Christian Baron Center for Biovidenskab og Teknoantropologi

Præsentationer af emnet: "Christian Baron Center for Biovidenskab og Teknoantropologi"— Præsentationens transcript:

1 Om Cases og filosofi: Science fiction som etiske tankeeksperimenter i teknologidebatten
Christian Baron Center for Biovidenskab og Teknoantropologi Aalborg Universitet

2 Oversigt: Nogle banaliteter omkring teknologi:
De uforudsete katastrofers logik Usikkerhed Teknologiudviklingens acceleration Science fiction som etiske tankeeksperimenter: ‘Klassiske’ filosofiske tankeeksperimenter Fortællinger som tankeeksperimenter Hvorfor science fiction? Science fiction som case studier: Platon vs. Aristoteles Ekstreme og afvigende cases Kritiske cases

3 De uforudsete katastrofers logik:

4 Usikkerhed: There are known knowns; there are things we know we know. We also know there are known unknowns; that is to say we know there are some things we do not know. But there are also unknown unknowns – the ones we don't know we don't know. (Donald Rumsfeld, tidligere amerikansk forsvarsminister)

5 Teknologiudviklingens acceleration:

6 Teknologiudviklingens acceleration:
“The future is already here – it's just not very evenly distributed.” (William Gibson, prominent cyberpunk-forfatter og ophav til den såkaldte Neuromancer trilogi)

7 Teknologiudviklingens acceleration:
“We live in an age of worry-some futurism. The prime mover in contemporary debates on technology is not the Actualized Present of Today, but the potentialities of the Might-Be of Tomorrow. An adequate response to this development involves not only knowledge of the current state of affairs. It also involves the use of imagination as a necessary mean for creating or dealing with the future.” (Baron, work in progress)

8 Teknologiudviklingens acceleration:

9 ‘Klassiske filosofiske tankeeksperimenter:
Chinese Room Twin Earth

10 Nogle pointer om klassiske filosofiske tankeeksperimenter:
Klassiske tankeeksperimenter (forstået som filosofiske argumenter) er ofte indholdsmæssigt underbestemte i den forstand at de typisk kun tilbyder et minimum af baggrundsantagelser, mens resten efterlades til læserens fantasi. Dette er en forbandelse for enhver, der forsøger at vurdere troværdigheden af et givent tankeeksperiment.

11 Fortællinger som tankeeksperimenter:
Klassiske tankeeksperimenter (forstået som filosofiske argumenter) er ofte indholdsmæssigt underbestemte i den forstand at de typisk kun tilbyder et minimum af baggrundsantagelser, mens resten efterlades til læserens fantasi. Derimod er fortællinger ofte detaljemæssigt rigere, hvilket gør det muligt at diskutere deres implikationer mere specifikt.

12 Fiktion som tankeeksperimenter?
Alle tankeeksperimenter er i en eller anden forstand fiktioner Troværdig fiktion skal være internt konsistent såvel som kohærent (stærkere krav end for rene argumente?) Fordrer en diskussion af troværdigheden af præmisserne for det scenario, der skitseres – men det gør alle tankeeksperimenter. Ikke oplagt at fiktion skulle være dårligere egnede end klassiske tankeeksperimenter – synes i det mindste at være et forsøg værd.

13 Hvorfor science fiction?
En fiktionsgenre indenfor literatur og film (med undergenrer som cyberpunk, space opera, alternate history, afrofuturisme osv.). Grundlagt på (en eller anden version) af det moderne natruvidenskabelige verdensbillede. Novum (Darko Suvin): en ny teknologi, videnskab, opdagelse osv., som driver historien frem.

14 Novum

15 Novum Tilstedeværelsen af et novum som et definerende træk ved science fiction gør genren eminent egnet til at behandle de mulige konsekvenser af ny teknologi.

16 Novum Hvad nu hvis? Konsekvenser af tankeeksperimenter i narrativ form.

17 Verfremdung: Begrebet stammer fra Berthold Brecht.
Kan oversættes til ‘mærkværdiggørelse’. Kan bruges til at stille spørgsmål ved uerkendte dogmer og intuitioner. Eksempel: BabaKiueria

18 Science fiction som casestudier: Platon vs: Aristoteles
For Platon var matematikken den højeste form for erkendelse og det tættese man kom på ‘ren’ viden – erfaringsbaseret viden var højst et skin af denne erkendelse. For Aristoteles var det derimod afgørende at menneskelivet tog sit udgangspunkt i partikulære omstændigheder – kun derved kunne den sige noget om de væsentligste aspekter ved at være menneske.

19 Science fiction som casestudier
Ekstreme og afvigende cases: Kritiske cases: Gør det muligt at opnå information om tilfælde, der kan være særlig problemfyldte eller vellykkede (eks. Orwells 1984; Gibson’s cyberpunk-trilogi; ‘glidebanehistorier’, dystopier og utopier) Kan opnå information om generelle forhold ved at undersøge tilfælde der enten befinder sig i grænselandet af en tese udbredelsesområde eller i hjertet af samme. (eks: H G. Wells fremskridtskritik i Tidsmaskinen)

20 Ekstreme og afvigende cases:

21 Kritiske cases:

22 Hvad kan science fiction?
Det kan gøre det velkendte mærkværdigt og det mærkværdige velkendt (verfremdung). Det kan løbe konsekvenserne af tankeeksperimenter igennem i fiktionens verden. Det kan tjene som inspiration for teknologisk innovation. Det kan bruges til at diskutere konsekvenserne af teknologisk innovation. Det kan bruges til at diskutere præmisserne for den måde, vi lever vores liv på. Det kan (på en god dag) gøre os klogere på, hvad det vil sige at være menneske.

23 Yderligere Læsning: Baron,C., Havlorsen, P. N. & Cornea, C. (eds) (in press) Science Fiction, Ethics and the Human Condition. Springer, Berlin. Baron, C. ‘Science fiction som tankeeksmenter’ Bidrag til etisk råds udtalelse om deep brain stimulation.

24