Pædagogik som magtteknologi

Præsentationer af emnet: "Pædagogik som magtteknologi"— Præsentationens transcript:

1 Pædagogik som magtteknologi
Michel Foucault Pædagogik som magtteknologi

2 Foucault mener at mennesket historisk set er en kontekstuel konstruktion (sundhed, sygdom, normalitet, krop) magt er et grundvilkår i sociale relationer en relation = en magtrelation …magt har formålet at påvirke, ændre, forandre…

3 Magt For Foucault er magt i dag ofte usynlig og ikke symboliseret i markante autoriteter Magt er produktion og synliggørelse af viden om de personer magten udøves mod Magt udøves i pædagogiske rum: familien, hjemmet, skolen, dagtilbuddet osv. Magt former mennesker, krop, sjæl, adfærd, evner, tilbøjeligheder mv. Magt er noget positivt

4 Foucault har ingen teori
Foucault belyser, analyserer og problematiserer menneskelig adfærd, de mytiske forestillinger vi som mennesker gør os og de logikker vi anvender Man kan kalde hans arbejder for samtidsdiagnoser funderet på groundet theory (funderet teori) i forhold til magt, viden og subjektivitet Ingen empiri eller praktiske undersøgelser

5 Foucault definerer sit arbejde som…
…en historie over de forskellige måder hvorpå mennesker er blevet gjort til subjekter… …gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker …gennem socialt og politiske definerede dominanskategorier …gennem arbejdet med selvkontrol og egen forpligtigelse

6 Samfundsforståelse Feudalsamfund
Oplysningstid – samfundspagten (Rousseau og Kant) id est disciplinering Hvordan forstår vi nye magtformer? Magt har positive og produktive egenskaber og ikke en substans eller ressource som kan besiddes. Magt kan ikke erhverves, tilranes eller fordeles af bestemte individer i bestemte arenaer men udøves i relationer på mange forskellige måder gennem normdannelse og er organisatorisk grænseoverskridende

7 Samfundets diskurs er En koordineret samling af udsagn som knytter sig til et bestemt formationssystem (=socialt system) - ’udsagnet’ er diskursens mindste enhed – diskursens atom Diskursens dikterer et mulighedsrum (hvad kan lanceres i formationssystemet?) Hvad er sandhed (eksempelvis) hvad er normalt, hvad er sygt, hvad er forkert? Svaret er et bestemt videns regimes kontekstuelle version af sandt og falsk en diskurs er en konsekvens af nogle bestemte mulighedsbetingelser udsagn/diskurser foregår i institutioner, hvor bestemte begrebsregimer er sat i verden udsagnene/diskursen angiver subjekternes positioner i et felt

8 Diskursive kampe Diskursive kampe handler om at definere, hvad der kan tales om og hvordan. Hvad der ikke kan tales om, hvordan der ikke kan tales. Hvem der kan deltage i samtalen, hvilke relationer, der kan etableres mellem deltagerne Undertiden brænder aktører inde med udsagn, meninger og holdninger fordi de ikke er elementer i mulighedsfeltet

9 Diskurs og handling Ifølge Foucault er det interessante, hvilke positioner, betydnings- og meningsrammer, der stilles til rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers virken i det sociale rum. Aktøren fastlåses ikke i en position, men bliver derimod ”tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og meningsfuldt.

10 Man kan anvende Foucaults…
…diskursanalyses forklaringskraft i forhold til at beskrive forandringsprocesser, herunder hvordan bestemte forståelser gradvist er blevet ”naturliggjorte”, så hvad der for ganske få år siden forekom utænkeligt – eksempelvis resultatløn til lærere afhængigt af elevernes testresultater – i dag er blevet umuligt at tænke udenom (Rose 1999) ” Hjort, Katrin; Demokratiseringen af den offentlige sektor; Roskilde Universitetsforlag 2008

11 Normalisering Individualisere gennem personliggørelse af undervisning (personlig udvikling) Differentiere ved at fremme individuelle normer til bestemt adfærd (rolig og sund) Sammenligne ved at gøre adfærd målbar og kategorier i et skema (karakterer) Homogenisere ved at give samme målsætning på trods af forskellighed (love og regler) Hierarkisere gennem rangordning i forhold til eksterne normer Udelukkelse ved at ekskludere bestemt adfærd Individet klassificeres binært i forhold til bestemte normer. (syg-rask, normal-unormal)

12 Biomagt Normalisering er biomagt, da den retter sig mod kroppen (dresserer, styrer og afretter) Det skal gøre kroppen produktiv og kontrollabel Disciplin er ikke undertrykkelse men nyttig- og lydiggørelse Biomagt er magtens mikrofysik Alle offentlige institutioner uanset formål anvender disse værktøjer (fængsel-skole) Pædagogiske målstokke bliver derved ophav til videnskabeliggjort pædagogik og pædagogik som vidensfelt Magt = viden Viden = magt

13 Panoptikon En politisk strategisk teknologi til humanisering og rationalisering af fængselsvæsnet med henblik på resocialisering, forbedring og helbredelse frem for >< straf Legitimerer institutionelle magtteknologier i viden og videnskab frem for i loven. Biopolitik når magtteknologien retter sig mod en hel befolkning og dens livsforvaltning.

14 Biopolitik Magt er efter feudaltiden ikke længere et spørgsmål om landområder men befolkningsgrupper og deres ve og vel! Biopolitik er regulering af det sociale legeme hvor disciplinær magt retter sig mod det fysiske legeme Befolkningens velfærd er statens styrke Staten er befolkningens hyrde som øver kontrol og yder omsorg Fattigdom er livsstilssymptomer (mad, rygning, motion, netværk) Sundhed ønskes både af befolkning som af stat (pagt) Regulering er del af hverdagsrummet og derfor ”usynlige”

15 1970- ”selvteknologier” Ikke kun statslige disciplinære teknikker og befolkningsomsorg men fra 70 studeres.. Selvskabelse Ikke selvskabelse som isoleret individ men som forbundet til politisk ledelse og magt Individets problematisering, ændringsattitude, ny praksis og etisk målsætning reflekteres.. Selvteknologier er svære at analysere da de tjener flere formål – både nogle vi ikke er med til at formulere (reklame for sundhed) og vore egne som imidlertid lider under formålskompeksiteten

16 Pædagogik som magtteknologi
Tidskontrol Rumlig inddeling Differentierede påvirkninger Hierarkisering Standardisering Loven – skabe hele mennesker – alsidig personlig udvikling ikke undervisning men læring  AFEL Læreren bliver terapeut og soulmate (empati og coaching)

17 Hvordan optræder magt i institutioner?
Formel autoritet Kontrol over knappe ressourcer Viden om og brug af struktur, regler og bestemmelser Kontrol over beslutningsprocesser Kontrol over viden og information Kontrol over grænser/indflydelsessfærer Evne til at mestre usikkerhed Kontrol over teknologi Kontrol med alliancer og subkulturer Kontrol med ”modorganisationer” Kontrol over symbolik og meningsbetydning Den magt man allerede har Gareth Morgen i Finn Salbøg Virkelund ”Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner” side 184

18 Selvteknologi og læringsteknikker
Undervisningsdifferentiering Logbogen (et selvrefketionsrum som er personligt men ikke privat) giver læreren et indgående kendskab til eleven. Læreren dirigerer barnets iagttagelse og forståelse af sig selv Børn former derved deres lyst til at lære og skolen installerer et læringsbegær i børnene og en intentionalitet der ikke kun retter sig mod personlig udvikling, men hele barnets fremtid Foucault kalder undertiden dette for ”hyrdemagt”

19 Magtens overordnede strategi
Livslang læring er et krav Mod arbejdsmarkedskrav og konkurrenceforhold Personlighed er human kapital (vi ansættes pga personlighed og fyres pga. faglighed) Nationens skæbne ligger i befolkningens identitetsarbejde Vi skal realisere og udvikle os individuelt i henhold til faste normer for samfundets behov og indretning!!!

20 Vor egen pædagogiske vejledningspraksis
Hvordan udøver vi vejledningsmagt? Hvad fremmer vi? Hvad ønsker vi at undertrykke? Hvilke diskurser anser vi for gældende? Udvikler vi eller reproducerer vi? Børn skal have lov til at være børn!

21 Michel Foucault 1926 – 1984 Magt, viden og subjektivitet