Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Budget, opsparing og lån Til arbejdshæftet "Viden om penge"

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Budget, opsparing og lån Til arbejdshæftet "Viden om penge""— Præsentationens transcript:

1 Budget, opsparing og lån Til arbejdshæftet "Viden om penge"
Oplæg til bankrådgiveren Budget, opsparing og lån Til arbejdshæftet "Viden om penge" Dette slideshow er tænkt som en grundstamme og et udgangspunkt for undervisningen i Pengeuge (niveau 1). Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Under de respektive emner har vi skrevet FORSLAG til spørgsmål og noter, som du kan tale om. Du er velkommen til at tilføje. PowerPointen er kun til hjælp, det allervigtigste er din dialog med eleverne. Det er op til dig at vurdere, hvad der er vigtigst i forhold til den enkelte klasse og deres niveau. Dog er det vigtigt, at eleverne får et godt kendskab til ÅOP samt konsekvenserne ved at optage sms-/kviklån. Forslag til tidsforbrug ved en gæsteundervisning: Privatøkonomi – Finansiel forståelse inklusiv god dialog med eleverne (Tidsforbrug ca. 55minutter) Unge og digital sikkerhed, som er de sidste slides i denne PowerPoint (Tidsforbrug ca. 15 minutter) PengeSpillet (Tidsforbrug ca. 20 minutter) Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finans Danmark.

2 Præsentation af bankrådgiveren
og planen for i dag… Spørgsmål og noter: Hvem er du? Fortæl gerne din egen baggrund. OBS: Til bankrådgivere. Denne PowerPoint hænger tæt sammen med hæftet ”Viden om penge”, som bruges til undervisning i Pengeuge (niveau 1). Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Eleverne er blevet undervist i meget af stoffet, før I kommer, men undervisning af eksperter (jer) giver altid noget ekstra pondus til temaerne.

3 Kort om Pengeuge Viden om Penge Styr på dine penge
Spørgsmål og noter: Hvad er Pengeuge? Pengeuge startede i Danmark i 2014 med undervisning i folkeskolen. Fra 2017 udgiver vi Pengeuge til også at omfatte landets erhvervsskoler. Fakta om unge: unge mellem 18 og 30 år står i dag i RKI-registret som dårlige betalere (Forklar hvad RKI er). Rigtig mange unge starter voksenlivet, hvor de har meget stærke begrænsninger på, hvad de kan købe eller noget så simpelt som at få et abonnement til sin telefon (mange teleselskaber optager ikke kunder, som står i RKI). Med Pengeuge vil vi gerne: Styrke unges viden om privatøkonomi. Reducere antallet af unge, som kommer i RKI og mister kontrollen over deres økonomi eller lander i gældsfælden. Pengeuge består af 3 færdige hæfter: ”Viden om penge” (Niveau 1) ”Styr på dine penge” (Niveau 2) ”Unge og digital sikkerhed” (Ekstra tema for at højne bevidstheden om de udfordringer, der følger med digitalisering) Spørg gerne undervejs. Viden om Penge Styr på dine penge Unge og digital sikkerhed

4 Disposition for dagens gæsteundervisning
Drømme Et liv uden penge Budget Løn og skat Opsparing Lån, gæld og renter(ÅOP) Unge og digital sikkerhed PengeSpillet Spørgsmål og noter: Eleverne er blevet undervist i meget af stoffet, før I kommer, men undervisning af eksperter (jer) giver altid noget ekstra pondus til temaerne. I dag vil vi gå igennem de forskellige elementer. I har sandsynligvis været igennem det meste af stoffet i undervisningen. (Til bankrådgiveren: du kan opfordre eleverne til SPØRGSMÅL under de respektive emner) Spørg gerne undervejs i præsentationen

5 Alle dine drømme Spørgsmål og noter:
Alle mennesker har drømme. Det har I sikkert også. Det kan være: En ny racercykel En ny iPad/ Mobiltelefon/Computer Rejser Spørgsmål til klassen: Hvilke drømme har I? Hvordan vil I nå jeres drømme? Nogle drømme kan være meget dyre og dermed ”NÆSTEN” umulige at få råd til. Gæsteundervisningen i dag skulle gerne give jer nogle gode værktøjer til, hvordan I får råd til jeres drømme.

6 Et liv uden penge Penge er vigtige for alle både dem, der har og dem, der ikke har. Det er svært at forestille sig et liv i Danmark UDEN penge. Mange prøver lykken med Lotto, Skrabespil, tipskupon osv. i håb om at vinde rigtig mange penge. Men det er alligevel de færreste, der er så heldige, men mangel på HELD skal dog ikke forhindre dig i at opnå dine drømme. Ved at spare et lille beløb op hver måned, kan du nå rigtig langt. Opsparing, budget og lån er nogle af de emner, vi skal tale om i dag.

7 Budget Få overblik over dine indtægter og udgifter
Inden vi kan tale opsparing, skal vi lige have en snak om BUDGET, og hvorfor det er vigtigt at spare op.

8 Hvad er et budget? Et budget viser hvor mange penge,
I forventer at tjene på en måned/et år I forventer at bruge på en måned/et år Et budget giver dig overblik over: har du penge nok til at betale dine regninger? har du penge tilbage, når alt er betalt? Spørgsmål og noter: Indtægter er fx lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver. Udgifter er penge, I bruger. Det kan fx være på tøj, sko, mobiltelefon, spil eller biografture. Nogle udgifter er faste og kommer på faste tidspunkter, og andre udgifter er variable og komme en gang imellem. Spørgsmål til klassen: Hvorfor er et budget vigtigt? Hvor mange af jer har lavet et budget eller set jeres forældre lave et?

9 Et budget består af indtægter og udgifter
Indtægter er f.eks. lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver Udgifter er penge, I bruger. Det kan f.eks. være på tøj, sko, mobiltelefon, spil eller biografture Faste udgifter kommer på faste tidspunkter Variable udgifter kommer en gang imellem. Spørgsmål til klassen: Hvor mange af jer har indtægter? Hvorfra? Er jeres udgifter faste eller variable? Vigtigt: Vær sikker på at de forstår vigtigheden af at lave en budget samt forskellen på faste/variable udgifter.

10 Frederiks budget Spørgsmål og noter:
Her er et budget for Frederik, der drømmer om et brugt Smart Watch til kr. Læg mærke til at tallene er talt sammen både lodret og vandret. Læg også mærke til SALDO-oversigten nederst. Spørgsmål til klassen: Udfordre dem – Hvorfor er det godt at lave et budget?

11 Opsparing Sådan får du råd til større ting

12 Opsparing Du kan kun spare op hvis dine indtægter er større end dine udgifter Når du sparer op, kan du få råd til at købe store og dyre ting Spørgsmål og noter: Unge i dag har mange drømme om den nyeste mobil og computer og rigtig mange sparer slet ikke op. Spørgsmål til klassen: Er der nogle af jer, der sparer op? Hvad sparer I op til – og hvor meget? Hvorfor skal man spare op? Hvorfor kan det betale sig at spare op? (Hvis man ikke har en opsparing, bliver mange desværre fristet af sms- og kviklån, som er alt for dyre.) (vi kommer ind på sms- og kviklån senere).

13 Milles sprogrejse Mille skal bruge kr. til en sprogrejse efter 9. klasse Hendes forældre betaler halvdelen – altså kr. Hun har kr. tilbage fra konfirmationen 12 måneder er tilbage til at opspare de sidste kr. Her er et eksempel fra hæftet ”Viden om penge”. Se Milles månedsoversigt på næste slide – her kan I se, at Mille tjener 900 kr. og bruger 900 kr. hver måned. Altså skal hun forbruge mindre og opspare mere – eller tjene mere.

14 Milles budget (se også forrige slide) Vigtigt:
Prioriter gerne dette emne da eleverne skal forstå, hvorfor et budget er vigtigt. Spørgsmål til klassen: Hvor meget kan Mille spare op? Milles budget viser, at hun p.t. ikke har råd til at spare op, da hun bruger alle sine penge (Indtægter – udgifter). Start en dialog med klassen om hvad Mille kan gøre? Hvad vil I anbefale, at Mille gør? (uden at livet bliver for surt for Mille?) Få et ekstra arbejde? Skære ned på sine udgifter? Mille skal opspare kr. i alt. Hun skal selv spare kr. sammen. Hendes forældre vil betale den anden halvdel. Pt. har hun kun kr. fra konfirmationen. Hun mangler altså kr. Hun har 12 måneder. Dvs., reelt skal hun hver måned spare dette op: kr. / 12 måneder = 417 kr. pr. måned.

15 Lån og renter Det koster at låne penge

16 Renter er prisen på penge
Når I sætter penge i banken, låner I penge til banken. Derfor får I renter (indlånsrente) Når I låner penge i banken, betaler I renter til banken (udlånsrente) Renter angives som et procenttal per år (pro anno eller p.a.): F.eks. 2 % p.a. Spørgsmål og noter: Kom gerne ind på hvorfor banker tager renter. Hvem ville I låne penge til? Alle og enhver? Hvad ville I tage i rente?

17 Skal du låne for at købe Er du over 18 år, kan du låne penge til at købe varer for. Det kaldes ”at købe på afbetaling”, fordi du får varen nu, men betaler for den ad flere omgange Der er flere typer lån at vælge imellem. Ens for dem alle er, at lånet skal betales tilbage med renter, gebyrer og omkostning En ”ydelse” på et lån består af renter og afdrag Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder Spørgsmål og noter: Når et lån skal betales tilbage, består ydelsen af både renter og afdrag. Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder. Derfor kommer der færre renter, og til sidst fylder afdraget klart mest. Hvis der er omkostninger forbundet med lånet, bliver de lagt oveni fra start. Dvs. et oprettelsesgebyr på 350 kr. betyder, at man får kr. i hånden, men skylder kr. væk. Spørgsmål til klassen: Har I hørt om nogen, der har taget for mange lån? (Nævn evt. Luksusfælden, som mange unge helt sikkert har set).

18 Sammenligning af lån - ÅOP
Begrebet "Årlige Omkostninger i Procent"(ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i et tal og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Spørgsmål og noter: Vigtigt: Vær sikker på at de forstår ÅOP, samt hvad det indeholder? Det lån med den laveste ÅOP er det billigste (Lånemulighed 1) ”Snyderen” ved denne sammenligning er, at man umiddelbart kan tro, at lånemulighed 2 er den billigste, da der ingen stiftelsesomkostninger er, men til gengæld er renten meget større end de øvrige. Spørgsmål til klassen: Nu kan vi sammenligne tre lån. Hvilket lån ville I vælge? Hvorfor?

19 Fokus på kreditomkostninger i kroner
Her ses at på alle tre lån betales der tilbage for lånet, men at det er meget forskelligt hvad de tre lån hver især har af kreditomkostninger.

20 Fokus på ÅOP Spørgsmål og noter:
Skemaet fra forrige slide med tabellen vises her på en mere pædagogisk måde, og FOKUS er her kun på ÅOP. Eleverne får en fornemmelse af, hvor vigtigt ÅOP er for deres lån – og hvor stor forskellen er for ÅOP.

21 Unge og digital sikkerhed
Hæftet ”Unge og digital sikkerhed” er et nyt temahæfte i 2017, som er sendt til alle skoler, der deltager i Pengeuge. Hæftet er lavet i samarbejde med Politiet, Digitaliseringsstyrelsen, E-mærket og Medierådet for Børn og Unge. Formålet er at højne bevidstheden blandt unge om de udfordringer, som også følger med digitaliseringen. I dag foregår en stor del af jeres liv på nettet eller på digitale platforme. I uddeler billeder på Instagram og Facebook. Overfører penge via MobilePay eller shopper på nettet. I klikker på alle mulige links. Det er vigtigt, at I er OBS på alle de farer, der lurer, når I færdes på nettet. Den allervigtigste regler er: Brug din sunde fornuft. En analogi, som I kan vælge at bruge: IT-sikkerhed er lidt lige som trafiksikkerhed: Bare man kender til nogle få enkle regler, så bliver man meget mere sikker. I trafikken er det eksempelvis at overholde fartgrænserne og huske at bruge sele. Når det handler om IT-sikkerhed, så er der også nogle få enkle råd, og det er dem, vi skal snakke om her. Lidt fakta om problemets omfang: 57 procent af danskerne genbruger deres passwords. Man bliver enormt sårbar, hvis man bruger det samme password. Hvis nogen kender eller hacker dit password til én af tjenesterne, så har man let adgang til det hele. Kun 38 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. For smartphones og tablets er tallet 31 procent. Man risikere at miste data, hvis smartphone eller PC går i stykker eller bliver stjålet. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, 2016 :””Danskerne genbruger passwords i stor stil”.

22 Brug et stærkt password
Brug forskellige passwords til Facebook, Instagram og Netbank Et stærkt password: Mindst 12 tegn Brug både store og små bogstaver Brug tal og symboler Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klassen Hvad er et godt password? Hvorfor skal man bruge forskellige passwords? Hvordan sikrer man sig, at andre har svært ved at gætte ens passwords? Hvor tit skifter I password? Gode råd: Et godt password: Brug ikke din fødselsdag eller navnet på familiemedlemmer i dine passwords. Brug IKKE: ”123456” eller ”password” som er de to mest anvendte passwords.

23 Mobil, tablet og computer
Digitale løsninger gør din hverdag nemmere. Det er super smart – du skal bare huske følgende: Opdater dine enheder Brug et antivirusprogram Pas godt på åbne wifi-netværk Ha' styr på hvad du downloader Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klassen: Hvorfor er det vigtigt at opdatere sine enheder? Hvor tit opdaterer I? Bruger I ofte åbne wifi-netværk uden kode? Hvorfor kan det være farligt? svar: fordi at udbyderen kan have adgang til dine data på åbne wifi-netværk – derfor skal I kun være på netværk, hvor I har tillid til udbyderen. Kender I nogen, der er blevet hacket? Hvad skete der? Gode råd: Klik ikke på fremmede links i mails. Brug Mouseover og se linkadressen. Står der masser af underlige tegn så KLIK IKKE. Vær OBS på at ondsindet virus/hackere fx kan skaffe sig adgang til dine billeder, alle dine kontakter eller optage, det du siger. Derfor skal du tænke over, hvad du klikker på, og hvilke filer du downloader. Vær kritisk hvis du fx får en mærkelig besked på facebook eller på din mail. Brug antivirus og opdater dine enheder. Hvis der er kommet nye opdateringer til styresystemet, så opdater med det samme. Opdateringerne hjælper med at lukke huller i sikkerheden. Snak med eleverne om, at de skal bruge deres sunde fornuft.

24 Mobilbetaling og betalingskort
Dine penge er ikke kun sedler og mønter. De er blevet digitale De fleste bruger betalingskort, netbank og MobilePay I dag kan du overføre penge og betale regninger digitalt. Gode råd: Pas på din pinkode og giv den ikke til andre Tjek telefonnummeret inden du sender penge Lad ikke andre have adgang til din mobil uden at du kan se, hvad de laver Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klassen: Hvor mange af jer går fortsat rundt med sedler/mønter? Har I prøvet at overføre penge til en kammerat? Hvilke betalingskort har I? Et betalingskort er personligt og har en 4-cifret kode. Typer af betalingskort: Debetkort: Beløbet træffes med det samme eller næste bankdag. Kreditkort: Beløbet trækkes efter et stykke tid fx 1 måned. Gode råd: Giv ikke dine pinkoder til nogen. Pas på shouldersurfing (at andre kigger dig over skulderen), når du indtaster din kode. Hold altid en hånd foran tastaturet. HUSK: Kontakt banken hurtigt hvis du har mistanke om snyd eller har mistet dit kort.

25 Sikker handel på nettet
Vær skeptisk hvis et tilbud er ”for godt til at være sandt” - så er det nok ikke sandt Tjek anmeldelser af sælger. Det kan blive meget dyrt, hvis du kun ser på prisen, når du handler på nettet Overvejer du at købe noget på nettet, vær opmærksom og kig f.eks. efter: Om siden er mistænkelig Mange gode sider har E-mærket Hængelås-symbol Andres oplevelser med hjemmesiden Spørgsmål og noter: Nettet er et spændende sted at finde de nyeste varer. Handler I uden for EU, kan I risikere at betale told, så varen bliver meget dyrere. Start gerne en dialog i klassen: Ved I, hvad e-mærket er? (webshoppen lever op til e-mærkets forbrugerbeskyttende krav). Er der nogen af jer, som har handlet på nettet? Hvordan kan man tjekke om en netbutik er ”god”? Er der nogen af jer/eller kender I nogen, der er blevet snydt, fordi I/de har handlet på en ”snyde”-hjemmeside? Gode råd: Tjek at der er et hængelåssymbol i url’en. Tjek sælgeren fx via Trustpilot /spørg en ven. Brug din sunde fornuft – er tilbuddene ”for billige”? Foreslå klassen af læse og se film om digital sikkerhed på https://sikkerpaanettet.dk

26 Digital post og NemID Når du fylder 15 år, vil du fremover få al post fra det offentlige som digital post Husk at læse din digitale post på borger.dk og i e-boks Postkassen kan indeholde følsomme oplysninger og vigtige breve. Borger.dk og e-Boks.dk er begge sikre hjemmesider og langt mere sikre end en Din digitale postkasse er personlig Dit NemID giver adgang til din netbank, digital post og andre tjenester – så pas på dit nøglekort Spørgsmål og noter: Digital post fra det offentlige kan fx være breve fra SKAT, om din uddannelse, indkaldelse til sygehus, SU-meddelelser eller kontoudtog. Start gerne en dialog i klassen: Hvem kan få NemID? Svar: Når du er fyldt 15 år, har dansk CPR-nummer og et billed-ID. Vidste I, at det er jeres eget ansvar at tjekke jeres E-boks ? Har nogen taget et billede af sit NemID? Hvem har prøvet at miste sit NemID eller betalingskort? Hvad gjorde I så? Gode råd: Indtast din eller mobilnummer, så får du direkte besked, når der er ny digital post til dig. Tag ALDRIG et billede af dit NemID. Pas på shouldersurfing, når du indtaster din kode. Foreslå klassen, at hvis de vil vide mere, så kan de selv læse og se film om digital sikkerhed på https://sikkerpaanettet.dk Afsluttende replik om digital sikkerhed:. Digitalisering har gjort verden nemmere og smartere. Vi synes, at I skal bruge nettet, smartphones, sociale medier og gode apps. Så bliv endelig ved med at være digitale – men husk at bruge jeres sunde fornuft samtidig.

27 Styr på din digitale sikkerhed?
Se Pengeuges fire film om sikkerhed på nettet Filmene ligger på Såfremt der er tid i gæsteundervisningen, er der mulighed for at præsentere de 4 film fra sidste år, og måske tid til at se den ene. Det er altså et tilvalg, som du som gæsteunderviser kan benytte, hvis der er tid tilbage. Du kan med fordel downloade filmene fra på forhånd. Så har du filmene, hvis internetforbindelsen svigter. Se filmene på

28 PengeSpillet Nu er det tid til at konkurrere! Test jeres viden om penge! I finder ”PengeSpillet” på Du kan med fordel også downloade spillet fra på forhånd (her er det som en Powerpoint-præsentation). Så har du spillet, hvis internetforbindelsen svigter.


Download ppt "Budget, opsparing og lån Til arbejdshæftet "Viden om penge""

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google