30 30 ▪ www.regionmidtjylland.dk

31 K R A M 31 ▪

32 Medborgerskab Koordinering Relationer Arenaer K R A M Kompetencer Kost
Rygning Ressourcer Alkohol Anerkendelse Motion Meningsfuldhed Relationer Arenaer 32 ▪

33 Perspektiv Hav de sårbare grupper i tankerne!
Muligt at øge deltagelsen ved justeringer af organisation, pædagogik og program! Her det største gab på fysisk, psykisk og social trivsel for patienterne ligger! 33 ▪