Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb"— Præsentationens transcript:

1 Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb
Baggrundsviden Når vi taler om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap, er der ofte tale om overgreb, der ikke adskiller sig fra seksuelle overgreb begået mod mennesker uden handicap. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at i mange tilfælde er krænkeren en person med psykisk funktionsnedsættelse. Det betyder, at en del af de overgreb der finder sted, sker mellem to personer, der fx bor på et bosted for handicappede. Men det er ikke altid tilfældet, krænkeren kan fx også være en pårørende, en ven eller en professionel. Når mennesker med psykiske funktionsnedsættelser begår seksuelle overgreb, er det ikke altid en bevidst handling. I nogle tilfælde er krænkeren ikke klar over, at vedkommende har begået et overgreb – det kan være pga. manglende viden om seksualitet eller forståelse for handlingen. Uanset om et overgreb bliver begået som en bevidst eller ubevidst handling, skal der reageres på situationen, og offeret skal tilbydes den nødvendige hjælp. Et seksuelt overgreb kan fx være: krænkeren tvinger offeret til samleje krænkeren tvinger offeret til oralsex krænkeren berører offerets kønsorganer krænkeren berører andre dele af offerets krop fx brysterne offeret tvinges til at berøre krænkerens kønsorganer, eller tvinges til samleje. - offeret tvinges til at klæde sig af offeret tvinges til at se på pornografiske billeder krænkeren blotter sig for offeret offeret udsættes for seksuel chikane

2 Relevante love og bestemmelser i forhold til emnet seksuelle overgreb
Straffeloven Serviceloven Forvaltningsloven Vejledningen ’Seksualitet - uanset handicap’ FN´s standardregler om lige muligheder FN´s handicapkonvention Mennesker med handicap er naturligvis omfattet og beskyttet af samme lovgivning som alle andre borgere i Danmark. Derudover har Danmark tilsluttet sig en række hensigtserklæringer, ligesom der også eksisterer vejledningen fra Indenrigs- og Socialministeriet ” Seksualitet – uanset handicap”.

3 Straffeloven

4 Kategorier af overgreb i Straffeloven
Samleje Anden kønslig omgang end samleje – oralsex, analt samleje, fingre/genstande i skede eller anus Blufærdighedskrænkelse - blotteri, beføling, beluring I relation til børn/unge: Køb af seksuelle ydelser fra et barn/ung under 18 år Pornografisk fotografering eller filmoptagelse af børn under 15 år I Straffeloven defineres seksuelle overgreb i kategorierne: Samleje Anden kønslig omgang Blufærdighedskrænkelse

5 Straffelovens bestemmelser i forhold til seksuelle overgreb
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. § 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216. Mennesker med handicap er omfattet af samme lovgivning, som alle andre borgere i Danmark. Et seksuelt overgreb er en strafbar handling. Det er ikke muligt at sige hvilke § i Straffeloven, der typisk anvendes i straffesager, hvor den krænkede er handicappet. Årsagen er, at vi i Danmark ikke har særskilt statisk opgørelse i forhold til mennesker med handicap. De mest relevante paragraffer i forhold til mennesker med handicap er: § 216 Populært kaldet ”voldtægtsparagraffen”. Paragraffen indeholder bestemmelser om straf for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold. Det, at hensætte en person i en tilstand, hvor pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, sidestilles med vold. § 218 Handler specifikt om overgreb på mennesker med psykiske handicap (i Straffeloven benævnes det mentalt retardering). Det handler fx om mennesker med udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade.

6 Straffelovens bestemmelser i forhold til seksuelle overgreb (fortsat)
§ 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år. § 224. Bestemmelserne i §§  a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje. § 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. § Populært kaldet ”lærerparagraffen”. Paragraffen omhandler situationer, hvor en ansat eller tilsynsførende ved en institution har samleje med nogen der er optaget i institutionen. § 224 - Anden kønslig omgængelse end samleje er : oralsex, analt samleje, fingre/genstande i anus eller skeden Gerningsmand kan idømmes den samme straf uanset om der er tale om samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje. § Blufærdighedskrænkelser er fx at blotte, belurer eller beføle. - beføling inden for og uden på tøjet (der må ikke være en finger oppe i skeden på pigen, da forholdet så falder ind under bestemmelsen om anden kønslig omgængelse end samleje) - kys - verbal uterlighed slikke uden på skridtet (er tungen inden i skeden, falder dette forhold også ind under anden kønslig omgængelse end samleje).

7 Hvis krænkeren har en psykisk funktionsnedsættelse (Straffeloven)
§ 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. [….] Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. § 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed […]. § 16 - Mennesker med sindslidelse eller psykiske funktionsnedsættelser er som udgangspunkt fritaget for straf. I stedet dømmes de til særlige foranstaltninger, hvis formål er at forebygge ny kriminalitet. § 69 - Straffeloven taler her om mennesker, som ligger mellem at være udviklingshæmmet og ”normal” begavet (sent udviklede). I Straffeloven beskrives disse personer som, mennesker med ”mangelfuld udvikling”.

8 Foranstaltninger (straffeloven)
§ 68 Kriminalpræventivt tilsyn - eventuelt med vilkår om, at den dømte skal arbejde et særligt sted eller indgå i et bestemt behandlingsforløb (psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling). Anbringelse i institution på åben, lukket eller sikret afdeling. Der er en række mellemformer mellem tilsyn og anbringelse. De giver mulighed for at skærpe foranstaltningen uden en ny retssag. Eksempler: Tilsyn med mulighed for anbringelse i åben institution Anbringelse i åben institution med mulighed for anbringelse i lukket sikret institution. Foranstaltningerne kan skærpes, hvis den eksisterende foranstaltning ikke vurderes at kunne forebygge ny kriminalitet. I nogle tilfælde siger dommen, at skærpelsen kan ske administrativt. Det vil sige, at det sociale system kan tage beslutningen om at skærpe foranstaltningen uden at involvere domstolene på ny. Længstetid Hvis mennesker med sindslidelse eller psykiske funktionsnedsættelser dømmes for kriminalitet, som ikke er personfarlig, er der fastsat en længstetid - en dato for hvornår dommen ophæves. Hvis mennesker med sindslidelse eller psykiske funktionsnedsættelser får domme for personfarlig kriminalitet, er dommene tidsubestemte. I dag skal dommene dog senest vurderes efter fem år, og derefter mindst hvert andet år. Foranstaltningerne ophæves, når det skønnes, at den dømte ikke vil begå ny kriminalitet.

9 Serviceloven Formålet med denne Serviceloven er:
At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer. Formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

10 Servicelovens bestemmelser i forhold til underretningspligt
Kommuners underretningspligt § 152 Fagpersoners underretningspligt § 153 Borgeres underretningspligt § 154 Serviceloven hviler på et værdisæt hvorefter mennesker med fysisk eller psykisk handicap har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Servicelovens kapitel 27 handler om underretningspligten. Underretningspligten er en pligt til at videregive oplysninger. Af serviceloven fremgår det, at alle, der har mistanke eller viden om seksuelt overgreb mod børn eller unge, har pligt til at underrette kommunen. Offentlig ansatte har ifølge Serviceloven skærpet underretningspligt. Men uanset om den, der har været udsat for overgrebet, er barn eller voksen, bør man altid reagere på seksuelle overgreb. På under menupunktet ’Reager på mistanke’ kan du læse mere om underretningspligten og se et underretningsskema. Her er paragrafferne i sin fulde længde: § 152. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. § 153. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne forhold. Stk. 4. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter 1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og 2) Kennedy Centret kan videregive de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes. § 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. § 155. Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

11 Forvaltningsloven

12 Forvaltningslovens bestemmelser i forhold til tavshedspligt
I henhold til Forvaltningslovens § 27 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Det gælder fx væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, misbrug, seksuelle forhold, strafbare forhold, religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold. Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og ikke må videregives uden, at der er givet samtykke dertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den/de personer oplysningerne vedrører. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men betyder, at man skal have tilladelse til at tale. Fagpersoner er underlagt regler om tavshedspligt. Forvaltningslovens kapitel 8 handler om tavshedspligten. Her er paragraf 27 i sin fulde længde: § 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed Læs mere om tavshedspligten: Socialministeriets(2004) Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene Socialministeriet (2005) Hvad må du sige? Justitsministeriets vejledning om Forvaltningsloven og Straffeloven

13 Vejledning: Seksualitet - uanset handicap

14 Vejledningen Seksualitet – uanset handicap
Vejledningen henvender sig primært til medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Formålet med vejledningen er: At beskrive den støtte og hjælp, der kan ydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At oplyse hjælpepersoner om, hvilke forpligtelser og rettigheder de har i forhold til at yde støtte og hjælp til seksualitet At beskrive de retlige rammer, så både hjælpepersoner og personer med nedsat funktionsevne kan være trygge ved henholdsvis at give og modtage hjælp At angive nogle pædagogiske retningslinier, der kan afklare nogle af de tvivlssituationer, som hjælpepersoner kan stå i, når de skal give oplæring, støtte og hjælp til seksualitet. På hjemmesiden kan du i modulet ’Lovgivning’ under menupunktet ’Litteratur’ downloade Vejledningen ’Seksualitet - uanset handicap’

15 FN´s Standardregler og FN´s Handicapkonvention

16 FN´s standardregler Regel nr. 9 Familieliv og personlig integritet
”De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.” Regel nr. 19 Uddannelse af personale ”De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig uddannelse af personale, der på alle niveauer er involveret i planlægningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap.” FN´s Standardregler om lige muligheder for handicappede er et centralt dokument i moderne international handicapolitik. Det er vedtaget i 1993 af FN´s generalforsamling og udstikker en række regler, som de underskrivende lande forpligter sig moralsk og politisk til at efterleve i tiden fremover. De to fremhævede regler er særlige interessante i forhold til emnerne seksualitet og seksuelle overgreb. Nedenfor ses reglerne i deres fulde længde. På hjemmesiden kan du i modulet ’Lovgivning’ under menupunktet ’Litteratur’ downloade FN´s Standardregler. Regel nr. 9. Familieliv og personlig integritet De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. 1. Det bør være muligt for mennesker med handicap at leve sammen med deres familier. De enkelte lande bør fremme familierådgivning, der omfatter relevante foranstaltninger vedrørende handicap og dettes indvirkning på familielivet. Aflastnings- og ledsageordninger bør være til rådighed for familier med handicappede. De enkelte lande bør fjerne alle unødvendige hindringer for personer, der ønsker at passe eller adoptere et barn eller en voksen med handicap. 2. Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Idet der tages hensyn til, at mennesker med handicap kan have svært ved at blive gift og stifte familie, bør de enkelte lande støtte oprettelse af relevant rådgivning. Mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion. 3. De enkelte lande bør fremme foranstaltninger til at ændre negative holdninger, der stadig findes i samfundet, til ægteskab, seksualitet og forældreværdighed for mennesker med handicap, specielt for så vidt angår piger og kvinder med handicap. Medierne bør opfordres til at spille en vigtig rolle i udryddelsen af sådanne negative holdninger. 4. Mennesker med handicap og deres familier skal oplyses fuldt ud om foranstaltninger til beskyttelse imod såvel seksuelle som andre former for misbrug. Mennesker med handicap er særligt sårbare over for misbrug i familien, samfundet eller på institutioner og skal orienteres om, hvordan man undgår misbrug, hvordan man erkender, at misbrug har fundet sted, og hvordan man anmelder sådanne handlinger. Regel nr. 19. Uddannelse af personale De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig uddannelse af personale, der på alle niveauer er involveret i planlægningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for mennesker med handicap. 1. De enkelte lande bør sikre, at alle myndigheder, der tilbyder serviceydelser på handicapområdet, uddanner deres personale behørigt. 2. I uddannelsen af specialister på handicapområdet samt ved tilvejebringelse af oplysninger på handicapområdet i almindelige uddannelsesprogrammer bør princippet om fuld deltagelse og lige muligheder være behørigt afspejlet. 3. De enkelte lande bør udvikle uddannelsesprogrammer i samråd med organisationer af mennesker med handicap, og mennesker med handicap bør medvirke som lærere, instruktører eller rådgivere i uddannelsesprogrammer for personale. 4. Uddannelsen af socialarbejdere er af stor strategisk betydning, især i udviklingslandene. Den bør omfatte mennesker med handicap og bl.a. bestå i udvikling af relevante værdinormer, kompetence og teknologi samt færdigheder, der kan udnyttes af mennesker med handicap, deres forældre, familier og medlemmer af lokalsamfundet.

17 FN´s handicapkonvention
FN´s internationale handicapkonvention blev vedtaget den 13. december 2006 og trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009. Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelser. Konventionen skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker indenfor uddannelse, arbejde og det sociale liv. Danmark underskrev konventionen sammen med over halvdelen af FN´s 192 medlemslande. Med ratifikationen af konventionen, er vi forpligtet til at sikre de rettigheder, som konventionen foreskriver. På hjemmesiden kan du i modulet ’Lovgivning’ under menupunktet ’Litteratur’ downloade FN’s handicapkonvention

18 18


Download ppt "Lovgivning - i forhold til seksuelle overgreb"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google