Effektmåling af innovation Socialforvaltningen, Københavns Kommune Marie Traasdahl Staal.

Præsentationer af emnet: "Effektmåling af innovation Socialforvaltningen, Københavns Kommune Marie Traasdahl Staal."— Præsentationens transcript:

1 Effektmåling af innovation Socialforvaltningen, Københavns Kommune Marie Traasdahl Staal

2 Innovation i SOF ”Nye ideer, der implementeres og giver værdi”

3 Hvorfor effektmåling og hvilke forudsætninger? Tillidsreform – princip nr. 1: ”Mere hvad – mindre hvordan” Berettiget politisk forventning om effektiv ressourceanvendelse A+B=C A? B? C? Udviklingsevaluering – muligheden for at lære undervejs Resultater Tillid

4 Bundlinjerne Aldrig minus på nogen af de fem bundlinjer! PROTOTYPE

5 Hvordan? Tre metodiske tilgange: Kvantitative målinger: Oftest allerede tilgængelige data. Kvalitative målinger: Dybdegående data, som er indsamlet ved hjælp af kvalitative metoder som eksempelvis interviews og observationer. Velbegrundede argumenter: Nogle gange har vi ikke data til rådighed, og så må vi ty til argumenter. Her påstår vi en effekt på den respektive bundlinje og så fremfører vi argumenter for denne påstand. Vi påpeger også de svagheder, som der er ved vores argumentation. Keep it simple!

6 Borgernes (oplevede) retssikkerhed Vi opgør borgernes oplevede retssikkerhed ved den nye løsning og sammenligner med den tidligere løsning. Er der en oplevelse af større retssikkerhed og legitimitet? Er der sket brugerinddragelse og følte brugerne sig inddraget? Til at måle dette kan vi bruge kvalitative data om borgernes oplevelser og eventuelt også kvantitative data som for eksempel antal klagesager før og nu. De steder hvor det er svært for os at fremskaffe kvalitative og kvantitative data, kan vi bruge velbegrundede argumenter til at vise effekten.

7 Den politiske dagsorden Vi opgør de adfærdsændringer og den udvikling, som politikerne har ønsket - eksempelvis mindre kriminalitet blandt unge, mindsket stofmisbrug, tidligere indsats, færre hjemløse, større selvhjulpenhed, og lignende. Ses de ønskede adfærdsændringer hos borgerne? Hvilken udvikling er sket? Til at måle dette kan vi bruge kvalitative og kvantitative data om borgernes adfærd. Effekterne på denne bundlinje vil som regel først vise sig på lang sigt, og det vil derfor ofte være svært at isolere og dokumentere det enkelte innovationsprojekts effekt. Derfor bruges velbegrundede argumenter ofte i forbindelse med effektmåling på denne bundlinje.

8 Organisationens produktivitet Vi opgør omkostningerne ved den nye løsning og sammenligner med den tidligere løsning. Er driftsomkostningerne faldet uden at det er gået ud over produktionen? Eller har vi øget produktionen uden at øge ressourceanvendelsen? Til at måle dette kan vi bruge kvantitative data om driftsomkostninger, løn og produktion.

9 Organisationens innovationskapacitet Vi opgør medarbejdernes innovationsevne og trivsel og sammenligner med tidligere. Er medarbejderne blevet kompetenceudviklet i forløbet, så de har fået mod på at arbejde anderledes fremover - og trives de med det? Til at måle dette kan vi bruge kvalitative og eventuelt kvantitative data om medarbejdernes oplevelse og trivsel. De steder hvor det er svært for os at fremskaffe kvalitative og kvantitative data, kan vi bruge velbegrundede argumenter til at vise effekten.

10 Borgernes service(oplevelse) Vi opgør borgernes serviceoplevelse ved den nye løsning og sammenligner med den tidligere løsning. Oplever borgerne en forbedret service? Til at måle dette kan vi bruge kvalitative og eventuelt kvantitative data om borgernes oplevelser.

11 Effektmåling af fricenterforsøg I hjemmeplejen Fricenterforsøget i hjemmeplejen 1.Borgerens behov kommer mere i centrum 2.Medarbejdernes faglighed bliver bragt bedre i spil Interviews med borgere og medarbejdere: Besøgspakker, kompetenceudvikling i relation til borgerinddragelse og fast kontaktperson Spredningsprojekt

12 Effektmål for Den Sociale Hjemmepleje, Valby/Vesterbro Fastholde gennemsigtighed ift. den leverede service borgerne kender til deres døgn og ugeplan borgerne ved, hvilke ydelser de må få og hvem de skal kontakte, hvis noget ikke er, som det skal være Medindflydelse at krav og forventninger er tydelige (ved hvad man skal som kontaktperson) at medarbejderne er blevet kompetenceudviklet i faglighed, drift og kommunikation sygefraværet falder brug af færre vikartimer Tillidsreform Rehabilitering Social mobilitet Effektivitet (flere borgere samme midler) borgerne er medinddragede og har indflydelse på hjælpen borgerne oplever, at det er et fast team, der hjælper dem borgerne oplever sig mere selvhjulpne på længere sigt

13 Hvordan måles der? - Den Sociale Hjemmepleje, Valby/Vesterbro 5 borgerinterviews (video) MAK tal – hvor mange besøg hos borgeren (kontinuitet) 6 medarbejderinterviews opfølgende interviews med ledelse og projektleder Sygefraværsdata Brug af vikartimer Baseline/nulpunktsmåli ng slutmåling midtvejsmåling Sammenfald med de øvrige mål, så der bruges medarbejderinterview, borgerinterviews og vikar/sygefraværsdata - Kombi med velbegrundede argumenter

14 Midtvejsmåling Midtvejsmåling skal i gang. -Gennem dialog med ledelse og medarbejderne har vi fornemmelse af, at noget ikke fungerer optimalt med døgn- og ugeplaner, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved fra flere sider, om pakkerne i virkeligheden er det rigtige. -Vi finder ud af, at vi også er nødt til at måle ved at gå ind og kigge på dokumentationen – bliver døgn og ugeplaner brugt, som det var hensigten (ny målemetode) -Chance for at vi finder ud af, at den testede løsning ikke er den rigtige, og vi derfor er nødt til at gå et skridt tilbage og se, om det er noget andet end besøgspakker, der skal til.

15 Udfordringer ved modellen - Risiko for at det vokser - Risiko for dekobling fra selve innovationsprocessen - Stadig svært tilgængeligt – mangler enkle skabeloner som fx Odense -Kritik fra effekthajerne -Effekter viser sig ofte på andre områder

16 Gode råd Hold det enkelt Gør det så godt du kan – det vil altid være bedre end ikke at gøre noget !