Oplæg om risikostyring og risikovillighed Kommunemøder, okt. 2018

Præsentationer af emnet: "Oplæg om risikostyring og risikovillighed Kommunemøder, okt. 2018"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg om risikostyring og risikovillighed Kommunemøder, okt. 2018
Tsunami i fredags: Viser at der kernebeskyttelsen er varsling, men for den ene by virkede varsling ikke, konsekvenserne er højt (ca omkommende)

2 Rammen for i dag Genopbygning - Tænk på forebyggelse Respons
1. Strukturelt 2. Ikke-strukturelt Koordinering Forebyggelse er kernen af formiddagen Beredsskabsstyrelsen: Parathed/beredskab og lidt respons Respons Parathed/beredskab De 4 elementer er ikke adskilte og alle elementer skal indtænkes i både forebyggelse, beredskab, respons og genopbygning

3 Forebyggelse - Strukturelle tiltag
Strukturelle tiltag kan defineres som konstruktioner der etableres i form af eksempelvis bølgebrydere, diger, høfder

4 Forebyggelse - Ikke-strukturelle tiltag
Strukturelle løsning er imidlertid ikke altid den mest fordelagtige eller mest omkostningseffektive i forhold til de værdier og sårbarheder de beskytter. Ikke strukturelle løsninger er mere uhåndgribelige men medvirker i høj grad til en forøget resiliens Planlægning Koordinering Bevidsthedsforøgelse Risikokortlægning Planlægning, koordinering, varsling, bevidsthedsforøgelse, lovgivning, beredskab, risikokortlægning, rådgivning, økonomi, uddannelse, menneskelig kapacitet, samfundsstrukturer osv. beskrives som ikke-strukturelle og vil kunne bidrage til at nedsætte risikoen væsentlig for både samfundet og miljøet. Lovgivining - at skabe de optimale rammer for at løse udfordringerne Økonomi – sikre at tiltag kan gennemføres Lovgivning Økonomi

5 Fordele ved ikke-strukturelle tiltag
Internationale cost-benefit analyser beredskab og varslingssystemer kan have 10 gange højere benefit/cost ratio dvs. 10 gange billigere at beskytte ved hjælp af et velfungerende beredskab Koordinering og samarbejde mellem beredskaber og den nødvendige økonomi og kapacitet skal være til stede! Implementering af ikke-strukturelle tiltag er i tråd med den udvikling der foregår internationalt og i overensstemmelse med en række aftaler som Danmark har underskrevet. Internationale cost-benefit analyser af ikke strukturelle tiltag, i forhold til strukturelle tiltag, viser endvidere, at beredskab og varslingssystemer ofte har en 10 gange højere benefit/cost ratio end fysisk beskyttelse. Dvs. det kan være 10 gange billigere at beskytte ved hjælp at et velfungerende beredskab (ADH, 2016). Det kræver dog en meget stærk grad af koordinering Implementering af ikke-strukturelle tiltag er både i tråd med den udvikling der foregår internationalt og i overensstemmelse med en række aftaler som Danmark har underskrevet og deltager i som; the Sendai Framework for Disaster Risk Reduction (SFDRR), Paris Aftalen og the Sustainably Development Goals (SDG´s). Paris Aftalen Sustainably Development Goals Sendai Framework for Disaster Risk Reduction

6 Fordele ved ikke-strukturelle tiltag
Integrering af flere typer tiltag sænker risikoen yderligere Eksempel. Hvis vi kun har et dige og det bryder vil det være optimalt at have en beredskabsplan. Relater til problemerne i Holland Risikoen nedbringes yderligere ved flere tiltag, strukturelt og ikke-strukturelt

7 Eksempel: Bevidsthed Vi kan lave alle de strategier, planer og standarder vi vil, men hvis vi ikke kan øge bevidstheden får de ingen indflydelse! Proces for bevidsthedsdannelse ”Top-down”: sammenhængende og koordineret strategisk struktur ”Bottom-up”: øger engagementet blandt borgere/interessenter, skaber lokalt forståelse for samspilet med f.eks. byudvikling, naturgenopretning osv. ANDRE BEVIDSTHEDS FORØGENDE TILTAG Posters, Brochure and leaflet drops Newspaper and magazine articles, Home visits, Television and radio (including ‘soap opera’ storylines), Art and photography exhibitions, School art competitions and events, Signage of past flood levels using flood poles, Examples of appropriate building design, Flood wardens, Demonstrations, Training, Disaster day campaigns, Adverts, Merchandising, Engagement in flood risk planning, Songs and drama including street theatre, Promotion by celebrities, Mock exercises and preparedness activities, Flood ‘fairs’ (where, for example, property-level resilience measures can be demonstrated by suppliers).

8 Risikostyringsstrategier
Implementering kan sikre at de mest optimale kystbeskyttelsesmetoder kan implementeres hvor de har størst virkning! Rammesætning for udvikling Bør basere på en vision om hvordan et område skal udvikle sig Bør benytte en både ”top-down” og ”bottom-up” fremgangsmåder under udviklingsprocessen Bør indeholde en bred vifte af tiltag indenfor beskyttelse, planlægning, koordinering, beredskab, bevidsthedsforøgelse osv Bør inkludere de mange usikkerheder der er i kystzonen over tid, både klimamæssige og socioøkonomiske Implementering af en risikostyringsstrategi kan sikre at de mest optimale kystbeskyttelsesmetoder kan implementeres hvor de har størst virkning Der er ingen generel metode for hvordan man bedst udvikler strategier der reducere risikoen for erosion og oversvømmelse. Der er imidlertid nogle faktorer der er vigtige at inddrage for at en kystbeskyttelsesstrategi skal blive en succes. Det er vigtig at basere den valgte strategi på en delt vision om hvordan man ønsker at området skal udvikle sig og som integrerer risikoen med økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed. Ved at forankre strategierne og visionen for udvikling kan der skabes et link til forskellige sektorer og her med bedre investeringsmuligheder.

9 Strategi - Eksempel på integrering af forebyggelse
Spørge ind til kortet, med PK i bagtanker. Er detaljeringsgraden for højt?