Ledelse af frivillige i naturparker Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.

Præsentationer af emnet: "Ledelse af frivillige i naturparker Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair."— Præsentationens transcript:

1 Ledelse af frivillige i naturparker Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair

2 Hvem er jeg? Julia Bjerre Hunt, Chefkonsulent i Ingerfair Kommer til at følge hele kursusrækken som underviser, vært og den der samler op på køreplanerne

3 Indhold på dette kursus Dag 1: Din rolle som leder af frivillige og den gode organisering Dag 2: Motivation og selvkørende frivilliggrupper Når vi er færdige i morgen, har i en køreplan for initiativer der skal prøves inden vi ses igen d. 9. december. Dag 3: Konflikthåndtering og ledelse af frivillige i svære situationer Meget af indholdet hænger sammen

4 Formål med kurset At lave et praksisorienteret workshopforløb, der giver jer redskaberne til at skabe de bedste rammer for frivilligt engagerede mennesker i jeres naturparker At igangsætte konkrete aktiviteter og initiativer, som skal afprøves At lave erfaringsudveksling og ideudvikling på tværs af naturparkerne Kurset er bygget op omkring aktionslæring, så I skal lave meget både på kurserne og imellem dagene. Opgaverne i dag og i morgen hænger sammen, og skal bruges fortløbende i relation til hinanden.

5 Hvem er I? Snak med sidemanden om, hvem I er og hvorfor i er kommet på dette kursus Præsentationsrunde

6 Bag om det frivillige arbejde Frivilligt arbejde defineres hos SFI som en aktivitet, der: er ulønnet (dog med mulighed for kompensation for udgifter) er frivillig (fx ikke aktivering) udføres i en organisatorisk sammenhæng, som godt kan være offentlig eller privat er til gavn for andre end én selv og den nærmeste familie er aktiv (dvs. medlemskab af en organisation er ikke nok). Ca 35% af den voksne danske befolkning udfører frivilligt arbejde. Fra Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, SFI 2014

7 Frivilligt arbejde i naturen Frivilligt arbejde i naturen kan findes indenfor flere områder: MILJØOMRÅDET For eksempel miljøforeninger, naturforeninger, naturfredningsforeninger, dyreværns- og dyrebeskyttelsesforeninger, parker, reservater og selvejende haver. (1%) BOLIG- OG LOKALSAMFUNDSOMRÅDET For eksempel sogneforeninger, borger- og beboerforeninger, genbrugs- og antenneforeninger, vindmøllelaug, foreninger til fremme af områder og regioners infrastruktur, økonomi mv., bolig-, lejer- og grundejerforeninger, Lejernes Landsorganisation, forsamlingshuse, beboerhuse og aktivitetshuse” (5%) FRITIDSOMRÅDET I ØVRIGT For eksempel hobbyforeninger, børne- og ungdomskorps, spejderkorps, ungdomsklubber, jagtforeninger, kolonihaveforeninger, haveforeninger, slægtsforskning, soldater-, single- og sømandsforeninger, Rotary, Lions Club og lign. (3%) (samme kilde)

8 Frivillige på miljøområdet Hvis vi ser udelukkende på miljøområdet, så var der 1% i 2002 og stadig 1% i 2012 Der er dog sket et markant skifte i andelen som er medlemmer af den organisation de er frivillige i: Fra 73% i 2004 til 59% i 2012! Samtidig er andelen som siger, at de er frivillige i regi af en offentlig institution steget fra 14% til 25% og andelen som er frivillige i regi af en forening er steget fra 57% til 63% Der sker altså et skifte på miljøområdet, fra den klassiske medlemsbetingede frivillighed, til en mere episodisk frivillighed, eksempelvis i regi af det offentlige.

9 Andelen er høj ”På miljøområdet står det offentlige for en relativt høj andel, idet cirka en fjerdedel af det frivillige arbejde på dette område foregår i offentligt regi. Man kan forestille sig, at dette eksempelvis kan omfatte projekter omkring energi, grøn omstilling, naturvejledning, skrald, parker og anlæg mm”

10 Vindende blæser i jeres retning Der er altså vækst i frivilligheden på jeres område Des yngre de frivillige er, des mere er de åbne for frivillighed i regi af det offentlige Den spontane frivillighed er i vækst på tværs, og i har en politisk dagsorden at læne jer op ad. Så det er bare med at komme i gang – efter en lille pause

11 Den gode involvering af frivillige I skal altid gøre jer følgende overvejelser, uanset om det er enkeltpersoner, grupper eller foreninger: Hvorfor skal de involveres? Hvad skal de involveres I? Hvordan skal de involveres? Det må ikke være et mål i sig selv at involvere de frivillige!

12 Det skal give mening! Jeres rolle

13 Hovedreglerne Inddrag tidligt. Så tidligt som muligt Inddrag ærligt. Vær tydeligt om, hvad der er mulighed for, at få indflydelse på og hvad der er mulighed for at lave Kommunikér tydeligt. Hav løbende information og dialog, og kom med tilbagemeldinger på inputs af alle slags – særligt når i har spurgt!

14 Er der udfordringer? Kan I forestille jer nogle udfordringer i forhold til den gode involvering af frivillige? Hvorfor, hvad, hvordan Den dobbelte mening Tidligt, ærligt, tydeligt Snak sammen ved bordene, så tager vi den i fællesskab bagefter

15 Ledelse Ledelse af frivillige er noget andet end ledelse af medarbejdere. Det skal give mening, og det skal være motiverende. Indflydelse giver ejerskab – gode rammer giver ansvarstagen Ledelse af frivillige er menneskeledelse, ikke projekt- eller målledelse Der er ingen (eller få) som vil lave bestillingsarbejde frivilligt. Det skal være baseret på de frivilliges ønsker og behov – ikke på jeres.

16 Elementer i ledelse af frivillige Ledelse er en handling Lederens tre egenskaber Lederskab og følgeskab Autentisk ledelse

17 Ledelse af frivillige er en handling Der er forskel på personen lederen, og handlingen ledelse Bare fordi du ”lederen”, er dét du gør, ikke automatisk ledelse Ledelse er der hvor du arbejder 1:1 med enkeltpersoner eller grupper – fysisk, skriftligt og telefonisk, direkte og indirekte.

18 Lederens tre egenskaber

19 Følgeskab

20 Autentisk ledelse Den autentiske leder er: Retfærdig, og træffer beslutninger på et oplyst grundlag. Har stærk moral og integritet – ”Gør hvad man siger, og siger hvad man gør” Efterlever selv værdier og principper Er ærlig, og deler så meget information som muligt med gruppen – ingen ’vidensfordel’ Er bevidst om egne styrker og svagheder og arbejder med det Tager hånd om konflikter når de opstår

21 Hvad kan I gøre? Hvilke beslutninger og processer, kan de frivillige rent faktisk få indflydelse på hos jer? Hvor kan og vil I rumme frivillige i jeres organisation? Hvad vil de frivillige – hvad giver mening for dem? Hvordan kan I arbejde med jeres ledelse? Hvordan kan det gå op i en højere enhed? I skal finde en at følges med hen til frokost, hvor I taler om disse emner. Tag hver især et par stikord til jeres snak. Vi går om 5 minutter.

22 Frokost Vi ses kl. 12.50

23 Organiseringsmodellen Fx deltagere på borgermøder, workshops, eventdage i naturparken osv. Fx dem der tilbagevendende holder gang i aktiviteter og initiativer Fx tovholdere ude lokalt, i frivilligdrevne initiativer Fx dem der sidder i naturparkråd, bestyrelser i foreninger eller offentlige udvalg

24 Derfor er det godt Ved at fokusere på organisering, roller, opgaver og ansvar flytter du fokus væk fra enkeltpersoner – samtidig kan det vise at dine nøglepersoner måske har opgaver, som andre roller godt kunne tage Du får overblik over, hvem du faktisk har brug for forskellige steder i organisationen, og dermed mulighed for at gå målrettet efter der Du kan bruge det hvis jeres frivillige ønsker hjælp og sparring i forhold til hvordan de organiserer sig.

25 Tegn jeres egen organisering Har I brug for kernefrivillige, og hvad skal de lave? Har I brug for tovholdere, og hvad skal de lave? Har I brug for loyale frivillige, og hvad skal de lave? Har I opgaver til de nysgerrige, som kan give anledning til vedvarende engagement?? Tænk på et eller flere konkrete initiativer eller projekter, hvor det giver mening at involvere frivillige – og forsøg at finde roller i din ideelle organisering. Hvor mange skal I bruge i de forskellige roller, og hvad skal de lave? HUSK: Der skal følge indflydelse og ansvar med, hvis I vil have kernefrivillige og tovholdere, og i skal være specifikke på de ønskede kompetencer.

26 Gå sammen i grupper af 4-5 Snak sammen om jeres bud på arbejdet med organisering Giv hinanden feedback, snak om jeres eksisterende eller manglende erfaringer på området.

27 Hvad har I tænkt på og talt om?

28 Kaffepause – vi ses kl. 14.15

29 Find de rigtige frivillige til de rigtige opgaver Målgruppe Rekruttering Egne frivillige eller samarbejder? Kortlæg engagementet i dit område I dag snakker vi om det, som handler om jer; jeres organisering, rammer, kommunikation mv. I morgen taler vi om de frivilliges motivation for at deltage og arbejder med, hvordan I kan få det til at spille sammen.

30 Hvem er jeres målgruppe? Det skal give mening for dem De skal passe ind i de roller, som I ønsker at få frivillige til Det skal være attraktivt for dem at blive frivillige hos jer fremfor, eller i kombination med, andet frivilligt arbejde

31 Målgruppeanalyse Hvem deler jeres sag? Hvem er potentielle frivillige? Hvem er jeres primære målgruppe(r)? Tænk på alle de forskellige typer som kunne dele jeres sag. Hvilken type job har de? Hvor gamle er de? Hvor bor de? Hvem af dem I er kommet frem til, har mulighed for at blive frivillige hos jer? Hvem ville det give mening for? Ud af dem, det kunne give mening for – hvem vil I så fokusere på? HUSK at jeres potentielle frivillige, ikke behøver være ligesom jer! Skab en eller flere personaer som I kan tage udgangspunkt i. Køn, alder, bopæl, familie, interesser, arbejde (eller ikke) osv.

32 Husk det nu! Flere frivillige må ikke være et mål i sig selv! Hvis det giver mening for det, I gerne vil opnå, ”at have egne frivillige” – så skal I arbejde på det. Men hvis I godt kan se, at det giver mere mening at arbejde på at etablere samarbejder med eksisterende organisationer (foreninger, skoler, borgergrupper) så er det det I skal gøre!

33 Hvordan får I så fat i dem? De nysgerrige er den bedste vej til at finde nye frivillige – tænk på anledninger til at snakke med dem der deltager i jeres aktiviteter, som er besøgende i naturparken eller på andre er involverede. Den personlige opfordring er det der virker allerbedst, så involver alle i jeres organisation i arbejdet. Fortæl hvilke roller I mangler frivillige til, hvad kompetencer der skal bruges, og hvori arbejdet består. På den måde kan alle aktivere deres eget netværk. Overvej at involvere eksisterende foreninger og grupper. Der er ingen grund til at skabe en konkurrence situation hvis man kan samarbejde. Nye samarbejder giver nye frivillige – ganske enkelt.

34 Kommunikation er vejen frem – tænk på jeres målgruppe/personaer Hvilke aviser (om nogen) læser de? Hvilke sociale medier (om nogen) bruger de? Hvilke typer af arrangementer deltager de i? Hvor handler de? Hvordan og hvornår bruger de det offentlige rum? Hvordan er deres netværk? Hvad er vigtigt for dem? Sørg for at fortælle om: Image Opgaver og organisering Ambassadører Alternativ valuta Kontaktoplysninger Overvej eller spørg dem, hvad de tænker om det arbejde I gerne vil have dem til. Hvad forventer de på forhånd af jer som organisation?

35 Kortlæg potentialerne I jeres område Hvilke foreninger kan du involvere? Hvilke andre institutioner kan du involvere? Hvor kan du primært finde dine forskellige målgrupper Hvor kan du sekundært finde dine forskellige målgrupper Hvor findes de nysgerrige,som du ikke satser på

36 Opsamling

37 Vi ses i morgen! Vi ses i morgen kl. 8.30 Vi skal tale om motivation, frivilligkultur og selvkørende frivillige- og frivilliggrupper. Og så skal vi arbejde med jeres køreplaner! Fortsat god dag