Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afSilje Jensen Redigeret for ca. et år siden
1
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen
2
2 Sundhedslovens formål Let og lige adgang Høj kvalitet Sammenhæng Valgfrihed Let adgang til information Gennemsigtighed Kort ventetid Fokus på forebyggelse Samme kvalitet uanset tid og sted -> Kvalitet frem for nærhed
3
3 Principper for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Kriterier for vurdering Kompleksitet Sjældenhed Ressourceforbrug Understøtte Forskning og udvikling Uddannelse Andre overvejelser Geografiske hensyn Hensyn til landsdækkende tilbud Sikre bæredygtige enheder Øvelse gør mester!
4
4 Volumen – øvelse gør mester Almindeligt accepteret, nu også evidens på person/afd./sygehusniveau Gælder alle faggrupper Gælder antal procedurer pr. person og pr. afd. Min. antal afhænger af proceduren Tommelfingerregel: 3 speciallæger – hver 30 procedurer -> min 100 procedurer/afd. Medfører samling af opgaver, centralisering
5
55 Kvalitet, nærhed og sammenhæng i sundhedstilbud Samling af sygehusfunktioner og -specialer mhp. at opnå øget kvalitet Nærhed til borgerne i øvrige sundhedstilbud kombineres med Sammenhæng ml. sektorer og inden for sektorer
6
6 Et eksempel: Akutfunktionen 6 Samling af akutmodtagelser på færre sygehuse og inden for det enkelte sygehus i fælles akutmodtagelser (samling af specialer) Til gengæld: Styrket præhospital indsats nært, hvor det ikke er svært (”småskader”) forbedret visitation uddannelse og undervisning telemedicin, lægehelikoptere
8
8 Begreber
9
9 Sundhedsstyrelsens nye rolle Jf. Sundhedslovens § 207-209 kan Sundhedsstyrelsen: Fastsætte krav til og godkende placering af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse -> Specialfunktioner må fremover kun varetages efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen Fastsætte anbefalinger til hovedfunktioner som grundlag for regionens planlægning Inddrage godkendelse
10
10 Specialeplanlægning - Begreber Hovedfunktion Omfatter 90% af alle sygehusopgaver Specialfunktion Omfatter Regionsfunktioner – placeres på 1-3 sygehuse i hver region Højt specialiserede funktioner – placeres 1-3 (4) steder i landet Stor forskel mellem fordeling inden for specialerne
11
11 Specialeplanlægning – Proces Gennemgang af 36 specialer i 2007-2008 36 specialearbejdsgrupper med sundhedsfaglig deltagelse fra relevante faglige og videnskabelige selskaber og regionerne Tværgående Regional Baggrundsgruppe (2 fra hver region) Det Rådgivende Udvalg som fastsat i loven: SST (formand), SUM, regioner 5, DMS 4, sygeplejefagligt selskab 1
12
12 Specialevejledninger 36 specialevejledninger, som beskriver: Opgaver og udvikling Anbefalinger på hovedfunktionsniveau Krav på specialfunktionsniveau (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner). Udarbejdet på grundlag af specialearbejds- gruppernes specialerapporter Specialevejledninger og –rapporter kan findes på www.sst.dk.
13
13 Sundhedsfaglige kernekrav Skal opfyldes af alle sygehuse Kompetencer Volumen og erfaring (øvelse gør mester) Samarbejde med andre specialer og funktioner Kvalitet, dokumentation og akkreditering Kapacitet og robusthed (døgnet rundt, året rundt) Sammenhængende patientforløb
14
14 Øvrige krav Herudover skal øvrige krav opfyldes af alle offentlige sygehuse + private sygehuse, som har en aftale med det offentlige (fx driftsoverenskomst) Uddannelse, forskning, udvikling, internationalt ”øje” Samarbejde om udbredelse Vurdering af nye og særlige funktioner, MTV o.a.
15
15 Ansøgningsproces Regioner og private sygehuse ansøger om specialfunktioner i alle specialer samtidig. For hvert speciale oplysning om: Hvilke funktioner, hvor, hvorledes krav opfyldes Ansøgningsfrist den 1. juni 2009 SST afgørelse oktober 2009 Implementering senest med udgang af 2010 – medmindre andet aftales Specialevejledninger revideres hvert 3. år – evt. nødvendige justeringer dog løbende
16
16 Sundhedsstyrelsens kriterier Kriterier for placering af specialfunktioner Kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug Konkret vurdering af opfyldelse af krav (sundhedsfaglige kernekrav og evt. øvrige krav) Vi fokuserer på sammenhæng på landsplan Men 5 meget forskellige regioner – både geografisk, demografisk, organisatorisk og politisk, og alle regioners sygehusvæsener skal fungere.
17
17 Specialeplanlægning – status En stor proces, tidsplan fulgt. Generel og stor opbakning til processen og eksplicit til samling af det sjældne og svære/komplicerede fra: Faglige/videnskabelige selskaber – ”god proces som vi kan arbejde videre med” Regionerne – synliggøres bl.a. gennem sygehusplanerne og implementering af SST rapporten ”Styrket akutberedskab” fra 2007, der anbefaler antal skadestuer reduceret fra ca. 45 til 20-25 ”fælles akutmodtagelser” Regeringen – Erik Juhl-udvalg
18
18 Dokumentation og kvalitetsudvikling Dokumentation til brug for: egen afdeling, sygehus, region nationale formål, fx LPR, kliniske databaser Kvalitetsudvikling omfatter bl.a. programmer i egen afdeling, sygehus, region nationalt fx NIP, Den Danske Kvalitetsmodel Statusrapporter – fastsat i lovens § 208 regionerne afgiver årligt en statusrapport krav/model under udvikling
19
19 Udfordringer nu og i det videre arbejde At sikre nærhed og kvalitet i en tid med personalemangel og tiltagende krav om specialiserede ydelser Fagligt ønske om at varetage det specialiserede At sikre tæt samarbejde med andre specialer og funktioner på samme niveau (specialerne er forbundne kar - mange patienter varetages i samarbejde, og mange patienter har flere sygdomme på samme tid) Sikre sammenhængende patientforløb
20
20 Et sammenhængende sundhedsvæsen 20 Rask befolkning/ risikogrupper Primær forebyggelse/ tidlig opsporing Sygehusbehandling Behandling og sygehusbaseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning, psykosocial støtte m.m. Terminal sygdom Palliativ indsats Sygdoms- udvikling Behandling og sekundær forebyggelse
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.