Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne

Præsentationer af emnet: "Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne"— Præsentationens transcript:

1 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne
Tømrerfagets kursusdage 1. juli 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet v./Helga Bojesen & Rasmus Dyrendal velkommen datoer ny organisation: fra departement CEUV til styrelse for undervisning og kvalitet

2 Program for workshop Kort oplæg om grundforløb ved Helga og Rasmus
Præsentation af jeres forløb og sparring ved alle Opsamling og afrunding ved Helga og Rasmus

3 Ny lov og hovedbekendtgørelse
Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser § 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) §20. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning § 21. Grundforløbets 2. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

4 Helhedsorienteret undervisning
En helhedsorienteret undervisning kan være tilrettelagt i forskellige helheder. Helheder kan f.eks. være sammensat med elementer fra: Forskellige uddannelser Grundfag og erhvervsfag Uddannelsens skoledel og praktikdel Forskellige faglige emner indenfor et fag Elevernes erfaringer fra f.eks. tidligere fritidsjob og andre fag

5 Gf1 Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Grundfaget dansk
Erhvervsfag 2 Erhvervsfag 3 Fælles elementer, hvor de forskellige faglige mål supplerer hinanden Fagets særlige begreber og metoder Temaer der relaterer til samfundet til erhvervslivet

6 Gf2 Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Grundfag a (+b + c)
Det uddannelsesspecifikke fag Valgfag Fælles elementer, hvor de forskellige faglige mål supplerer hinanden Fagets særlige begreber og metoder

7 Tværfaglighed Fra fag som mål til fag som middel.
Tværfaglighed er en metode til at understøtte helhedsorientering For at nå målet i undervisningen arbejder eleverne med en relevant og meningsfuld helhed Dele af fag og uddannelser skal bruges relevant i arbejdet med helheden Helheden bestemmer balancen mellem det alment faglige og det fagfaglige It dansk arbejdspladskultur Helhed: Træningsstation= helhed Dele af: Dansk, it, innovation, faglig dokumentation, faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og samarbejde osv. Se evt.

8 Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning kræver!
Lærerne kunne se sit fag som del i en helhed kunne se sit fag som middel til at nå et mål have viden om de andre fag kunne samarbejde med lærere fra andre fag Den pædagogiske ledelse have viden om helhedsorienteret undervisning og tværfaglighed kunne skabe mulighed for diskussion af udfordringer i tværfaglig og helhedsorienteret undervisning, herunder tilse mødestruktur kunne understøtte helhedsorientering gennem fx kontakt med virksomheder etablere teamstruktur, der understøtter tværfaglighed, herunder tilse møde-opfølgning skabe nødvendige lokalefaciliteter understøtte relevant kompetenceudvikling af lærerne Vibe fra SIP1

9 Det nødvendige lærer(sam)arbejde
Fra enelærer til teamlærer Antal projekter (20) 18 uger Titler på projekter - opgaver Fordeling af fagmål Didaktiske beslutninger i forhold til overgange mellem projekterne Enighed om evaluering af projekterne –bedømmelseskriterier - feedback og vejledning Overgange: evt. ”kurser” mellem projektperioderne Læringskonsulenterne på erhvervsuddannelserne

10 Grundforløbets 1. del – 20 uger
Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, opbygge modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse. Styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab, almen dannelse (herunder privatøkonomi, seksualundervisning, motion, sundhed og andre livskompetencer) De samme kompetencer opnås i alle 4 hovedområder, men skolerne tilrettelægger og gennemfører undervisningen med inddragelse af den erhvervsfaglige kontekst, som danner grundlag for elevens læring og uddannelsesmæssige afklaring. Kan kun begynde én gang på 1. del Det nye grundforløb varer et år og består af to dele af 20 uger Grundforløbets 1. del er alene for elever, der kommer fra klasse Denne del indeholder introducerende, brede erhvervsfaglige og almene kompetencer. Bedre tid til og grundlag for at træffe det endelige uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del er målrettet hovedforløbet i en specifik erhvervsuddannelse. I anden del indgår uddannelsesspecifikke fag fastsat på grundlag af de adgangskrav, de enkelte faglige udvalg stiller til det pågældende hovedforløb. Unge der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse skal begynde direkte på 2. del. De 4 hovedområder: • Omsorg, sundhed og pædagogik • Kontor, handel og forretningsservice • Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Teknologi, byggeri og transport

11 Erhvervsintroducerende arbejdsmiljø, sikkerhed, ergonomi
kompetencevurdering og valg af fagretning Arbejdspladskultur, Praktikpladssøgning, Samfund og sundhed Arbejdsplanlægning og samarbejde, Faglig dokumentation, Faglig kommunikation, Innovation, Metodelære Tekstdias

12 Indhold i grundforløb 2. del
Ét uddannelsesspecifikt fag beskrevet af skolerne efter uvm-skabelon og på grundlag af faglige udvalgs overgangskrav. Varighed 12 uger i de tekniske uddannelser Grundfag og valgfag – 8 ugers varighed i de tekniske uddannelser Man kan påbegynde grundforløbets 2. del 3 gange I uddannelser med eux, skal de overgangskrav, det faglige udvalg fastsætter, have en sådan karakter, at undervisningen heri kan danne grundlag for 3 ugers afkortning af de gymnasiale fag (1 uge i hvert af de 3 fag på gymnasialt niveau). I eux- forløb anvender eleverne den undervisningstid, som alle elever har til grundfag og valgfag, på undervisning i fag på gymnasialt niveau C. På de merkantile erhvervsuddannelser, som med reformen tilrettelægges med det særlige merkantile eux-forløb, er omfanget af grund- og valgfagsundervisningen større, da 2. del af et grundforløb i det særlige merkantile eux-forløb indeholder fem fag på C-niveau. De uddannelsesspecifikke fag og undervisningens tilrettelæggelse i grund- og valgfag beskrives af skolerne på grundlag af de overgangskrav, de faglige udvalg ønsker fastsat for overgang til hovedforløbet. Ministeriet fastsætter skabelon for de faglige udvalgs fastsættelse af overgangskrav og fagskabeloner til skolernes beskrivelse af de uddannelsesspecifikke fag. Den samlede undervisning skal være helhedsorienteret med fokus på elevernes opnåelse af de samlede overgangskompetencer.

13 Grundforløbets 2. del – 20 uger
Grundforløbets 2. del er rettet mod et specifikt hovedforløb. Det faglige udvalg formulerer overgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet. Overgangskravene fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen Overgangskravene kan bestå af: Grundfag, med niveau, bestå- eller evt. karakterkrav Krav om faglig viden, faglige færdigheder og kompetencer i relation til hovedforløbet Kompetencekrav svarende til certificering (f.eks. traktorkørekort, førstehjælp m.v.) 2. del kan være kortere, hvis FU indstiller det (uddannelser med 10-ugers grundforløb)

14 Grundforløbsprøven Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse (overgangskravene: Viden, færdigheder og kompetencer). Prøven varer mellem 30 min og 7 timer. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i hovedforløbet medmindre det faglige udvalg bestemmer at dette ikke gælder for den enkelte uddannelse. Prøver og eksamen Åbnes der for nye eksamensformer i den nye reform? HB § 22: De nærmere rammer for grundforløbsprøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. I grundfagene er eksamensformen skrevet ind i de enkelte fagbilag i grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, bl.a. dansk og matematik har ændret lidt på prøveformen. Er der prøve i dansk på GF 1?/Er der grundfagsprøve på GF1? HB § 26: På grundforløbets 1. del skal eleverne til eksamen i ét grundfag. Dansk er obligatorisk for alle elever, men eleverne kan derudover også vælge et eller flere grundfag i valgfag. Eleven skal aflægge prøve i ét grundfag. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve. Det betyder, at elever, der kun har ét grundfag (obligatorisk dansk), skal til prøve i dette fag. Der er ikke fastsat adgangsbetingelser mellem grundforløbets 1. og 2. del, så eleverne har stadig adgang til grundforløbets 2. del, selvom de ikke består grundfagseksamen.

15 Grundforløbsprøven Som tidligere skal følgende være synligt for eleven og for censor i skolens LUP. Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven. Prøvens eksaminationsgrundlag (Det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra) Prøvens bedømmelsesgrundlag (Hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af forskellige delkarakterer) Prøvens bedømmelseskriterier (Med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal det beskrives, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation) Prøver og eksamen Åbnes der for nye eksamensformer i den nye reform? HB § 22: De nærmere rammer for grundforløbsprøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. I grundfagene er eksamensformen skrevet ind i de enkelte fagbilag i grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, bl.a. dansk og matematik har ændret lidt på prøveformen. Er der prøve i dansk på GF 1?/Er der grundfagsprøve på GF1? HB § 26: På grundforløbets 1. del skal eleverne til eksamen i ét grundfag. Dansk er obligatorisk for alle elever, men eleverne kan derudover også vælge et eller flere grundfag i valgfag. Eleven skal aflægge prøve i ét grundfag. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve. Det betyder, at elever, der kun har ét grundfag (obligatorisk dansk), skal til prøve i dette fag. Der er ikke fastsat adgangsbetingelser mellem grundforløbets 1. og 2. del, så eleverne har stadig adgang til grundforløbets 2. del, selvom de ikke består grundfagseksamen.

16 EUX

17 Uddannelsesspecifikt fag Hovedbek, bilag 2 Understøttes af elevplan
Skolen beskriver Grundforløbsprøve Overgangskrav Viden, Færdigheder Kompetencer Certifikatkrav Grundfag Tekstdias

18 Eux og grundfag på C niveau
Forskellen på et ordinært grundforløb og et grundforløb med eux er antallet og niveauerne i grundfagene. Grundforløb med eux på tekniske uddannelser: 6 fag på C-niveau. 3 fag: dansk, engelsk og samfundsfag i 1. del, 3 fag (matematik, fysik og teknologi) i 2. del. Grundforløb med eux på merkantile uddannelser: 8 fag på C-niveau. 3 fag: dansk, engelsk og samfundsfag i 1. del og 5 fag (matematik og yderligere 4) i 2. del. Fagrækkerne fastsættes i bekendtgørelsen om overgangskrav og eux. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

19 Hovedforløb Halvårlige skole- og praktikperioder
Fire eux-modeller hvor hovedparten eller hele fagrækken inklusiv afkortning er fælles Eux-bevis når forløbet afsluttes Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

20 Opmærksomhedspunkter
Tydelig kobling mellem erhvervsuddannelsen og fagene på gymnasialt niveau. Valgfrihed på hovedforløb mellem de gymnasiale bekendtgørelser og grundfagsbekendtgørelsen, hvor samme fag findes begge steder. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

21 Regelgrundlag Samleloven: Bekendtgørelse om overgangskrav og eux:
Bekendtgørelse om overgangskrav og eux: Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb: Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, feb. 2014

22 Inspiration