Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Næste gang (fra sidste gang) er nu blevet til DENNE GANG så nu skal vi se på …

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Næste gang (fra sidste gang) er nu blevet til DENNE GANG så nu skal vi se på …"— Præsentationens transcript:

1 næste gang (fra sidste gang) er nu blevet til DENNE GANG så nu skal vi se på …

2 Tekst, Stil og Genre … og det vi ikke nåede sidste gang: sprogbrug

3 Tekst: en TEKST er – i vores kultur – en række af bogstaver med en begyndelse og en slutning og hvor der visse steder er et mellemrum uden bogstav (et blanktegn)

4 Tekst? der er nogle der mener at meget andet er tekster; eller at alting ! er tekster … hvis det er rigtigt så ved vi ikke hvad en tekst er for noget (for den er alting) og så er vi ikke blevet meget klogere – vi har bare et sort hul i vores viden (solen er væk) ➔ det kan vi vende tilbage til

5 TEKST men lige nu holder vi os til sproglige tekster vi opfatter tekster som rækker af ord fordi der er blanktegn mellem nogle af bogstaverne det gælder alfabet-tekster

6 ALFABETET vi bruger det såkaldte latinske alfabet den her tekst er skrevet (hugget i sten) af en romer ca 200 e Kr vi genkender tydeligt vores egne store bogstaver

7 Alfabetet den latinske skrift er udviklet ud fra den (old-)græske skrift, her Codex Vaticanus fra ca. år 350. Johannes 7,52 + 8,11-14 men den græske skrift er ældre en den latinske

8 Alfabet den græske skrift ligner lidt den latinske, men der er jo forskelle, og det bruger man fx i matematik og andre videnskaber: α β γ Ω π "Variations of ancient Greek alphabets" [Wikip] ➔

9 Aleph Beth det græske alfabet har oprindelse i det fønikiske hvor Aleph betød 'okse' og er et stiliseret billede af en ko der rejser sig op – men her mest ligner et væltet A ➔ fønikerne havde ikke tegn for vokalerne; dem har grækerne opfundet

10 Aleph? den fønikiske skrift havde ingen vokaltegn – men hvordan kan de så have et væltet A??? …det vil vi ikke tænke over lige nu; men man kan læse en bog om det: "Universalgeschichte der Schrift" af Harald Harmann … anbefalelsesværdig!

11 … MEN meget læsning tung typisk tysk, lidt ligesom "Universalgeschichte des Geschlechtslebens der Elefanten" i 17 bind … så vi ser i stedet på

12 Hieroglyffer fønikerne havde lånt en del tegn fra ægypterne – der som bekendt brugte hieroglyffer, dvs en blanding af billeder (ikoner) og stiliserede tegninger der repræsenterede et helt ord, såkaldte logogrammer

13 Kiler endnu længere tilbage havde man en såkaldt kileskrift som man bl a brugte i Babylon (det der i dag er Irak) fra ca 3000 f Kr det kan man også læse mere om i "Universalgeschichte der Schrift"

14 Alfabet det er α (alfa) og β (der) der har givet navn til alfa-betet mens α β γ (gamma) sammen har givet rækkefølgen A B C, som vi kender fra skolen

15 Alfabet-ORD princippet i alfabetet er at hvert bogstav skal svare til en lyd på en systematisk måde; det gør de ikke i dansk … tænk blot på d i den (alm) og mad (blødt) og blødt (alm) … og derefter på fynsk!

16 parentes (Lyd og Ord: i dansk er forholdet mellem lyd og ord næsten håbløst i engelsk er det fuldstændigt håbløst derfor er engelsk verdens mest prestigefyldte sprog i dag)

17 Lyd og ORD … men når vi (danskere) har lært at læse så tror vi at skriften svarer nogenlunde til udtalen – og så opfatter vi TEKSTEN som bestående af ORD ORD har så FORM og BETYDNING mens TEKSTEN har INDHOLD

18 Betydning og Lyd i almindelighed opfatter man så bare betydningen og indholdet når man læser men samtidig vil hjernen ➔ … sørge for at man også "hører" de tilsvarende lyde – og stemmebåndene vil også vibrere en smule

19 Det aktualiserede mentale univers: … når vi læser vil vi altid prøve at finde mening i det vi læser – og vi vil sætte det ind i et af hjernen frembragt verdensbillede, en tankeverden: DET AKTUALISEREDE MENTALE UNIVERS (DAMU)

20 FORM … så derfor tænker vi (som voksne) næsten aldrig på ordformen (bogstav og lyd) når vi læser; men vi gør det selvfølgelig når vi skriver en TEKST; dens FORM består af: ORDFORRÅDORDFORDELING ORDHYPPIGHED

21 STIL en TEKSTS STIL er selvfølgelig også bestemt af dens indhold, men hvordan indholdet (det aktualiserede mentale univers) udtrykkes afhænger af hvilke ord man vælger, hvor mange gange man bruger dem, og hvor de står i teksten; altså tekstens form

22 Genre en teksts genre er bestemt af hvem der skriver TIL hvem; eller skriver FOR hvem, hvis det er offentligt, fx som litteratur AFSENDERE og MODTAGERE kan være individer ell. grupper ell. organisationer

23 GENRE en teksts genre er de træk mht ordforråd, ordfordeling og ordhyppighed samt sætningsbygning som den har til fælles med et antal andre tekster som evt bruges på samme måde i kulturen og samfundet

24 Genre … og kravene til formulering (GENRE-NORMERNE) kan være meget forskellige alt efter hvor formelt og fint det skal være [OBS: semiotik ➔ ] eller hvor …

25 Genre? … afslappet det skal være: [OBS: semiotik ➔ ] Tilfældigt ord fra databasen Rumcigar Joint, marihuana cigaret Slangster - Dansk Slangordbog

26 Stilistik er undersøgelse og beskrivelse af teksters form i forhold til deres indhold, dvs FORMEN dels mht BILLEDSPROG dels hvilke ORD OG SÆTNINGER der er valgt

27 Stilistik? men man skal passe på ikke at blande sin oplevelse af INDHOLDET sammen med sin beskrivelse af FORMEN

28 Stil-træk … men det sværeste er at finde ud af hvornår man ikke kan finde ud af at skelne mellem form og indhold; tag vendingen solen er en gul appelsin

29 småtosset? man skal ikke sige ell. skrive solen er en gul appelsin for så risikerer man at blive spærret inde et ubehageligt sted; mens man godt må sige månen er en grøn ost hvorfor nu det?

30 for sjov? fordi vi ved at 'månen ikke er en grøn ost', at andre har sagt det før (det er en fast vending) og derfor kan vi sige det for sjov … hvis nogen synes det er sjovt! … og ved hvad en grøn ost er?

31 Metafor solen er en gul appelsin er derimod et nyt udtryk; vi ved godt at solen ➔ fysisk ikke ser ud som …

32 metafor … en appelsin ➔ indvendigt, men når vi vil sige at de har visse lighedstræk fysisk: gul og rund psykisk: sundhed og velvære så kan vi udtrykke det billedligt og bruge ordet 'er' selvom vi ved at de ikke er identiske størrelser

33 METAFOR et sådant billedligt udtryk kalder man en metafor:' 1. led (fx 'solen') ER (forbinder) 2.led (fx appelsin) men hvis man blot vil sammenligne kan man gøre det …

34 Sammenligning … og sige solen ligner en gul appelsin SAMMENLIGNING 1. led (fx solen) LIGNER (forbinder) 2. led (fx en gul appelsin)

35 Besjæling hvis vi vil udtrykke at døde ting har menneskelige egenskaber (fx i et eventyr) så kalder men det en BESJÆLING jeg taler med mine potteplanter hver dag dvs de kan høre (tror jeg)

36 Personificering i vores fantasi kan luftige begreber også blive til en hel person, en PERSONIFICERING kærligheden er en hvid gudinde en lidt gammeldags udtryksform, men forståelig

37 Billedsprog kan være bygget indviklet op: himlens gule appelsin hænger lavt og toner sig rødt i luftens blodige gardiner skrevet af mig selv – og ikke uhørt originalt, hvorimod …

38 Poesi A E Houseman gør det bedre: Ensanguining the skies How heavily it dies Into the west away; Past touch and sight and sound Not further to be found, How hopeless under ground Falls the remorseful day. "More Poems " 1936

39 så altså tager vi (evt modvilligt) vendingen solen er en gul appelsin ➔ så ved vi nu at den har en bestemt FORM: en række ord bestående af bogstaver som burde repræsentere nogle sproglyde og danne en sætning

40 og vi ved at ordene bl a er ord fordi de har en bestemt betydning, her solen ➔ så ordenes betydning hører med til formen men …

41 altså … det er den samlede betydning af ordene i den her tekst (med den form de har) 'sol = appelsin' ➔ der giver tekstens indhold (DAMU) SÅ DET KAN VÆRE SVÆRT AT FINDE DEN PRÆCISE GRÆNSE MELLEM BETYDNING ( ORD ) OG INDHOLD ( TEKST )

42 så derfor KAN DET VÆRE EN GOD IDÉ AT SKELNE MELLEM AT UNDERSØGE ORD I SÆTNINGER ( STIL ) OG EN TEKSTS MERE ELLER MINDRE SAMLEDE INDHOLD ( BUDSKAB ) – selvom vi måske ikke kan finde den præcise grænse (og så snakker vi slet ikke om forskellige genrer); solen igen ➔

43 er vi så færdige? … nej; for tekster i andre kulturer kan se helt anderledes ud deres skrifttegn kan være betegnelser for stavelser som i kinesisk, og det kan være pga at kinesiske ord lydligt er stavelser hvoraf mange kun adskiller sig ved de toner der ligger på stavelsen

44 (ikke endnu) … for det er jo rart at vide at 'venskab' på kinesisk ser sådan her ud – også selvom vi ikke ved hvordan det udtales på en eller anden kinesisk dialekt; og så er det jo også lidt uldent i kanten

45 (ikke endnu) nogle andre skriftformer ligner vores mere, fx den kyrilliske skrift de bruger i Rusland, jf Götzsche, Hans & Natalia Buicko Г.ГЁЦШЕ, Н.С. БУЙКО (2011): Об онтологии языков “Ob ontologii jazykov” (‘On the Ontology of Languages’)

46 MEN … så nåede vi heller ikke denne gang at tale om SPROGBRUG og det var jo ikke så godt; så det må vi gøre næste gang … og

47 vi ses måske igen næste gang

48 Spørgsmål?

49 andre spørgsmål ????????????


Download ppt "Næste gang (fra sidste gang) er nu blevet til DENNE GANG så nu skal vi se på …"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google