Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen.

Præsentationer af emnet: "Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen."— Præsentationens transcript:

1 Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen

2 erfaringsrum  differentieringer i entreprenørskabskonceptet  terminologiske nuanceringer, handlingstypologi  fokus på undervisnings- og læringsteorier  global økonomisk krise  social entreprenørskab, social innovation  viden – værdi – relation  universitetspolitisk diskurs  masseuniversitet; employability  alignment som universitetspædagogisk ramme  IVA forudsætninger  sektorspecifik tilknytning  monofakultær institution; institutionel habitus

3 forventningshorisont  Tilegnelse, vurdering og udvikling af viden og færdigheder gennem aktiv, motiveret og selvbestemt deltagelse i en foretagsom praksis  Læringens kognitive, affektive og konative aspekter  Mål: autonomi, evnen til at sætte i gang, mere fagviden  Læring er situeret og involverende  Fokus på faglighedens (LIS) performative sider gennem tilknytning i praksis  Kvalificering af praksis gennem viden og oplysning

4 Modulbeskrivelsen Modulet har til formål at give de studerende vidensmæssige, metodiske og praktiske forudsætninger for at arbejde med entreprenørskab. Der er fokus på de studerendes arbejde med et reelt problem i relation til et konkret, aktuelt og ønsket innovationsprojekt på f.eks. en virksomhed, museumsinstitution, interesseorganisation eller et samarbejdsprojekt. I forbindelse med forankringen af innovationsprojektet bliver formidlingsarbejdet centralt. De studerende indgår i et tværfagligt samarbejde, hvor resultatet er en kvalificering og berigelse af det pågældende projekt. Den studerende udvikler herved en handlingskompetence med det formål at skabe værdi for andre med formidling som omdrejningspunkt.

5 Læringsrum for undervisere  Aflæring: instruktionsdesign og alignment  Tillæring: dialogisk undervisning; åbent procesperspektiv  Organisering:  fælles udvikling; fælles undervisning; fælles refleksion  radikal udforskning og hurtig implementering  kompetencenetværk  kollegial supervision og fællesfaglig udvikling  tvillingemodel  fokuspunkt i undervisningsprocessen  Institutionelle ramme: prøveformer

6 Læringsrum for studerende  Aflæring: kontrakttænkning; fiktion af vidensløse studerende  Tillæring: læring gennem handling; praksis er ikke praktik  Organisering:  projektgrupper, faglige klynger, plenum, individuel vejledning  formidling og tilegnelse af projektrelateret og projektuafhængig viden til udvikling af en projektidé  åbent undervisningsforløb  særligt projektrum  specifik form for logbog  observationer; refleksionsnotater; ikke-viden;  logbog som en del af eksamensopgave

7 Resultater:  Accentuering af undervisningen i ”kulturformidling” gennem en udvikling af fællesfaglige supervision  Øget opmærksomhed på andre undervisningsformer på IVA  Studerende: engagement i egen læring samt projekt og læringens genstandsfelt  pæne eksamensresultater: analytiske færdigheder og handlekompetencer er ikke modsætninger  Værdi i forbindelse med jobsøgning  aktiv deltagelse i udvikling af prøveformer

8 Erfaringsrummets begrænsninger ifølge Gibb H(igher)E(ducation) institutions will usually respond to financial incentives designed to build links with the wider stakeholder community. But a major issue is whether they do this in a way that leads to sustainable pedagogical and organisational culture change. Part of the problem is the value traditionally given to teaching ‘about’ entrepreneurship as opposed to ‘for’ entrepreneurship.

9 Læring gennem entreprenørskab den enkeltes læring objektet for læringen Fagets indhold og identitet entreprenørskab som analysestrategi socialt domæne