Kommunikation om skift af lægemiddel

Præsentationer af emnet: "Kommunikation om skift af lægemiddel"— Præsentationens transcript:

1 Kommunikation om skift af lægemiddel
Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, IRF

2 Hvordan kommunikerer man et budskab om, at billigere medicin ikke er dårligere end dyr?
Foredraget er bl.a. baseret på en interview- undersøgelse af patienter & en tekst-analyse af information om analog substitution

3 Substitution Generisk (lat. ”slægt”, identisk, ens, synonym) - Skift til et middel m. samme virksomme indholdsstof - I DK siden 1991 Analog (gr. overensstemmelse, tilsvarende, lignende) - Skift til medicin med et stof, der ligner - mht. virkning og bivirkning - men er ikke kemisk identisk. - Praktisk tilgang hos lægen, der opstår i forbindelse med brug af basislister, revurdering af tilskud osv. - Analogi (”lighed” i jura), Analogt (antenne)-signal!

4 Om patient-perspektivet/compliance v. generisk substitution
Compliance-rapporten (IRF 2006) ”Generisk substitution – indflydelse på medicinbrugernes tryghed og complians” (Forskningsenheden Almen Praksis, SU 2009) ”Kunders holdning til, og erfaringer med, substitution” (Pharmakon 2007) ”Patienters erfaringer og holdninger til generisk legemiddelbytte” (Inst. Apoteksforskning, Oslo, 2005) Ptt. sikkerhedsperspektiv på medicinering (Selsk. Ptt. Sikkerhed 2009) Patientsäkerhet vid udbyte av läkemedel på apotek (Socialstyrelsen i Sverige, 2004) ”Connaissance et perceptions des medicaments génériques aprés 50 ans” (Therapie 2008)

5 Generisk substitution og patienten
Der er overordnet tilfredshed med generisk substitution (GS), hvis man selv/staten sparer penge GS er overordnet vist at påvirke compliance meget lidt – eller slet ikke En lav medicinpris – fx v. substitution – kan øge compliance Nogle ptt. har problemer med GS (skiftende navn/udseende; tvivl om det er det, lægen har bestilt osv.), som potentielt kan øge usikkerhed, risiko f. dobbeltmedicinering og ophør m. behandling GS har i en dansk undersøgelse ikke givet anledning til tvivl om effekt og bivirkninger – dog kan bivirkninger opleves forskelligt v AD Individuelle problematikker kan fx løses ved patient-uddannelse og information (Det første præparat man får, opfattes som originalen)

6 Problemfelt (analog substitution)
Prioriteringsbehov fordrer rationel farmakoterapi Basislister og ”rationelle” aktiviteter i regionerne Nye regler om revurdering af medicin i LMS Lægers ordinationsret – nu også medansvar for patient- og samfunds-økonomi… Patienters ret til information jf. Sundhedsloven Hvordan kan vi bedst muligt kommunikere om rationel farmakoterapi på individ/patient-niveau?

7 Undersøgelsens indhold
Interview: Hvordan opfatter tilfredse brugere af Nexium (esomeprazol) (med mange års erfaringer med generisk substitution/parallelimport) det, at skulle skifte til en billigere, analogt virkende medicin, pga. tiltag i regionen (og nationalt) Analyse af interview og skriftlig information til patienter og læger om disse tiltag med en humanistisk/kvalitativ forskningsmetode

8 Korte fakta om undersøgelsen
Projekt vedr. analog substitution af lægemidler i RN Substitution af dyre PPI’er med billigere analoger, hvor det var rationelt Alle ordinerende læger opfordredes til at bruge billige PPI’er som standard (fx omeprazol) 5 Nexium-brugere i en lægepraksis, blandet mht. alder, diagnose, økonomisk status og varighed af symptomer Patientinterview (ca. 1 time/patient), semi- strukturerede og fuld transkribering af interview

9 Analysens fokus Sproget er struktureret i bestemte mønstre/koder, som vi ”taler indenfor”, når vi færdes i forskellige sociale ”domæner” (fx hjemme, hos lægen, på arbejdet). En analyse af disse mønstre kan bruges ved målretning af kommunikation til enkelte målgrupper.

10 Patient-interview Hvordan forholder patienterne sig til deres nuværende situation (erfaringer med generisk substitution/parallelimport)? Hvordan forholder de sig til skr. materiale fra regionen om at skifte til en anden medicin (analog substitution)? (udlevering af folder) Hvordan forholder de sig til den situation, at deres medicin evt. vil miste tilskuddet, i forbindelse med national revurdering af PPI’er?

11 Skriftlig information
Hvad står der i teksterne om de temaer, som patienterne diskuterer? Patientfoldere: ”Medicin til mavesår og refluks” (RN) ”Bruger du hjerte-kar-medicin, fx mod forhøjet blodtryk?” (LMS) Materiale til læger/praksis Betænkning 1444 af maj 2004 Information om revurdering af lægemidler fra LMS

12 Tekst eksempel (patientinformation)

13 Tekst eksempel (patientinformation)
Af praktiske årsager anvendes der ikke altid samme slags medicin inde på sygehuset og ude hos de praktiserende læger. Der er enighed mellem sygehusets specialister og praktiserende læger om, at alt slags medicin vedrørende din behandling virker lige godt. Hvis du tidligere er sat i behandling af sygehus eller af din egen læge med noget medicin, der p.t. er dyrt, vil du nu fremover få ordineret noget billigere medicin. Du og regionen opnår herved betydelig besparelse.

14 Resultater: Hovedmønstre
”Sundhedsvæsen” (tekster): Administration (det virker lige godt, det er det samme osv) Økonomi (det er billigere, alle sparer) Patienter (interview): Videnskab (hvordan virker det i kroppen?) Hverdag (praktisk håndtering i hverdagen) Sundhed (vil have det, der virker bedst – frem for billigst) Vare-fokus (farver, billeder og tekst har betydning)

15 Gennemgående temaer, hvor der er (u)enighed
1. Virkning af generisk/analog medicin 2. Medicintilskud og økonomi 3. Administration mellem sektorer 4. Autoriteter og ansvar i Sundhedssektoren 5. Patientens sundhed, hverdag og tryghedsbehov (tackling)

16 Gennemgående temaer, hvor der er (u)enighed
1. Virkning af analog medicin Det virker lige godt > < Det virker ikke lige godt Det er det samme > < Det er ikke det samme 2. Medicintilskud og økonomi Brug det billigste > < Vil have det dyreste/det samme som sidst Der er en fælles besparelse > < Samfundet sparer mest 3. Administration mellem sektorer Der er enighed i sektoren > < Apoteket udleverer noget andet? 4. Autoriteter og ansvar i Sundhedssektoren Lægen har den største autoritet! (her er der enighed) 5. Patientens sundhed, medansvar og tryghedsbehov (tackling) Envejskomm., Skr. Info., Systemsprog > < Ønske om dialog og valgmulighed ”Sundhed er vigtigere end penge”, patienten har medansvar, vaner (patienter, betænkning?) Billeder og navn har en betydning (patienter) <> Illustrerer sproglige magtkampe - her er der noget ”på spil” (dvs. forskellige diskurser)

17 (slides om konkrete fund er udtaget af præsentationen, da der arbejdes på en publikation)

18 Konklusioner Der findes en gruppe patienter med mange års dårlige erfaringer med billigere, generisk medicin (kopimedicin). Negative erfaringer fra generisk substitution projekteres på det analoge medicinskift Denne gruppe er ikke motiverede for adfærdsændringer og kan ikke ændre vaner med skriftlig information (holdninger!) ”Patientlogik” sikrer takling, men kunne give risiko for fejlmedicinering, øgede udgifter, interaktioner?

19 Kommunikation om tilskudsændringer skal primært foregå som dialog - skriftlig information kan støtte
Ord som ”kopi” og ”billig” kan virke negativt og bør ikke anvendes v. kommunikation om analog substitution. Økonomisk og administrativ sprogbrug i skriftlig information skal suppleres med – eller henvise til - mere ”videnskab” (hvorfor er det lige godt?) Patienternes hverdagserfaringer og selvjustits er vigtigt – og bør italesættes i kommunikationen

20 Hvordan kommunikere, at billigere medicin ikke er dårligere end dyr?
Indsats på tre planer 1. Overordet/massemedier (nationalt) Øge viden og kendskab til generisk og analog substitution Kampagner - TV, radio, Internet (Generisk ordination) 2. Det direkte møde Lægen og apoteket: Ændre holdning og adfærd 3. Skriftlig info. (supplement nationalt og lokalt) Kendskab, viden, støtte til sundhedspersonale

21 Massemedier

22 Læger/apoteker Dialog med patienten og information om evt. ændringer i medicinering, dosering osv. Anskueliggør problemstillingen ved at bruge analoge eksempler fra dagligdagen (benzin, økologisk mælk) - jf. patientens ”livssituation” Brug andre ord isf. ”kopi-medicin” og billig” OBS på ”patient-logik” Henvis evt. til skriftlig information (fx Medicinmedfornuft.dk) Sikre, at patienten tager kontakt v. manglende effekt, nye bivirkninger og lign.

23 Hvis medicinen stadig ikke virker…
Tjek dosis – er den tilstrækkelig? Har patienten taget medicinen som vanligt? Øvrig medicinering – risiko for interaktioner? Meldenbivirkning.dk (”Lack of efficacy”) (fra 2012 lovpligtigt) Brug af øvrige tilskudsformer

24 Meldenbivirkning.dk

25 Skriftlig information
Forskel generisk og analog substitution Hvordan kan billigere medicin virke lige godt? Hvorfor er det, det samme? Henvise til yderligere information om hjælpestoffer og faglige problematikker Vise sit budskab i ord og sprog - dont tell it, show it! Patos (hverdagseksempler) Vise at der er et valg Fx afsnit som ”Hvis du oplever problemer efter du er skiftet medicin, så kontakt lægen igen. Du bør ikke stoppe - eller ændre - en behandling uden at tale med lægen”.

26 Hvad kan den generiske industri gøre?