Offentligt ansattes ytringsfrihed – nogle problemstillinger v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Dansk Forening for Arbejdsret 23. oktober 2018.

Præsentationer af emnet: "Offentligt ansattes ytringsfrihed – nogle problemstillinger v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Dansk Forening for Arbejdsret 23. oktober 2018."— Præsentationens transcript:

1 Offentligt ansattes ytringsfrihed – nogle problemstillinger v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Dansk Forening for Arbejdsret 23. oktober 2018

2 Udvalgte problemstillinger
Hvorfor har vi diskussionen? Hovedtræk af gældende ret. Illustrative sager. Betydningen af ”loyalitetspligt”. Hvis ytringen er lovlig: Juraen. Problemstillingen om skjult sanktionering. Hvordan må ledelsen reagere kommunikativt? Overblik #17 i Myndighedsguiden (

3 Hvorfor har vi diskussionen?
Vidtgående ytringsfrihed: Hensynet til den enkelte ansatte. Hensynet til samfundets informationsniveau. Tendens til øget kontrol og ensretning på offentlige arbejdspladser: Betydningen af New Public Management mv. Offentlige ledere selv under pres. Offentlig sektor under pres: Øget behov for ytringsfrihed. Men måske også mere usikkerhed blandt ansatte. Udviklingen i de sociale medier: Friere tone i debatten (”nødventil”). Mindre omtanke og opmærksomhed på konsekvenser.

4 Rammerne for ytringsfriheden
Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne og ikke myndighedens vegne. Man må ikke bryde sin tavshedspligt. Man må ikke udtale sig på freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. i form af injurier. Man må ikke udtrykke sig i urimeligt grov form eller give åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. Ikke i urimelig grad udskældende, hånende eller latterliggørende. Men ikke afskåret fra satire, sarkasme eller polemiske vendinger. Særlige begrænsninger, hvis man er tæt på myndighedens ledelse. Ikke krav om interne kommunikationsveje først.

5 Illustrative sager fra nyere praksis
FO : ”Det er uacceptabelt, hvis medarbejdere går til pressen og fortæller om forhold, der normalt skal løses internt i tjenesten.” FO :”Vi har set og hørt en del om den her 1813-hjemmeside, og det er vi ikke sådan voldsomt begejstrede for. Vi vil egentlig gerne tale med dig. Det er en tjenstlig samtale, og det er simpelthen, fordi vi påtænker at give dig en advarsel, fordi vi mener, at det er udtryk for illoyalitet i forhold til de politiske beslutninger.” FO : ”Landbetjentene på Ærø må stort set sige alt, når jeg er klar over, hvad de siger, og kritik er rejst internt først.” FO : ”Når en ansat har ytret sig på en måde, så loyalitetspligten er brudt, – så er de ansættelsesretslige konsekvenser min. advarsel og i særlige tilfælde op til påtænkt opsigelse, – alt efter alvoren i det den ansatte har skrevet om.” FO : ”Som underviser på Campus Bornholm og bosiddende på Bornholm ved jeg ikke, hvad jeg håber på. Men som almindeligt tænkende væsen og skatteyder i Danmark håber jeg, at hvis Finansudvalget vælger at redde den synkende skude, så betinger de sig såvel direktørens som bestyrelsens afgang.” FO : ”Nu må idiotien da snart stoppe kr. til en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence…. Og så genansætte ham… Hvad sker der lige…”. FO : ”Jeg ser af princip aldrig Aftenshowet. Det er nemlig ikke første gang, at man præsenterer den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte ’journalistik’ i dansk fjernsyn. Ever!”.

6 Betydningen af loyalitetspligt
Gældende ret til dels udslag af offentligt ansattes loyalitetspligt. Men loyalitetspligten lægger ikke noget til i retstilstanden. En konkret sag – FO : ”Som det er understreget i Justitsministeriets vejledning, kan der ikke – heller ikke under henvisning til loyalitetsforpligtelsen mellem en ansat og dennes arbejdsplads – pålægges offentligt ansatte andre begrænsninger i deres ytringsfrihed end dem, der er beskrevet i vejledningen. En myndighed, der overvejer, om der er grundlag for at reagere over for en ansats offentlige ytringer, skal derfor alene vurdere, om ytringerne overskrider de udtrykkelige begrænsninger, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed – f.eks. om ytringen er urimelig grov. Gældende ret åbner således ikke mulighed for herudover at inddrage betragtninger om illoyalitet, og en sådan inddragelse vil formentlig let kunne føre til en forkert bedømmelse af lovlige ytringer. På den baggrund er det efter min opfattelse meget uheldigt, at Lolland Kommune – i hvert fald frem til, at jeg bad om en udtalelse – alene synes at have behandlet og vurderet sagen som et spørgsmål om, hvorvidt dine udtalelser var ”loyale” over for kommunen, og ikke som et spørgsmål om, hvorvidt dine udtalelser overskred de udtrykkelige begrænsninger, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed.”

7 Hvis ytringen er lovlig
Ingen ”negative ledelsesreaktioner”. Forbehold for samarbejdsvanskeligheder. Den skjulte sanktionering. Hvordan må ledelsen reagere kommunikativt? Det grundlæggende dilemma: De ansatte skal ikke have monopol på at udtale sig. Men let opleves som et meget ulige styrkeforhold. Reaktion over for den ansatte. Reaktion over for arbejdspladsen. Reaktion over for offentligheden. FOB 2016 s. 50 ff. (”Ledelsen har også ytringsfrihed”).