Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler

Præsentationer af emnet: "Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler"— Præsentationens transcript:

1 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Velkommen til Kursus om de nye arbejdstidsregler på efterskoler 7. og 9. April 2014

2 Program Velkomst Tema 1: Kvalitetsløft på efterskolerne
Tema 2: Det nye ledelsesrum Tema 3: Arbejdstidsregler på efterskolerne Kaffepause Tema 3 (fortsat) Tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde Afrunding og afslutning

3 Kvalitetsløft på efterskolerne
Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler Kvalitetsløft på efterskolerne v/ afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet Titeldias Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

4 Behov for kvalitetsløft
Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler Behov for kvalitetsløft Bred politisk enighed om generelt behov for kvalitetsløft af danske uddannelser Også på efterskolerne Respekt for skolernes forskellighed og værdigrundlag Folkeskolereformens afsmittende krav pga. stå mål med – selv om mindre end på grundskolerne Adgangskrav Titeldias Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

5 Stærkt udgangspunkt og nyt ledelsesrum
Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler Stærkt udgangspunkt og nyt ledelsesrum Søgningen til en del efterskoler stigende, selv om nogle skoler lukker Ambitiøse og engagerede forældre Professionelle og dygtige lærere Store frihedsgrader – folkeskolereformen smitter af, men styrer langt fra OK13 – ny frihed og nyt ledelsesrum. Brug det! Titeldias Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

6 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Tema 2: Det nye ledelsesrum Specialkonsulent Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen 7. april 2014

7 Nye arbejdstidsregler er et middel til kvalitetsløft
Personlig motivation Kvalitetsløft gen-nem udnyttelse af ledelsesmæssigt råderum Nye arbejdstids-regler Ledelsesmæssigt råderum Rammer og værktøjer

8 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Paradigmeskifte Årsnorm 37 timer/uge Fra Detaljeret styring Regler Ressourcer bundet i overenskomsten Akkorder Skemabestemt bemanding Forhandlet retfærdighed Til Overordnet ramme God personalepolitik Fuld ledelsesret Dialog om opgaven og prioritering (tidsregistrering?) Behovsbestemt bemanding Oplevet retfærdighed

9 Hvad kræver det af lederne?
Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler Hvad kræver det af lederne? Fra Til Aftaler med TR Dialog med lærerne (TR og SU) Fordele kasser af tid Fordele opgaver Lede ”privatpraktiserende” Lede med udgangspunkt i arbejdspladsen Alle skal vise, at de er i stand til at lede Man skal kunne se en forskel i det nye skoleår Respektere frihed til at definere egen faglig-pædagogisk tilgang Fokus på sparring og samarbejde om opgaverne Nye undervisningsformer på trods af arbejdstidsregler Nye undervisningsformer understøttet af arbejdstidsregler Konkurrence på akkorder Konkurrence på god arbejdsplads

10 God arbejdsgiveradfærd
”At statslige ledere kender deres ledelsesrum og i tillidsfuld dialog med medarbejderne anvender det effektivt til at varetage kerneopgaver og opnå strategiske mål”

11

12 Ledelsesret Hvad er ledelsesret?
Ledelsesretten gælder på områder, hvor der ikke er fastsat regler og aftaler Ledelsesretten udøves i dialog med medarbejderne Hvordan bruger I ledelsesretten? Fortolkningsfortrin og håndtering af uenigheder lokalt Hvad gør I, når de centrale parter er uenige?

13 Ophør af lokalaftaler Alle lokale aftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid bortfalder med virkning fra 1. august 2014. Som altovervejende hovedregel fortsætter andre lokale aftaler uændret. Kan der indgås lokalaftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid frem til 1. august 2014? Kan der indgås lokalaftaler vedrørende anvendelsen af lærernes arbejdstid efter 1. august 2014?

14 Lovbemærkninger ”Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper, vil gælde på undervisningsområdet som på alle andre områder. Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan aftales lokalt. På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget.”

15 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Hvor reguleres den ansattes arbejdsforhold? Ledelsesret: Fordeling af opgaver/ressourcer Institutionens forhold Personalebehov Lovgivning: Ferielov Arbejdsmiljølov Funktionærlov Barsel mv. Aftaleret: Overenskomster, aftaler om løn mv. 15

16 Tilstedeværelse og lokalaftaler
Skal der indgås en lokal aftale, for at en lærer skal kunne arbejde hjemme? Kan ledelsen pålægge en lærer at arbejde hjemme? Kan ledelsen imødekomme en lærers ønske om hjemmearbejde?

17 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Tema 3: De nye arbejdstidsregler på efterskolerne Chefkonsulent Carsten Carlsen, Moderniseringsstyrelsen

18 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskolerne
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

19 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på de frie grundskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

20 1. Overblik Arbejdstid på efterskolerne
Protokollat om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (§ 13): De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten Årsnorm Opgaveoversigt Væsentlige ændringer

21 1. Overblik Tjenestemændenes arbejdstidsaftale
Gælder fremadrettet for hovedparten af ikke-akademiske medarbejdere på de statslige overenskomster. To regelsæt Dag- arbejdere Døgn- Fælles regler

22 1. Overblik Dagarbejder eller døgnarbejder
Der er ingen facitliste! Hensyn: Den særlige belastning ved aften-/natarbejde -> - afspadsering i stedet for kontant tillæg (= døgnreglerne) Faktorer, der indgår i vurderingen: - Regelmæssighed, omfang, hyppighed, belastningsgrad Det ene regelsæt er ikke ”bedre” end det andet! Vejledende eksempler i cirkulærebemærkningerne Enten/eller for den enkelte ansatte Arbejdsgiveren bestemmer i gråzonen!

23 1. Overblik Fællesregler og særregler
Fællesregler (for dagarbejdere og døgnarbejdere) Arbejdstidens længde (norm og normperiode) Arbejdstidens opgørelse Overarbejde Arbejdstidens tilrettelæggelse (arbejdsmiljø) Særregler (for hhv. dagarbejdere og døgnarbejdere) Fridage Ulempegodtgørelse

24 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

25 2. Arbejdstidens længde Den normale arbejdstid
Placering af normperioden – skoleår/kalenderår/andet Gennemsnitlig 37 timer om ugen (fuld tid) Beregnet for et år (årsnorm) Antallet af kalenderdage Minus fridage (2 pr. uge) og søgnehelligdage Gange 7,4 timer

26 2. Arbejdstidens længde Eksempel 1 - Arbejdstid i skoleåret 2014/15
Der tages udgangspunkt i, at læreren i hele skoleåret er planlagt med 7,4 timer hver dag i en 5 dages uge, hvor lørdag/søndag er fridage Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Kalenderdage eksklusiv lørdag/søndage 21 22 23 20 23 22 20 22 22 21 22 23 261 dage 1931,40 timer Søgnehelligdage 9 dage 66,60 timer 2 1 3 3 1864,80 timer (7,40 timer pr. dag)

27 3. Arbejdstidens længde Eksempel – Ugentlig arbejdstid
Overenskomstens udgangspunkt Lærerens arbejdsdage Timer der skal præsteres 0-dage Faktisk arbejdstid 1 37 timer/uge i gennemsnit 7,4 timer dagligt 222 dage 1642,8 timer Peter Hansen 25 dages ferie og 5 særlige feriedage 37 timer ugentligt ekskl. frokost 2 37 timer/uge i gennemsnit 8,2 timer dagligt 22 dage (efterår, jul, vinter og påske) 200 dage 1642,8 timer Dorte Jensen 25 dages ferie og 5 særlige feriedage 41 timer ugentligt ekskl. frokost Note: I eksemplet er der taget udgangspunkt i et skoleår med 261 kalenderdage ekskl. lørdag/søndage, 9 søgnehelligdage samt ferie og særlige feriedage. Antallet af timer, der skal præsteres, er baseret på (261x7,4)-(9x7,4)-((25+5)x7,4)

28 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

29 3. Arbejdstidens opgørelse Den præsterede arbejdstid
Hvad tæller med i arbejdstidsopgørelsen? De præsterede timer Pauser – under ½ time og til rådighed Fraværsdage med løn Rejsetid – dog maks. 13 timer Tilkald – min. 3 timer Rådighedstjeneste – 3/4 på arbejdsstedet ellers 1/3

30 Hvad tæller som arbejdstid på lejrskoler? Det afgørende er:
3. Arbejdstidens opgørelse Arbejdstid på lejrskoler mv. Hvad tæller som arbejdstid på lejrskoler? Det afgørende er: Hvornår er læreren på arbejde? Hvornår står læreren til rådighed? Hvornår har læreren fri? Tidsforbruget for lejrskolen skal – som alle andre arbejdsopgaver – fastlægges af ledelsen

31 Tid med faglige aktiviteter på destinationen medregnes i arbejdstiden
3. Arbejdstidens opgørelse Arbejdstid på lejrskoler mv. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler mv. medregnes i arbejdstiden med de timer, som rejsen tager, dog max timer Tid med faglige aktiviteter på destinationen medregnes i arbejdstiden Tid uden faglige aktiviteter på destinationen medregnes kun i arbejdstiden, hvis ledelsen konkret vurderer, at en eller flere lærere skal være til rådighed for eleverne

32 3. Arbejdstidens opgørelse Eksempel – Årsopgørelse for skoleåret 2014/15
Når skoleåret er omme, skal den enkelte lærers præsterede arbejdstid opgøres Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Registrerede arbejdstimer Feriedage og særlige feriedage Andre dage med ret til fravær med løn 139 150 141 149 136 146 134 137 131 170 152 1585 timer 3 2 23 1 30 dage 222 timer 10 dage 74 timer 1881 timer (7,40 timer pr. dag)

33 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

34 4. Overarbejde Overarbejde (når året er gået)
Beordret eller nødvendigt for en forsvarlig varetagelse af tjenesten 50 pct. tillæg som enten afspadsering eller timeløn (arbejdsgiver afgør) Afspadsering sker i den efterfølgende normperiode. Arbejdsgiver fastsætter afviklingstidspunkt – varsel 80 timer Sker afspadsering ikke, har medarbejderen ret til konvertering til omsorgstimer eller udbetaling Arbejdsgiver kan – også inden for den efterfølgende normperiode – konvertere afspadsering til betaling

35 4. Overarbejde Eksempel – Årsopgørelse for skoleåret 2014/15
Når skoleåret er omme, skal den enkelte lærers præsterede arbejdstid opgøres Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Registrerede arbejdstimer Feriedage og særlige feriedage Andre dage med ret til fravær med løn 139 150 141 149 136 146 134 137 131 170 152 1585 timer 3 2 23 1 30 dage 222 timer 10 dage 74 timer Norm: 1864,8 timer Registeret: 1881 timer Overarbejde: 16,2 timer Udbetaling/afspad: 24,3 timer 1881 – 1864,8 x 1,5

36 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dag- og døgnarbejdere) 6. Undervisningstillægget

37 5. Særregler (dagarbejdere) Ulempegodtgørelse
Aften, nat, weekend, søgnehelligdage: Tillæg pr. time på 25 pct. af nettotimeløn I weekender og på søgnehelligdage (dvs. mistede fridage) gives derudover overtidshonorering – timerne afregnes særskilt og indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse Delt tjeneste: der ydes tillæg pr. time ud over 11 timer + tillæg pr. dag for evt. 3-delt tjeneste NB: Kostskoletillæg

38 5. Særregler (dagarbejdere) Ulempegodtgørelse (oversigt)
Kl. Mandag – Fredag Lørdag – Søndag 00.00 – % +25% + 50% 06.00 – % + 50% 17.00 – % +25% + 50% NB: Kostskoletillæg

39 5. Overblik Særregler – ”døgnarbejdere” (kap. 4)
Fridage – antal, længde, placering og inddragelse Frihedsopsparing for aften- og natarbejde Natpengeaftalen NB: Kostskoletillægget

40 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage
26 fridage pr. kvartal + søgnehelligdage Så vidt muligt to sammenhængende dage pr. uge En fridag = 40 timer (36, hvis helt kalenderdøgn) To fridage i træk = 64 timer (56, hvis to hele kalenderdøgn) Højst 10 dage mellem fridagene Ret til at holde fri mindst 30 søn- eller helligdage pr. år Arbejde på en fridag: Betaling/frihed for timerne + 50 pct. – dog mindst for 6 timer Timerne afregnes særskilt – indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen

41 5. Særregler (døgnarbejdere) Placering af fridage (illustration)

42 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage (illustration)

43 5. Særregler (døgnarbejdere) Eksempel - Ulempegodtgørelse
Arbejdstid* Tid Arbejdstidsopgørelsen Afspadserings- (pr. dag) (akk.) regnskab M: – timer timer T: – timer timer O: – timer timer T: – timer timer F: – timer timer S*: – timer timer** 38.00 timer timer * Søndag var en fastlagt fridag som undtagelsesvis blev inddraget ** Tillæg efter §16 aftalt konverteret til afspadsering

44 5. Særregler (døgnarbejdere) Fridage - spørgsmål
Hvornår skal fridagene varsles? Kan antallet af fridage lokalt aftales nedsat? Kan en nul-dag erstatte en fridag? Hvordan regnes kvartalet? Kan den enkelte lærer individuelt give afkald på beskyttelsen i forhold til antallet af fridage pr. kvartal? Hvad nu hvis lærerne bytter vagter indbyrdes uden ledelsens indblanding?

45 5. Særregler (døgnarbejdere) Ulempegodtgørelse – frihed
Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler 5. Særregler (døgnarbejdere) Ulempegodtgørelse – frihed Frihedsoptjening (hvis ikke kostskoletillæg) 3 timer for hver 37 timer mellem kl. 17 og kl. 6 Hvis mere end 4 timer ligger mellem kl. 15 og kl. 7, optjenes i hele dette tidsrum Opgørelsesperiode aftales lokalt – dog mindst én gang om året Afspadseringsfrist: 6 mdr. Herefter kontant betaling eller konvertering til omsorgsdage

46 5. Særregler (døgnarbejdere) Ulempegodtgørelse - betaling
Natpengeaftalen (hvis ikke kostskoletillæg) Natpenge – fra kl. 17 til kl. 06 Tillæg for weekender og helligdage Tillæg for delt tjeneste Tillæg for 3-delt tjeneste Alle tillæg kan kombineres Aftalen kan fraviges/suppleres ved lokalaftale

47 Tidsregistrering Der kan etableres et system til registrering af arbejdstid. Fordele: Understøtter dialog mellem leder og lærer om opgaver og prioritering Et redskab til at opgøre lærerens arbejdstid korrekt (herunder regnskab med ulempegodtgørelser) Læreren kan få overblik over egen arbejdstid

48 Udfasning af den særlige 60 årsregel
Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, er omfattet af 60 årsreglen, som vi kender den i dag Som kompensation for bortfald af 60 årsreglen ydes et tillæg på kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) til alle lærere omfattet af overenskomsten Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret

49 Dagsorden for tema 3: Arbejdstidsregler på efterskoler
1. Overblik over reglerne 2. Arbejdstidens længde 3. Arbejdstidens opgørelse 4. Overarbejde 5. Særregler (dagarbejdere) 6. Undervisningstillægget

50 Undervisningstillæg Funktionstillæg til lærerne ved efterskoler mv.
(bilag 1, pkt. 7) 640 – 699,9 timer 98,30 kr. 700 – 749,9 timer 131,07 kr. 750 timer ,83 kr. 50

51 Kursus om nye arbejdstidsregler på efterskoler
Tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde Chefkonsulent Carsten Carlsen, Moderniseringsstyrelsen 7. april 2014

52 Dagsorden for tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde

53 Dagsorden for tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde

54 Værnsregler Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet
Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt. Dette skal ske i dialog med læreren. Hvis der er behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af arbejdsopgaver drøftes dette med læreren

55 Opgaveoversigt Overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i den pågældende periode Behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest mellem ledelse og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

56 Opgaveoversigt – eksempler
Enkelt lærer Team Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning Del af tilsyn med faglokaler Del af klasselæreropgaven på 5. klassetrin Møder i udviklingsråd Tilsyn efter vagtplan Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning Del af tilsyn med faglokaler Del af arbejde som fagudvalgsformand Pædagogiske vejlederopgaver Lejrskole Del af klasselæreropgaven på 5. klassetrin Afgangsprøver Tilsyn efter vagtplan

57 Dagsorden for tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde

58 Arbejdstidens tilrettelæggelse (generelt)
Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn: 11 timer (sammenhængende) Et ugentligt fridøgn Tjenestemændenes arbejdstidsregler (§ 12): Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 t én gang pr. uge Efter lokalaftale dog 2 gange pr. uge – men ikke 2 dage i træk Højst 10 arbejdsdage mellem 2 fridage (særlige regler om fridage – antal, længde og placering – for ”døgnarbejdere”)

59 Fravigelser for regler om hviletid og fridøgn
Bekendtgørelse Tjenestemændenes Organisationsaftalen om hvileperioder arbejdstidsaftale Efterskoler (bilag 10) og fridøgn Hvile- 11 timer (sammen- Uden aftale: periode hængende) 8 timer én gang pr. uge (undtagelsesvis) Lokal aftale: 8 timer 2 gange pr. uge, dog ikke 2 døgn i træk Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode Fridøgn Et ugentligt fridøgn Lejrskoler: Ses bort fra kravet om daglig hviletid. Lokal aftale: 8 timer 40 gange om året, dog ikke 2 dage i træk, med mindre det er i en weekend og læreren er indforstået med det. Nattjeneste mellem 23 – 7 anses for hviletid, hvad enten læreren opholde sig på skolen eller i hjemmet Lejrskoler: Op til 12 døgn mellem to fridøgn (kompenserende hvileperioder og fridøgn)

60 Fysisk arbejdsmiljø Pladsforhold og indretning
- indrettet hensigtsmæssigt - størrelse - arbejdsbord og arbejdsstol Se AT-vejledning A.15 om arbejdsstedets indretning 2. Skærmarbejde Krav til arbejdets tilrettelæggelse, undersøgelser mv. Krav til arbejdspladsen (skærm, arbejdslampe, tastatur og pegeudstyr) Se AT-vejledning D.2.3. om skærmarbejde 3. Lys, akustik og indeklima Se AT-vejledninger (A.1.5., A.1.16 og A.1.12.)

61 Dagsorden for tema 4: Værnsregler, arbejdsmiljø og samarbejde

62 Samarbejdsudvalg Et velfungerende og løsningsorienteret lokalt samarbejde. Afgørende for at opnå en god arbejdsplads. Dialogforum, hvor beslutninger og nye idéer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere Samarbejde om arbejds- og personaleforhold, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Forhold der er reguleret af kollektive overenskomster og aftaler, herunder løn- og ansættelsesvilkår, henhører ikke under SU. Cirkulære af 27. august 2013, cir. nr , j.nr

63 SPØRGSMÅL

64 Afslutning: Den nye ledelsesopgave
En vellykket implementering kræver, at I tager opgaven på jer som ledere Vær klar på, hvor din skole skal hen Fokus på kvalitet i undervisningen - alle elever skal blive så dygtige, som de kan Brug det nye ledelsesrum til at opnå skolens strategiske mål Paradigmeskiftet fordrer dialog og samarbejde med lærerne God arbejdslyst!