Kap. 14 Julie Falk Spenster. SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste.

Præsentationer af emnet: "Kap. 14 Julie Falk Spenster. SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste."— Præsentationens transcript:

1 Kap. 14 Julie Falk Spenster

2 SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste elementer i Hovedaftalen: RRetten til at organisere sig FFredspligten AArbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet

3  Retten til at organisere sig: arbejdsgiveren må acceptere, at de ansatte er medlem af en fagforening  Fredspligten: begge parter har pligt til at overholde de indgåede aftaler (overenskomster) så længe de gælder  Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet: arbejdsgiven har ledelsesretten i samarbejde med de ansatte og deres tillidsmænd

4  Løn  Arbejdstid  Ferie  Pension  Barsel  Efteruddannelse

5 Kravene præsenteres Forhandlingerne går i gang Ny overenskomst skal til afstemning Overenskomst godkendes eller forkastes Ikrafttrædelse eller nye forhandlinger

6  Fagforbund og arbejdsgiverforening kan ikke blive enige  forligsmanden:  Hvis mæglingsforslag forkastes: strejke eller lock-out  Hvis der er ”vigtige samfundsforhold på spil” kan staten (folketinget) gribe ind og gøre forslaget til lov Forligsmanden fungerer som tredje part og forsøger gennem mægling at få fagforbund og arbejdsgiverforening til at nå til enighed

7  Alle har interesse i rolige og stabile forhold på arbejdsmarkedet  To former for arbejdskonflikter:  Interessekonflikt: 1. Når de kollektive overenskomst er udløbet (uden at parterne er nået til enighed om en ny) 2. Der har aldrig været en kollektiv overenskomst på området  Retskonflikt: 1. Uenighed om fortolkningen af en overenskomst 2. Brud på overenskomsten

8  Der er få arbejdskonflikter i DK! Hvorfor er det vigtigt? Fordi det styrker de danske eksportvirksomheder, da de har en stabil produktion sammenlignet med lande med flere arbejdskonflikter (eks. Frankrig)

9

10  Selve arbejdet  Ansvar  Lønnen  Udfordringer  Trivsel i jobbet  Faglige udviklingsmuligheder  Forholdet til kollegaerne  Forholdet til chefen  Personlige udviklingsmuligheder

11

12  Normalløn: lønnen er ens for alle ansatte og hele lønnen fastsættes i overenskomsten (16%)  Minimalløn: der er i overenskomsten fastsat en grundløn (minimalløn) + evt. generelt tillæg og herudover kan man forhandle individuelt tillæg i den enkelte virksomhed (27%)  Mindstebetaling: der er en fællles mindste betalingssats, og herudover forhandler man individuelt (god mulighed for at aflønne i forhold til den enkelte medarbejders indsats) (35%)  Uden lønsats-system: lønnen bestemmes udelukkende ved forhandlinger mellem den enkelte ansatte og virksomheden (22%)

13 TTidløn: fast løn hver måned/hver 14. dag AAkkordløn: afhænger af indsatsen (bonusløn) Hvilken form for løn foretrækker du? Nævn fordele og ulemper ved akkordlønnen!

14  Nominel løn: nominel betyder pålydende dvs. den løn der er aftalt mellem den ansatte og virksomheden  Realløn: et udtryk for hvor mange varer kan den ansatte købe for sin løn Beregning af realløn: Stigning i nominel løn - prisstigning (inflation) Stigning i realløn

15

16  Mænd tjener mere end kvinder  Kvinder er ikke så gode lønforhandlere  Kvinder varetager andre arbejdsopgaver end mænd (sekretær vs. it-konsulent)  Tendens til at kvinder ikke går så meget op i deres karriere som mænd gør  Uddannelse giver højere løn  Københavnerne tjener mere end jyder (i Danmark er der betydlige geografiskelønforskelle)

17