Tid, sted, navn på oplægsholder… 2008 Viden om sygefravær - hvad ved vi, hvordan er jobcentrenes indsats, og hvordan kan den styrkes?

Præsentationer af emnet: "Tid, sted, navn på oplægsholder… 2008 Viden om sygefravær - hvad ved vi, hvordan er jobcentrenes indsats, og hvordan kan den styrkes?"— Præsentationens transcript:

1 Tid, sted, navn på oplægsholder… 2008 Viden om sygefravær - hvad ved vi, hvordan er jobcentrenes indsats, og hvordan kan den styrkes?

2 2  Baggrunden for analysesammenskrivningen  Formålet med analysesammenskrivningen  Hvor er vores viden stadig mangelfuld?  Præsentation af analysesammenskrivning - Hvilken viden indeholder den?  Hvordan udvikler sygefraværet sig?  Hvem bliver sygemeldt og hvorfor?  Hvilke sygdomme har de sygemeldte?  Sygefravær i brancher og jobfunktioner  Afgang fra og tilbagefald til sygedagpenge  Holdninger til sygefravær  Jobcentrenes indsats  Hvilken udvikling sker der i sygefraværsindsatsen?  Hvad virker i indsatsen? Indhold i oplægget

3 3 1. Baggrunden for analysesammenskrivningen

4 4  At skabe overblik over den viden, som er tilvejebragt i de senere år via analyser af sygefraværsområdet  At give et vidensgrundlag for den lokale tilrettelæggelse af jobcentrenes indsats  At skabe et grundlag for at målrette de mange analyse- og indsatsmæssige investeringer mod områder, hvor der er behov for ny viden  At få et afsæt til at udpege temaer og områder, hvor der med fordel kan gennemføres udviklings- og forsøgsaktiviteter Formålet med analysesammenskrivningen

5 5 Hvad er nyt i analysesammenskrivningen?  Der er indhentet viden og resultater fra 34 aktuelle analyser og rapporter om sygefravær  Ca. 3.000 siders viden er præsenteret på ca. 40 sider med fokus på handlingsorienteret viden  Overblik over udviklingstendenser, f.eks:  Hvad forklarer stigningen i sygefraværet ?  Hvilke sygdomme stiger?  Hvordan udvikles sygefraværsindsatsen?  Vidensopsamling – hurtigt overblik over et kompleks område  Opslagsværk – de enkelte kapitler kan læses særskilt

6 6 Hvor er vores viden stadig mangelfuld?  Der er meget viden om sygefravær og sygefraværsindsatsen  Der kan være behov for mere viden om:  Effekter og resultater af de mange nye tiltag og indsatsmæssige justeringer der foregår pt. i jobcentrene  Effekterne af forsøg med tidlig indsats, hyppig opfølgning, aktive tilbud, forskellige samarbejdskonstruktioner mv.  Hvad holdninger betyder for sygefraværet  Årsager til sygefraværet blandt bestemte grupper – eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, personer fra ikke- vestlige lande m.fl.

7 7 2. Præsentation af analysesammenskrivningen

8 8 Udviklingen i sygefraværet - udviklingen i sygefraværet

9 9 Markant stigning i sygefravær i alle regioner - Udviklingen i sygedagpengefraværet, fordelt på regioner, 1. kvartal 2004 - 2. kvartal 2008

10 10 Den årlige stigningstakt i sygedagpenge- fravær - Fuldtidspersoner, hele landet, 1. kvt. 2005-2. kvt. 2008

11 11 Varighed stiger mere end antal berørte - Antal berørte og gns. varighed, 1.kvt. 2004 – 1. kvt. 2008 (rullende år) 21 pct. stigning i varighed

12 12 Årsager til stigende sygefravær  Højkonjunktur øger sygefraværet - stor betydning  Travlhed på arbejdsmarkedet giver flere fysiske og psykiske sygemeldinger - stor betydning  Flere får adgang til sygedagpenge – nogen betydning  Nybeskæftigede er syge oftere og længere end øvrige beskæftigede - mindre betydning  Lovændringer giver længere forløb. Flere får forlænget deres forløb udover 52 uger og færre går på førtidspension - stor betydning  Flere får sygefravær som følge af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der er dog også tale om, at de psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere - nogen betydning.  De ledige er syge oftere og længere end tidligere - nogen betydning.  Nedsat fokus i sagsbehandlingen fra 2. halvår 2006 til 4. kvartal 2007 har efter alt at dømme givet længere forløb – nogen betydning.

13 13 Hvem har især stigende sygefravær?  Kvinder i højere grad end mænd  Gruppen af 40-59-årige  Personer med ikke-vestlig baggrund  Kommunalt ansatte Det betyder en yderligere polarisering, da disse grupper i forvejen har et højt sygefravær

14 14 Hvad kendetegner udviklingen?  Sygefraværet stiger i alle fire regioner  Sygefraværet stiger i mange, men ikke alle kommuner  Stigningen har skiftet karakter – før steg antallet af syge, nu stiger længden af sygeperioderne  Sygefraværet polariseres yderligere - stigningen er størst for grupper, der i forvejen har højt sygefravær  Der synliggøres sygdom, som hidtil har været skjult  Færre forlader sygedagpengeordningen efter et år  Færre syge overgår til førtidspension  Flere får stressrelateret sygefravær  De psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere?

15 15 Hvem bliver sygemeldt og hvorfor?

16 16 Hvem har højt sygefravær?  Kvinder – biologiske faktorer, brancher med højt sygefravær, utilfredshed med ledelse, oftere stress  Seniorer – svigtende helbred, livsstilssygdomme, nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet  Indvandrere – brancher med højt sygefravær, integration på arbejdsplads, sociale uligheder, kulturelle forskelle  Ikke-faglærte – brancher og jobfunktioner med højt sygefravær, usundere livsstil, sociale forskelle  Ledige – dårligere mentalt helbred, mindre uddannelse, højere alder (fører sygdom til ledighed?)  Kommunalt ansatte – flere kvinder, højere alder, sværere ledelsesvilkår, mindre trivsel, holdninger  Østdanskere – brancher med højt sygefravær, oftere stress, ledelses- og sygdomskulturer på arbejdspladser, livsstil

17 17 Hvorfor har kvinder større sygefravær?  Biologiske og genetiske faktorer giver flere helbreds-problemer og flere sygdomme  Flere kvinder arbejder i brancher og jobfunktioner med høj risiko for langt sygefravær  Kvinders sygefravær stiger, når der er et samspil af psykiske og fysiske belastninger i jobbet.  Kvinder bliver oftere syge, når de er utilfredse med ledelseskvalitet  Kvinder har en større forekomst af stress

18 18 Hvorfor har seniorer et højere sygefravær?  Mange sygdomme udvikles med alderen – Svigtende helbred og livsstilssygdomme optræder typisk senere i livet  Organismens funktioner mindskes gradvist fra 30- års alderen, og det øger gradvist risikoen for sygefravær  Et langt arbejdsliv øger i sig selv sygefraværet som følge af nedslidning

19 19 Hvorfor har borgere med ikke-vestlig baggrund højere sygefravær?  Mange arbejder inden for brancher og jobfunktioner med højt sygefravær  Mange har et dårligt selvopfattet helbred og føler sig stressede, hvilket øger sygefraværet  Mange har hjemmeboende børn under 18 år  Kulturelle forskelle mv.?  Sociale uligheder?  Vanskeligheder med integration på arbejdspladsen?

20 20 Hvorfor har ikke-faglærte højere sygefravær?  Mange arbejder inden for brancher og jobfunktioner med højt sygefravær  Kortuddannede har oftere sygefravær som følge af livsstil (motion, rygning, kost, alkohol mv.)  Sociale forskelle i sygelighed (kvalifikationer, personlige ressourcer, tilknytning til arbejdsmarkedet, selvopfattet helbred mv. har betydning)

21 21 Hvorfor har den kommunale sektor et højere sygefravær?  Langt flere kvinder og et højere aldersgennemsnit blandt de ansatte har væsentlig betydning.  Ledelsesvilkår er vanskeligere – der er bl.a. flere at lede.  Mange omstruktureringer og færre muligheder for ”belønning” mv. giver mindre trivsel hos kommunalt ansatte  Forskelle i sygdomskulturer og holdninger til sygefravær blandt ledere og ansatte?

22 22 Hvad ved vi om diagnoser?

23 23 Sygefraværet fordelt på diagnosegrupper (A)SFI 2008 - baseret på survey fra 2006 (ca. 130 sager) (B)Mploy 2008 – pba. undersøgelse af 800 sygemeldte (C) Beskæftigelsesministeriet (2008) på baggrund af SFI survey fra 2007 (ca. 150 sager)

24 24 Psykiske lidelser rammer især:  Kvinder  Unge under 30 år  Personer med mellemlang videregående uddannelse  Offentlige ansatte  Dagpengemodtagere Samt ansatte i:  Undervisning (fx folkeskolelærere)  Sociale institutioner (fx pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere)  Finansiering

25 25 Lidelser i bevægeapparatet rammer især:  Mænd  Personer med ikke-vestlig baggrund  Personer uden kompetencegivende uddannelse  Personer med erhvervsuddannelse (fx brandfolk, reddere, hjemmeplejere, mekanikere)  Private ansatte (fx frisører) Samt ansatte i:  Transport  Post og tele (fx postbude)  Bygge og anlæg (fx bygningsarbejdere, tømrere)  Rengøring  Industri (fx slagteriarbejdere, maskinarbejdere, pakkere)

26 26 Kronisk stress rammer især:  Kvinder  Personer mellem 25 og 44 år  Personer med lang videregående uddannelse  Selvstændige med ansatte  Topledere og højtplacerede funktionærer  Personer i hovedstadsområdet og på Sjælland.

27 27 Sygefravær i brancher og jobfunktioner

28 28 Sygefravær er bl.a. afhængig af branche- og jobfunktion  Påvirkningerne fra arbejdsmiljøet er meget forskellige i de enkelte brancher.  Risikoen for sygefravær varierer derfor bl.a. afhængig af, hvor man arbejder og i hvilken jobfunktion.  Jobfunktion hænger sammen med uddannelsesniveau - kortuddannede udsættes oftere for belastninger fra arbejdsmiljøet.

29 29 40 pct. af al sygefravær skyldes belastninger i arbejdsmiljøet  Arbejdsmiljøet kan forklare  ca. 49 pct. af sygefraværet blandt ikke-faglærte,  ca. 45 pct. af sygefraværet blandt faglærte  ca. 22-35 pct. af sygefraværet blandt funktionærer. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2006)

30 30 Det forventede sygedagpengefravær pr. beskæftiget - fordelt på brancher, justeret for køn, alder, stilling og sektor, 2006.

31 31 Karakteren af sygedagpengefraværet i brancherne i 2007

32 32 Påvirkninger der øger risiko for sygefravær Følgende fysiske påvirkninger øger risikoen for sygefravær  Løft/flytninger  Kraftigt bøjet ryg/nakke  Stående/gående arbejde  Træk/skub Følgende psykosociale påvirkninger øger risikoen for sygefravær  Rollekonflikter  Manglende belønning  Følelsesmæssige krav  Krav om at skjule følelser  Manglende indflydelse på eget arbejde  Uforudsigelighed i arbejdet

33 33 De mest udbredte fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger:

34 34 De mest udbredte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger:

35 35 Afgang fra og tilbagefald til sygedagpenge

36 36 Sandsynligheden for at forlade sygedagpenge falder markant efter 8 uger  Afgangssandsynligheden falder markant efter de første 8 uger  Efter 20 uger er sandsynligheden konstant på ca. 31-38 pct.

37 37 Lange sygeforløb øger risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet

38 38 Østdanmark bruger i mindre grad delvise raskmeldinger i sygedagpengeindsatsen

39 39 Ca. 60 pct. får tilbagefald - Andel sygedagpengeforløb med tilbagefald fordelt på uger, 3. kvartal 2006 - 2. kvartal 2007.

40 40 En femtedel falder tilbage i længerevarende forløb  Det høje tilbagefald hænger bl.a. sammen med, at mange personer har korte, tilbagevendende sygeperioder (fx fleksjobansatte, kronisk syge og ledige).  Mange ledige, personer i fleksjob og kronisk syge har ret til sygedagpenge fra 1. sygedag. Det trækker tilbagefaldet op.  Tages der højde for dette - og der alene måles på længerevarende forløb (over 4 uger) - vender ca. en femtedel af de raskmeldte tilbage til sygedagpenge inden for et år

41 41 Holdninger til sygefravær

42 42 Holdninger - I hvilket omfang accepteres sygemeldinger i bestemte situationer?

43 43 Holdninger til sygefravær  Liberale holdninger til sygefravær betyder ikke nødvendigvis, at man sygemelder sig mere.  Holdninger til sygefravær kan især have betydning for det kortere sygefravær.  Personer fra hovedstadsområdet accepterer i højere grad sygefravær, hvis man har forkølelse med lav feber, føler sig mobbet på arbejdspladsen, får for lidt søvn eller har samlivsproblemer.  Offentlig ansatte accepterer i højere grad sygefravær, hvis man føler sig mobbet på arbejdspladsen, har forkølelse med lav feber, føler sig stresset på arbejdspladsen eller har familie med behov for støtte.  Mænd accepterer i højere grad, at kvinder sygemelder sig ved pasnings- eller familieproblemer?

44 44 3. Jobcentrenes indsats

45 45 Stort fokus på udvikling af jobcentrenes indsats  Ca. 90 pct. af jobcentrene justerer interne arbejdsgange, processer og snitflader.  Ca. 75 pct. af jobcentrene udvikler på styring og opfølgning på indsatsen  Ca. 75 pct. af jobcentrene er i færd med at udvikle aktive tilbud til sygemeldte  Ca. 75 pct. af jobcentrene arbejder på at udvikle medarbejdernes kompetencer  Ca. 67 pct. af jobcentrene gennemfører organisatoriske ændringer i indsatsen  Ca. 50 pct. arbejder med nye samarbejdsparter og – former  Ca. 50 pct. af jobcentrene gør brug af andre aktører i opfølgningsindsatsen Inden for det seneste år har stort set alle jobcentre igangsat udviklingsaktiviteter i sygedagpengeindsatsen:

46 46 Hvad virker i jobcentrenes indsats? En tidlig opfølgningsindsats – herunder tidlige opfølgnings-samtaler, tidlig udredning og afklaring eller tidlig inddragelse af lægefaglige ekspertise. En tværfaglig og koordineret indsats – herunder inddragelse af tværfaglig ekspertise – ikke mindst tidligt i sygdomsforløbet. En opfølgning, der inddrager arbejdsgiveren. Arbejde med indretning af arbejdspladsen og andre skånehensyn. Der er dokumenteret en positiv virkning af: