Dias 1 At styre kroppen – Køn, ulighed og overvægt Lotte Holm Professor mso, Faggruppen for Fødevaresociologi.

Præsentationer af emnet: "Dias 1 At styre kroppen – Køn, ulighed og overvægt Lotte Holm Professor mso, Faggruppen for Fødevaresociologi."— Præsentationens transcript:

1 Dias 1 At styre kroppen – Køn, ulighed og overvægt Lotte Holm Professor mso, Faggruppen for Fødevaresociologi

2 Dias 2 Madlavning er kønnet: Bonke, 1995, Socialforskningsinstituttet, 2003 (Ekström & Fürst, 2001)

3 Dias 3 Spisning er kønnet: TemaKvinderMænd Præferencer Frugt & Grønsager Hvidt kød Yoghurt mm (Fisk) Ikke frugt Alkohol Rødt kød Kød – ikke fisk MåltiderMere tilfredse med ”lette” eller simple måltider Springer hyppigere måltider over. Større behov for fuldstændige måltider Spiser mere regelmæssigt SpisningStørre udsving i spisning Mere påvirkede af: sociale omstændigheder følelsesmæssige svingninger Mere regelmæssig energiindtagelse Stereotypier ift spiseadfærd Kræsne Spiser kun lidt Altædende Spiser meget Tilskrevne personlighedstræk og spisning Positive og feminine personlighedstræk associeret ved små eller sunde måltider Personlighedstræk i mindre grad associeret med madvaner. O’Doherty Jensen & Holm 1998

4 Dias 4 Hvad med overvægt og fedme? Projektet: ”Social ulighed i forhold til overvægt og fedme” Kombinerer kvantitativ re-analyse af repræsentativ kostundersøgelse med Kvalitativ interviewundersøgelse blandt overvægtige mænd og kvinder med forskellig uddannelsesmæssig baggrund Margit Groth, Sisse Fagt m.fl. Fødevareinstituttet, DTU Louise Hardman Smith Lotte Holm, Institut for Human Ernæring, LIFE, KU

5 Dias 5 Kvantitativ analyse: Social position/køn og overvægt Uddannelse: jo højere uddannelse, jo lavere gennemsnitligt BMI og jo færre svært overvægtige Påvirkningen er stærkere for kvinder end for mænd Overvægtige kvinder har større risiko for at være udenfor arbejdsmarkedet som førtidspensionister og arbejdsløse end normalvægtige En tilsvarende sammenhæng gælder ikke for mænd. Ingen entydig sammenhæng mellem husstandens indkomst og overvægt. For kvinder i arbejde dog tendens til mere overvægt blandt lavindkomstgrupper DVS: Svær overvægt er tilsyneladende ledsaget af mere negative sociale og materielle konsekvenser for kvinder end for mænd Groth et al 2009

6 Dias 6 Kvalitativ analyse: Forståelser og forklaringer Fælles reference til medicinsk diskurs For meget fedt og sukker For lidt motion Genetisk disposition Forklaring på personlig overvægt Bestemte begivenheder Bestemt vilkår Bestemte forpligtelser i livet

7 Dias 7 Forståelser og handlinger ift overvægt: Forskelle: mænd og kvinder, kort- (K) og langtuddannede (L) Mænd Sociale forpligtelser Skader K: arbejdsmiljø K: ubemærket vægtstigning L: Overvågning familie, arbplads L: Akcept.. K: Sygdomsbekymring Egne kure Ved Sygdom – rådgivning Kvinder/koner med Vægtkontrol et kvindeligt domæne Kvinder Biologisk livscyklus Sociale relationer Personlige problemer Psykofarma L: Dybdespsykologi L: Mest vægtbekymrede (attraktivitet, sundhed, isolation, arbejdsløshed, stigma) K: Større accept Opsøger information og rådgivning Deltager i organiserede aktiviteter L: psykolog L: Flest aktiviteter

8 Dias 8 ”Social ulighed”: Kontraster.. Langtuddannede normalvægtige God form vigtig for arbejdsliv Arbejdsplads: frugt, kantine, lægecheck Overvægt uakceptabel Ressourcer til køb af ’fri’ tid til motion Glæde ved sund mad og ved motion Motion og sund kost samtaleemne blandt venner, kolleger, familie Godt forældreskab – sunde vaner Vidensressourcer i omgangskreds Kortuddannede overvægtige Ingen problemer med at udfylde jobfunktioner Manglende kantiner, ingen frugtordning Akcept af overvægt: ”De kender mig jo” Få ressourcer - Skæv kønsarbejdsdeling i hjemmet Finder sund kost ude af trit med god mad Foretrækker stillesiddende fritidsaktiviteter Finder ikke motion tiltrækkende Godt forældreskab – hygge, opbakning

9 Dias 9 Nogle få (af mange flere) konklusioner Eksisterende sundhedspolitik understreger individuelt ansvar og selvovervågning. Passer fint ind i højere uddannedes livsformer. Hvad med de kortere uddannede? Både strukturelle/materielle og kulturelle forklaringer på forskelle i overvægt. Forebyggelse og behandling må arbejde både strukturelt og kulturelt. Hvilke programmer kan støtte mænd, der ønsker at kontrollere vægten? Svær overvægt synes ledsaget af mere negative materielle og sociale konsekvenser for kvinder end for mænd. Hvilke mekanismer er på spil? Er højtuddannede kvinders overvægt mere eller mindre usund? (Ængstelse og fokus – flere aktiviteter?)

10 Dias 10 Hør mere på mandag ved phd-forsvar: Louise Hardman Smith: ”Social and cultural aspects of obesity - A practice perspective on obesity in different everyday lives” Aud. A1-01.01 (Festauditoriet) – Bülowsvej 17, Frederiksberg Mandag d. 22. november 2010 kl 13.00