Augmentation Research - Dagens undervisning Diskussion af Man-Computer Symbiosis Om Licklider Bush som forløber for Augmentation Research Engelbart ’den.

Præsentationer af emnet: "Augmentation Research - Dagens undervisning Diskussion af Man-Computer Symbiosis Om Licklider Bush som forløber for Augmentation Research Engelbart ’den."— Præsentationens transcript:

1 Augmentation Research - Dagens undervisning Diskussion af Man-Computer Symbiosis Om Licklider Bush som forløber for Augmentation Research Engelbart ’den praktiske gris’ Fra Augmentation Research til HCI Lidt om HCI + bonus: et HCI-eksperiment Evt. afsluttende: AI vs. ’AU’

2 Augmentation Research - Diskussion: Licklider, Man-Computer Symbiosis Hvad indebærer symbiose-tanken? Hvad er arbejdsfordelingen mellem menneske og computer?....og hvorfor?  Menneske: evaluere arbejdet, formulere målsætninger, hypoteser osv.  Computer: rutine-arbejde & løsningsforslag

3 Augmentation Research - Diskussion: Licklider, Man-Computer Symbiosis Er menneske og teknologi allerede smeltet sammen? Har vi det Licklider beskriver? Eksempel: systemer til medicinsk forskning, genkendelse af bakterier m.v. (minder om det Licklider beskriver på side 64)

4 Augmentation Research - Diskussion: Licklider, Man-Computer Symbiosis Licklider (:68) taler om udvikling af interfacet (input/output) og siger, at der endnu (1960) ikke er noget, der kan konkurrere med blyant og notesblok eller kridt og tavle, når mennesker diskuterer med hinanden: Er der det i dag?

5 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Artiklen brød med datidens dominerende opfattelse af forholdet mellem teknologi og menneske: “The hope is that, in not too many years, human brains and computing machines will be coupled together very tightly, and that the resulting partnership will think as no human brain has ever thought and process data in a way not approached by the information-handling machines we know today”

6 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Dengang var typisk computerbrug: prædeterminerede udregninger foretaget ved: programmør laver program og det bliver kørt Licklider ønskede: menneske-computer samarbejde i real-time Samarbejdet beskrives som symbiotisk idet begge parter skulle bidrage til løsningen af et givent problem

7 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Licklider har fokus på, hvordan computeren kan assistere mennesket. Men hvordan foregår menneskets intellektuelle arbejde? Licklider undersøger (sig selv) = en typisk arbejdsdag består af 85% rutineprægede opgaver - administration, dokumentation osv. De opgaver udføres bedre af maskiner.

8 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Samarbejdet skal tage udgangspunkt i forskellene mellem computer og menneske (meget lig forskellene Norman fremhævede)  Menneske: fleksibelt  Computer: ufleksibel Det største problem for samarbejdet er ’sprog’  Menneske: upræcist og fejltolerant  Computer: præcis og intolerant

9 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Symbiosen medfører: mennesket kan arbejde mere effektivt og i tråd med sine evner Samarbejdet mellem de to entiteter vil producere en merværdi Ligger der ikke også i dette partnerskab en udvikling af et afhængighedsforhold mellem menneske og maskine….? – som i ordet symbioses biologiske betydning….

10 Augmentation Research - Licklider: Man-Computer Symbiosis, 1960 Det vil tage tid (frem til 1980) at udvikle et godt AI-program. Derfor er det pt. (1960) fornuftigt at udvikle computere udfra symbiose-tanken’ (her er det desuden interessant i forlængelse af sidste undervisningsgangs redegørelse for ekspertsystemer (AI) at bemærke, at de snarere virker som en symbiose….)

11 Augmentation Research - Bush, As We May Think, 1945 Augmentation Research stadfæstede sig i ’60’erne med Licklider og Engelbart De var begge inspirerede af en tidligere, beslægtet forsker Vannevar Bush: “The investigator is staggered by the findings and conclusions of thousands of other workers – conclusions which he cannot find time to grasp, much less to remember, as they appear”

12 Augmentation Research - Bush: om Memex Bush, 1945: forskeren står overfor en overvældende mængde information Forskeren mangler midler til at håndtere informationen Der er brug for en teknologi, der kan assistere menneskets tænkning Memex

13 Augmentation Research - Bush: om Memex “Our ineptitude in getting at the record is largely caused by the artificiality of systems of indexing. When data of any sort are placed in storage, they are filed alphabetically or numerically, and information is found (when it is) by tracing it down from subclass to subclass. It can be in only one place, unless duplicates are used; one has to have rules as to which path will locate it, and the rules are cumbersome. Having found one item, moreover, one has to emerge from the system and re-enter on a new path. The human mind does not work that way. It operates by association.”

14 Augmentation Research - Bush: om Memex De daværende teknologier og deres indekseringsform var uegnet til mennesket Menneskets tænkning er præget at association Mennesket er dårligt til huske- og gentagelsesarbejde En maskinel assistent til mennesket skal udføre huske- og gentagelsesarbejdet samt være tilpasset menneskets tænkemåde: association

15 Augmentation Research - Bush: om Memex Indekserer efter forskellige principper (vs. fra a- å) Kan genskabe menneskets ’spor’ gennem indeksene/filerne => associationer Til den individuelle bruger, og fostret af tanken om en teknologi der kunne hjælpe mennesket til at skabe, opbevare og forøge dets viden.

16 Augmentation Research - Bush: om Memex Dengang, hvor computer-teknologi mest drejede sig om komplicerede formler, var Bush’s tanker meget radikale At Bush tænkte sådan hang sammen med hans opfattelse af, hvordan mennesket tænker: menneskets intellektuelle arbejde foregår som association og ikke som streng logik, som var AI’s fokus

17 Augmentation Research - Engelbart: Augmenting Human Intellect Bush var inspirationskilde for både Licklider og Engelbart Mens Licklider var den visionære tænker, var Engelbart manden, der også fik ført visionerne ud i livet Licklider blev i 1962 ansat ved ARPA, og bevilgede penge til Engelbarts forskning

18 Augmentation Research - Engelbart: Augmenting Human Intellect Engelbart udviklede bl.a. musen o.a. interfacedesign Som Licklider og Bush var Engelbarts tanker om teknologi præget af augmentation-tanken Engelbart forestillede sig menneske og computer som en integreret arbejdsenhed H-LAM/T system

19 Augmentation Research - Engelbart: Augmenting Human Intellect “That which possesses the amplified intelligence is the resulting H-LAM/T system, in which the LAM/T augmentation means represent the amplifier of the individuals intelligence”. Engelbart mente at mennesket allerede var ’forlænget’, idet mennesket i århundreder havde benyttet artifakter til at effektivisere arbejdsprocesser - H-LAM/T systemet eksisterede allerede Fokus: udvikling af menneske-maskine forhold

20 Augmentation Research - Engelbart: The NLS demo, fra The New Media Reader Se det her og flere Doug Engelbart klip online på: http://sloan.stanford.edu/MouseSite/1968Demo.html http://sloan.stanford.edu/MouseSite/1968Demo.html

21 Augmentation Research - Augmentation Research: opsummering AI fokus: udviklingen af computeren som maskine – i.e. computeren som en erstatning Augmentation Research fokus: forholdet mellem computeren og det enkelte menneske – i.e. computeren som en assistent I løbet af ’70’erne og ’80’erne blev Augmentation Research til HCI (Human Computer Interaction), hvilket er betegnelsen, som vi kender forskningsretningen under idag.

22 Augmentation Research - Human Computer Interaction: Historisk Den personlige computer kom på markedet (1974, Altair 8800 sættes til salg) Bl.a. forsikrings-, bank- og flyindustrien begynder at bruge computere Behovet for en for ikke-programmører forståelig brugergrænseflade steg. Interessen for forskningen i forholdet mellem menneske og maskine voksede => HCI

23 Augmentation Research - Human Computer Interaction: Historisk ’80’erne: brugervenlighed og design af brugergrænsefladen. Bredere faglig tilgang: psykologi, lingvistik, sociologi osv. Dette fordi fokus flyttes fra systemet til brugeren af systemet, og derved opstår et behov for viden om de personer, der skal bruge systemerne, kontekster, forskellige kulturer, arbejdsmønstre osv.

24 Augmentation Research - Human Computer Interaction: Historisk Der er ingen præcis skæringsdato for, hvornår Augmentation Research fik navnet HCI Men fra ’70’erne begynder man at se titler som: Readings in Human-Computer Interaction: A Multidisciplinary Approach (Baecker & Buxton 1987), The Psychology of Human- Computer Interaction (Card, Moran, T. & Nevell 1983), Handbook of Human-Computer Interaction (Helander 1988), Design of Man- Computer Dialogue (Martin 1973), Man-Computer Interaction: A Challenge for Human Factors Research (Nickerson 1969), Man- Computer Interaction – The Contribution of the Human Sciences (Shackel 1969).

25 Augmentation Research - Human Computer Interaction: Historisk Forskellen mellem Augmentation Research og HCI: Hvornår i historien fandt forskningen sted? HCI voksede ud af Augmentation Research og blev et langt større forskningsområde end ophavet Fælles: det forskningsmæssige fokus er på forholdet mellem menneske og maskine

26 Augmentation Research - Hasse Clausen: HCI Jef Raskin: ”Nobody needs a mutual support group to run a washing machine” (Clausen 2000: 196) Er systemudviklere i tilstrækkelig grad opmærksomme på, at systemerne, de udvikler, skal støtte og være til gavn for mennesker? (vi laver et forsøg med mobiltelefoner: tag sidemandens mobil og send en SMS til en i hendes telefonbog)

27 Augmentation Research - Hasse Clausen: HCI Problemer ved brug af ikoner/metaforer i brugergrænsefladedesign (en bombe signalerer at der er en programfejl) Problemer ved Dankort-systemet: pinkoden Dvs. der både er fokus på detaljer i systemet og på, hvordan systemet virker som helhed i en kontekst

28 Augmentation Research - Hasse Clausen: HCI Clausen refererer til Dreyfus & Dreyfus’ kompetencemodel: maskiner vil kun kunne nå til niveau 3. Derfor skal maskinerne ikke erstatte men supplere mennesket, hvis vi skal bruge maskiner til arbejde på et højere kompetenceniveau

29 Augmentation Research - Afsluttende pointer: forskelle mellem AI og ’AU’ AI = matematikernes område, AU = psykologernes, lingvistikernes, sociologernes osv. område AI = menneskets intellektuelle arbejde er kendetegnet ved streng logik, AU (Bush) = menneskets intellektuelle arbejde er kendetegnet ved associationer og sammenkædninger/links.

30 Augmentation Research - Afsluttende pointer: forskelle mellem AI og ’AU’ AI = maskinen skal erstatte mennesket, AU = maskinen skal assistere mennesket (ex. Memex) AI = fokus er på maskinen, AU = fokus er på forholdet mellem menneske og maskine