Forbedret indeklima, øget komfort samt ikke mindst en væsentlig reduktion af forbruget af energi og fossile brændstoffer. Det er nogle af de fordele og.

Præsentationer af emnet: "Forbedret indeklima, øget komfort samt ikke mindst en væsentlig reduktion af forbruget af energi og fossile brændstoffer. Det er nogle af de fordele og."— Præsentationens transcript:

1 Forbedret indeklima, øget komfort samt ikke mindst en væsentlig reduktion af forbruget af energi og fossile brændstoffer. Det er nogle af de fordele og muligheder, det giver at forsyne bygninger med intelligente systemer og IoT- løsninger. Udviklingen går meget stærkt for øjeblikket, og installationsbranchen spiller en væsentlig rolle i, at bygningsejerne får det fulde udbytte af den teknologiske udvikling og de nye muligheder

2 Mange begreber og forkortelser CTS
Mange begreber og forkortelser CTS Central Tilstandskontrol og Styring SRO Styring, Regulering og Overvågning IBI Intelligente Bygnings Installationer AI Artificial Intelligence BIM Bygnings Informations Model BAS Bygnings Automatik System

3 Mange af begreberne dækker det samme
Mange af begreberne dækker det samme. Når man taler om intelligente bygninger og energioptimering, er der fire centrale begreber IoT: Internet of Things – sensorer, der kan indsamle og videresende data via nettet CTS: Central Tilstandskontrol og Styring til avanceret bygningsautomation og kontrol Big Data: Store mængder af data AI: Kunstig intelligens – maskinlæring

4 Et intelligent hus har et højt niveau af intelligente installationer og bygningsautomatik. Ved hjælp af data styres husets indeklima, som tilpasser sig brugernes behov – og samtidig bliver energiforbruget reduceret til et minimum. Takket være IoT og intelligente sensorer, som kan tilgå internettet og sætte produkter i stand til at sende og modtage data i skyen, kan det intelligente hus indsamle viden om sol, temperatur, vind og brugeradfærd til at optimere energiforbrug og indeklima.

5 Og udviklingen indenfor Internet of Things går forrygende stærkt med forventet over 20 milliarder enheder på nettet i Det betyder helt nye muligheder for energioptimering

6 IoT gør det muligt sammen med Big data og AI at
Indsamle data ved hjælp af nye eller eksisterende sensorer og målere Transmittere data over Internettet i skyen Lagre, forædle og analysere data enten manuelt eller automatisk Anvende data

7 Alt afhængigt af formålet kan de digitale sensorer fx registrere, om der opholder sig nogen i et rum, hvor mange der har været der i løbet af en dag, og hvilken fugtighed og temperatur der er. Det åbner f.eks. op for muligheder for besparelser i forhold til strøm- og varmeforbrug og giver et enormt potentiale for optimering af bygningers ventilation, opvarmning og rengøring.

8 IoT baserede produkter og internettjenester skal kunne tale sammen, og det hjælper den fri webbasserede service, ifTTT med. Takket være ifTTT (if This Then That) kan man tilslutte et stort antal services og produkter til nettet. "This" er udløseren - fx at det er koldt i rummet - og "that" er handlingen, der giver et resultat i form af temperaturen stiger.

9 Intelligent bygningsautomation og kontrol har direkte indflydelse på bygningens energimæssige ydeevne og energiklasse. Den europæiske norm, EN kobler således brug af automatisering og kontrolsystemer sammen med fire energiklasser fra A: højenergieffektiv rumautomatik og sammenkoblede systemer til D: Ingen rumautomation overhovedet. Så jo mere automation, jo bedre energiklasse.

10 I det intelligente hus kan man konstant følge med i indeklima, energiforbrug og besparelser. Det intelligente CTS system kan sikre driftsovervågning via præsentation af driftsdata og energistyring, opsamling af energidata, datalogning med lograpporter af fx CO2 og temperatur. Det kan bruge vejrudsigter til at finjustere alt fra solafskærmning og lysdæmpere til ventilation og temperatur ud fra en intelligent model baseret på kunstig intelligens. Det kan akkumulere varme og strøm i bygninger, så man placerer energiforbruget på tidspunkter, hvor der er rigelige og billige forsyninger. Til gengæld skruer man ned for forbruget, når priserne og efterspørgslen stiger.

11 På grund af skærpede lovkrav til energiforbrug samt stigende energipriser er efterspørgslen på intelligente installationer forøget betydeligt både i den private og offentlige sektor. Et eksempel på brug i private hjem er ”Frihavns-tårnet” i Københavns Nordhavn. Den tidligere silo er ombygget til en moderne boligejendom med 75 intelligente luksusboliger med intelligent styring af lys, ventilation, varme og smarte boligfunktioner. Boligerne er kendetegnet ved bygningsautomation, som integrerer alle tekniske installationer i lejligheden Indsamling af forbrugsdata Tilgang til internettet (gateway) og smartphone betjening CO2 -niveau og temperatur målt i rum og konstruktion Styring af lys, ventilation og varme

12 Et eksempel fra den offentlige sektor er Bygning OU44 - en 8
Et eksempel fra den offentlige sektor er Bygning OU44 - en m2 undervisningsbygning på Syddansk Universitet, der vurderes til at være en af de meste energieffektive bygninger af sin slags i verden. Bygningen er spækket med målere og sensorer til at følge og styre energiforbrug, belysning, ventilation og opvarmning mv. intelligent og digitalt. Fx blive undervisningslokaler kun opvarmet og ventileret, hvis de er reserveret i universitets bookingsystem. De indhentede data om bl.a. påvirkningen af vejret, solstråling og brugernes adfærd bliver brugt til at udvikle og optimere en online-energimodel for bygningen, så styringen kan blive endnu mere præcis. Der er lagt stor vægt på uddannelse af det tekniske personale og dermed muligheden for at anvende de mange data og styre de automatiserede systemer i praksis. Det har haft stor betydning for at realisere et lavt energiforbrug i praksis. Bygningen er endvidere modelleret digitalt med BIM, ligesom der er taget 3D-fotos af alle rum, som gør det muligt for det tekniske personale hurtigt at se og afhjælpe fejl, så energispild kan undgås. Bygningen fungerer som et ”living lab” for forskning i fremtidens intelligente bygninger og automatiserede, digitale styringssystemer, og data fra bygningen bliver delt med en række projekter på Syddansk Universitet og bruges fx af de studerende i eksamensprojekter.

13 De intelligente løsninger kan også gøre hele byer ”smarte”
De intelligente løsninger kan også gøre hele byer ”smarte”. Takket være IoT kan man binde alle kommunale bygninger sammen i en kommune, og automatisere og optimere driften ved hjælp af Big Data analyse af bygningernes BMS system. Det gør man i Middelfart Kommune ved hjælp af en IoT løsning med indbygget intelligens og diagnosefunktion. løsningen er virker på alle typer af kommunens bygninger, der omfatter nye og gamle ejendomme, skoler, børnehaver, plejehjem og rådhus. Analyserne er baseret på faktiske data om bygningernes anvendelse, drift og forbrug og har til formål at sænke driftsomkostningerne, forlænge udstyrets levetid og øge komforten i kommunens bygninger. Løsningen identificerer ikke kun problemområder, men kommer også med forbedringsforslag. Informationer og anbefalinger fra systemet fører til justeringer og planlagt vedligehold, der giver massive besparelser samt et optimalt indeklima. 

14 Udviklingen inden for intelligente produkter til intelligente huse er også i rivende udviklingen. Et eksempel er Neogrid PreHEAT, som er en cloud baseret løsning, der på intelligent vis indsamler viden om sol, temperatur, vind og brugeradfærd for at optimere energitilførslen til en bygning. Med fokus på boligblokke, parcelhuse samt kontor- og institutionsbyggeri udvider løsningen den eksisterende fjernvarme- eller varmepumpeinstallation med et modul, som sender og modtager data og løbende indstiller sætpunkter. Baseret på en model af bygningens energibehov og en vejrprognose med informationer om sol, temperatur og vind beregner løsningen den dynamiske fremløbstemperatur i blandesløjfen. Ved at inddrage sol, vind og aktuel indetemperatur, sikrer løsningen, at bygningen kun får tilført den energi, som der reelt er behov for.

15 Teknologierne til intelligente bygninger giver flere og flere muligheder for at sammenkøre og indsamle data. Systemerne begynder at genkende mønstre og blive i stand til at forudsige og opfylde behov – før de opstår. Og så kan vi lave bygninger, som responderer på netop de aktuelle brugeres behov. En løbende indsigt i folks adfærdsmønstre koblet med bygningens data kan være værdifulde. Men den form for indsamling af data kan kollidere med GDPR persondataforordningen. Det er derfor vigtigt at data er anonymiserede, og der er styr på sikkerheden.

16 Det datadrevne samspil mellem de enkelte komponenter i den samlede installation er afgørende for funktion, energieffektivitet og energifleksibilitet. Og for at opnå de optimale resultater skal brugere og driftspersonale med i dette samspil.

17 Brugeres adfærd er afgørende for bygningers performance
Brugeres adfærd er afgørende for bygningers performance. De skal have forståelse for teknologiernes muligheder og begrænsninger. Beboere ændrer eksempel vis typisk adfærd alt efter, hvor energieffektiv deres bolig er. De sparer mere på varmen i en dårligt isoleret bolig end i en velisoleret bolig. Når de forventede og beregnede energibesparelser ikke nås, kan det derfor være, fordi beboerne forøger deres komfort fx ved at hæve temperaturen og ved ikke at skrue ned for varmen, når de ikke er hjemme. Løbende uddannelse af det tekniske personale og information til de daglige brugere styrker muligheden for succes ved brug af automatiserede systemer. Det har afgørende betydning for at realisere et lavt energiforbrug i praksis.

18