Economic Freedom of the World 2005 Økonomisk frihed, vækst og velstand: Et dansk perspektiv Peter Kurrild-Klitgaard CEPOS Frokostsymposium 8.9.2005.

Præsentationer af emnet: "Economic Freedom of the World 2005 Økonomisk frihed, vækst og velstand: Et dansk perspektiv Peter Kurrild-Klitgaard CEPOS Frokostsymposium 8.9.2005."— Præsentationens transcript:

1 Economic Freedom of the World 2005 Økonomisk frihed, vækst og velstand: Et dansk perspektiv Peter Kurrild-Klitgaard CEPOS Frokostsymposium 8.9.2005

2 I dag Hvad jeg vil sige noget om i dag: Economic Freedom of the World indekset: Hvad det er, og hvordan det udarbejdes Hvad betyder økonomisk frihed for … –Velstand? –Leveforhold? –Vækst? Danmarks placering i indekset—over tid og mulighederne Falsificerer mange myter undervejs!

3 Economic Freedom of the World projektet Iværksat i 1980erne af Nobelprisvinderen Milton Friedman, Rose Friedman, samt Michael Walker (Fraser Institute) Formål: 1.At finde en måde at “måle” omfanget af økonomisk frihed på 2.At anvende dette mål til at undersøge forholdet mellem økonomisk frihed og andre forhold Projektet har involveret +100 af verdens førende forskere indenfor økonomi, institutioner, vækst m.v., bl.a. Nobelprisvinderne Douglass North og Gary Becker, samt Robert Barro.

4 Hvad er EFW-projektet i praksis? En årlig hovedrapport, forfatter af økonomiprofessorerne James Gwartney & Robert Lawson, samt medforfattere. En årligt opdateret samling af data, som repræsenterer faktorer, der påvirker den økonomiske frihed i det pågældende land. Data for –38 politik-områder, som influerer økonomisk frihed, og –baseret på objektive data hentet fra generelle kilder (UN, WB, OECD, Economist IU o.s.v.) eller uafhængige surveys (ICRG, GCR). En rangordning af 127 lande (som tilsammen indeholder 93 pct. af verdens befolkning) p.b.a., hvor megen økonomisk frihed deres borgere har. Udarbejdes gennem Economic Freedom Network med in-put fra mere end 60 tænketanke, forskningsinstitutioner og organisationer i 68 forskellige lande. Danmark: Peter Kurrild-Klitgaard (CEPOS)

5 Institutionelle deltagere i projektet Institut de Recherche pour la Liberte Economique et la Prosperite, HaitiInstitut de Recherche pour la Liberte Economique et la Prosperite, Haiti Institute for Advanced Strategic and Political Studies, Israel Institute for Advanced Strategic and Political Studies, Israel The Institute for Development of Economics and Finance, Indonesia The Institute for Development of Economics and Finance, Indonesia Institute for Market Economics, Bulgaria Institute for Market Economics, Bulgaria Institute of Business, Trinidad & Tobago Institute of Business, Trinidad & Tobago The Institute of Economic Affairs, Ghana The Institute of Economic Affairs, Ghana The Institute of Economic Affairs, United Kingdom The Institute of Economic Affairs, United Kingdom Institute of Economic Analysis, Russia Institute of Economic Analysis, Russia Institute of Economic Studies, Iceland Institute of Economic Studies, Iceland The Institute of Economics, Croatia The Institute of Economics, Croatia Institute of Public Affairs, Australia Institute of Public Affairs, Australia Institute of Public Policy Analysis, Nigeria Institute of Public Policy Analysis, Nigeria Instituto Ecuatoriano de Economía Política, Ecuador Instituto Ecuatoriano de Economía Política, Ecuador Instituto Liberal do Rio de Janeiro, Brazil Instituto Libertad y Desarrollo, Chile Instituto para la Libertad y el Análisis de Políticas, Costa Rica Liberales Institut, Germany Liberales Institut, Switzerland Liberální Institut, Czech Republic Lithuanian Free Market Institute, Lithuania Making Our Economy Right, Bangladesh The Nassau Institute, Bahamas The New Zealand Business Roundtable, New Zealand Open Republic Institute, Ireland Open Society Forum, Mongolia Pathfinder Foundation, Sri Lanka Research Center for Entrepreneurship and Development Policies, Vietnam Romania Think Tank,Romania Scientific Research Mises Center, Belarus Scientific Research Mises Center, Belarus Society for Disseminating Economic Knowledge, Georgia Society for Disseminating Economic Knowledge, Georgia Szazadveg Policy Research Institute, Hungary Szazadveg Policy Research Institute, Hungary TIGRA, Austria TIGRA, Austria Timbro, Sweden Timbro, Sweden The Ukrainian Center for Independent Political Research, Ukraine The Ukrainian Center for Independent Political Research, Ukraine Zambia Institute for Public Policy Analysis, Zambia Zambia Institute for Public Policy Analysis, Zambia African Research Centre for Public Policy Research and Analysis, Kenya African Research Centre for Public Policy Research and Analysis, Kenya Albanian Center for Economic Research, Albania Albanian Center for Economic Research, Albania Alternate Solutions Institute, Pakistan Alternate Solutions Institute, Pakistan Association for Liberal Thinking, Turkey Association for Liberal Thinking, Turkey Association pour la Liberté Economique et le Progrès Social, France Association pour la Liberté Economique et le Progrès Social, France Bureau d'Analyse d'Ingenierie et de Logiciels, Ivory Coast Bureau d'Analyse d'Ingenierie et de Logiciels, Ivory Coast CATO Institute, USA CATO Institute, USA Causa Liberal, Portugal Causa Liberal, Portugal Center for Economic and Political Research, Azerbaijan Center for Economic and Political Research, Azerbaijan The Center for Entrepreneurship and Economic Development, Montenegro The Center for Entrepreneurship and Economic Development, Montenegro Center for Free Enterprise, Korea Center for Free Enterprise, Korea Center for Politiske Studier, Denmark Center for Politiske Studier, Denmark The Center for Research and Communication, Philippines The Center for Research and Communication, Philippines Centre for Civil Society, India Centre for Civil Society, India The Centre for the Dissemination of Economic Knowledge, Venezuela The Centre for the Dissemination of Economic Knowledge, Venezuela Centre for the New Europe, Belgium Centre for the New Europe, Belgium The Centre for Research on the National Economy, Guatemala The Centre for Research on the National Economy, Guatemala Centro de Investigación para el Desarrollo A.C., Mexico Centro de Investigación para el Desarrollo A.C., Mexico Centro de Investigación y Estudios Legales, Peru Centro de Investigación y Estudios Legales, Peru Centro Einaudi, Italy Centro Einaudi, Italy Centrum im. Adama Smitha, Poland Centrum im. Adama Smitha, Poland D'Letzeburger Land, Luxembourg D'Letzeburger Land, Luxembourg Economic Policy Institute-Bishkek Consensus, Kyrgyz Republic Economic Policy Institute-Bishkek Consensus, Kyrgyz Republic The Estonian Institute for Open Society Research, Estonia The Estonian Institute for Open Society Research, Estonia The F.A. Hayek Foundation, Slovak Republic The F.A. Hayek Foundation, Slovak Republic Free Market Center, Yugoslavia Free Market Center, Yugoslavia The Free Market Foundation of Southern Africa, South Africa The Free Market Foundation of Southern Africa, South Africa Fundación Economía y Desarrollo Inc., Dominican Republic Fundación Economía y Desarrollo Inc., Dominican Republic Fundación Libertad, Argentina Fundación Libertad, Argentina Fundación Libertad, Panama Fundación Libertad, Panama Fundación Libertad, Democracia y Desarrollo, Bolivia Fundación Libertad, Democracia y Desarrollo, Bolivia Hong Kong Centre for Economic Research, Hong Kong Hong Kong Centre for Economic Research, Hong Kong Instituto Libertad y Progreso, Colombia Instituto Libertad y Progreso, Colombia

6 Operationalisering af ”økonomisk frihed” “Individuals have economic freedom when property they acquire without the use of force, fraud, or theft is protected from physical invasions by others and they are free to use, exchange, or give their property as long as their actions do not violate the identical rights of others. An index of economic freedom should measure the extent to which rightly acquired property is protected and individuals are engaged in voluntary transactions.” James Gwartney m.fl. 1996

7 Hovedkomponenter i indekset Udelukkende baseret i objektive data eller uafhængigt generede survey-data, for 127 lande Hovedkomponenter: –Den offentlige sektors & skatternes omfang (Size of government and taxation) –Retssikkerhed & privat ejendomsret (Private property and the rule of law) –Sund pengepolitik (Soundness of money) –International frihandel (Trade regulation and tariffs) –Regulering af kapitalmarked, arbejdsmarked og erhvervsliv (Regulation of business, labour and capital markets)

8 Samtlige 38 komponenter 1. Den offentlige sektor: Udgifter, skatter & aktiviteter A.Offentligt forbrug i.f.t. samlet forbrug B.Overførselsidnkomster & subsidier som andel af BNP C.Offentligt ejede virksomheder D.Marginalskattens størrelse & grundlag 2. Retssikkerhed & privat ejendomsret A.Retsvæsenets uafhængighed B.Domstolenes upartiskhed C.Beskyttelse af typer af ejendomsret D.Militærets rolle i lovgivningsprocessen E.Lovgivningens generelle integritet

9 Samtlige 38 komponenter (II) 3. Adgang til ”sunde penge” A.Udvikling i pengemængden i.f.t. BNP over tid B.Variation i inflationen over tid C.Seneste inflationsrater D.Adgang til konti i fremmed valuta, hjemme og ude 4. International frihandel A.Diverse skatter på international handel, udviklingen heri m.v. B.Handelsbarrierer, skjulte og synlige, importomkostninger C.Handelssektorens faktiske størrelse i.f.t. forventede D.Forskel mellem veksel- kurser (off. og sort marked) E.Borgernes adgang til internationale kapital- markeder & omvendt

10 Samtlige 38 komponenter (III) 5.1. Regulering: Kreditmarkeder A.Omfang af statsligt ejerskab af banker B.Markedets åbenhed i.f.t. omverdenen C.Regulering af udlånsrenter o.l. D.Diverse andre forhold 5.2. Regulering: Arbejdsmarked A.Effekt af politisk bestemte mindstelønninger B.Regulering af ansættelses- og afskedigelsesvilkår C.Andel af arbejdsstyrken, hvis lønninger fastsættes ved centrale overenskomster D.Dagpengesystemets incitamentsstruktur E.Værnepligt

11 Samtlige 38 komponenter (IV) 5.3. Regulering: Erhvervsliv A.Priskontrol B.Administrative krav ved etablering af egen virksomhed (tid, penge m.v. brugt på bureaukrati) C.Administrative krav ved drift af egen virksomhed (ditto) D.Afgifter, gebyrer og ”irregulære betalinger” ved tilladelser til import, eksport, lån, beskyttelse o.l. E.Diverse andre forhold

12 Source: The Fraser Institute. Top 12: De mest frie økonomier (2003)

13 Top 12 og deres vej til toppen

14 De 10 mindst frie økonomier (2003)

15 Lande med kraftige stigninger siden 1970

16 Lande med kraftige fald siden 1970

17 Global udviklingen i gennemsnitlig økonomisk frihed

18 Konsekvenserne af økonomisk frihed Siden 1990erne er indekset i stadigt stigende grad blevet anvendt til at analysere økonomisk friheds relative indflydelse på f.eks. –Velstandsniveau –Leveforhold –Økonomisk vækst Hundredevis af artikler, bøger, rapporter …

19 Indkomst pr. indb., 10 mindst frie økonomier

20 Indkomst pr. indb., 10 mest frie økonomier

21 Indkomst pr. indb. & økonomisk frihed

22 Økonomisk frihed & velstand

23 Human Development & økonomisk frihed

24 Forventet levealder & økonomisk frihed

25 Børnedødelighed & økonomisk frihed

26 Børnearbejde & økonomisk frihed

27 Fattigdom & økonomisk frihed

28 Ulighed & økonomisk frihed

29 Indkomstfordeling & økonomisk frihed

30 Vækst i BNP pr. indb. & økonomisk frihed

31 Økonomisk frihed & vækst

32 Investeringer & økonomisk frihed

33 Danmark & økonomisk frihed

34 Danmark & økonomiske friheder

35 Hvad nu hvis … Danmark p.t.: indeks-score 7,67 (nr. 13) Men med … –Anker Jørgensens pengepolitik (6,5 i 1980) og marginalskatter m.v. (3,0 i 1980) (og ”alt andet lige”) –Danmark: indeks-score 6,79 (nr. 43), d.v.s. mellem Botswana, Peru & Zambia …

36 Hvad nu hvis … (II) Danmark p.t.: indeks-score 7,67 (nr. 13) Men med … –En offentlig sektor/et skattetryk som Schweiz (7,3; nr. 25); –En handelspolitik som Irland (8,8; nr. 4); –En arbejdsmarkedsregulering som Island (7,0; nr. 12); –En erhvervsregulering som Finland (7,4; nr. 5). –(og ”alt andet lige”) –Danmark: indeks-score 8,64 (nr. 2), d.v.s. lige efter Hong Kong med 8,69 (nr. 1)

37 Hvad nu hvis … (III) Forskellen på at være Danmark i.f.t. Zambia og Hong Kong er ca. -/+1 indeks- point I velstandsanalysen svarer 1 indeks-point til ca. 1.600-1.700 USD (ppp) pr. indb. årligt I vækstanalysen svarer 1 indeks-point til ca. 1 pct. point vækst i BNP årligt