ITU Digital Kultur E 20081 Cyberkultur: Myter & drømme Hvordan kan vi forstå forholdet mellem vision og virkelighed? Hvilken betydning kan vi tillægge.

Præsentationer af emnet: "ITU Digital Kultur E 20081 Cyberkultur: Myter & drømme Hvordan kan vi forstå forholdet mellem vision og virkelighed? Hvilken betydning kan vi tillægge."— Præsentationens transcript:

1 ITU Digital Kultur E 20081 Cyberkultur: Myter & drømme Hvordan kan vi forstå forholdet mellem vision og virkelighed? Hvilken betydning kan vi tillægge de forestillinger og visioner,som internettet /cyberspace er omgærdet af?

2 ITU Digital Kultur E 20082 Modernitet, vision og virkelighed Diskurser er integrale i teknologisk udvikling (Flichy) - og videnskaber medkonstituerer mangfoldige hverdags fænomener Vi lever i en videnskabeliggjort kultur: Markedet implicerer økonomisk videnskab, ideen om industrisamfund implicerer en bestemt samfundsforståelse etc. En optimistisk teknologideterminisme, ideen m fremskridt implicerer et bestemt historiesyn

3 ITU Digital Kultur E 20083 Utopi og historisk tid - hvordan opfatter vi forandring? Ricoeur er insp. af den tyske historiker R. Kosellecks analyse af historiens temporalitet i det moderne: ‘Space of experience’ - ‘horizon of expectation’: Formal categories that allow the possibility of a history constituted by experiences and expectations of active human agents The categories simultaneously constitute history and its cognition - Indicative of the temporality of history

4 ITU Digital Kultur E 20084 Erfaringsrum & forventningshorisont Experience is present past, remembered (conscious- & unconsciously) events, incorporated in institutions etc Expectation is future made present, hope & fear, desires, care, and rational analysis Of different orders: the present of the past is distinct from the presence of the future Space: An assemblage into at totality with many layers of earlier times simultaneously present Horizon: That line behind which a new space will open but which cannot yet be seen or experienced

5 ITU Digital Kultur E 20085 Spændinger i temporale strukturer What happens in history is always more or less than given conditions contain - a transformative aspect Experiences alter themselves, despite, once having occurred, remaining the same Expectations are temporally exceeded (the surprise of the unexpected) and reorders the two dimensions with respect to one another A temporal difference in the today: a tension between experiences and expectations

6 ITU Digital Kultur E 20086 Historisk forandring i klassifikation af erfaring og forventning Living conditions and the Church limited the tension between experience and worldly expectations in Europe before modernity The renaissance and reformation bear witness to a increasing tension, a new horizon of expectation From spiritual ‘profectus’ to worldly progressus The aim of completeness was temporalized: Progress came to mean ‘unending perfection’ History as a process of growing fulfillment, despite setbacks, made by human beings Progress as an active transformation of this world

7 ITU Digital Kultur E 20087 Divergens i grænserne for erfaring og forventning Previous experience does not count against the possible otherness of the future The future will be different and better: History as a unique totality opened up towards a progressive future ( Enlightenment) Pragmatic prognosis of the future: a long-term expectation of a new future, a progressive future ( the unexpected) The challenge: How to assimilate experiences which cannot be inferred from previous experience and formulate expectations that could not have been nurtured previously Science and technology have stabilized progress as a temporally progressive difference between experience and expectation The difference exists only trough its constant renewal: accelleration

8 ITU Digital Kultur E 20088 Modernitetens temporale struktur The lesser the experience, the greater the expectations joined to it! Kant: ‘Völkerbund’: A concept of expectation without correspondence with a past The temporal structure of concepts such as republicanism, democracy, liberalism, socialism, (technology) etc. Accelleration: Innovation has replaced progress But what if - the greater the experience the more cautious and the more open is the future (p274) Ricoeurs morale: Forventningshorisonten må ikke løbe fra erfaringsrummet

9 ITU Digital Kultur E 20089 Studier i teknologisk udvikling (Bruno Latour: Teknologi skal elskes frem) The Internet Imaginaire undersøger betydningen af forskellige aktørers handlinger og motiveringer i internetudviklingen, og hvilke diskursive referencerammer, som muliggør koordinering af deres handlinger Inspiration i opgøret med en traditionel forståelse: Aktør netværks teori (Latour), ‘oversættelses’sociologi: Innovation kan ikke føres tilbage til en afgørende kilde Projektkonceptet - opgør med rationelle modeller, fokus på forhandlinger Koordineringsmekanismer (grænseobjekter) er centrale, som beskrevet i symbolsk interaktionisme

10 ITU Digital Kultur E 200810 Utopi & Ideologi (ifølge Ricoeur) Ideologi og utopi - visioner - kan ikke defineres i oppostion til det reale, det øjeblik virkeligheden opfattes som symbolsk medieret (Jfr Gertz) og processuel, dvs temporaliseret De udgør to poler i et socialt imaginaire: Ideologi som 1)fordrejelse af virkeligheden, 2)legitimering af magt og 3) identitetsskabende versus Utopi som 1)fantasmagori, 2) alternativ til gældende magt- strukturer og 3) at udforske det mulige

11 ITU Digital Kultur E 200811 Hvordan transformeres en utopi til et teknologisk program? 1970’erne: En politisk utopi om en ‘elektronisk motorvej’ - reference til kabelfjernsyn og ‘interaktive’ muligheder 1980’erne: Konvergens mellem fjernsyn- og computer teknologi 1985: ‘Information highways’ som ide i højere uddannelser: National Research Council foreslår et nationalt forskningsnetværk NREN 1991: Al Gore lovforslag, High Performance Computer Act Mål: Netværk af netværk, forskning og ny offentlighed: mere demokrati, økonomi, viden osv. & ny industripolitik, omlægning af militær kapacitet: 1) Offentlig infrastruktur, civilsamfund (New Deal) 2) Forskningsfinanciering

12 ITU Digital Kultur E 200812 Fra utopi til teknologisk program, fortsat 1990’erne: Visioner om et informationssamfund -Betydningen af det teknologiske imaginaire skifter fra grandios teknisk utopi (kabelvisionen blev ikke til noget) til politisk ideologi på jagt efter en vision - ‘small is beautiful’og telekommunikations-liberalisering -Ideer om en ny renæssance (Eco:I Rosens navn) (I DK Info-samfund år 2000 rapport, udg. 1995) ide om globale informations- infrastrukturer -Fra demokrati og information highway over neoliberalisme og deregulering til internettet -Hvad kan vi lære af den historie? -Hvad mener vi med ‘nyt’ ?

13 ITU Digital Kultur E 200813 Digitale grænselande Internettet udfordrer konventionelle grænsedragninger og sociale og forskningsmæssige opdelinger. Som alternativ til lineære historier om ekspansion, erobring og opdagelse: Den ambivalente term grænseland i tre sammenhængende betydninger: 1)Frie zoner, et tredje tilflugtsrum mellem andre områder 2)En kampplads, et flet af kæmpende modsætninger 3)Et kultiveringsfelt, en hybridiserende bricolage konstruktion

14 ITU Digital Kultur E 200814 Cyberkulturelle studier Nye medier supplerer og rekombinerer ældre, erstatter dem ikke Cyberspace utopien får holdeplads på internettet En del af Cultural Studies - fokus på kommunikation som symbolsk funderet (Williams, Geertz) Kultur som et vigtigt samfundsmæssigt forskningsfelt i senmoderniteten: -Intensiveret kommunikation på tværs af grænser gør kulturelle systemer synlige -Æsteticering af økonomi og politik, medier, hverdagsliv - En kulturalisering og mediatisering af samfundet

15 ITU Digital Kultur E 200815 Kulturstudier Et tværfagligt område, som forholder sig til denne samtidsdiagnose 1.Kultur i betydningen symbolske processer og som en særlig sfære i samfundet, inkl. kunst, populærkultur og hverdagslivets æstetiske praksisser. It handler ikke alene om ‘rationelle’ handlingsområder i samfundet 2.Kultur som symbolsk kommunikation i i mods. til transmission,‘rørpost’model opfattelsen 3.Kritisk: etymologisk ‘at skelne’ - emanciptorisk ambition Frankfurterskolens arv, feminisme mv.

16 ITU Digital Kultur E 200816 Digitale forbindelser Emergerende træk: Kompression i tid og rum Konvergens –Teknologier: radio, tv, nettet osv –Institutioner: Telekommunikation, tv, film, radio, computerindustri, multinationale selskaber –Genrer: Arbejde og underholdning, sjov og alvor, ord, billed, lyd, tekst, kinæstesi (fornemmelsen af muskel-bevægelser) –Grænsekrydsninger: Landegrænser, medietyper, –Internet - arenaer: CMC ( Chat, MUD, BBS etc) klassificeres fx efter synkron/asynkron, dyadisk/ flerheds interaktion, www giver nye muligheder

17 ITU Digital Kultur E 200817 Interaktiv mediation Interaktivitet: positivt buzz ord: Aktivitet er godt, egalitært, demokratisk. Flertydigt og relationelt begreb: social-, teknisk-, tekstuel interaktion (action er som regel inter) - anvendes som design begreb Handlinger indgår i kybernetiske feedback loops i modsætning til massemedieforskningens begreber De individualiserede massers produktive reception: Grænsen mellem produktion og reception opløses Grænsen mellem masse- og interpersonelle medier: Kontinuum: Makro- meso- mikromedier Mediationsniveauer

18 ITU Digital Kultur E 200818 Virtualitet og performance Virtualitet: fra ‘vir’ mand, virtuos mv, men også som i potentielle muligheder En virtuel verden (on-line) - ikke adskilt fra ‘en virkelig verden’ - kunst, fact, fantasi, ‘virkelighed’ Potentiale for performative verdener ( computerspil) ‘Mikro’sociologiske begreber (Strauss’ sociale verdener og Goffmans dramaturgiske metaforer) anvendelige i analyse Krop og hoved til diskussion Distribuerede ‘communities’

19 ITU Digital Kultur E 200819 Opsummering Visioner er virkelige, og værd at undersøge Teknologiers aktive tilegnelse/transformation i mods. til teknologisk determinisme Problematisering af vante grænsedragninger teoretisk, metodisk og empirisk Opgør med dualistiske tankefigurer: Vision - virkelighed, natur - kultur, årsag - virkning, nyt - kendt The greater the experience the more cautious and the more open is the future