DANSK FILMPOLITIK – KULTURPOLITIK ELLER ERHVERVSPOLITIK ?

Præsentationer af emnet: "DANSK FILMPOLITIK – KULTURPOLITIK ELLER ERHVERVSPOLITIK ?"— Præsentationens transcript:

1 DANSK FILMPOLITIK – KULTURPOLITIK ELLER ERHVERVSPOLITIK ?
Selvfølgelig JA! til begge dele Kulturpolitisk forankring: Filmloven fra 1998 – kunst og kultur Erhvervspolitisk fundament og forudsætning: En privat filmbranche af en vis størrelse med et velfungerende produktionsapparat og økonomisk bæreevne Men har vi i Danmark formået at forene de to formål? Kan ønsket om kunstnerisk udvikling og fornyelse gå hånd i hånd med ønsket om at styrke filmbranchen som kreativt erhverv? Kan et – i princippet ’elitært’ – kunststøttesystem overhovedet tage hensyn til markedet og filmbranchens økonomiske vilkår? Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

2 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Kort præsentation Chefkonsulent hos Det Danske Filminstitut Politisk/økonomisk rådgiver Filminstituttets strategioplæg til den kommende filmaftale Bindeled mellem Filminstituttet og Kulturministeriet Analyser, politiske oplæg, udvikling af statistisk beredskab Baggrund som specialkonsulent i Kulturministeriet Det Danske Filminstitut – en statsinstitution Statens forvaltning for støtte til udvikling, produktion og formidling af spillefilm og kort- og dokumentarfilm Cinematek og arkiver: Kunst- og kulturhistorisk museum for filmarven Formidling af film til skoler og biblioteker Forskningsbibliotek for film og medier Statens politiske rådgiver i film- og mediepolitiske spørgsmål Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

3 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Disposition Nøgletal og succeskriterier for dansk film Spørgsmålet igen: Kan kunst og erhverv forenes i en sammenhængende politik? Filmstøtte vs. Erhvervsstøtte: Erhvervsstøtte og den klassiske vækstmodel Filmstøtte og ’Single Project Economy’ Filmstøtte vs. erhvervsstøtte Hvorfor er filmstøtten nødvendig ? ’Den danske model’: Strategiske modeller for filmproduktion Den danske filmstøttestrategi Resultatet indtil videre… Afrunding: Dansk film – styrker, svagheder, muligheder og trusler Dansk film - udfordringer og perspektiver Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

4 Nøgletal og succeskriterier (1/1): Hjemmemarkedet
Lav, men passende filmstøtte Høj gennemslagskraft på biografmarkedet Samlet årlig omsætning inden for produktion af danske spillefilm (gennemsnit ) 323 mio. D.kr. Samlet årlig filmstøtte til udvikling, produktion af spillefilm (gennemsnit ) 127 mio. D.kr. (ca. 40 %) Årlig produktionsvolumen 18-20 film Gennemsnitligt produktionsbudget for spillefilm ( ) 18 mio. D.kr. Antal produktionsselskaber, der producerede film i perioden 21 Hjemmemarkedets størrelse (2005) > 200 filmpremierer 12,2 mio. billetter Hjemmemarkedsandel gennem de sidste 7 år (og i 2005) > 25 % (33%) Antal danske spillefilm på den danske top 20 gennem de sidste 6 år Mindst 6 Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

5 Nøgletal og succeskriterier (1/2): Eksport
Festivaldeltagelse og priser Eksportværdi? Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

6 Nøgletal og succeskriterier (1/3): Eksport
Dansk filmeksport: Lars Von Trier, dogmebølgen og det skandinaviske marked Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

7 Nøgletal og succeskriterier (1/4): Eksport
Markedet for europæisk film er alt for lille – markedsandel 7-10 % Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

8 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Spørgsmålet igen (2): Filmstøtten har et kunstnerisk udgangspunkt, men succeskriteriet er – sat på spidsen - filmenes gennemslagskraft på markedet (billetsalg, markedsandele) Er det fair overfor kunsten – får den nok plads ? Kan kunst og erhverv forenes i en sammenhængende politik med eget formål og klar legitimitet ? Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

9 Erhvervsstøtte baseret på den klassiske vækstmodel (3)
Idé Virksomheds- Etablering Produktudvikling Forretnings- strategi Markedsføring Markeds- penetration Indtjening Bæredygtig Virksomhed Konsolidering Ny forretnings- strategi Vækst: Diversificering Nye markeder Privat investeringskapital: Seed Money (’Business Angels’) , venturekapital og aktiekapital Offentlig kapital: Støtte til infrastruktur, eksportgarantier, eksportfremstød Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

10 Filmstøtte baseret på ’Single Project Economy’ (4)
Kunstnerisk idé: Manuskriptet Bæredygtigt produktions- Selskab ? Finansieringsplan Eventuel etablering af Projekt-selskab Produktion Markedsføring: Biografer Video TV Udland Online Indtjening: Indtægter fordeles til Investorer og offentlige bidragydere Kunstnerisk idé: Manuskriptet Bæredygtigt Produktions- Selskab ? ? Kunstnerisk idé: Manuskriptet Bæredygtigt Produktions- Selskab ? Offentlig filmstøtte Direkte og indirekte (tax) Privat kapital Branchekapital fra producenter og distributører Investeringskapital ? Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

11 Filmstøtte vs. erhvervsstøtte (5/1)
Offentlig filmstøtte (Semi-)offentlig erhvervsstøtte Privat investering Formål Udvikling af filmkunst og filmkultur Erhvervsudvikling Forrentning af investeret kapital Adressat Projekter og Produktions-selskaber Brancher og infrastruktur Virksomheder Forudsætning Projektets idé og kvalitet Producentens og instruktørens evne til at gennemføre (trackrecord) Branchekapital Begyndende klyngedannelse Branchens vækstpotentiale Privat investerings-kapital Virksomhed med forretningsplan Virksomhedens ledelse, strategiplan og markeds-potentiale Kapital Lille Mellem Høj Risikovillighed Afsender Folketinget Kommunal-bestyrelser Offentlige/private fonde Venturekapital Investeringskapital Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

12 Filmstøtte vs. erhvervsstøtte (5/2)
Erhvervsstøtten er ikke rettet mod direkte produktion, men fokuserer på etableringen af et attraktivt investeringsklima for en given branche: Infrastruktur, brancheudvikling og eksportstøtte med henblik på tiltrækning af investeringskapital Vækstpotentialet er i princippet uendeligt Filmstøtten er rettet mod kunstnerisk produktion: Den offentlige og private branchekapital er sidestillet Filmproduktion sker i et lukket økonomisk kredsløb, der er ingen decideret investeringskapital fra private investorer -> Begrænset vækstpotentiale I modsætning til andre kunstområder forudsætter filmproduktion et kostbart produktionsapparat Derfor må filmstøtten også fokusere på udviklingen af et velfungerende, privat produktionsmiljø Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

13 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Hvorfor er filmstøtten nødvendig ? (6) - hvorfor er der ikke traditionel investeringskapital i dansk film ? Forskningsprojekt på Copenhagen Business School: CINEMAPROJECT – Organizing and Managing Creative Entreprises. Fokus på filmbranchens institutionelle udvikling: Innovative drivkræfter, der kombinerer kreativitet med kommercielle interesser ’Isomorphism’ – et nøglebegreb inden for organisationsteorien: ”Af samme form” – Fra kemien: Lighed i krystalform hos stoffer af forskellig kemisk sammensætning. Inden for organisationsteorien betyder det, at ideen om ’den gode organisation’ rejser og får organisationer inden for fx en branche til at ligne hinanden. Eksempler: Værdibaseret ledelse, den lærende organisation, den kreative organisation Banker, konsulentfirmaer og tøjbutikker ligner hinanden Filmvirksomheder ”…result from succesful attemps of extraordinarily creative, innovative and productive individual actors who have the vision and genius not to accept or fine-tuning existing ways of doing things but rather to consciously change the boundaries of what is possible…” (Zucker and Darby (1997), citeret fra ”Sheilding Idiosyncracy from Isomorphic pressures: Towards optimal Distinctiveness in European Filmmaking”, CBS (2005)) Traditionel investeringskapital forudsætter genkendelige virksomheder, med en klar forretningsmodel og et veldefineret marked – det gør filmstøtten og branchekapitalen ikke i samme omfang Zentropa: ”SKRIGET”, Copenhagen Think Tank 2006 Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

14 Strategiske modeller for filmproduktion (7/1)
US/Hollywood model ’High Concept’ Producer centreret Markedet er drivkraft Filmens koncept: klart plot, genkendelig struktur i filmen stjerne fokus Målrettet markedsføring til massemarkedet Industri: Integreret branche horisontalt og vertikalt, klare forretningsplaner, investeringskapital tilstede Kilde: Cinemaproject, CBS Prof. Jesper Strandgaard Europæisk model ’Auteur’ Instruktør centreret Kunsten er drivkraft Filmens Koncept: Kunstnerisk vision, udfordrende ambition Distribution til arthouses Kreativt produktionsmiljø: Entrepreneurer, løs organisering, branchekapital og offentlig støtte Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

15 Det danske strategiske model (7/2) Det kreative team
Det kreative team: Manuskriptforfatter, instruktør, producer Udviklet på Den Danske Filmskole gennem mange år Filmskolen skaber produktionsteams – virksomheder Skolens mantra: Høje kunstneriske ambitioner og dialog med publikum er gensidige forudsætninger Zentropa og Nimbus Branchens mantra: Film er både kunst og forretning ’Vi skal leve af at sælge film – ikke af at lave dem’ Tager det bedste fra ’High Concept’ og ’Auteur-modellerne’ Fokus på såvel den kunstneriske vision som markedspotentialet Fokus på filmens dramaturgi -> kommercielle film skal også have høj kvalitet Fokus på markedsføringsstrategi Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

16 Den danske filmstøttestrategi (8/1) Kunst, marked og erhverv følges ad
Filmstøtten er markedsstimulerende og branchestimulerende i modsætning til traditionel kunststøtte, der stimulerer kunst, der ikke selv kan finde sit publikum og sit marked Filmstøtten forudsætter et projekt med en kunstnerisk og/eller fortællemæssig ambition + instruktør, producent, branchekapital - og publikumspotentiale Filmstøtten fokuserer på hele fødekæden i modsætning til traditionel kunststøtte: FILMSTØTTE Kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed Gennemslagskraft hos publikum Høj markedsandel Indtjening i filmbranchen: Producenter, instruktører mv. Innovation: Økonomisk konsolidering Brancheudvikling Kunstnerisk mod Talentudvikling Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

17 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Den danske støttestrategi (8/2) Hvorfor kan staten ikke bare trække sig ud af kredsløbet ? Filmstøtten er forudsætningen for, at der overhovedet er et hjemmemarked. Jf. det lukkede kredsløb Filmstøtten fokuserer på kunst, der gerne skal finde et stort publikum Filmstøtten fokuserer på at holde hjemmemarkedet / den nationale filmkultur kørende ’Audiencekontrakt’ - publikum vil have Kvalitet og mangfoldighed: Kunstnerisk ambitiøse film og folkelige kvalitetsfilm ikke imitationer (konceptfilm) eller gentagelser Vedkommende film med fortællinger fra deres samtid og egen kulturelle arv Volumen: Danske film skal være synlige og attraktive i biograflandskabet Der skal være nok film i markedet Og dermed branchen kørende Initiativet til nye film skal komme fra miljøet Ikke statsproduktion Branchen selv har ansvaret for udvikle filmsproget, kunsten og dialogen med filmpublikum Ellers: Kunstnerisk og markedsmæssig stagnation Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

18 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Den danske støttestrategi (8/3) Afspejlet i lovgivning og filmpolitikken Konsulentordning – Kunstnerisk funderet, men også fokus på finansiering, produktion og markedspotentiale. Alle elementer vurderes i forbindelse med støttetildeling. 60/40-ordning (fra Filmloven 1989) – Ikke kunstnerisk funderet, men forudsætter et publikumspotentiale på min billetter i DK. Fokus på dramaturgi (filmens historie og plots). Støtte til distribution og markedsføring. Vurderes og planlægges allerede i forbindelse med tildeling af produktionsstøtte. New Danish Screen. Det ’manifesterede’ talent. Ingen automatisk støtteordning i Danmark, fx skatteordning. Filmaftalen Volumen, kvalitet og mangfoldighed som hinandens forudsætninger Bevilling og produktion øges Filmaftalen Bevilling og produktionsvolumen fastholdes Styrke producenternes indtjeningsmuligheder Politisk fastlæggelse af dansk public service tv som indkøber og ’privat investor’ – Penge øremærkes og standardkontrakt etableres Nye recoupment-regler for danske og internationale film Filmaftalen ? Fremdrift eller tilbageslag Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

19 Resultatet indtil videre… (9/1) Den danske filmbranche
21 produktionsenheder har premieresat i alt 73 film i perioden 31 af filmene (42 %) har givet en positiv fortjeneste (den investerede branchekapital tjenes hjem og forrentningen er påbegyndt) Hitraten for konsulentfilm og 60/40-film den samme Konsulentfilm (kunstnerisk ordning) 60/40-film (Publikums-potentiale) I alt Antal film 44 29 73 Antal film m. positiv fortjeneste 19 (43 %) 12 (41 %) 31 (42 %) Antal film, der tilbagebetaler støtte 5 Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

20 Resultatet indtil videre… (9/2)
8 ud af 21 selskaber har samlet positiv fortjeneste på filmproduktion i Fragmenteret branchestruktur – få store og mange små selskaber Stor risiko ved at producere få film - ’Single Project Economy’ er ’hit or miss’ Det er vigtigt at favorisere branchekapitalen på bekostning af filmstøtte og public service tv Branchekapitalen skal have mulighed for risikospredning og konsolidering 6 eller flere film 3-5 film 2 film 1 film I alt Samlet antal selskaber 4 5 6 21 Heraf m. samlet fortjeneste 3 2 1 8 Heraf med samlet tab 13 Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

21 DANSK FILM (10) Styrker, svagheder, muligheder og trusler
Volumen, kvalitet og mangfoldighed ’Audience-kontrakten’: Stor hjemmemarkedsandel ’Den filmpolitiske kontrakt’: Politisk stolthed - innovativ branche – gode film – tilfredse borgere -> høj politisk legitimitet og mange penge Public service tv > politisk styring, standardkontrakt og stort engagement Økonomisk velfunderet branche Produktionsapparat Branchekapital Det kreative team ’vi skal leve af at sælge film´ -> professionalisme Filmstøtte med integreret fokus på hele fødekæden Gennemslagskraft i udlandet Svagheder Lille hjemmemarked ’Single Project Economy’ Det lukkede økonomiske kredsløb Afhængighed af offentlige støtte og af public service tv Fragmenteret branchestruktur Investeringskapitalen har ikke interesse for dansk film Risikoen ved filmproduktion er for høj Filmvirksomheder er ikke attraktive – mangler klar forretningsplan og vækststrategi Muligheder Tiltrække udenlandsk produktion til Danmark Stimulere investeringskapital Regionale filmfonde ? D Cinema ? Film online ? Trusler ’Audience-kontrakten’ brydes ’Den politiske kontrakt’ brydes (legitimitet) reduktion i filmstøtte og tv’s engagement Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

22 Dansk film (11/1) – udfordringer og perspektiver
Den kommende filmaftale: Udvide markedet – flere film, forlænge biografvinduet udnytte hele året Stimulere branchekapitalen (også investeringskapitalen ?) Mere public service tv – mindre filmstøtte På længere sigt: D Cinema og den danske biografkultur Film online - ’The long tail’ – nye muligheder, men også en mulig politisk trussel Fra Kunststøtte til ’Public Value’ Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

23 Udfordringer og perspektiver (11/2) Culture online: ’The long tail’
Udfordrer 20/50 reglen De 20 bedst sælgende tager 50% eller mere af markederne for musik, film og spil Online distribution Øger tilgængeligheden Mindsker afhængigheden af butikker og biografer Filmene får et ’uendeligt’ liv Fra udbudsstyring (begrænset hyldeplads og biografkapacitet) til forbrugerstyring Fra massemarkedsføring til forbrugernicher Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim

24 Norden som kreativ region, Trondheim 3.-5.10.06
Udfordringer og perspektiver (11/3) Privat investering og regionale filmfonde Privat investeringskapital Forsøg på etablering af filminvesteringsselskab Vækstfonden (halvoffentlig) sammen med private investorer ’Prof of concept’ negativt Genoplivning ? Produktionsselskaber som aktieselskaber ? Medarbejderaktier Privat investeringskapital (Børsintroduktion ?) Regionale filmfonde Den danske regerings opbakning / kommunal finansiering Filmby Århus og Den Vestdanske Filmpulje FilmFyn Øresund Film Commission og Copenhagen Film Fund Tiltrække udenlandske produktioner Claus Hjorth, DFI Norden som kreativ region, Trondheim