Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Mundtlighed Tirsdag d. 20. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård.

Præsentationer af emnet: "Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Mundtlighed Tirsdag d. 20. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård."— Præsentationens transcript:

1 Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog - Mundtlighed Tirsdag d. 20. september 2011 v/ Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Der sættes fokus på udvikling af talesproget og elevernes lytteforståelse. Inddragelse af Cooperative Learning aktiviteter Dansk som andetsprog i og uden for fagene: Nogle resultater og perspektiver Filmen: Sproget som en dimension i alle fag Gruppearbejde på baggrund af filmen Mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed Læring gennem samtale – fra hverdagssprog til skolesprog Opmærksomhed på brug af kropsprog og stemme Lytteforståelse – en basisforudsætning

2 Dansk som andetsprog i og uden for fagene: Nogle resultater og perspektiver Hvert fag har sit eget sproglige register Det sproglige register er andet og mere end svære ord Det at lære fagets sprog er ikke alene at lære at forstå det, men også selvstændigt at kunne anvende det aktivt Det er væsentligt at have opmærksomhed på, hvor meget eller hvor lidt eleverne faktisk får mulighed for at anvende fagets sproglige register Det er vigtigt at have opmærksomhed på, hvor meget eller hvor lidt de tosprogede elever faktisk forstår Der er forskellige måder, hvorpå arbejdet med den sproglige dimension kan integreres i det faglige arbejde uden at fremstå som et løsrevet appendiks Det er væsentligt at få præciseret, hvor faglærerens sproglige ansvar stopper og hvem der tager over Der er stadig brug for en systematisk sprogpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i den sproglige progression Fra: Dansk som andetsprog – både i dybden og i bredden. I: Sprog og integration. Nr. 4, december 2004

3 Fra Dansk som andetsprog i fagene: ”Det gik op for os i første del af aktionsforskningsprojektet, at vi vidste uhyre lidt om, hvad eleverne rent faktisk fik ud af undervisningen. Der var noget, der tydede på, at deres udbytte ind i mellem var begrænset. Især hvis de ikke fik mulighed for aktivt at bruge det sprog, som knyttede sig til faget” Outputhypotesen eleven får øje på en evt. kløft imellem hvad han eller hun gerne vil give udtryk for, og hvad han eller hun faktisk er i stand til at udtrykke på andetsproget. Bliver opmærksom på netop det ord, den vending eller den struktur, han eller hun ikke behersker. eleven får testet sine hypoteser om sproget. Det sproglige output fungerer som en måde at afprøve de forestillinger, han eller hun har om sproget. Hypotesedannelsen central i andetsprogstilegnelsen.

4 Dansk som andetsprog i fagene Dansk som andetsprog i fagene: Matematikrapport Naturfagsrapport Fremmedsprogsrapport Den sproglige dimension i Naturfagsundervisningen Dansk som andetsprog i relation til danskfaget. Alle rapporter kan downloades på www.tosprogede.kk.dk

5 Mads Th. Haugsted argumenterer for en ny mundtlighedspædagogik, hvor bl.a. tale, talekritik og samtaleanalyse har en plads Mundtlighed i undervisningen: det mundtlige er undervisningens redskab Undervisning i mundtlighed: det mundtlige er undervisningens genstand Mundtlighed i undervisning betegner i almenpædagogisk sammenhæng den mundtlige interaktion mellem lærer og elev eller elev/elev i bred almindelighed. Undervisning i mundtlighed betegner de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. Sprogbrugsanalyser med inspiration fra pragmatikken, dele af sociolongvistikken og retorikken. Mads Th. Haugsted: Taletid: Mundtlighed, kommunikation og undervisning. Læringsarenaer. Alinea 2004.

6 Cooperative Learning Cooporative Learning: organisationsformer, der stimulerer mundtligheden og deltagernes involvering. De overordnede principper i CL Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse Spencer Kagan. Jette Stenlev: Undervisning med samarbejdsstrukturer. Cooperativ Learning. Forlag Malling Beck. 2007

7 Samtalen i klassen er afgørende for, om en elev får faglig succes, siger Pauline Gibbons. I artiklen gør Gibbons rede for, hvad den sprogudviklende samtale betyder for elevens udbytte af undervisningen. Hun viser, hvordan sprog og sprogudvikling bliver en del af undervisningen i fx naturfag, og hvordan læreren kan sætte en progression i gang fra hverdagens talesprog til skolens fagsprog. Pauline Gibbons giver således et bud på hvordan den tosprogede elev får sproglig støtte som en del af fagundervisningen. Pauline Gibbons: Læring gennem samtale. I: Unge Pædagoger. Tema I skole med to sprog. Nr. 5 – 2009

8 Eks. med det lille barns sprogtilegnelse F: Hvad prøvede at spise låget? N: Prøve spise låg F: hvad prøvede at spise låget? N: Ged mand sagde nej ged prøve spise låg mand sagde nej Senere: N: Ged prøve spise låg mand sagde nej M: Hvorfor sagde manden nej? N: Ged må ikke spise låg (ryster på hovedet) godt for den M Geden må ikke spise låget/ det er ikke godt for den? N: Ged prøve spise låg mand sagde nej ged må ikke spise låg (ryster på hovedet) godt for den Halliday, 1975

9 ”Empiriske undersøgelser viser, at det, eleverne har snakket sig frem til som løsning på et sprogligt problem, huskes ved senere tests” Fra Hanne Geist: Lad dem snakke, mens de skriver – outputhypotesen, skrivning og dialogisk læring. Tema: I tale og skrift.: Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, nummer 44, december 2008. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

10 Opmærksomhed på brug af kropssprog og stemme ”Også kropssproget spiller en vigtig rolle og kan være afgørende for, om man fx får en praktikplads. En meget tilbagelænet attitude med kasketten i nakken kan få kommunikationen til at gå skævt. Derfor er det vigtigt at kende reglerne for forskellige sociale sammenhænge og relationer – så det ikke er på grund af manglende evne, hvis man støder an, men fordi man gerne vil” Fra interview med Mona Engelbrecht i artiklen ”Talesproget er helt sit eget”. Sprog og integration. Tema: Mundtlighed og andetsprogspædagogik”. Nr. 4 December 2008. ”Vi er mange, der har erfaret, at man kan komme langt mere galt af sted ved at lave pragmatiske fejl på et sprog, man er ved at lære, end man gør ved rent grammatiske fejl. Ved de pragmatiske fejl er der risiko for, at man opfattes som uhøflig og i det hele taget tillægges negative personlige karaktertræk” Fra. Mette Ginman: ”Hvad så dér – diktat – det gider jeg fucking ikke”. I Sprog og integration. Tema: Sproglig variation i samfund og skole. Marts 2009

11 Lytteforståelse Hierarki over nøgler til forståelse Viden om verden (omfattende Begrebsmæssig viden: skabeloner til forståelse) toppen Tekstmæssig sammenhæng Semantik Idiomatik Syntaks Ordklasse Leksis Morfologi Ortografi/fonologi Sproglig viden: bunden Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik. Dansklærerforeningens forlag (side 132)

12 Stadier i arbejdet med lytteforståelse Før-lyttefase: møde øvelsen/teksten forberedt. (Socialestrategier – Målstrategier) Informeres om, hvad man skal lytte efter: Bred orientering (global lytning) Så mange detaljer som muligt (intensiv lytning) Identifikation af enkeltheder (selektiv/lokal/fokuseret lytning) Lyttefase: (lingvistiske strategier) Visualisering er vigtig Evt. skrive nøgleord - løse en opgave imens - følge en billedserie Efter-lyttefase: (socialestrategier - og indholdsstrategier) Sikre sig at det hørte er forstået gennem forskellige efterbearbejdnings- aktiviteter