OK18 - et overblik.

Præsentationer af emnet: "OK18 - et overblik."— Præsentationens transcript:

1 OK18 - et overblik

2 Hvor er vi i OK18-processen?
Krav indsamlet blandt DM’s medlemmer Krav behandlet i sektorer og besluttet af DM’s hovedbestyrelse DM’s krav indsendt til AC AC-forhandlingsaftale drøftet og besluttet i AC Aftalen er godkendt af alle medlemsorganisationerne i AC (DM, IDA, Djøf, osv.) Kravene er udvekslet med arbejdsgiverne Nu: Januar & februar: Overenskomstforhandlinger Marts: Urafstemning 1. april 2018: Ny overenskomst træder i kraft Processen Overenskomstforhandlingerne begynder med, at DM indsamler forslag til krav blandt medlemmerne. Enten direkte eller gennem de repræsentanter, medlemmerne har valgt ind i de forskellige organer. I år blev medlemmerne spurgt direkte. Alle forslag til krav blev gennemgået og prioriteret i DM’s sektorer og hovedbestyrelse. Prioritering er væsentlig, fordi en klar prioritering øger muligheden for at få sine krav med videre i forhandlingerne. Når DM har fastlagt sine krav, går første forhandlingsrunde i gang: Forhandlingerne med de andre AC-organisationer om, hvad der skal med i AC’s samlede krav. Her gik det fint for DM – vores højest prioriterede krav kom med videre. Anden forhandlingsrunde foregår mellem AC og CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg (på statens område) og Forhandlingsfællesskabet (på det kommunale og regionale område). Også her forhandler man om, hvordan den samlede kravspakke til arbejdsgiversiden skal se ud. Og også her gik det fint for DM og AC, som fik de højest prioriterede krav med i den samlede pakke. Først efter de to store forberedende forhandlingsrunder udveksles der krav med arbejdsgiver, og de egentlige overenskomstforhandlinger kan gå i gang. Efter kravsudvekslingen før jul blev forhandlingerne dog sat på stand-by til 12. januar for at give lærerne tid og mulighed for at få arbejdstid med ind i forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttede, og vi – forhåbentlig – har et resultat, skal resultatet til afstemning blandt DM’s medlemmer ansat i stat, region eller kommune. Det tegner til at blive hårde forhandlinger ved OK18. Løn/løndannelse og den betalte spisepause er de store knaster.

3 DM’s 6 overenskomsttemaer
DETTE ER ET EKSEMPEL PÅ ET BILLEDE Løn og pension, som rummer krav om reallønsfremgang til alle, symmetrisk reguleringsordning og et løft af tillægget til universitetslektorer. Psykisk arbejdsmiljø, som rummer krav om at sikre medarbejdere der har flere forskellige tjenestesteder eller hvis arbejdsplads flytter og krav om at psykisk arbejdsmiljø indgår i APV’en. Employability, som tæller krav om forpligtelse på kompetenceudvikling. Usikre ansættelser, som rummer krav, der blandt andet skal sikre bedre forhold for ansatte i tidsbegrænsede stillinger. Krav om 12 ugers øremærket barsel med løn til far eller partner. Bedre sikring af tillidsvalgte og deres muligheder for at varetage hvervet. For at skabe volumen bag DM’s egne krav havde DM’s overenskomstudvalg formuleret seks temaer for krav, allerede inden vi som medlemmer blev spurgt - man kunne dog også sagtens foreslå krav uden for temaerne.

4 DM’s 3 højst prioriterede krav
DM indsendte i alt 42 krav til AC, de højst prioriterede er: Reallønsfremgang gennem procentvise stigninger på alle løndele Symmetrisk reguleringsordning Ret til ét fast tjenestested Alle 3 krav er kommet med i den samlede kravspakke Reallønsfremgang Vi stiller krav om reallønsfremgang gennem generelle procentuelle lønstigninger for alle ansatte. I DM’s egen indsamling af overenskomstkrav blandt medlemmerne var procentvis stigning på løn og pension det højest prioriterede. Og kravet er fair: Dansk økonomi er i fremgang, og det skal offentligt ansatte også mærke. Symmetrisk reguleringsordning En symmetrisk reguleringsordning handler om at sikre, at de offentlige lønninger følges med lønningerne på det private område, så der ikke sker en udhulning af lønnen på det offentlige område. Det vil gøre det svært at fastholde dygtige medarbejdere, og på længere sigt vil det udhule kvaliteten i ydelserne i den offentlige sektor. Arbejdsgiversiden har været ude med tal, der viser, at offentlige lønninger lige nu ligger alt for højt i forhold til private lønninger. Det mener DM og de andre fagforeninger, er faktuelt forkert, og vi har tal, der understøtter vores synspunkt. Se eventuelt grafik over lønudviklingen i staten på Ret til et fast tjenestested Kravet handler dels om, at transporttid og transportudgifter skal honoreres, hvis jobbet kræver, at man rejser mellem flere forskellige afdelinger af virksomheden eller organisationen. Dels om at sikre den fortsatte ret til at blive varslet, hvis ens arbejdsplads flytter. Retten til ét fast tjenestested er altså et krav, som handler om arbejdstid og om rimelige rammer for at skabe en god work-life balance.

5 DM’s øvrige krav De andre AC organisationer deler DM’s prioritering af de 6 temaer, så der er rejst krav inden for alle temaerne DM har i forhandlingerne i AC haft særligt fokus på: Øremærket barsel – men kravet er desværre faldet i FF og CFU Tidsbegrænset ansatte Tillægsforhøjelse til universitetslektorer Det særlige fokus har været nødvendigt for at sikre, at kravene kom med i den endelige aftale. Kravet om øremærket barsel fik desværre ikke opbakning i Forhandlingsfællesskabet (FF), som er den samlede lønmodtager-side på det kommunale og regionale område og i Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU), som er lønmodtagersiden på det statslige område. Bedre vilkår for tidsbegrænset ansatte kom med – kravet er bredt formuleret og indebærer, at tidsbegrænset ansatte skal sikres flere af de samme rettigheder som fastansatte. Et højere tillæg til lektorerne på universiteterne er et lønkrav, som DM har haft særligt fokus på, fordi det er usynligt for nogle af de andre fagforeninger: Lektorerne bliver i dag lønnet for lavt i forhold det faglige niveau stillingerne indebærer, og de krav stillingen stiller.

6 AC’s krav – i kort form Procentvise lønstigninger (reallønssikring)
Symmetrisk reguleringsordning (de offentlige lønninger skal udvikles i takt med private) Præcisering af retten til betalt frokostpause Fritvalgskonto hvor den enkelte kan vælge mellem løn, pension og frihed Fridage på grundlovsdag, 24. og 31. december Forbedring af TR’s muligheder for at varetage sit hverv og forbedring af TR’s vilkår Krav om ét fast ansættelsessted og bedre vilkår ved (ud)flytning Rammeaftale om lokale flekstidsaftaler Forbedrede vilkår for tidsbegrænset ansatte Sikring af ophavsrettigheder (undervisere) Forhøjelse af lektortillæg på universiteterne Overenskomstdækning af timelønnet undervisning Her er et (vigtigt) udpluk af kravene. Hele listen er tilgængelig på

7 Frokostpause DETTE ER ET EKSEMPEL PÅ ET BILLEDE
Værdien af en betalt frokostpause er cirka 7% af lønnen Moderniseringsstyrelsen kalder det en lokal kutyme Kutymer kan opsiges uden forhandling Hvis retten til betalt frokostpause bortfalder, kan budgettet reduceres med 7% svarende til stillinger i den offentlige sektor. SÅ DET ER ALVOR FOR ALLE! Retten til betalt frokost har været et krav med stor mediebevågenhed, allerede inden forhandlingerne gik i gang. Det skyldes, at DM og de andre fagforeninger mener, at Moderniseringsstyrelsen ikke respekterer overenskomsten og det grundlæggende aftalesystem, når de anskuer betalt frokost som en lokal kutyme. Fagforeningerne har god dokumentation for, at den betalte frokostpause er en integreret del af overenskomsten. Og vi giver os ikke uden kamp.

8 Den danske model - er en aftale-model
Vores overenskomster er aftaler, som forpligter både arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor reagerer vi: - Når vores frokostpause ikke bliver anekendt som en overenskomst-rettighed - Når vigtige vilkår ikke er en del af overenskomsten, men fastsat ved lov fx lærernes arbejdstid En samlet fagbevægelse har derfor besluttet: - At alle forhandlinger afventer at lærernes arbejdstidsforhandlinger kommer i gang - At vi ikke accepterer et overenskomstresultat hvor der ikke er klarhed om retten til betalt frokostpause

9 Finansministeriets krav
Hele lønudviklingen skal forhandles lokalt – det vil sige ingen overenskomstaftalte centrale lønstigninger eller lønreguleringer, der kan sikre reallønnen. Lønnen skal forhandles af den enkelte medarbejder, uden at man har krav på en årlig lønforhandling. Overgang til overenskomster uden lønskala, dvs. hele lønnen skal forhandles lokalt. Arbejdsgiver ønsker større mulighed for at bestemme, hvornår man skal afholde sine særlige feriedage.

10 Det ser svært ud… Der er ret stor forskel på det, arbejdsgiverne vil, og det vi vil – og banen er hårdere kridtet op end ved de tidligere overenskomstforhandlinger Finansministeriet krav om ændringer i lønsystemet er meget vidtrækkende Fagbevægelsen står samlet og klar til at slås for, at staten skal være et attraktivt sted at være ansat

11 dm.dk/ok18 facebook.com/danskmagisterforening #nokernOK18
Følg med dm.dk/ok18 facebook.com/danskmagisterforening #nokernOK18