Kommunaløkonomisk forum 2016

Præsentationer af emnet: "Kommunaløkonomisk forum 2016"— Præsentationens transcript:

1 Kommunaløkonomisk forum 2016
Debatmøde 6/ Samarbejde som vej til en bedre og billigere it- og digitaliserings-indsats

2 Disposition for debatmødet
1 2 3 Erfaringer fra udvalgte cases Samarbejderne er forskellige Ikke “one size fits all” Samarbejderne er ofte kompetencedrevne … … og der er økonomi og kvalitet i det Det er en styringsmæssig opgave at finde den model, der passer jer bedst Paneldebat Borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune Kommunaldirektør Jette Runchel, Albertslund Kommune Direktør Thomas Rysgaard Christiansen, KOMBIT Spørgsmål til og fra salen Hvad er driverne for at samarbejde i jeres kommune? Hvilke udfordringer ser I? Hvad skal der til for at overvinde dem? … Velkommen! Mit navn er Per Eeg, jeg er partner i Devoteam, og jeg har fornøjelsen af at være ordstyrer på dette debatmøde om kommunale samarbejder om it og digitalisering. Baggrunden er, at KL og FM som en del af deres samarbejde om at fremme kommuneres samarbejder har bedt Devoteam om at skrive en pjece og et inspirationskatalog om samarbejder. Pjecen er trykt og omdelt. Kataloget kan downloades fra KL/KØF og fra Devoteam.dk For 2 år siden var jeg ordstyrer på en paneldebat på KØF, der hed ”Bryd monopolet, høst gevinsterne. Et af spørgsmålene lød: ”Monopolbruddet giver en ny virkelighed. Hvilke kompetencer kræver det i kommunerne?” Et andet lød: ”Hvad er den optimale arbejdsdelingen mellem kommunerne, KOMBIT og KL?” I, kommunerne, har brugt de seneste to år på at finde svarene. Og en del af svarene er præcis det, som debatmødet i dag handler om: kommunale samarbejder om it og digitalisering! Dispositionen for debatmødet er, at jeg først kort vil præsentere fire eksempler på kommunale samarbejder. Herefter vil jeg sammenfatte nogle af konklusionerne på, hvad vi kan lære af de eksisterende samarbejder. Næste punkt er en paneldebat. Velkommen til borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune. Steen er en af de borgmestre, der meget tydeligt bakker op om kommunalt samarbejde. Velkommen også til kommunaldirektør Jette Runchel fra Albertslund Kommune. Jette var en af initiativtagerne til det, der nu er blevet til Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. Og velkommen til direktør Thomas Rysgaard Christiansen, fra KOMBIT, som jo er dét kommunale samarbejde om it og digitalisering per excellence. Der vil være plads til spørgsmål fra salen – og vi vil gerne have jeres vurdering af, hvad der driver de kommunale samarbejder, og hvilke udfordringer I ser.

3 Case 1: IT-Forsyningen IT-Forsyningen er et § 60-selskab, der varetager it-drift og support for Ballerup, Egedal og Furesø kommuner. Udgangspunktet for at etablere IT-Forsyningen var fælles udfordringer med at sikre de rette kompetencer samt et ønske om en mere effektiv it-drift. De største gevinster er den positive business case med en reduktion på 5 årsværk. Hertil kommer gevinster i form af større volumen, mindre sårbarhed og bredere kompetenceprofil. Samarbejdet tilpasses med tiden, og IT-Forsyningen spiller nu en aktiv rolle i kommunernes samarbejde om monopolbrud og rammearkitektur. Udfordringerne er at sikre klare og entydige aftaler mellem IT-Forsyningen og de tre kommuner og samtidig sikre fastholdelsen af de nødvendige kompetencer.

4 Case 2: Den Digitale Hotline
Den Digitale Hotline er en forening, der består af 30 kommuner og én region, der samarbej-der virtuelt om support af borgere, der har brug for hjælp til fx selvbetjeningsløsninger og NemId. Udgangspunktet var et strategisk ønske om at skabe et alternativ til at centralisere borgerserviceopgaverne. De største gevinster er en positiv business case, svarende til gevinsterne ved ét centralt center. Hertil kommer, at der er kvalitative gevinster i form af et højere serviceniveau for borgerne. Foreningen er opmærksom på at samarbejde på en måde, så kommunerne beholder kompetencer og ressourcer i de lokale organisationer. Udfordringen er, at det er nødvendigt at revurdere governance-strukturen ved en eventuel udvidelse af samarbejdet. Samtidig kan det på sigt blive brug for fælles indkøb af it-platform til understøttelse af samarbejdet.

5 Case 3: Silkeborg-Viborg samarbejdet
To store midtjyske kommuner har fundet hinanden i erkendelse af, at selv store kommuner har brug for at samarbejde om it og digitalisering. Samarbejdet er et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde Fokus er at kunne løfte den stigende efterspørgsel efter it-services og at tiltrække og fastholde kompetencer Samarbejdet forventes at påvirke alles hverdag – også de faglige områder, da de skal samarbejde om nye, fælles it-systemer Samarbejdet er baseret på gensidig tillid, og stillingtagen til konkret organisering udestår. Indtil videre er samarbejdet baseret på en aftale mellem de to kommuner om at samarbejde

6 Case 4: Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening
Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening har 9 medlemmer og en fælles kerne, der er at samarbejde om at implementere monopolbruddet og andre obligatoriske initiativer. Udgangspunktet var en undren over, hvorfor kommunerne har så mange forskellige it- systemer, og en oplevelse af, at forskellige it-systemer kunne være en hindring for at samarbejde fagligt. Foreningen forventer gevinster ved at samarbejde om at implementere monopolbruddet mv. og ved at deles om specialistkompetencer. På sigt forventer foreningen, at samarbejdet kan brede sig til et samarbejde om fælles forretningsprocesser (bedste praksis). Den største udfordring er at skabe fremdrift, undgå bureaukrati og ikke blive optaget af milimeterdemokrati.

7 Og der er mange andre samarbejder…
RISO-samarbejdet mellem Ringsted og Sorø kommuner, der var et af de første samarbejder om it- og digitalisering. Digitaliseringsforeningen på Sjælland, der samlet set har en større indkøbskraft end Københavns Kommune. Brugerklubben SBSYS, der i disse år for alvor har medvind i deres bestræbelser på at samle kommunerne om at udvikle et fælles ESDH-system. 4K – et forretningsdrevet samarbejde, drevet af fire kommunaldirektører med en lang række digitaliseringsprojekter. Den Digitale Landevej, som er et udviklingsfællesskab i Region Syd på sundhedsområdet. OS2, som udvikler open source-produkter med fokus på at understøtte rammearkitekturen. … og en lang række andre.

8 FORMÅL OG ORGANISERING ER UAFHÆNGIGE
Det primære formål kan være drift og support, anskaffelse, implementering eller forretnings-drevne samarbejder. Den formelle organisering kan være § 60-selskab, forening eller aftale. § 60-SELSKAB FORMEL ORGANISERING FORENING AFTALE FORMÅL DRIFT OG SUPPORT ANSKAFFELSE IMPLEMENTERING FORRETNINGSDREVNE SAMARBEJDER 20/09/2018 20/09/2018

9 MEN NOGLE KOMBINATIONER ER MERE OPLAGTE END ANDRE
FORMEL ORGANISERING § 60-SELSKAB DRIFT OG SUPPORT FORRETNINGSDREVNE SAMARBEJDER½ FORMÅL ANSKAFFELSE IMPLEMENTERING AFTALE FORENING 20/09/2018 20/09/2018

10 Konklusioner Samarbejder om implementering er oplagte for kommuner, der har udfordringer med at tiltrække specialistkompetencer. Samarbejder om indkøb er oplagte for kommuner, som ønsker at anskaffe nye og bedre it-systemer på områder, som KOMBIT ikke dækker. Samarbejder om drift og support er oplagte for kommuner, som ønsker stordriftsfordele og samtidig vil bevare kompetencerne tæt på kommunerne. Forretningsdrevne samarbejder er oplagte for kommuner, der ønsker at bruge it og digitalisering til forretningsmæssig udvikling.

11 Hvad er fremtiden for samarbejderne?
Samarbejderne kan vise sig at få stor betydning for kommunens evne til at levere god og effektiv service. I hvilket omfang det sker, vil afhænge af de nuværende samarbejders evne til at skabe og dokumentere, at de skaber bedre/mere effektiv service end kommunerne hver for sig. Vi har brug for at se flere eksempler på, at samarbejderne rent faktisk realiserer de forventede gevinster. De fleste samarbejder er fortsat under dannelse eller på tidligt stadie. Succes avler succes. Samarbejder, der eksisterer i lang tid, breder sig – eller forventer at brede sig – over andre områder. Ikke kun fra it-drift til forretningssystemer, men også fra sam­arbejder om implementering til samarbejder om optimering af forretnings- processer. Og fra samarbejder om it og digitalise­ring til samarbejder på andre områder. Hvor vidt det sker, vil afhænge af den administrative og politiske topledelse. Vi har brug for stærke, personlige engagementer fra topledelsen i at udvikle samarbejderne. Samarbejder er en vej til at udvikle det kommunale selvstyre på egne præmisser og finde nye, bæredygtige organisationsfor­mer for kommunerne. Hvorvidt samarbejder- nes organisationsformer er bæredygtige, vil den kommende tid vise. En række forenings- dannelser og aftalekonstruktioner er relativt nye og relativt uafprøvede i kommunerne. Det bliver spændende at se, om de konkrete samarbejder kan tilpasse deres organi- sering og governance og forblive beslutnings- og leverancedygtige i de kommende år.

12 Fremtidens sundhedsvæsen kl. 16.05 i aalborg-hallen
Kommunaløkonomisk forum 2016 Næste programpunkt / Fremtidens sundhedsvæsen kl i aalborg-hallen