Hvem hjælper Peter? Ovl. Niels Bilenberg PPR-leder Hanne Melchiorsen

Præsentationer af emnet: "Hvem hjælper Peter? Ovl. Niels Bilenberg PPR-leder Hanne Melchiorsen"— Præsentationens transcript:

1 Hvem hjælper Peter? Ovl. Niels Bilenberg PPR-leder Hanne Melchiorsen
Konsulent Lone Leth-Nissen Prakt. læge Lene Agersnap

2 Hvem hjælper Peter 14.00–14.15 introduktion + prolog
: Niels Bilenberg: Casebaseret oplæg- Børne/ungdomspsykiatriens vinkel 14: : Hanne Melchiorsen : kommuneperspektivet – optakt til næste halvleg 15.15: Pause – kaffe.

3 Hvem hjælper Peter : lille prolog, derefter Lone Leth-Nissen om de velfærdsforstyrrede unge : Plenum + diskussion 16.50–17.00: Afrundning + epilog

4 Børne- og ungdomspsykiatri
Niels Bilenberg Overlæge, professor, ph.d. BUP-Odense Psykiatrien i region Syddanmark Syddansk Universitet

5 Peter; født 1990 1999: Hovedpine, mavepine, lægsmerter, kvalme og astma. 2000: Træthed, hovedpine. Skolefravær. Far alkoholproblem. Bor alene med mor, kompetent. 2001: PPR. Henvises til Børnepsyk. 2003: Depression. Anhedoni. Sat i behandling med Zoloft 2004: Døgnindlagt på Børnepsyk. Ændret i medicin til Cipramil. 2005: Afsluttes fra Børnepsyk. Slutter med Cipramil. Skolevægring/-fobi. Undervises hjemme. Familierådgivningen tilknyttet med hjemmebesøg x 2 pr uge. 2005: Neurologisk amb. pga træthed over hovedpine. Konklusion:=0. Pt til Ungdomspsyk m.h.p. genopstart af antidepressiv beh. 2006: Affladet, ligeglad. Neuropsykologisk testning. Netværksmøder afholdes. Hash? 2007: Produktionsskole. Bliver snart 18, Ny socialrådgiver. Vil fjerne tilskud. : Forsvinder fra radaren. 2013: Gennemført HF. Været på højskole. Overvejer datamatiker uddannelse. 2014: Hjemme hos mor igen. Ligger på sofaen?????

6 Emotionelle forstyrrelser og affektive lidelser hos børn og unge

7 Emotionelle forstyrrelser
Angsttilstande i barndommen Separationsangst (skolefobi) Fobier Socialangst Overdreven søskendejalousi Generaliseret angst Depression OCD Stress-reaktioner (reaktive tilstande, PTSD) Somatiseringstilstande (funktionelle forstyrrelser)

8 Strategi i undersøgelse
Anamnese Opvækst; graviditet, fødsel og udvikling Kernesymptomer psykiske Ledsagesymptomer psykiske/somatiske Dispositioner Socialt/familie Somatisk undersøgelse ”Knækket på kurven” Har noget udløst problemerne?

9 Klassifikation - ICD 10 Depression (F32)
Varighed > 14 dage Mindste 2 af følgende: Nedtrykthed Tab af glæde og interesse (anhedoni)* Tab af energi Mindst 2 af følgende Tab af selvtillid Skyldfølelse Tilbagevendende tanker om død/selvmord Koncentrationsvanskeligheder/ubeslutsomhed Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Appetitforstyrrelser

10 Klassifikation - ICD 10 Melankoli (supplement); mindst 4 af følgende:
Anhedoni Manglende reaktion på opmuntring Tidlig morgenopvågning Døgnvariation (ofte værst morgen) Hæmning eller agitation Appetit-forstyrrelse Vægttab på 5% eller mere over en måned Tab af seksuel lyst (ikke relevant hos børn)

11 Klassifikation F43 Reaktion på svær belastning, tilpasningsreaktioner
F43.0 Akut belastningsreaktion F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) F43.2 Tilpasningsreaktion F43.20 Depressiv reaktion, kortvarig; op til 1 måneds varighed F43.21 Depressiv reaktion, længerevarende; op til 2 år

12 Epidemiologi; depression
Meget sjældent hos førskolebørn Børn 9-13 år (n=3.896) (1-2% har haft episode indenfor 3 mdr) (Costello J, 1996) Unge år (n = 1.769) (4-8% episode indenfor seneste måned) (Kessler RC et al., 1998) DK studie, 9-årige (n=788) (1% indenfor de seneste 6 mdr.) (Petersen DJ, Bilenberg N et al. 2005)

13 Epidemiologi; depression - opsummering
Sjældent hos førskolebørn Stigende forekomst med alderen Hyppigere hos piger end drenge Kønsforskel vokser med stigende alder 2-3 børn under 15 år begår hvert år selvmord i Danmark

14 Risikofaktorer for udvikling af depression hos børn og unge
Væsentlige risikofaktorer Arv Belastende livsbegivenheder Køn (pige) Potentielle risikofaktorer Social baggrund Opvækstforhold, separation, overgreb Social status Psykologisk baggrund Personlighed, adfærdsforstyrrelser Komorbiditet (angstlidelse, tilpasningsreaktioner) Biologiske forhold Perinatale forhold (lav fødselsvægt) Medikamenter Hormonale

15 Emotionelle forstyrrelser Angst, OCD, depression
Behandling Rådgivning og vejledning Kognitiv terapi (individuel, korttidsterapi) Familiesamtaler Medicin (kun de svære tilfælde) (Truxal) SSRI

16

17 Sonja, 13 år Sonja er meget aktiv, urolig og impulsiv. Flagrende. Kan ikke koncentrere sig mere end max 10 minutter ad gangen. Hun er konstant grænseafprøvende overfor mor, ikke så meget overfor far. De andre børn/unge i skolen og klubben trækker sig fra hende, fordi hun kan finde på at slår og virker ”barnlig”. Hun har ingen venner. Sonja blev opereret for en stor hjertefejl i det første leveår. Lå længe på sygehuset. Hun har tre søskende, som er raske. Forældrene er meget nedslidte, de skændes ofte og det går ud over børnene.

18 ADHD-lignende adfærd. Hvem skal henvises?
Hvad kan man gøre i almen praksis før henvisning? Undersøge om der er andre årsager til ADHD-lignende adfærd Søvnforstyrrelser Usikker forældre-rolle – manglende opdragelse Rådgive forældre i at strukturere dagligdagen Anbefale forældre at opsøge kommunens familie-rådgivning I mange tilfælde mulighed for et kortvarigt åbent rådgivningsforløb Sikre at PPR aktiveres – er der indlæringsvanskeligheder?

19 Hvem skal henvises? Ekstremt urolige og ukoncentrerede børn
Børn der altid har været urolige – uregulerede i tidlig barndom Dårlig funktion – på grund af koncentrationsproblemerne, uroen og impulsiviteten

20 Til hvem skal henvises? Et BUP ambulatorium (regions-afdeling) – hovedfunktion Højt specialiseret funktion (aldrig) Speciallægepraksis Sager med ingen eller begrænset komorbiditet Pædiatrisk ambulatorium Pædiatrisk-, neurologisk komorbiditet

21 Hvorledes skal den gode henvisning se ud?
Beskrivelse af barnets symptomer Ifølge forældre Ifølge skolen I konsultationen (egne observationer) Udvikling – særlige afvigelser Om familien – problemer, ressourcer Vedlæg evt. rapport fra PPR (kognitiv testning) Hvilken kontakt har familien haft til socialforvaltningen? Oplysninger om hvad der foreløbig er forsøgt og hvilken effekt det har haft Oplysninger om forældremyndighed

22 Søvnforstyrrelser Dysregulation af arousal Søvnsymptomer (+/- ADHD):
Ustabil regulation af søvn / vågen tilstand Søvnsymptomer (+/- ADHD): Modstand mod at gå i seng- ikke træt Indsovningsvanskeligheder Afbrudt søvn Motorisk urolig søvn Taler i søvne Vanskelighed ved at vågne om morgenen

23 5 bud på ”det gode samarbejde”
Henvisning Tilladelse til udveksling af information Forældreautoritet – børne-autonomi Søvn, kost, motion, samvær Netværksmøder ”Shared care” ved afslutning