Den professionelle underretning. Dagen i punkter 09.50 – 10.50 Den første kontakt til adfærden 10.50 – 11.45 Tavshedspligt eller underretningspligt 11.45.

Præsentationer af emnet: "Den professionelle underretning. Dagen i punkter 09.50 – 10.50 Den første kontakt til adfærden 10.50 – 11.45 Tavshedspligt eller underretningspligt 11.45."— Præsentationens transcript:

1 Den professionelle underretning

2 Dagen i punkter 09.50 – 10.50 Den første kontakt til adfærden 10.50 – 11.45 Tavshedspligt eller underretningspligt 11.45 – 12.30 Frokost 12.30 – 14.15 Hvordan underretter vi 14.15 – 14.30 Pause 14.30 – 15.30 Når det kommunale træder i kraft 15.30 – 16.00 Handleplan 16.00 – 16.15 Afrunding

3 Den første kontakt til adfærden Hvad siger de unge selv? Adfærden – hvad ser du? Kig bag om adfærden At gå med den unge Skynd dig langsomt At tage en snak med den unge

4 Hvad siger de unge selv? 15-24 årige 3500 deltagere i undersøgelse – Cefu 2011

5

6

7

8 Vær opmærksom på at cutting ikke dækker alt selvskade!

9 Hvad siger de 15 årige? Børn og unge i dk – velfærd og trivsel – SFI: Det nationale forskningscenter for velfærd 2014

10

11

12 Opsummering Størstedelen af unge trives og har et godt ungdomsliv Tallene viser, at en procentdel af danske unge - ifølge dem selv - mistrives Især pigerne ”bonner” ud Tallene er stigende Samtidig ser vi en effektivisering (læs besparelse) i kommunerne og regionerne

13 Adfærden Hvad ser du på din efterskole?

14  Unge der isolerer sig  Unge der lukker sig inde i sig selv  Unge der reagerer med fx vrede eller at være ked af det  Unge der er meget selvkritiske  Unge der er stressede  Unge med tankemylder  Unge med uro  Unge der let bliver irritable  Unge der ofte er i konflikter med andre  Unge med fravær  Unge der virker fraværende i deres person  Unge der har svært ved at koncentrere sig  Unge med lavt selvværd  Unge med nedsat lyst  Unge der selvskader – indirekte og/eller direkte  Unge med selvmordstanker  Unge med spiseforstyrrelse  Unge der bruger alkohol, rygning og euforiserende stoffer til selvmedicinering

15 Nogle grunde til mistrivsel hos unge  Skilsmisse  Skænderier  Sorg  Skole / uddannelse  Mobning  Udseende  Ensomhed  Pres  Forventning  Karakterer  Psykisk  Misbrug og overgreb  Alkoholiserede forældre  M.m

16 Teenager eller mistrivsel? Hvem ved, om der er tale om pubertetsproblemer eller mistrivsel?

17 Trivsel og mistrivsel er subjektivt Trivsel og mistrivsel handler om ens konkrete handlinger og orientering i hverdagslivet

18 Brug din erfaring og professionalisme Stol på din mave fornemmelse – giv den tid, hvis du er i tvivl Kig efter ændringer i adfærden hos den unge Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt - det viser omsorg Inddrag dit team* ** ________________________________________ *Klare aftaler om hvem der gør hvad – for mange gode intentioner og/eller panik hjælper ikke den unge **Hold dig inden for lovens rammer

19 Kig bag om adfærden For at kunne hjælpe en ung, der har en bekymrende adfærd, er vi nødt til at forstå følgende: 1. Uanset hvilken adfærd den unge har, så gør den unge sit bedste 2. Adfærden er et symptom / reaktion på noget andet 3. Adfærden kan ikke ændres, før der hjælpes med det ”andet” 4. Den unge må ikke betragtes som / blive til problemet 5. Den unge forsøger allerede at løse problemet - men kan ikke Det ”andet” er ofte andre Den unge tror ofte selv, at det er ham/hende, der er problemet Den unge ved nødvendigvis ikke hvad problemet er

20 Gå med den unge - det er den unges behov, du hjælper med 1. Hav god tid 2. Lyt, lyt og lyt igen – det gør intet at der er lange pauser! 3. Prøv at forstå 4. Vær nysgerrig 5. Anerkend problemet 6. Afklar misforståelser 7. Afdæk - for den unge og din egen skyld 8. Lav en aftale, hvis det er nødvendigt 9. Hold konklusioner for dig selv 10. Hold tilbage med løsningsforslag 11. Mærk efter om du efterfølgende har brug for nogen at vende situationen med

21 4 ting at huske Skynd dig langsomt Situationen er ikke nødvendigvis ny for den unge - selvom den er det for dig Det er ok at være sikker i sin underretning og at have den unge med Lad dig ikke smitte Vis ro og vær nærværende Gå med modstanden Løs ikke Tolk ikke Forsvar ikke Afklar og aftal Vær ikke bange for at spørge ind til problemet Vær ikke bange for at spørge ind til adfærden Aftal dig ud af en bekymring

22 At tage en snak med den unge - Hjælp den unge med at hjælpe sig selv Den unge ved for det meste, hvad der er rigtigt og forkert - det behøver du ikke fortælle (igen) Den unge kan selv konkludere Den unge finder selv løsningforslag – du kan hjælpe med at finde dem Den unge sætter tempoet og det, der skal snakkes om Du må gætte højt alt det du vil – men gæt med måde og luk dit bud ned, hvis du gætter forkert

23 Støt den unge i at det er en menneskelig reaktion - og at den unge ikke nødvendigvis er syg Træk ikke ”psykologkortet” – det kan forstærke den unges tanker om ”egendiagnose” Snak IKKE diagnoser – det kan kun en læge Inddrag ikke historier fra eget liv – det er ikke dig, det handler om. Italesæt genkendelse – historie i 3. person Du er detektiven Afklar, definér og undersøg Kend dine grænser – italesæt anden hjælp – søg selv sparring, hvis du mærker en efterreaktion

24 Kort pause - 5 min… eller?

25 Tavshedspligt eller underretningspligt? Paragraffer Forståelse Betydning Praksis Cases

26 Tavshedspligt forvaltningsloven og straffeloven Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. §5 Stk. 10. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1. Forvaltningsloven § 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners privat forhold Straffeloven § 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder § 152 Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser

27 Hvad er en fortrolig oplysning? - persondataloven § 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold § 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver Ophæves ved samtykke Desuden gælder ”værdispringsreglen” for kommuner – hvis barnets sundhed vægter højere end forældrenes interesse for at holde på en hemmelighed eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i en sags behandling

28 Betydningen af tavshedspligt Som udgangspunkt – hvis du skal videregive oplysninger, kræver det samtykke fra den person, oplysningerne drejer sig om. Er personen under 18, er det forældrene, der skal give samtykke Du har ikke tavshedspligt over for forældrene til en ung, der er under 18

29 I praksis – internt på din efterskole Reglerne om tavshedspligt tager højde for, at du som fagperson kan have behov for at tale med dine kolleger uden at skulle indhente samtykke hos forældrene og evt. barnet eller den unge selv. Har det et klart fagligt formål, er det derfor ikke i strid med reglerne om tavshedspligt at drøfte forhold omkring en ung pa ̊ din efterskole

30 Følg loven Har du brug for at læsse af ved en kollega - sæt ikke navn på den unge Navnet må først komme på, når oplysninger om den unge tjener et KLART fagligt formål

31 Hvilke oplysninger har et ”klart fagligt formål” når du taler med dine kolleger?

32 I praksis - eksternt på din efterskole Ønsker du at drøfte et barn eller en ung med fagpersoner uden for din arbejdsplads, fx i en tværfaglig gruppe, skal du som ofte have samtykke fra forældrene til at give oplysninger om dem og deres barn videre Der kan være enkelte situationer, hvor det alligevel er nødvendigt at drøfte et barn eller en ung i en tværfaglig sammenhæng. Her ma ̊ drøftelsen først og fremmest ske anonymt

33 - Barnets reform 1. januar 2011 Serviceloven § 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge Vær opmærksom på at der ifølge §49 stk. 2 er lovgivet til et enkelt møde, og i særlige tilfælde et opfølgningsmøde Samtykke kræves - kan dog laves uden

34 Du må rådføre dig i alle enhedsforvaltninger anonymt. Skal der navn på, når du rådfører dig, så kræver det forældrenes samtykke, eller også skal der indkaldes til et §49a møde

35 Underretningspligt

36 Underretningspligt Persondataloven beskytter dig som underretter §8 Stk. 1 …medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Stk. 5 Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

37 Serviceloven Den almindelige underretningspligt – gælder for dig som privat person § 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen

38 Den skærpede underretningspligt – den der gælder for dig som fagperson Skærpet fra 1. januar 2011 med ”Barnets reform” § 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb

39 En fagperson skal underrette kommunen, når han / hun får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte ”Tidlig indsats”, som det hedder i den såkaldte ”Barnets reform”, betyder også tidlig underretning. I modsætning hvad der var gældende før 2011, skal en underretning ikke afvente, at fx dagtilbud eller skole ved egen virksomhed prøver at afhjælpe et barns vanskeligheder. Dette skal dagtilbud og skole naturligvis fortsat gøre, i samarbejde med barnet og forældrene, men en underretning til kommunen skal ikke vente til dette har været forsøgt; det sker sideløbende BUPL

40 Det hedder i pjecen ”Dialog om tidlig indsats”, side 36: ”Hvis der er grund til at foretage en underretning, er det vigtigt at du som fagperson gør det med det samme. Du skal altså ikke først i eget regi forsøge at løse de problemer, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11(*) sigter mod at løse. Der kan således være en risiko for, at du som fagperson underretter for sent, hvis du vælger først at afprøve alle muligheder for støtte i dit eget regi, før du foretager en underretning.” *Servicelovens kapitel 11 beskriver love og regler omkring særlig støtte til børn og unge. Kommunen varetager disse BUPL

41 Betydningen af underretningspligt Den skærpede underretningspligt – når du er fagperson Alle fagprofessionelle har et medansvar for at børn og unge trives og udvikler sig optimalt Du har pligt til at underrette myndighederne, hvis du oplever et barn, der ikke trives Som fagperson har du pligt til at underrette alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte Din særlige underretningspligt er ikke opfyldt ved, at du opfordrer din nærmeste leder til at underrette kommunen

42 Din underretningspligt kommer altid før din tavshedspligt Uanset hvad du underretter om, så bryder du ikke din tavshedspligt

43 I bagklogskabens lys Kan du mindes sager, hvor du har været i tvivl om, hvorvidt du skulle underrette? Har du tvivlet på, om du har brudt din tavshedspligt? Står du lige nu i en situation, hvor du er i tvivl?

44 Cases - hvornår underretter vi? Har du nogen, du kunne tænke dig at vende?

45 Frokost

46 Hvordan underretter vi? Italesættelse af underretning Medspillere Den ”nemme” underretning Hvor mange gange underretter vi Case

47 Hvad er din fornemmelse af, hvad unge og deres forældre tænker om kommunen? Hvad er din fornemmelse af, hvad de tænker om en underretning? Hvilke reaktioner har du fået, når du har italesat en underretning?

48 Den misforståede viden  De kan alligevel ikke hjælpe  Så skal jeg fjernes hjemmefra  Så skal jeg på børnehjem  Så skal jeg på psykiatrisk  Så skal jeg indlægges  Så bliver mine forældre sure på mig  Mine forældre har rigelig at tænke på i forvejen  Nej… ingen må nogensinde vide noget om det her

49 En underretning kan opleves som et overgreb i privatlivets fred Det kan du ændre

50 Italesættelse I stedet for at bruge ordet underretning - så italesæt: ”Skal jeg ikke hjælpe dig med at finde nogen, som kan hjælpe” Når den unge og / eller forældre indvilliger så italesæt en underretning Sørg for at afklare og afmystificere hvad en underretning er Alternativt så skynd dig endnu langsommere og tilbyd at undersøge, hvilke ”tilbud” kommunen har, når en underretning er sendt. Er du på forkant, har du gjort det anonymt inden Dette gælder også, hvis du ikke skal underrette - men vil hjælpe den unge andetsteds hen

51 Medspillere - Den unge og forældrene Hav så vidt muligt altid forældrene og den unge med når du underretter Lad forældrene og den unge læse underretningen inden den sendes Giv forældrene og den unge mulighed for at tilføje og fjerne i underretningen, inden den sendes. Skriv til slut i underretningen hvad der ønskes tilføjet, og hvad der ønskes fjernet I sager om vold, overgreb og seksuelt misbrug gælder overstående ikke

52 Den ”nemme” underretning  Kan ringes ellers skrives ind til kommunen – skriv  Skrives i et Word dokument – gemmes som PDF  Sendes til den den rigtige forvaltnings e-mailadresse - Google er din ven  Vær opmærksom på, at kan du ikke sende digitalt, så skal CPR nummer ikke stå i underretningen. Ring ind med CPR nummer i stedet  Skrives objektivt – ”Anders fortæller, at…..”, ”mor fortæller, at….”  Få eller ingen linjer om hvad du og din efterskole har gjort, skriv i stedet at du er bekymret, og at familien ønsker hjælp  Tolk ikke  Har du brug for det, så skriv en kort vurdering på hvorfor du er bekymret

53 Fordel: Indholdet af underretningen ligger udelukkende på forældrene og den unge, da den er objektiv Du står som formidleren, den bekymrede og den der sætter hjælpen i gang Tjek op på afsender mail om der er kommer bekræftelse på modtagelse. Dette skal ske indenfor 6 dage Gå med modstanden når en sagsbehandler ringer eller mailer og forklarer dig proceduren for en underretning Eller fortæl pænt at der ikke er nogen lovmæssige formregler omkring, hvordan en underretning skal udformes eller afleveres

54 Efter underretningen er sendt Kommunen er forpligtet til at give afsender en bekræftelse på at underretningen er modtaget Kommunen kan orientere afsender om, hvilken type foranstaltning den har iværksat og tidsrammen på denne, såfremt denne oplysning har væsentlig betydning for den støtte du / din efterskole giver

55 Eksempler på underretninger

56 Øvelse i at underrette

57 Hvor mange gange underretter vi? Der er ingen regler for, hvor mange gange du må underrette Du underretter igen: Hvis du får ny viden, som er underretningspligtig Hvis du får ny underretningspligtig viden, som endnu ikke er formidlet til kommunen Hvis du indenfor en tidsperiode ser en stilstand eller forværring af den unges situation Hvis den unge fortæller dig, at han/hun ikke føler, at han/hun får hjælp, eller hvis den unge fortæller, at han/hun har fået det værre Hvis du selv observerer stilstand eller forværring ved den unge

58 Pause 15 min

59 Når det kommunale træder i kraft Indtryk af kommuner og psykiatri §50 børnefaglig undersøgelse Smutvej §11 Det efterfølgende arbejde Tips og tricks Din opgave som lærer - pas på dig selv

60 Indtryk af kommuner og regioner  ”Kvaliteten” er svingende fra kommune til kommune  ”Kvaliteten” er svingende fra medarbejder til medarbejder  Hver kommune har forskellige siloer  Siloerne arbejder nødvendigvis ikke sammen  Nogle kommuner arbejder efter Sverigemodellen  Andre kommuner effektiviserer  Det samme er gældende for regionerne Du må om nogen være forvirret, da dine unge kommer fra forskellige kommuner. Eller?

61 Når første underretning er sendt § 155 i serviceloven En kommune skal indenfor 24 timer tage stilling til, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger En kommune skal udover ovenstående vurdere, om der er behov for foranstaltninger Hvis underretning nummer to eller mere sendes § 155a i serviceloven Kommunen skal genvurdere sagen Der skal i denne genvurdering indgå en eller flere personer fra kommunen, som ikke har været en del af sagen før

62 Hvad har kommunen af muligheder? Familierådgivning Ungerådgivning Sagsbehandlere Konfliktløsere Behandlere Psykologer Terapeuter Ekstern henvisning m.m

63 Stk. 4 og 5: Kan tilbyde støtte til konsulentbistand, hvis værge ikke har økonomi Stk. 6: Kan tilbyde støtte til fritidsaktivitet Stk. 7: Skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

64 §50 børnefaglig undersøgelse serviceloven En kommune kan også iværksætte en §50 børnefaglig undersøgelse Skal sættes i gang hvis kommunen vurderer, at den unge har behov for særlig støtte 4 måneder – helhedsbetragtning af den unges udvikling og adfærd hvor alle forhold omkring den unge undersøges Hvad så i mellemtiden?

65 Smutvej - Serviceloven § 11 Stk. 1: Skal tilrettelægge en forebyggende indsats til den unge eller familien Stk. 2: Skal tilbyde gratis, åben og anonym rådgivning Stk. 3: Kan tilbyde samtale- og netværksgrupper, rådgivning om familieplanlægning og konsulentbistand

66 Tilbage til underretningen Det er min opfattelse, at den unge og / eller familien vil få gavn af rådgivning - Jf. Servicelovens §11 Så har du hverken skrevet for meget eller for lidt

67 Efter underretningen er sendt Hvilken fornemmelse kan du genkende, når du har sendt en underretning? Kender du fornemmelsen af frustration, da man ikke aner, hvad der sker efterfølgende? Sker der mon noget efter en underretning er sendt?

68 Hvad så hvis kommunens hjælp ikke hjælper? Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, bør du underrette Ankestyrelsen om din bekymring Hvis du oplever, at hjælp i en længere periode ikke hjælper, og du har underrettet igen, bør du underrette ankestyrelsen Det er altid en god ide at kontakte Ankestyrelsen inden du underretter til dem 33 41 12 00

69 Det efterfølgende arbejde Hvad er din opgave når du har underrettet?

70 Tips og tricks når du kommunikerer med det offentlige Det er altid en god idé at have rådført sig anonymt inden en underretning sendes. Nogen gange skal man igennem flere i denne proces. Skriv i underretningen hvem du har aftalt ”noget” med. Gem denne kontakt Se efter andre tilbud til den unge end de kommunen har. Andre tilbud skal give mening - det kan give pote og lette dit arbejde. Andre tilbud har også underretningspligt

71 Hvordan kan jeg som efterskolelærer hjælpe - overhold det, så kan du også nemmere stille krav den anden vej Vær medspiller - så er det nemmere at være modspiller, hvis der bliver brug for det på den lange bane Sig til og fra - vær skarp på hvad din opgave er - læg ansvaret tilbage Vær standhaftig og hold fast i din bekymring

72 Pas på dig selv Hvad er din opgave? Hvordan passer du på dig selv?

73 Nogle enkelte virksomme og vigtige råd Søg sparring, søg sparring, søg sparring Vær anerkenderen, lytteren og formidleren for den unge – ikke behandleren Tolk ikke med den unge eller forældrene - gør det i stedet i din sparring Forsvar dig ikke i din handling - den er beskyttet af loven og din profession

74 Hvis det forstyrrer, når du har fri – du er et menneske - søg sparring Inddrag ikke egen livserfaring / livshistorier - det kan gøre dig sårbar – det kan give den unge flere bekymringer Gå med modstand – hold fast i din bekymring Skynd dig langsomt

75 Handleplan Udgangspunktet er, hvad gør du, når du har en ung, du skal underrette på

76 Handleplan – stikord Sparing eksternt / internt Forældre kontakt Italesættelse af underretning Anonym rådgivning / sparring i kommunen Information, der tjener et fagligt formål Hvem internt gør hvad? Hvordan kan vi lette situationen for den unge Når der er underrettet - hvad er du skarp på Hvordan passer du på dig selv Hvordan støtter vi de andre unge omkring Sparring

77 Bonus til diskussion Hvad så med den unge på efterskolen? - Kan I imødekomme de behov, som den unge udtrykker kan lette - Hvad kunne det være? - Hvor går grænsen? - Hvad med de andre unge omkring? - Italesættelse af en ung i mistrivsel