Store nedskæringer på gymnasieområdet

Præsentationer af emnet: "Store nedskæringer på gymnasieområdet"— Præsentationens transcript:

1 Store nedskæringer på gymnasieområdet
Konsekvenser af Finanslovsforslag 2016 Budgetaftale til finansiering af EUD-reform Dette er en ppt til brug for TR på møde den 22. oktober 2015 Denne ppt er beregnet for TR ved private udbydere af gymnasial uddannelse. GL har udarbejdet en særskilt ppt, gældende for offentlige stx/hf, VUC og for det erhvervsgymnasiale område. Alle filer kan downloades fra gl.org. Er der på din skole en blanding af uddannelser på tværs af opdelingen af filer, må du sammensætte den fil, der dækker dit/skolens behov. Har du problemer med at gennemskue, hvordan en sådan fil skal sammenstykkes, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. Med denne ppt har du mulighed for at gennemgå konsekvenserne af finanslovsforslag 2016 (hvis finansloven bliver vedtaget i den foreslåede form) samt konsekvenserne af den budgetaftale, som Folketinget (undtagen Enhedslisten og Alternativet) har indgået. Disse slides er beregnet på private skoler

2 Finanslovsforslaget 2% hvert år  ¼ mia. kr. i 2016 for gymnasieuddannelserne. Stiger med 2 pct. pr. år frem til Samlet > 2,5 mia. kr. For en privat stx-elev, der starter i 2016, reduceres taxametret med kr. i det treårige forløb  kr. mindre pr. klasse. For hf-privat: kr. mindre for et hold i toårigt forløb For studenterkursus-privat: kr. mindre for et hold i toårigt forløb Dette er et finanslovsforslag – og er altså ikke endeligt besluttet. Det er kun 2016 der besluttes endeligt i år. 2016 Stx kr./elev 2 HF kr./kursist Studenterkurser kr./elev Regeringen har fremsat sit finanslovsforslag, som betyder, at uddannelsesområdet skal bidrage til et omprioriteringsbidrag på 2% i Et finanslovsforslag har altid de kommende 3 år med som overslagsår, og det har forslaget for 2016 også. I overslagsårene 2017, 2018 og 2019 er der ligesom i 2016 påregnet 2% til omprioriteringsbidrag. Når partierne i den kommende tid forhandler finansloven, er det 2016, der forhandles, og bidragene for vil normalt ikke blive forhandlet.

3 Budgetforliget – besluttet af Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet
Mens finanslovsforslaget endnu kun er et forslag, blev alle partier i Folketinget, på nær Enhedslisten og Alternativet, fredag den 2. oktober 2015 enige om, hvordan man ville finansiere den underfinansierede erhvervsuddannelsesreform (EUD-reformen), som man havde vedtaget sidste år, men som man ikke havde fundet midler til. Fordi de private udbydere af gymnasial uddannelse kun finansieres med en andel af de offentlige tilskud rammer nedskæringerne ikke 100 pct., men med godt 86 pct. I alt har man besluttet at finde 440 mio. kr. i 2017, hvoraf 240 mio. kr. skal komme fra det almengymnasiale område.

4 Konsekvenser af finanslovsforslag og budgetforlig pr. årselev
Note: I 2017 er både den varslede besparelse i finanslovsforslaget på 2 pct. og den såkaldte budgetregulering indregnet. Evt. ændringer af grundtilskuddet er ikke medtaget. Ligeledes er der ikke taget højde for ændringer i bygningstaxameter, da der ikke er offentliggjort data, som GL kan foretage beregninger på. Figuren skal læses således: Det blå felt øverst ’2016’ viser, at der i 2016 vil blive skåret kr. på stx-elevtaxameteret, kr. på hf-taxameteret og kr. på studenterkursustaxametret, hvis finanslovsforslaqet vedtages, som det er fremlagt. I 2017 vil budgetforliget og finanslovsforslaget betyde en yderligere nedskæring (lilla felt ’2017’) på kr. på stx og kr. på hf samt kr. på studenterkurser. Lysegrønt og blåt felt viser finanslovsforslagets nedskæring i g Det rødlige felt viser, hvad den fremtidige takst vil være på henholdsvis stx ( kr. mod i dag kr.) og hf ( kr. mod i dag kr. i 2016-niveau). Studenterkursustaksten falder fra kr. i dag til kr.

5 Konsekvenser af finanslovsforslag og budgetAFTALE
Akkumuleret besparelse pr. klasse over det samlede forløb I alt forløb pr. årselev I alt pr. klasse over det samlede 2 el. 3 årige forløb Stx-priv kr. kr. Hf-priv kr. kr. Stuk-priv kr. kr. Hvis finansloven vedtages for alle fire år jf. det fremlagte forslag sammen med gennemførelsen af budgetaftalen, så vil det betyde, at man for elever/kursister, der i 2016 begynder på stx-priv vil have kr. mindre pr. klasse i det treårige forløb. Endvidere vil evt. ændringer i bygningstaxameteret påvirke. For det toårige hf-forløb vil nedskæringerne betyder kr. mindre pr. hold over de to år. (ved begyndelse i 2016 og afslutning i 2018) For stuk-priv vil nedskæringen betyde, at der er kr. mindre pr. hold for det toårige stuk-forløb.

6 Er der penge på skolerne?
Figuren viser, hvordan skolernes samlede økonomi så ud i Ca. en fjerdedel af skolerne havde underskud (Heraf var en del af skolerne nye skoler). Ca. en fjerdedel har et mindre overskud, og halvdelen har en pæn overskudsgrad.

7 Sådan ser det ud hos os ESTIMERET: NEDSKÆRINGER FOR VORES SKOLE
Regnskabstal 2014 2016 EUD2017 2017 2018 2019 Samlet Estimeret i mio. kr. REGNSKAB 2014 FOR VORES SKOLE Mio. kr. Pct. af indtægter Resultat Likviditet Her er du nødt til selv at sætte de relevante informationer ind. Du finder tilsvarende tabeller i den mail, du som TR har modtaget fra sekretariatet, så du kan bare skrive eller kopiere de relevante tal ind. REGNSKAB 2014 Gymnasial løn pr. årselev PDriftsindtægter til gym. pr årselev Resultat

8 Kampen mod nedskæringer
GL siden ultimo august: Annonce Debatindlæg: GL alene og sammen med lederforeninger, elevorganisationer, øvrige lærerorganisationer mv. Møder med de politiske ordførere og ministeren Twitter og facebook Hvad gør GL nu: Møder i elevernes frokostpause 22. oktober – forhåbentligt lokale initiativer Uddannelsesalliancen: Demonstrationer 29. okt. i København og Århus Fælles aktiviteter med lærerorganisationerne i DUS Fælles debatindlæg med DG, VUC-lederne, DGS, bestyrelsesforeningen og GL Fortsat politisk påvirkning Sekretariatet tilbyder sparring til skolerne, TR, medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne mv. Dette er en oversigt over, at GL kæmper centralt mod nedskæringerne og samtidig opfordrer til, at I synliggør, hvilke konsekvenser nedskæringerne vil få for kvaliteten af elevernes uddannelse, hvis (nogle af) nedskæringerne ikke tages af bordet.

9 Hvad nu her hos os? Skal vi nedsætte en gruppe, der skal finde ud af, hvordan vi håndterer nedskæringerne her på skolen? Skal vi henvende os til lokalpressen og fortælle om, hvad nedskæringerne får af konsekvenser hos os? Skal vi sende et åbent brev til Folketingets uddannelsesudvalg eller ministeren? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? I opfordres til at handle lokalt. Hvis I skriver til lokalpressen, lokale (folketings)politikere eller laver åbne breve til ministeren eller folketinget uddannelsesordførere, må I meget gerne sende det ind, så vil vi samle det på gl.org. Tidligere erfaringer viser, at hvis 100 skoler agerer, gør det indtryk på Christiansborg.