De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer.

Præsentationer af emnet: "De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer."— Præsentationens transcript:

1 De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer Mulige forklaringsmodeller for national implementering

2 Hvad er en frivillig aftale? Aftale indgået mellem de europæiske parter for arbejdsmarkedet (UNICE, CEEP, ETUC) Selvregulering: Aftalen er ikke ophøjet til lov (direktiv) nationale parter for arbejdsmarkedet er implementeringsansvarlige Frivillig: Ikke-juridisk bindende og eventuelle brud kan derfor ikke indbringes for EF-domstolen Uenighed omkring betydning af begrebet ’frivillig’ Fleksibel implementeringsmetode Implementeres i henhold til medlemslandenes nationale arbejdsmarkedstraditioner Eksempler på frivillige aftaler: teleaftalen og aftalen om arbejdsrelateret stress

3 Forventede nationale implementeringsstrategier Lovgivning (juridisk bindende og dækker samtlige berettigede arbejdstagere) (Frankrig, Ungarn og Sydeuropa) Kollektive overenskomster (juridisk bindende, kun overenskomstdækkede lønmodtagere) (Nordiske lande, Tyskland) Retningslinjer for god praksis (ikke juridisk bindende, men omfatter samtlige lønmodtagere) (UK og Irland)

4 Nationale implementeringsstrategier LovgivningKollektive overenskomster /Rammeaftaler Retningslinjer for god praksis Ingen informationer omkring implementeringen Nordiske landeDanmark, Sverige, Finland, Norge**, Island** Sverige, Norge**, Danmark Central europæiske lande BelgienØstrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg Tyskland, Holland, SydeuropaGrækenland, Portugal ItalienSpanien Angelo-saksiske lande Storbritannien, Irland De nye medlemslande og ansøgerlande Tjekkiet*, Ungarn, Slovakiet*, Slovenien, Estland UngarnTjekkiet, PolenBulgarien**, Cypern Kroatien**, Letland, Litauen, Malta, Tyrkiet**

5 Implementering på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Antal medlemsorganisationer 135054189815178 Aftaleimplementeret 211867181 Retningslinjer/henvisninger/ anbefalinger 42111 Intet foretaget 818308171033 Eksisterende aftaler/retningslinjer 341173131 Ved ikke 32423213464

6 Bevæggrunde for valg af implementeringsform på sektorniveau ArbejdsgiverorganisationerFagforeninger DK DA SV Svenskt Näringsliv TY BDA DK LO DK FTF SV LO SV TCO TY DGB Ikke et særskilt behov for at regulere telearbejde 738810511 Irrelevant 1122273822 Ikke et krav fra modparten\medlemmerne 6131555612 Eksisterende aftaler\retningslinjer 34113 13- Uvillige arbejdsgivere 21--- Føler sig ikke forpligtigede 21555--- Kender ikke til aftalen 1481131-

7 En mulig forklaringsmodel Samspil mellem tre elementer: Politiktypen (aftalernes indhold, selvregulerings- princippet, og implementeringsforpligtigelse) Aktuelle magtspil Nationale arbejdsmarkedstraditioner

8 Konklusion Implementeringsinitiativer iværksat i de fleste medlemslande dog overholdt kun 5 lande tidsfristen den 15. juli 2005 Mindst 10 lande har valgt ikke-juridisk bindende reguleringsformer Aftalerne er ofte kun implementeret på hovedorganisationsniveau Nationale arbejdsmarkedstraditioner er til dels blevet tilsidesat pga. politiktypen og aktuelle magtspil Har de europæiske parters frivillige aftaler en fremtid?