Målgruppe: Jer! Problemformulering:

Præsentationer af emnet: "Målgruppe: Jer! Problemformulering:"— Præsentationens transcript:

1 Målgruppe: Jer! Problemformulering:
Hvis man læser Toraen ved at udvælge bogstaver med faste afstande, optræder nogle gange begreber, personer og datoer/årstal i nærheden af hinanden, som også indholdsmæssigt hører sammen. Er det tilfældigheder eller er der statistisk signifikans for, at der findes en skjult kode (såkaldte ELS-koder) bag bibelens klartekst? Målgruppe: Jer! Afdeling af foredrag om talmystik og –fascination i faget Aspekter af matematikkens Historie, (Århus Universitet, 2006) Udført af Uffe Amelung Fredens, Jesper Munk Jensen og Steen Højrup 22. feb. 2007

2 Hvad er ELS-koder?

3 Weissmandel Prag o. 1935 Tog det første tav (ת) i 1. Mosebog, sprang 50 bogstaver over til vav (ז), sprang yderligere 50 bogstaver over til resh(ך), yderligere 50 bogstaver til heh(ה). Dette staver TORAH. Samme mønster gentog sig i 2., 3. og 5. Mosebog. Kilde:

4 Eliahu Rips, docent i matematik ved Det hebr. Univ
Eliahu Rips, docent i matematik ved Det hebr. Univ., Jerusalem, brugte computer til at undersøge bogstavsekvenser i Toraen. Fandt i sep.1994 ”Yitzhak Rabin” krydset med ”drabsmand som vil myrde” , året før det skete 4. nov Rips mener, at hvert individs historie er nedskrevet i teksten, dels som klartekst, dels som bogstavsekvenser, herefter kaldet ELS-sekvenser (Equidistant Letter Sequences) Kilde: Michael Drosnin: ”Bibelens Kode” (Borgen, 1997)

5 Rips fandt datoen 18. jan for de første Scud-missilangreb, 3 uger før den 1. Golfkrig startede. Kilde: Michael Drosnin:”Bibelens Kode” (Borgen, 1997)

6 Indgav artikel til tidsskriftet Statistical Science i 1994.
Doron Witzum, Eliahu Rips og Yoav Rosenberg (WRR) opstillede en matematisk model til undersøgelse af Bibelkodens ægthed (gennemgås i det følgende). Indgav artikel til tidsskriftet Statistical Science i 1994. (Statistical Science, Vol. 9, No. 3 (Aug., 1994), pp ) Doron Witzum, fysiker ved Det tekniske Univ., Jerusalem

7 WRR’s statistiske model
WRR’s eksperiment Eksperimentelle fejl og usikkerheder WRR’s model (minus fejl) anvendt på Tolstoj’s roman ”Krig og Fred” Konklusion og afrunding

8 WRR’s eksperiment 1 Fra bogen "Encyclopedia of Great Men of Israel" (Joshua Chachik, Tel Aviv, 1961) udvalgte WRR navne på de rabbier, der levede fra 700 til 1900 e.Kr., og som havde en omtale på mindst tre kolonner. Af de omtaler, som indeholdt en fødsels- eller dødsdato, udvalgtes 34 navne med tilhørende datoer.

9 WRR’s eksperiment 2 WRR definerer en euklidisk metrik til måling af afstanden mellem et ordpar (w,w'). Den korrigerede metrik c(w,w') er et tal mellem 0 og 1. "Nærhed" defineres da som afstande c(w,w') ≤ 0.2

10 WRR’s eksperiment 3 For at afgøre, om der i Tora'ens tekst er statistisk signifikans for "nærhed" mellem navne og datoer gøres følgende: Blandt de 34! permutationer  af de 34 datoer vælges tilfældige permutationer, mens navnenes rækkefølge holdes fast. forkerte kombinationer af navne og datoer + listen med de rigtige kombinationer = forskellige kombinationer af navne og datoer. For hvert navn måles afstanden til den tilfældigt tilordnede dato for navnet. Tabellen med de rigtige navn-/dato kombinationer kaldes (identiteten).

11 WRR’s eksperiment 4 For hver permutation af de 34 datoer defineres et statistisk mål som er antallet ordpar (w,w') i , som er tættere hinanden end 0.2 mht. metrikken c(w,w'). Tallet kaldes i artiklen blot for , dvs. antallet af ordpar i tabellen med de rigtige navn-/datokombinationer, som står nær hinanden i Tora-teksten efter et passende ELS-valg.

12 WRR’s eksperiment 5 Der bliver altså 1.000.000 tal.
Disse ordnes i stigende rækkefølge Rangordenen k for defineres da som antallet af tal , der er mindre end . Nulhypotesen, som skal testes, er: hvis "nærhed" af navne og datoer i Toraen skyldes tilfældigheder, så vil have en tilfældig rangorden med

13 WRR’s eksperiment 6 WRR's testresultat var, at for var, at k = 38.
Sandsynligheden for denne hændelse beregnede WRR til p = Med andre ord: der er % sandsynlighed for, at Bibelkoden ikke skyldes tilfældigheder. Referenterne (dommerne) på Statistical Science forlangte en yderligere test. WRR udvalgte en ny liste med 32 andre navne og datoer. De fik nu rangordenen k = 2. Derefter blev artiklen accepteret.

14 Eskperimentelle fejl 1 1. Navne og datoer har mange former. WRR skelnede ikke mellem disse former. WRR anvendte et skøn i valget af benævnelser på mange af rabbierne. 2. M. Bar-Hillel m.fl.* fremhævede, at de datoformer, som WRR brugte, ikke var alle dem, som kunne have været brugt. WRR brugte tre faste datobenævnelser. Det er uklart, efter hvilke kriterier (protokol) disse datoformer blev valgt. *) Bar-Hillel, D. Bar-Natan, B. McKay: The Torah Codes, Puzzle and Solution, Chance, 11-2} (1998) p

15 Eskperimentelle fejl 2 3. WRR korrigerede enkelte af datoerne, hvis andre kilder blev anset for at have højere autoritet. 4. WRR kunne have kørt mange eksperimenter med de samme rabbier, men med forskellige benævnelser og datoformer og så til slut præsentere det udvalg, som gav det bedste resultat. Dette kunne være sket helt ubevidst.

16 WRR’s eksperiment kørt på Tolstoj’s roman ”Krig og Fred”
Dror Bar-Natan og Brendan McKay* udførte et eksperiment magen til WRR's på Leo Tolstoj's roman ''Krig og Fred'' (i hebraisk oversættelse), men korrigerede for eksperimentelle fejl. De fandt en rangorden for på k= 12, hvilket er fuldt sammenligneligt med WRR's. *)

17 Konklusion og afrunding
Den matematiske model er konsistent, men WRR's data kan ikke bruges som baggrund for at sige hverken for eller imod eksistensen af bibelkoden. De har altså ikke fremlagt et videnskabeligt holdbart bevis for Guds eller exoplanetarisk livs eksistens.