Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Den manuel medicinske undersøgelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Den manuel medicinske undersøgelse"— Præsentationens transcript:

1 Den manuel medicinske undersøgelse
"Haands on" Den manuel medicinske undersøgelse Når vi som manuelmedicinere skal undersøge en pt – gør vi det selvfølgelig som vi alle har lært både på universitetet og siden hen – vi skal tænke på hvad mon denne pt kan fejle (SKIFT) – men der er nok den forskel på os og andre, at vi meget tidligt – nogen vil måske sige for tidligt vil tænke på om dette måske kunne være noget i bevægapparatet. Vi skal dog være helt sikre på at der ikke er – som vi lige har hørt – Røde Flag – det gælder selvfølgelig differentialdiagnoserne overfor hjerte-lungesygdomme. Når det så er udelukket og vi begynder at nærme os pt med manuel medicinske øjne (SKIFT)– vil vi lede efter det vi kalder DYSFUNKTIONER – en dysfunktion er et eller andet i vores bevægapaprat, som ikke fungerer optimalt – der er et eller andet, der hæmmer den normale bevægelighed – f. eks et hold i ryggen hvor der er nedsat bevægelighed mellem 2 hvirvler – uden at vi kan sige, hvad der begrænser bevægehæmningen – eller en arm som ikke kan føres så langt ud i en bestemt retning som den anden. Læg mærke til at det ikke er pt’s smerte ved den pågældende bevægelse vi leder efter, men bevægeudslaget – eller rettere kvaliteten i bevægelsen. Vi har udviklet så megen paraklinik – både serologisk – og billeddiagnostik (SKIFT) – men når vi skal vurdere om en pt har en dysfunktion, er det nødvendigt at kunne bruge væres hænder (SKIFT) – HAANDS ON Billede 2: her ser i eksempler på somatisk dysfunktion Billede : hvis vi skal difinere en soamtisl dysk, kan det gøres som følgende og er lettest at forklare ude fra en dysf. I culumna – et bevægesegment. Billede: 7-8 Ved undersøgelsen leder vi efter abnorme barrierer i en bevægelse – enhver bevægelse vil jo slutte på et eller andtet tidspunkt – ved en barriere – som vi kalder den fysiologiske bariiere – barrieren for den aktive bevægelse – og så ved vi godt, at man passiv kan komme et lille nøk længere – nemlig til den elastiske barriere. Hvis vi har en dysfunktion – altså et eller andet, der begrænser den normale bevægelse, vil denne standse tidlige end normalt – ved en restriktiv barriere – og det er den vi vil finde og gerne flytte længere ud dysfunktioner

2 Eksempler på segmentær dysfunktioner

3 segmentær dysfunktion
Bevægesegment segmentær dysfunktion

4 Somatisk dysfunktion Hæmmet eller ændret funktion af sammenhængende dele af det somatiske system omfattende knogler, led og myofascielle strukturer og dertil relaterede vasculære, lymfatiske og neurale strukturer.

5 Somatisk dysfunktion Ændret funktion i en anatomisk enhed, som i patomorfologisk betydning kan være normal. En somatisk dysfunktion kan behandles med manuel medicinske teknikker, fordi der ikke er patomorfologiske forandringer Patomorfologi kan ikke behandles med manuel medicinske teknikker

6 Normal bevægelighed

7 Hæmmet bevægelighed

8 Almindelig obj. undersøgelse
I undersøgelsen indgår altid en almindelig obj. undersøgelse, hvor der også tænkes på andre årsager, f. eks. hjerte og lunge- problemer. Første og anden gang vi ser pt. undersøger vi den mistænkte region, men går det ikke som vi håbede, er det nødvendigt med en total screening Rent praktisk laver vi en alm obj undersøgelse med udgangspunkt i pt-’ klager , hvor som sagt tænker på alt andet end lige bevægapparatet Herefter tror jeg nok jeg kan sige, at vi alle har en lidt pragmatisk tilgang til tilværelsen – nemlig, at selv om vi mistænker et manuelt problem, gør vi ikke altid det, jeg skal vise jer om lidt – nemlig den totale screening - 1 + 2 gang undersøger vi ved det tidspres vi normalt har kun den mistænkte region, men går det ikke helt som ventet og vi ser pt 3 gang kommer han i ”den sorte gryde” og vi laver en grundig screening

9 Screening Scanning Ved den fuldstændige undersøgelse – som vi er nødt til efter et par gange - laver vi en hurtig screening. Det er nødvendigt, da smerte et sted på kroppen kan skyldes problemer andre steder – og så hjælper vi ikke pr særligt godt, hvis vi hele tiden behandler de steder, hvor han klager over smerter – det et fordi vores ”væv” er sammenhængende. Hele det muskulære system er et mere eller mindre et sammenhængende system, hvor spændinger et sted spreder sig til andre steder, hvor det måske er mere smertegivende. Vi deler kroppen op i 7 regioner, hvor vi har ganske enkelte test, til at afsløre problemer i de enkelte regioner. Herefter gås i dybden – scanner - med den eller de regioner hvor vi fandt problemer i screeningen for at finde årsagen til problemet og forhåbentligt gøre noget ved det. Hvorfor nu alt det: For at kunne behandle pt på et ordentlig måde, er det nødvendigt med en omhyggelig undersøgelse – ikke nødvendigvis en manuelmedicinek behandling, men for også at blive forstået og troet på af pt, - og så for at kunne henvise til rette sted til evt yderligere behandling. En henvisning med diagnosen: Dolores Dorsi – eller ”skulder smerter” er jo ikke særlig brugbar

10 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl skulder Nakke/hoved

11 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl.. skulder Nakke Inspektion: afværge scolioser, asymmetrier Passiv rotation Sidebøjning Gangen forfra, bagfra og fra siden. Gå nogle gange frem og tilbage, sving normalt med armene Skridtlængde Hvordan sættes hælen i, lyt til "melodien" Fødderne udadroterede? Føres skuldrene ens frem, står de lige højt Hvordan svinger armene med Inspektion; Skulderhøjde Hovedets holdning Udadroterede fødder Bækkenet horisontalt – crista kanten Lodlinien fra siden Kurver i sagitalplan Bækkenhældning Hyperekstenderede knæled Palpation Cristahøjder Trochanterhøjder Sidebøjning Bevægeudslag Fingerafstand fra knæ Den spinale kurve, fixerede, lige partier Pelvis sideforskydning Vægtoverføring Siddende foroverbøjning PSIS bevægelse symmetrisk Rotation af thorax Sidebøjning af thorax Cristahøjder symmetriske Bevægeudslag symmetrisk hø-ve Endfeel Glat bevægelse uden modstand undervejs

12 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl skulder Nakke Stående foroverbøjningstest Ét bens test (Gillet test) Siddende foroverbøjningstest

13 Spina Iliaca Post Sup - SIPS

14 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl skulder Nakke Squattest Patrickc FABERE test Strakt benløftningstest giver en vurdering vedrørende mobiliteten i fod- ankel, knæ og hofteled bilat.

15 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl skulder Nakke Abduktionstest Tænk på, at det eneste ossøse forbindelse mellem OE og kroppen er i SC-leddet Tester SC –led AC led, glenohumoralled,, albueled,håndled Husk at armene skal blive i frontalplanet – må ikke føres frem (overarmene mod ørerne)og at håndryggene skal mod hinanden Se især på scapulas medbevægelse

16 Manuel medicinsk screening
Columna Bækken Underekstremiteter Overekstremiteter incl skulder Nakke Fleksion-ekstension Sidebøjning Rotation Vi undersøger bevægeligheden/mobiliteten i nakke – kan både laves passivt eller aktivt- jeg foretækker at gøre det passivt for at vurdere bevægelsens kvalitet – endfeel. Sidder ret op – må ikke falde sammen – vil påvirke cervikale bevægelser Flx: hage normalt 2 fingre fra manubrium – svarende til ca 45 gr Ext til 90 gr Rot til hø og ve sammenligned – normalt 80 ge Sidebøjning til hø + ve sammenlign

17 Manuel medicinsk scanning
Nakke og skulder

18 Hvad gør vi stående/siddende?
Er der noget radikulært? Er der en frossen skulder? Er der indeklemning af rotatorcuffen (impingement)? Er der muskulære eller degenerative forandringer?

19 Hvad gør vi stående/siddende?
Foramen kom-pressions test Neurologisk check Reflekser Kraft Sensibilitet Er der noget radikulært? Er der en frossen skulder? Er der indeklemning af rotatorcuffen (impingement)? Er der muskulære eller degenerative forandringer? Radikulære symp skyldes at en eller flere nerver påvirkes et eller andet sted i dens forløb enten ved tryk eller inflammation Kan undersøges ved en foramen kompressionstest Ved en foramen kompressionstest vil vi som ordet siger klemme foramina af og vurdere evt. radikulære smerter – dvs udstrålende smerter Vi laver en sidebøjning –rot og ext + evt trykker let på hovedet Vi kan også vurdere de enkelte nerverødders muskulære kraft: Endelig laver vi en neurologisk undersøgelse med reflekser, kraft, Bicepsrefleks: C5-6 Radius refleks: C7-8 Tricepsrefleks: C7-8

20

21 Pectoralis minor Coracobrachialis Pectoralis major

22 Den motoriske innervation
C1 - C2 Dybe anteriore halsmuskler Fleksion af hoved C3 - C4 trapezius Skulderløft C5 - C6 Biceps Skulder-udadrotation Fleksion i albue Udadrotation af skulder C7 - C8 Triceps Abd pollicis Abd dig V Ekstension i albue Abd af finger Skulderudadrot:

23 Smerte & Sensibilitet

24 Hvad gør vi stående/siddende?
Er der noget radikulært? Er der en frossen skulder? Er der indeklemning af rotatorcuffen (impingement)? Er der muskulære eller degenerative forandringer? Ophævet udadrotation? Frossen skulder: Periartrosis humescapularis

25 Hvad gør vi stående/siddende?
Er der noget radikulært? Er der en frossen skulder? Er der indeklemning af rotatorcuffen (impingement)? Er der muskulære eller degenerative forandringer? Abd. med smertebue Hawkins test Smerteprovokationstest Et solidt greb over skulderen med den ene hånd – fikserer scapula Den anden tager fat omkring albuen så man både kan abd ogrotere pt arm Armen indadrot og abd op mod 90 ge i scapulas plan – rotatorcuffen kommer nu i klemme under scapula

26 Hawkins test

27 Hvad gør vi stående/siddende?
Er der noget radikulært? Er der en frossen skulder? Er der indeklemning af rotatorcuffen (impingement)? Er der muskulære eller degenerative forandringer? Inspektion Palpation springing Inspektion: for skulderhøjde, atrofi (supraspinatus) skulderstilling (er den ført frem) Palp. : Stå bag pt. Palp trapetciusrandene for TP - - SC led (fortykkelser,ansamlin ger) AC led (føl ledlinien i zagitalplanet) Gå lidt tilbage til processus choricoideus, hvor pec min, caput breve af bisceps og coracobrachialis hæfter – lav springing – palperer tub min (sub scapularis), sulcus intertubercularis med caput longum af bisceps – og tub maj (supraspinatur, infraspinatus og terres min Herefter palperes scapulas mm for TP især inffraspinatus og evt hammerlock test

28

29 Infraspinatus Supraspinatus

30 Hvad gør vi bugliggende?
Er der en segmentær dysfunktion? Er der muskulære forandringer? Thoracal springingtest Thoracal hudfoldetest

31 Hvad gør vi rygliggende?
Er der en segmentær dysfunktion? Er der muskulære forandringer? Segmentær undersøgelse

32 Post-isometrisk relaxation
2 - 7 sek 10 – 20 sek muskelkontraktion muskelrelaxation

33 Hvad gør vi rygliggende?
Er der en segmentær dysfunktion? Er der muskulære forandringer? Cervikal fleksionstest Pectoralis minor test Bilateral skulderfleksion Vurderer levator scapulae og øvre trapezius

34 Hvad fejler Nina Nakke Rask så?
Vores undersøgelse viste følgende: Ikke tegn til rodtryk Venstresidig cervikal dysfunktion Muskulær stramning af scalenerne, levator scapula og trapezius

35 Hvad gør vi så ved hende? Giver hende en grundig forklaring på hendes gener Evt henvise hende til fysioterapeut Evt. henvise hende til arbejdsmedicinsk afdeling Evt. manuelmedicinsk behandling Evt smertestillende behandling MEN GERNE SELV GIVE HENDE INSTRUKSER I ARBEJDSSTILLINGER, UDSPÆNDINGSØVELSER m.m.

36 Blev Nina Nakke Rask så rask?
Det håber vi


Download ppt "Den manuel medicinske undersøgelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google