Uddannelsesindsats kontra beskæftigelsesindsats v. Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.

Præsentationer af emnet: "Uddannelsesindsats kontra beskæftigelsesindsats v. Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland."— Præsentationens transcript:

1 Uddannelsesindsats kontra beskæftigelsesindsats v. Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland

2 Beskæftigelsesregion Midtjylland  Opgaver  Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked  Beskæftigelsesregionen stiller viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet  Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene  Beskæftigelsesregionen er sekretariat for Det Regionale Beskæftigelsesråd  Etableret i forbindelse med Kommunalreformen - som en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen  21 ansatte

3 Midtjylland

4 Forventninger – lige her og nu  Afdæmpet vækst gennem det seneste år pga. en svag produktivitetsvækst og mangel på arbejdskraft  I de kommende år forventes en fortsat afdæmpet vækst på ¾ - 1% i 2008 og 0 - ½% i 2009  Ledigheden forventes at stige fra 1,2% af arbejdsstyrken til ca. 2,5% ved udgangen af 2009  Antallet af ledige vil stadig være rekordlavt i Midtjylland  Fortsat mangel på arbejdskraft og overledighed inden for enkelte grupper

5 Påvirkning på brancher og a-kasser Brancher, der påvirkes direkte  Bygge- og anlægsvirksomheder  Byggematerialeproducenter  Maskinindustri  Bank- og finansieringsvirksomheder Brancher, der påvirkes indirekte  Transportvirksomheder  Engroshandel  Andre fremstillingsbrancher  Detailhandel  Autohandel  Turisme A-kasser, der påvirkes  Byggefagene/TIB, 3F, Kristelig a-kasse, Metal, NNF, HK mv. Den internationale konjunkturnedgang, nedgangen i bygge og anlægs-aktiviteterne og finanskrisen vil påvirke flere brancher og a-kasser

6 Største beskæftigelsespolitiske udfordringer i Midtjylland  Mangel på kvalificeret arbejdskraft – her og nu og på sigt  For lille arbejdsstyrke – passer ikke ift. efterspørgslen  For mange kortuddannede  Behov for at øge arbejdsstyrken:  Reducere langtidsledigheden  Inddrage flere på arbejdsmarkedet, som står uden for (F/I’ere, kontanthjælpsmodtagere m.v.)  Bremse tilgang til overførselsindkomst, sygdom og pension  Få flere unge igennem uddannelsessystemet  Geografisk skæv udvikling i regionen  Befolkning  Arbejdsstyrke  Vækst i arbejdspladser  Erhvervsstruktur  uddannelsesniveau

7 Forgæves rekrutteringer i Midtjylland i efteråret 2008  Nedgang fra 12.900 til 6.200 fra efteråret 2007 til 2008  Stort fald i antal forgæves rekrutteringer inden for bl.a. Bygge og anlæg, Jern- og metal og Transportområdet.  Dog fortsat mange rekrutteringsproblemer

8 Stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer  butiksassistent  salgskonsulent  elektriker  revisor  pædagog  landbrugsmedhjælper  it-ingeniør  fodermester  sygeplejerske  bogholder  programmør  køkkenmedhjælper  automekaniker  murer  taxichauffør  socialrådgiver  bygningsmaler  autolakerer  specialarbejder, kloak  anlægsgartner  tømrer  fabriksarbejder  rengøringsassistent  social- og sundhedsassistent  svejser  køkkenassistent  vinduespudser  softwareudvikler  specialarbejder, smedearbejde  vvs-montør  grillekspedient  blomsterdekoratør  pædagogmedhjælper  staldmester  vicevært  tjener  specialarbejder, jord og beton  specialarbejder, vvs  ejendomsadministrator  bygningskonstruktør  klejnsmed  gulvlægger  revisorassistent  buschauffør, rutebus  industritekniker, maskin  lærervikar  it-medarbejder  klinikassistent

9 Beskæftigelse

10 Udvikling i ledigheden Ledigheden er faldet fra over 74.000 (11,9% af arbejdsstyrken) i 1993 til ca. 8.600 (1,4%) i 2008 (7.791 ledige i oktober 2008 – 1,2% af arbejdsstyrken)

11 Konjunkturscenarie Scenarie for ledighedsudviklingen, hvor ledigheden stiger som ved konjunkturskiftet i 2001

12 Udvalgte branchers andel af alle beskæftigede i 2007

13 Arbejdspladsudviklingen i Midtjylland

14 Den demografiske udvikling  Arbejdsstyrken forventes at falde markant på længere sigt  Allerede i dag præges dele af regionen af demografisk modvind  Der er også særlige faggrupper, som allerede i dag rammes af stor aldersbetinget afgang og lille tilgang af unge  Herunder f.eks. dele af det faglærte område, sundheds- området, undervisning mv.  Der er behov for at skabe en tilgang på ca. 2.500 til 5.000 pr. år for at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft

15 Befolkningen har ikke reproduceret sig selv siden 1968

16 Udviklingen i fødselstal Store årgange trækker sig tilbage og mindre årgange kommer ind på arbejdsmarkedet.

17 Arbejdsstyrken stiger ikke nok Behov for tilgang på op til 5.000 personer pr. år for at imøde- komme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

18 Prognose for arbejdsstyrken i de 4 beskæftigelsesregioner og hele landet

19 Prognose for arbejdsstyrken frem til 2017 I hele Midtjylland stiger arbejdsstyrken med 7.628 personer -Vestjylland falder med 5.506 -Østjylland stiger med 13.133

20 Vigtigt at gøre arbejdsstyrken større:  Få unge i job og uddannelse  Fastholde ældre  Mindske arbejdskraftreserven  Færre langvarigt syge

21 Uddannelse og unge

22 Udviklingen i ministerens mål 3 I september 2008 var der 7.969 unge ledige i Midtjylland

23 Unge Mange unge får aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse (26,2% af de 25-årige i regionen har kun grundskole = 3.800 personer ) Færre med faglært uddannelse og flere med LVU i de seneste 10 år

24 Den forventede udvikling i de unges uddannelsesniveau Hvor stor en andel af 9. klasserne i hhv. 2004, 2005 og 2006 forventes ikke at opnå en uddannelse indenfor 10 år, hvis alle uddannelsesbevægelser bliver som i udgangsåret?

25 Hvilket uddannelsesniveau forventes 9. klasse årgang 2006 i Midtjylland at have om 10 år, hvis alle uddannelsesbevægelser bliver som i udgangsåret?

26 Højst opnåede uddannelsesniveau for hhv. befolkningen, beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (16-66 år) i Midtjylland 2007

27 Modvirke fratræden

28 Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher i Midtjylland hvor de ansatte er 50- 66 år i 2007

29 Uddannelser: Antal 50+ årige Andel af arbejdsstyrken med 50+ årige 353932 Finans3.51749,0% 659060 Tandlæge (lvu)58649,0% 502020 Folkeskolelærere (mvu)8.54144,3% 355315 Murer1.89043,9% 659055 Læge (lvu)1.68739,9% 655965 Arkitekt (lvu)79339,3% 503974 Socialrådgivere (mvu)1.17838,5% 355335 Tømrer m.v.3.94237,5% 355355 Maler1.43836,8% 356050 Frisør1.39136,8% 355340 Snedker m.v.1.85536,2% 359015 Soc.- og sundhedshjælp.4.70735,3% 355460 Mekaniker5.30432,2% 355450 Maskinarbejder2.99432,1% 509030 Sygeplejerske (mvu)4.28131,1% 353926 Kontor generelt11.28130,8% 353906 Butik11.17630,7% Udvalgte uddannelser i Midtjylland, hvor andelen med 50+ årige er høj - og hvor gruppen samtidig er relativt stor (dvs. over 500 personer)

30 Andel forsikrede over 60 år på efterløn Andelen af forsikrede over 60 år, der er på efterløn, fordelt på a- kasser – i hele landet

31 Arbejdskraftreserven

32 I september 2008 var der 4.060 personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland

33 Sygefravær

34 Udviklingen i antallet af forløb over 26 uger i Midtjylland

35 Udviklingen i antallet af sygedagpenge- berørte og varigheden af sygedagpenge i Midtjylland

36 Hyppighed og varighed af sygedagpenge- forløb i Midtjylland fra 3. kvartal 2007 til 2. kvartal 2008

37 Andel sygedagpengeberørte i pct. af a- kasseforsikrede og gns. varighed af syge- dagpengeforløb opdelt på a-kasser fra 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008

38 Andel sygedagpengeberørte i pct. af arb.styrken og den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb opdelt på køn, alder og herkomst i Midtjylland fra 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008

39 Det branchefordelte sygedagpengefravær i Midtjylland i 2007

40 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet?  Fokus på arbejdsmarkedet:  3 måneders sammenhængende ledighed (4.060)  Unge ledige under 30 år (7.969)  Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- modtagere (12.766)  Flere sygedagpengemodtagere end ledige (19.575)  Deltidsbeskæftigede/-ledige (4.700)  Flere indvandrere og efterkommere i arbejde (12.200)  Udenlandsk arbejdskraft

41 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet?  På længere sigt:  Fastholde ældre medarbejdere – bremse tilgang til efterløn (Pt. 32.000 efterlønsmodtagere)  Reducere tilgang til førtidspension og sygdom (54.353 førtidspensionister og 19.575 på sygedagpenge)  Stigende konkurrence om arbejdskraften (herunder stigende konkurrence om kvinder fra gamle ”mandefag”)  Rekruttere fra ”hele” arbejdsmarkedet (Kvinder udgør kun ½-delen)

42 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet?  Internt på arbejdspladserne:  Image  Arbejdsmiljø  Ny teknologi  Øget produktivitet  Organisering af arbejdet  Substitution  Arbejdstider  Tiltrækning af begge køn  Rekruttere unge til uddannelserne  De unge ser anderledes ud og har andre krav  Fastholdelsespolitik  Konkurrere om arbejdskraften  Færre deltidsjob