Unge – Voksne med ADHD hvordan går det dem?

Præsentationer af emnet: "Unge – Voksne med ADHD hvordan går det dem?"— Præsentationens transcript:

1 Unge – Voksne med ADHD hvordan går det dem?
Jytte Lunding

2 Hvad siger de selv om deres vanskeligheder?
Jytte Lunding

3 Hvorfor er det relevant at vide?
Jytte Lunding

4 Det er det fordi… Jytte Lunding

5 ADHD er ikke noget man vokser fra når man bliver 18
Enkelte vanskeligheder er helt forsvundet. Andre er mindre synlige, eller har ændret udtryksform. Nogle vanskeligheder er blevet mere synlige. Nye er kommet til. Jytte Lunding

6 Hvorfor et neuropsykologisk udviklingsperspektiv
En meget stor del af de børn der har vanskeligheder svarende til ADHD, har fortsat vanskeligheder efter de er blevet 18 år. Jytte Lunding

7 På flere områder er de ikke alderssvarende udviklet, heller ikke som voksne.
Jytte Lunding

8 På grund af de organisk betingede vanskeligheder, har de haft svært ved at tilegne sig alderssvarende viden og færdigheder. Jytte Lunding

9 De bør derfor vurderes ud fra et neuropsykologisk udviklingsperspektiv.
Jytte Lunding

10 Primære og sekundære vanskeligheder
Ud over de primære vanskeligheder, ses ofte betydelige sekundære vanskeligheder. Det er vigtigt at kunne skelne mellem dem og det har man erfaring med inden for børneneuropsykologien. Jytte Lunding

11 En anden væsentlig årsag….
Jytte Lunding

12 Der er ingen der automatisk tager over
Det er vigtigt at de instanser der har haft kontakten til børnene og deres familier, er opmærksomme på deres behov, også efter de er fyldt 18 år. Jytte Lunding

13 At det går de voksne så dårligt skyldes bl. a
At det går de voksne så dårligt skyldes bl.a. at man når at tabe dem inden de (hvis de da er så heldige) får den nødvendige hjælp. De skal først gennem endnu flere nederlag mens de selv forsøger at klare en uddannelse, finde et job og kæmpe for at bevare det, styre økonomien, bo i egen bolig mm. Jytte Lunding

14 Undervejs ender mange i psykiatrien med bl.a. depression og angst.
De er også i højrisikogruppe i forhold til misbrugsproblemer. Der er øget risiko for at komme i kontakt med kriminalforsorgen. Jytte Lunding

15 Det er vores ansvar Det er vigtigt at børnene bliver ordentligt undersøgt samt at deres vanskeligheder bliver nøje beskrevet. Jytte Lunding

16 Det er uendelig meget sværere at få en neuropsykologisk udredning når man er over 18 år.
Jytte Lunding

17 Den hjælp, der er behov for efter det 18
Den hjælp, der er behov for efter det 18. år, skal beskrives i de rapporter vi skriver før barnet bliver ”officielt voksen”. Jytte Lunding

18 Det er vigtigt at beskrive den sene modning, der følger med ADHD samt de vanskeligheder vi erfaringsmæssigt ved de får. Jytte Lunding

19 Skriv i konklusionen hvordan I forventer at barnet vil fungere som ung og voksen, ud fra de vanskeligheder der er afdækket i den børneneuropsykologiske undersøgelse. Jytte Lunding

20 Skriv hvilken hjælp der bliver behov for i forbindelse med uddannelse, arbejde, styring af økonomi, egen bolig mm. Jytte Lunding

21 Anbefal gerne konkrete foranstaltninger som en mentor, personlig hjælper, hjælp til organisering af hjemmet, økonomien mm. Jytte Lunding

22 Vi kan være med til at gøre en forskel for den unge – voksne med ADHD.
Der er ingen andre der gør det i øjeblikket. Derfor er det vores ansvar at tænke langsigtet. Jytte Lunding

23 Et mødested for unge og voksne med ADHD
Netværksgruppen Et mødested for unge og voksne med ADHD Jytte Lunding

24 Formålet var at give de unge og voksne mulighed for at møde andre med ADHD.
Samtidig med at de fik mulighed for at skabe kontakter, få venner og et socialt netværk. Jytte Lunding

25 Det startede for 4½ år siden i Epilepsiforeningens lokaler med støtte fra ADHD-foreningen.
Det blev ikke som forventet, for selv om det blev en ubetinget succes, så kom det aldrig til at fungere som jeg havde forestillet mig. Jytte Lunding

26 Det blev i stedet begyndelsen på et uendeligt projekt, der er i konstant udvikling.
Jytte Lunding

27 Det blev et gensidigt projekt, hvor vi hele tiden lærer af hinanden.
Jytte Lunding

28 Organiseringen Fra afd. Øst deltog 2 mødre, der begge havde voksne sønner med ADHD. De påtog sig de praktiske opgaver, men er i dag en integreret del af møderne. Jytte Lunding

29 De er, ligesom jeg, blevet det faste holdepunkt i Netværksgruppen.
Lokalerne blev hurtigt for små og vi flyttede til Valby Medborgerhus. Jytte Lunding

30 Netværksgruppen fungerer på de unges præmisser.
Efter deres ønsker har vi indført et fast program for møderne, regler for tavshedspligt, regler for deltagelse af pårørende, talerække og ordstyrer mm. Jytte Lunding

31 Deltagerne beslutter selv hvilke emner de vil have taget op ved møderne.
Jytte Lunding

32 Emnerne handler ofte om hvordan man får venner og kærester, klare uddannelse eller arbejde, styrer økonomien, organiserer ting i hverdagen som, at komme i bad, få vasket tøj, komme op om morgenen mm. Jytte Lunding

33 Der er også mange bekymringer vedr. arveligheden.
Nogen har fået deres diagnose i forbindelse med at deres barn er diagnosticeret. Andre bekymrer sig for om de kan give det videre til eventuelle børn. Jytte Lunding

34 Der er også mange bekymringer, der drejer sig om relationerne til de pårørende.  
Jytte Lunding

35 Vores månedlige møder er derfor blevet suppleret med 4 pårørende møder om året.
2 møder der handler om de unge og voksne samt 2 møder hvor de pårørende får mulighed for at tale om deres bekymringer og vanskeligheder. Jytte Lunding

36 Yderligere tilbyder vi en del arrangementer, hvor deltagerne får mulighed for at træne forskellige sociale færdigheder. Jytte Lunding

37 Vi har f.eks. en årlig tur på Bakken og et jule arrangement.
Derudover har vi Bowling, Laserskydning, rundvisning på Christiania, minigolf og meget andet, som deltagerne selv er med til at bestemme. Vi går ofte ud og spise i forbindelse med arrangementerne. Jytte Lunding

38 Ingen kommer på besøg i Netværksgruppen uden deltagernes tilladelse.
Vi får mange henvendelser fra mennesker, der vil vide mere om de unge – voksne med ADHD. Ingen kommer på besøg i Netværksgruppen uden deltagernes tilladelse. Jytte Lunding

39 De sociale vanskeligheder
De unge og voksne er meget ensomme De har svært ved at få venner og kærester. De har det ikke altid godt med deres familie. Forældre og søskende er nærmest slidt op. Jytte Lunding

40 Når de mødes i Netværksgruppen begynder de at udvikle sig socialt.
Vi oplever ofte, at de unge reagerer positivt på mødet med de andre i Netværksgruppen. Når de mødes i Netværksgruppen begynder de at udvikle sig socialt. Jytte Lunding

41 Først havde vi omfattende pubertetsproblemer, hvor forældrene kom på banen, og der var indbyrdes konflikter udenfor møderne. Jytte Lunding

42 For nylig var der for første gang en begyndende snak om kønsroller.
Jytte Lunding

43 De unge og voksne med ADHD kan hjælpe os til en øget forståelse
De kan fortælle os hvordan det er at have ADHD. Hvordan de har oplevet deres barndom. Hvilken hjælp de har, og havde behov for. Jytte Lunding

44 De unge og voksne fra Netværksgruppen siger:
Vi ville ønske: At man havde forstået hvilket kaos der altid var og stadig er inde i vores hoveder. Jytte Lunding

45 Når det der blev sagt begyndte at ”flyve” hen over hovedet.
At man havde begrænset informationerne og havde opdaget, når vi ikke formåede at lytte længere Når det der blev sagt begyndte at ”flyve” hen over hovedet. Jytte Lunding

46 At man i skolen havde set når vi mistede tråden i undervisningen, så man kunne have hjulpet os tilbage til emnet. Jytte Lunding

47 At man havde givet os lov til at afreagere når uroen i kroppen blev for meget, for så kunne vi måske have fulgt med igen. Jytte Lunding

48 At de andre børn havde vidst hvorfor vi var anderledes.
At man havde givet os lov til at være anderledes, og alligevel bevare selvværdet. At de andre børn havde vidst hvorfor vi var anderledes. Jytte Lunding

49 At vi have fået hjælp til at acceptere vores vanskeligheder.
At andre havde accepteret os som vi var. Jytte Lunding

50 At vi var blevet respekteret, selv om vi så ofte mislykkedes.
At man havde lagt mærke til, hvor meget vi gjorde for at kompensere, og hvor trætte vi blev. Jytte Lunding

51 At man havde set at vi ikke var uartige børn, men børn med et handikap, der kæmpede for at fungere.
At man også havde været opmærksomme på os der er stille, søde og dagdrømmende, vi havde også enorme vanskeligheder. Jytte Lunding

52 Vi ville gerne have lært:
Hvordan vi kunne få venner og hvordan vi kunne bevare venskaber. Hvordan man kunne skabe positiv kontakt frem for negativ, så vi ikke behøvede at være klassens klovn eller meste udskældte unge. Jytte Lunding

53 At kompensere på en acceptabel og anvendelig måde.
Jytte Lunding

54 Vi ville gerne: At lærerne havde fulgt op på vores medicin.
At der havde været et ”overlap” til SFO’en. Jytte Lunding

55 At lærerne, specielt støttelærerne havde læst om ADHD og de vanskeligheder det medførte.
Jytte Lunding

56 Jeg skal hilse fra Netværksgruppen og sige:
”Tak for jeres interesse for de unge og voksne.” Jytte Lunding