Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afTina Clemmensen Redigeret for ca. et år siden
1
Nationale Kliniske Retningslinjer Status medio 2013 Kvalitet i sundhedsvæsenet 28. maj 2013 Sektionsleder Vibeke Ø. Thomsen Enhed for Sygehuse og Beredskab
2
2 …baseres på den p.t. bedste viden, og som har en form, der fungerer i her-og-nu situationer Stor interesse
3
Baggrund Finanslov 2012: 20 mio. kr. årligt 2012-15 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer ~5 nationale kliniske retningslinjer i 2012 ~15 nationale kliniske retningslinjer årligt i 2013-2015 Administration og sekretariat varetages af Sundhedsstyrelsen Midler kan anvendes til frikøb af eksterne sundhedsfaglige ressourcer 3
4
Formål Sundhedsfagligt beslutningsværktøj for at sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling, pleje, rehabilitering og/eller palliation Bidrage til løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene Ikke juridisk bindende vejledninger. Det er altid det faglige skøn i den kliniske situation, som er afgørende for den beslutning, der træffes 4
5
Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) Systematisk udarbejdede, evidensbaserede anbefalinger, der anvendes, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer i klinisk praksis Ikke en ny lærebog Ikke en arbejdsinstruks Med ‘kant’ (ikke triviel) 5
6
Organisering Styregruppe: SST (2), DR (3), KL (1) og SUM (1) Godkende kommissorier og specifikke retningslinjer og drøfte organisatoriske og økonomiske konsekvenser Nationalt udvalg: SST (1), DR (3), KL (1), SUM (1), LVS (3), DASYS (1), Danske Fysioterapeuter (1) og Danske Patienter (1) Rådgive vedr. principper/kriterier for valg af emner og anvendte metoder. Høres før igangsættelse og publikation af de enkelte retningslinjer Metodearbejdsgrp: SST, Nordisk Cochrane Center, Center for kliniske retningslinjer, LVS, DR, NSI, Danske Fysioterapeuter Foreslå metoder til udvikling og formidling af nationale kliniske retningslinjer (undergruppe A: Skabelon, B: Evidens og litteratur, C: Implementering og IT) 6
7
Valg af emner til NKR Relevant på områder, hvor Der foreligger evidensbaseret litteratur Der forventes en væsentlig effekt af retningslinjerne -gerne med tværfagligt og/eller tværsektorielt sigte kontroversielle, uafklarede eller påtrængende Kriterier for udvælgelse af emner Sygdomsbyrde Ressourceforbrug Sundhedspolitiske prioriteter Store variationer i praksis Ny risikobetonet teknologi Mulige indikationsskred 7 229 forslag - Monofaglige, organisatoriske og utilstrækkeligt beskrevne + Min. 2 kriterier opfyldt 40 forslag Lægefaglig vurdering i SST 19 forslag Nationalt Udvalg/styregruppe: 5 valgt, 5 fravalgt, 9 til yderligere kvalificering
8
Bemanding af de specifikke NKR Eksterne Formand (kommende NKR) Fagkonsulent Metodekonsulent Arbejdsgruppe (udpeget af relevante faglige selskaber) Referencegruppe (rådgivende gruppe af interessenter) Fra SST Læge/anden akademiker Fuldmægtig Sekretær Informationsspecialist 8
9
Metode – perfekt vs. aktuel Fokuserede spørgsmål - PICO Systematisk indsamling og evidensvurdering af eksisterende retningslinjer og forskningslitteratur Arbejdsgruppens anbefalinger Sammenfatning Høring Offentliggørelse 9
10
AGREE II vurdering af sekundær litteratur AGREE II vurdering af eksisterende retningslinjer Det er den anvendte metode til udvikling af retningslinjen, der vurderes ‘Scope and purpose’ ‘Stakeholder involvement’ ‘Rigor of development’ ‘Clarity of presentation’ ‘Applicability’ ‘Editorial indepence’ 10
11
GRADE vurdering af primær litteratur Internationalt anbefalet systematisk og transparent system til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger Evidens fra randomiserede forsøg vurderes højere end evidens fra observationelle studier 11 Evidensen graderes op eller ned Ned risiko for bias inkonsistens indirekte evidens unøjagtighed publikations-bias Op effektstørrelse dosis-respons konfounding
12
Tidsplan for arbejdet 8-9 mdr. pr. retningslinje + 2 mdr. forarbejde Flere samtidige NKR senere i processen SST’s metodebeskrivelse bliver fælleseje 12 SST kan ikke opfylde det samlede behov for retningslinjer Lægevidenskabelige selskaber Center for kliniske retningslinjer Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Nordisk Cochrane Center/Parker Instituttet
13
Status for de første 5 NKR 2 pilot projekter startet ultimo 2012 Diabetiske fodsår – udredning og behandling – høring 24. maj til 14. juni 2013 ADHD udredning og behandling børn/unge og voksne er opdelt. Børn/unge genstartet, voksne følger til efteråret. 3 næste NKR startet primo 2013, høring juni 2013 Hjerterehabilitering Udvalgte skulderlidelser Grå stær 13
14
5 NKR august 2013-marts 2014 Diagnostik af polycystisk ovarie syndrom 5-8% af fertile kvinder i DK, diagnostisk variation Behandling af hjernemetastaser Variation i behandling, ptt ofte meget syge Farmakologisk behandling af bipolar lidelse Udfordring pga. fasisk natur, variation i behandling, sundhedspolitisk prioriteret Rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom 300.000 KOL ptt i DK, rehabilitering omfatter forskelligartede tiltag på tværs af faggrupper/sektorer, sundhedspolitisk prioriteret Indikation for transfusion af blodkomponenter Stort blodforbrug i DK, ~20 % gives udenfor evidensbaseret indikation 14
15
Implementering og monitorering Implementering er formelt regioners og kommuners ansvar Succesfuld implementering kræver flere tiltag Brugervenlig værktøjskasse Kort version af retningslinjen, Quick-guide Lang version af retningslinjen Præsentationer App med automatisk opdatering Advisering via nyhedsbrev ved opdatering og nye NKR Monitorering Forslag til indikatorer i de enkelte NKR (LPR, RKKP, NSI) 15
16
Tak for opmærksomheden Vi ser frem til samarbejdet Spørgsmål voth@sst.dk 16
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.