15.1) Angiv hvilke bevægelser man kan foretage i skulderleddet og akserne for disse bevægelser. Fleksion – ekstensiontransversal akse Abduktion – adduktionsaggital.

Præsentationer af emnet: "15.1) Angiv hvilke bevægelser man kan foretage i skulderleddet og akserne for disse bevægelser. Fleksion – ekstensiontransversal akse Abduktion – adduktionsaggital."— Præsentationens transcript:

1 15.1) Angiv hvilke bevægelser man kan foretage i skulderleddet og akserne for disse bevægelser. Fleksion – ekstensiontransversal akse Abduktion – adduktionsaggital akse Indad rotation – udadrotationen akse vinkelret på cavitas glenoidalis. Akserne går igennem midtpunktet af caput humeri. Tre på hinanden vinkelrette akser. 15.2) Benævn de forskellige bevægelser scapula kan foretage og anfør de muskler, som er ansvarlige for de enkelte bevægelser. 1) Løftning og sænkning Løft: m. levator scapula m. rhomboideus m. serratus anterior m. trapezius Sænkning:tyngdekraft forreste og bageste aksilfold m. trapezius (desenderende del) 2) abduktion og adduktion, hvorved skulderbladet føres lateralt og fremad resp. medialt og bagud. Abduktion m. pectoralis minor m. serratus anterior Adduktion m. Trapezius m. rhomdoidei 15.3) Hvor stor en rolle spiller scapula og clavicula under elevation af armen? Scapula og clavicula følger armens bevægelser. Clavicula styrer den acromiale ende af scapula, mens den mediale kant af scapula holdes inde og fladen af scapula bliver bevægebane. Ved armelevation til 180 grader udgør 60 grader af disse en udadrotation af scapula (således at caput humerus hele tiden er på sit plads) (ca. 1/3). 15.4) Forklar udtrykkene tvungen rotation og geometrisk rotation. Tvungen rotation: Når man løfter armen i frontalplanet skal man udadrotere armen, dette skyldes at den forreste lig. glenohumerale strammes tidligt i bevægelsen. Geometrisk rotation: hvis man vender håndfladen fremad og levere armen 180 grader i frontalplanet og derefter sænker den i sagittalplanet vil håndfladen til slut vende bagud. 3) rotation, hvorved scapula drejes omkring en akse, som står vinkelret på fossa infraspinata. Ved udadrotation svinger skulderbladets nederste hjørne lateralt og ledskålen opad. Lateralrotation: m. trapezius m. serratus anterior Indadrotation: m. levator scapula m. rhomdoidei m. pectoralis minor

2 15.6) Hvilke muskler finder man i hhv. den forreste og den bageste aksilfold Forreste aksilfold: m. pectoralis major Bageste aksilfold: m. teres major, m. latissimus dorsi 15.7) Skitser opbygningen af aksillens forvæg. Superficielt lag: m. pectoralis major profund lag: m. subclavius (opadtil), m. pectoralis minor (nedadtil) og en mellemliggende fascia clavipectoralis. Lig. Suspensorium axillae. 15.8) Benævn de strukturer der danner hhv. medialvæg og basis i aksillen, og afgræns apex af aksillen. Medialvæg: konveks. Dannes af de øverste 6 ribben og intercostalmuskler dækket af m. serratus anterior. Apex: svarer til åbningen mellem 1 ribben, bagkant af clavicula og margo superior scapula. Basis: Dannes af aksillens bundfascie, fascia axillaris. 15.9) Skitser opbygningen af aksillens bagvæg samt afgrænsningen af de tre intersticier og deres indhold. Bagvæg: (set forfra) m. subscapularis m. teres major m. latissimus dorsi caput longum m. tricipitis 15.5) Benævn de muskler der kan henholdsvis abducere, adducere, ekstendere, flektere og ind/udadrotere humerus. Abducere m. latissimus dorsi m. supraspinatus adducere m. Latissimus dorsi m. Pectorallis major m. Deltoideus m. Infraspinatus m. teres major m teres minor ekstendere m. latissimus dorsi m. teres major bageste del af m. deltoideus flektere: Pars clavicularis m. pectoralis major den forreste del af m. deltoideus m. biceps m. Coracobrachialis Indadrotere m. Subscapularis m. Latissimus dorsi m. Pectoralis major m. Latissimus dorsi m. teres major udadrotere m. Infraspinatus m. teres minor m. infraspinatus

3 15.12) Angiv hvorledes overarmens muskler påvirker hhv. skulder- og albueleddet. Se opgave 15.11 Eksamensopgave: Hvilke musker indgår i hhv. forreste og bagerste axilfold? Indfør svarerne i nedenstående skema og angiv samtlige musklers innervation og den virkning, de har på skulderleddets bevægelser. 15.10) Benævn aksillens indhold. a. et v. axillaris og de store nerver til armen. Kar og nerver som træder ud fra interkostalrummene (r. cutanei laterales fra kar og nerver), processus axillaris fra mamma og lymphonodi axillaris 15.11) Angiv udspring, insertion og innervation for overarmens muskler. Overarmens forreste muskelgruppe: m. biceps brachii (superficielt) udspring: Caput longum: tuberculum supraglenoidale + labrum glenoidale. Caput breve: processus coracoideus (spidsen). insertion:Radiale sene: tuberositas radii. Ulnare sene: aponeurosis m. bicipitis brachii, vifteformet ud i fascia antebrachii. innervation: n. musculocutaneus virkning: Fleksion i albue og skulderled + supination (specielt ved 90 flekteret albue) m. coracobrachialis (superficielt) udspring: proc. coracoideus insertion: medialt på siden af humerus innervation: n. musculocutaneus virkning: flekstion og adduktion i skulderludet m. brachialis udspring: Distale halvdel af humerus forflade + septa intermuskularis insertion: Tuberositas ulnae + processus coronoideus. innervation: n. musculocutaneus virkning: Flexion i albueleddet. Se tidligere opgaver Overarmens bageste muskelgruppe m. triceps brachii udspring: Caput longum: tuberculum infraglenoidale. Caput laterale: over sulcus n. radialis fra humerus bagflade. Caput mediale: under sulcus n. radialis fra humerus bagflade + septum intermusculare medialis. insertion: Olecranon innervation: n. radialis virkning: Extension i albue- og skulderled.