”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskabets betydning Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi Ph.d. i psykologi.

Præsentationer af emnet: "”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskabets betydning Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi Ph.d. i psykologi."— Præsentationens transcript:

1 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskabets betydning Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi Ph.d. i psykologi Kontakt: stanek@ruc.dk

2 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 ”Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning – studeret i overgangen fra børnehave til 1. klasse og SFO” - Hvordan børn etablerer sig i et nyt fællesskab? - Hvordan bruger børn deres børnehaveerfaringer i skolelivet? Viden om børns engagementer: Hvad børnene er optagede af? – og hvad er relevant viden for voksne (fx pædagoger og lærere), der gerne vil noget med børnene? Ph.d. projekt

3 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskaber - en teoretisk pointe! Børn må forstås ud fra: De sammenhænge de indgår i De betingelser de har for at agere - deres handlemuligheder  ”Sammenhængene” er bl.a. de sociale fællesskaber  ”Betingelserne” skabes af fællesskaberne og i fællesskab  ”Handlemulighederne” (og begrænsningerne) ligger i og skabes i fællesskaberne Pointer for oplægget

4 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskaber – en praktisk pointe! Børn lever deres liv på tværs af steder.  Børnene lever deres liv sammen på tværs af steder - hvorfor det er særligt relevant at fokusere på børnenes fællesskaber med hinanden. Børnehaven Klassen Frikvarteret SFO’en Hjemme Fritidsaktiviteter/Personlige interesser Hjemme KlassenFrikvarteret SFO’en Pointer for oplægget

5 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Peter William

6 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Betingelser for deltagelse Børn som medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder Børn som hinandens betingelser

7 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Betingelser for deltagelse Strukturer som betingelser for børns deltagelse BHKL: Han ved ikke hvad det er vi skal lave, han forstår ikke opgaverne, han falder ud. Han sidder somme tider og kigger ud af vinduerne. Så kan han, altså hvis man spørger ham præcist – fx i den der rime-ting vi lige har lavet – så spurgte jeg ham på et tidspunkt præcist ”hvad øh har du et forslag?”, og der kom han bare med et svar! Men det virker som om han keder sig. Altså sådan en blanding af at han keder sig og udfald og TP: Sådan lidt rastløshed ik’ BHKL: Jo, det har han også. Han sidder sådan lidt og nulre med ting hele tiden. Hans hænder skal helst placeres på lårene eller hvor man nu kan få dem placeret hvis man gerne vil have hans opmærksomhed. TP: jeg tænker på ham som en dreng der er meget motiveret for at lære noget hvis han får den der ro og ramme omkring sig. BHKL: Det tror jeg også.

8 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Begrundelser skal ses konkret og situeret Om at se børns begrundelser for at handle som de gør

9 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Patrick Peter Michael Tobias Strukturelle betingelser skaber ulige muligheder og begrænsninger Der er grunde til at børnefællesskaber udvikles som de gør

10 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Hvis man giver sig tid til at se nærmere efter så giver børns handlinger mening! Børn må forstås ud fra de sammenhænge de indgår i og ud fra de betingelser de har for at handle (deres handlemuligheder) i daginstitution, skole og SFO Forskellige strukturer og placeringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. Det er væsentligt at reflektere over sammenhængen mellem vores ønsker for børnenes deltagelsesmuligheder og vores egne muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes muligheder. Tage ansvar på egen banehalvdel. Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden.

11 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Rammer og regler – måder at strukturere børn på – er tæt knyttet til vores forståelsesmåder, altså vores teorier om børn. At forstå børn konkret og situeret frem for abstrakt og gennem kategorier ….. Når Peter hedder Hassan

12 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Vuggestuen

13 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnehaven

14 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Skolen og SFO’en

15 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Pointer: Konflikter i den ’frie’ leg i frikvartererne og i SFO’en har betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i skolens dagsorden inde i timerne, og dermed også for børnenes læringsro. Ofte får børnenes deltagelsesmuligheder betydning for lærernes undervisningsro. Konflikter kan flytte med på tværs af institutionelle sammenhænge – børnelivet går på tværs. Kun de professionelle går sjældent på tværs. Men pointen er at professionelle, der vil noget bestemt med børn, ser ud til at have brug for viden om børns liv både lokalt og på tværs, og viden om børns liv i den såkaldt ’frie leg’ både i dagtilbuddet, i frikvarterer, i SFO’en, klubben og derhjemme.

16 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Pointer: Fra både børneperspektiv og fra et professionelt voksenperspektiv ser det ud til at der er brug for – ikke bare viden om, men – professionelt arbejde med børnenes ”frie” sociale liv. Altså det jeg kalder børnefællesskaber. Et professionelt arbejde der kalder på samarbejde på tværs af professioner og på tværs af børns steder.

17 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Kan I godt lide at være i SFO'en? Signe: ja, jeg synes det er rigtig sjovt at være i SFO'en. Det er fordi Julie er der. Helena:Alts å jeg kan godt lide at være ovre i SFO'en, men når jeg havde været der en gang, når jeg næsten lige var startet s å synes jeg ikke det var ret sjovt at være ovre i SFO'en. (...)Fordi først s å viste jeg ikke at man aktiviteter, fx lave perleplader og sådan noget (...) men nu har jeg fundet ud af det, alts å nu ved jeg jo godt at man kan det. (...) Det var jo meget sjovt at ku’ vide at man ku’ s å mange ting. Hvad siger børnene?

18 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Hvad var det der ikke var sjovt i starten? Helena: Altså det var at jeg ikke havde så meget at lave, at der var ikke sådan nogen der gad at lege med mig så tit (...) og så lærte jeg de andre at kende. Den første jeg sådan set lærte at kende det var Laura, fordi jeg begyndte at sidde ved siden af hende [i skolen]. Hvad siger børnene?

19 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Signe: Det er fordi, at nogen gange s å er der nogen der ikke leger med mig, og nogen gange s å er der nogen andre nogen der leger. Og jeg går og går og jeg har siget [sagt, red] til min lærer hør lige her, jeg kan ikke finde nogen at lege med mig. Når jeg går, s å er det fordi jeg ikke har nogen at lege med. Okay Signe: Og jeg går rigtig tit Hvor går du henne? SigneJa alts å jeg går nogen forskellige steder: jeg går p å legepladsen, jeg går over p å min skole og jeg går alle mulige steder Så går du rundt ude p å legepladsen og kigger Signe: Ja. Og s å er der rigtig mange der er i gang med en leg, og ved du hvad s å, s å er der rigtig mange, der ikke ser mig. Hvad siger børnene?

20 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Nå. Og det ville være rart at de så dig? SigneJa Så hvis man ikke har nogen at lege med, så ville det være rart hvis dem der var i gang med en leg, de så at man ikke havde nogen at lege med? SigneJa Og det gør de ik’? SigneNej det gør de ik’, de legede bare videre - de sagde bare ”Hej Signe” og så legede de bare videre Okay SigneAltså de hører slet ikke efter hvad de voksne siger Hvad siger børnene?

21 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 HelenaAltså jeg er også nogen gange lige ved at sige om hun vil være med, men så når jeg det jo ikke, for så begynder hun jo at gå. Nå HelenaOg så er der nogen der vil spørge mig om noget og bagefter så er Signe helt væk Nå, så du når slet ikke at spørge selv om du egentlig gerne ville? HelenaNej SigneNej, og nogen gange så hører jeg heller ik’ nogen stemmer. Nogen gange så går jeg bare ”tralalala”, og så hører jeg kun fuglene. Nå for Søren, ja sådan kan det jo også gå, så kan det jo være svært. SigneJa, det er meget svært. Hvad siger børnene?

22 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Hvordan kan man arbejde med børns fællesskaber?

23 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Om børnenes måder at være sammen på, omgangsformer, ”sikkerhed” ved fællesskabet – hvor har vi hinanden? Er vi ’et vi’? Åbne og bevægelige fællesskaber – er alle en del eller forhandles der grundlæggende set adgangen til fællesskabet Viden om deltagelsesmulighederne bygger på iagttagelser! Om at udforske deltagelsesmulighederne:

24 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Særlige iagttagelser af børn: Hvad børn gør frem for hvad de ’er’ Om at tage udgangspunkt i børns situationer, aktiviteter og forløb Om at fokusere på flere børn og deres samspil Hvordan børnene stiller betingelser for hinanden Hvad karakteriserer fællesskabets dynamikker de måder børnene er sammen på? Hvor ligger der muligheder? Vi må placere os strategisk og fysisk tæt på de børn der oplever vanskeligheder i deres sociale relationer Vi må udføre pædagogisk detektivarbejde som udforsker børneliv og inddrager flere forskellige perspektiver på situationer og forløb.

25 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Situationerne må ses fra et 1. persons perspektiv – fra et børneperspektiv. Børn arbejder ud fra en intention om at være med –Også børn i forskellige vanskeligheder! Børn deltager med de forudsætninger de har i forhold til de betingelser, der er til stede. Vi kan kun forstå, hvad børn har gang i, når vi ser på konteksten for deres handlinger.

26 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Pædagogik er at ville noget med nogen, at have intentioner på andres vegne. Men vi må aldrig glemme at dem vi har intentioner med er subjekter der også har intentioner selv. (Ida Schwarz, 2004)Pædagogik er at ville noget med nogen, at have intentioner på andres vegne. Men vi må aldrig glemme at dem vi har intentioner med er subjekter der også har intentioner selv. (Ida Schwarz, 2004)

27 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Både i forskning og i praksis må vi forholde os til børnenes deltagelsesmuligheder og stille spørgsmål som: Hvilke relationer har barnet eller børnene adgang til? Hvordan støtter rammer og regler børnenes handle- og deltagelsesmuligheder? Vi må forholde os til prioriteringer af tid og ressourcer

28 ”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Højholt, C., Larsen, M. R, Stanek, A. H. (2007): Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København, Forlaget Børn og Unge. Stanek, A. H. (2008): ”Børnefællesskaber ved skolestart”, i børnehaveklasselærernes fagblad Skolestart, august 2008 Stanek, A. H. (2010): ”Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis” I: SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden, Dafolo Forlag Stanek, A. H. (2011). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning - studeret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO. Ph.d. Monografi, Roskilde Universitet. Stanek, A. H. (2011). ”Børnefællesskabers betydning for børns læring”, I: Specialpædagogik – teori og praksis. Boelt, V., Jørgensen, M. & Rasmussen, T. N. (Red.), KvaN. S. 112-127 Stanek, A. H. (in prep). “Det vigtige i samarbejdet mellem skole og SFO”, I: Fritidspædagogik. Højholt, C. & Hviid, P. (Red.), Hans Reitzels forlag. Kontakt: stanek@ruc.dkstanek@ruc.dk Hvis du vil læse mere: