VISL – begrænsninger og styrker

Præsentationer af emnet: "VISL – begrænsninger og styrker"— Præsentationens transcript:

1 VISL – begrænsninger og styrker
Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium dansk tysk dansk som andetsprog (en fortid med ’dansk som fremmedsprog’) p.t. international koordinator og koordinator af fjernundervisningen (Mädchen für alles) gammel VISL bruger

2 Et sprogsyn i Dansk som andetsprog
Sprog er kommunikation – dette betyder bl.a. at Sprog er en form for social interaktion med (mindst) en afsender og (mindst) en modtager Sprog indeholder et budskab Sprog forekommer i en tekstuel og situationel sammenhæng Sprog har et formål Kan betragtes som vellykket, hvis modtageren har forstået det budskab, afsenderen ønskede at formidle Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

3 Kompetencer Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

4 Interaktionistisk informationsbehandlingsmodel
Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

5 Hvad kan VISL ikke? Diskurskompetencen kan kun vanskeligt belyses via brug af VISL som et ’nøgent’ element Pragmatiske elementer kan kun vanskeligt belyses via brug af VISL som et ’nøgent’ element Strategisk kompetence kan kun vanskeligt eller næppe belyses via brug af VISL som et ’nøgent’ element Semantiske betragtninger vanskelige at behandle i VISL … Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

6 Hvad kan VISL da? Den grammatiske kompetence!
Spørgsmålet er da, hvor meget grammatik mennesket har brug for? Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

7 Forestillinger om grammatikkens rolle i sprogtilegnelsen 1
Man skal huske, at teorier om andetsprogstilegnelse IKKE er de andetsprogslærendes adfærd, men det mentale system, som ligger bag adfærden Man kan ikke forstå grammatik og grammatiske fænomener, uden at se dem i lyset af kommunikative funktioner Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

8 Forestillinger om grammatikkens rolle i sprogtilegnelsen 2
Chomskys skelner mellem Kompetence: sprogbrugeres ofte ubevidste viden om sproget og Performance: udøvelsen af kundskaberne i faktisk brug Indoptagelsen af de øvrig elementer (diskurskompetence, pragmatisk kompetence etc.): kommunikativ kompetence Det er altså umuligt at isolere kompetencerne Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

9 Forestillinger om grammatikkens rolle i sprogtilegnelsen 3
Den kommunikative undervisnings huskeseddel: Fokuser både på indhold og form Præsenter sproget i en kontekst Alle sprogets kompetenceområder er interrelaterede Brug de fire færdigheder: lytte, tale, læse, skrive som gensidigt afhænge størrelser og medtænk alle kompetenceområder Arbejd så vidt muligt med autentisk materiale, autentiske kommunikationssituationer etc. Søg at underbygge elevernes hypotesedannelse og sproglige iagttagelsesevne og tilbyd grammatiske forklaringer som støtte Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

10 Forestillinger om grammatikkens rolle i sprogtilegnelsen 4
Hvilket grammatikbegreb taler vi om? 1. Regelsystemet ’an sich’ – uafhængigt af beskrivelsesmåden (’langue’)? 2. Grammatikken ’i hovedet’ (den mentale kompetence)? 3. Beskrivelsen af regelsystemet? 3.a. Beskrivelsen af regelsystemet i de lingvistiske grammatikker? 3.b. Beskrivelsen af regelsystemet i de didaktiske og pædagogiske grammatikker (brede opfattelser af komponenterne i ’grammatik’)? Forholdet mellem 3.a. og 3.b.er interessant i vores sammenhæng, men også mellem 2 og 3 Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

11 Forestillinger om grammatikkens rolle i sprogtilegnelsen 5
Krashens tilegnelsesteori – i de tidlige versioner med en skelnen mellem indlært og tilegnet viden Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

12 Et syn på grammatik og grammatikundervisning 1
Man må altså skelne mellem den deskriptive, den normative grammatik og intersprogsgrammatikken Et didaktisk udgangspunkt: Man må tage udgangspunkt i et holistisk syn, der ser sprogtilegnelsen, herunder tilegnelse af et korrekt sprog, som en individuel proces, der kan forløbe efter bestemte mønstre ’For at være med i spillet, må man kende dets regler’ Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

13 Et syn på grammatik og grammatikundervisning 2
Den pædagogiske og didaktiske grammatik skal i høj grad tilpasses elevbaggrund og –forudsætninger (barn, ung, voksen, personlighed, skolebaggrund, sproglig baggrund etc.) Læringsstil og alder vigtigste faktorer i besvarelsen af ’hvor meget’ grammatik og ’hvordan’ grammatik skal indgå i undervisningen Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

14 VISL og de lærerstuderende 1
VISL har de nødvendige dyder, der karakteriserer ’instructional technology’ Fleksibel Fremmer autonomi, men kan bruges i fællesskab Differentierende Relativt overskueligt Etc. Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

15 VISL og de lærerstuderende 2
Åbner en verden af muligheder for sammenhænge og sammenligninger Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

16 VISL og de lærerstuderende 3
Introduktion til VISL nødvendig Teknisk introduktion Introduktion til terminologi Knyttet til mere traditionelt arbejde med sproglig opmærksomhed Øvelser fx i ordklasser og syntaks Komparative analyser Deltagelsespligtige opgaver med inddragelse af VISL fx i forbindelse med intersprogsanalyse Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005

17 Tak for opmærksomheden
Bjarne Christensen, CVU Vest, Ribe Seminarium VISL møde, ÅDAS, 7. april 2005