Fremme af unges mentale sundhed

Præsentationer af emnet: "Fremme af unges mentale sundhed"— Præsentationens transcript:

1 Fremme af unges mentale sundhed
Psykiatrifondens program Depression! Depression

2 Program Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression – Phillips historie Der er hjælp at hente! Skolens tilbud – ”Trivselsberedskab” Hvad er jeres perspektiver, tanker, erfaringer og gode anbefalinger? Lærertips! Budskaber inden opstart af undervisning: At vi som skole finder det vigtigt og betydningsfuldt at tale om emnerne og undervisningen er en del af skolens trivselsberedskab/indsats (formål med projektet) At undervisningen handler om det at være menneske på ”godt og ondt” At vi er nysgerrige på jeres erfaringer, tanker og perspektiver At undervisningen er dialogbaseret og at eleverne bliver aktivt inddraget At det er vigtigt at vi har god stil overfor hinanden og at der ikke er noget rigtigt eller forkert i forhold til meninger, opfattelser, holdninger At vi respektere hinanden og anerkender at der kan være forskellige perspektiver på spil At det er frivilligt hvor meget man vil fortælle om sine egne erfaringer At alle elever skal være velkommen til at tale med X efter undervisning, hvis de har spørgsmål, behov for at tale med nogen eller gerne vil have hjælp af skolens beredskab Depression

3 Hvad er depression? Depression er en alvorlig psykisk sygdom, som nedsætter livskvalitet og evnen til at fungere som menneske Depression opleves som en længerevarende følelse af tristhed, en overvældende træthed og en gennemtrængende følelse af håbløshed Depression påvirker vores tanker, følelser og handlinger Formål: At sætte spot på programmets tema og formidle en overordnet forståelse af hvad en depression er og hvordan den opleves. Depression

4 Depression er en hyppig sygdom
Cirka 20% af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet udvikle symptomer på depression! Dobbelt så mange kvinder rammes af depression! mennesker har lettere depressioner, som i en del tilfælde vil kunne overvindes af personen selv – med information og vejledning! Cirka mennesker har her og nu tegn på en moderat-svær depression! Formål: Formidle fakta om depression og hyppighed. Lærertips! 20 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt rammes af en depression og dermed er depression en sygdom som de fleste af os kender, enten fordi vi selv har været syge eller kender nogen (ven, pårørende, kæreste). Depression er i svær grad, en meget alvorlig sygdom, som har stor indvirkning på den der rammes, men også pårørende påvirkes. De oplever en nærtstående person som de elsker højt blive syge og forandre sig i deres personlighed, altså deres måde at tænke, føle og handle. Hvis man er ung og oplever forældre som bliver ramt af depression vil man i en periode af sit liv, hvor man har meget brug for at have nærværende og vejledende omsorgspersoner, være særligt påvirket af bekymringer og være optaget af sine forældres trivsel. Hvis vi anlægger et relationel og systemisk perspektiv og tænker depression som en sygdom, som ikke kun rammer den enkelte, men også de personer der er i nær relation til den pågældende der er syg – er depression en sygdom der påvirker mange mennesker i Danmark. Depression

5 Depression! Design en ”Depressions T-shirt”!
1. Gå sammen i grupper på fire! 2. Diskuter sammen hvordan i tænker det opleves at være syg med en depression? Hvordan har personen det ”inden i ” og hvordan ser omverden på personen? 3. Afslut med at designe jeres ”Depressions T-shirt” 4. Følg design-vejledningen 5. Gruppen skal fremlægge deres T-shirt for klassen Hvordan opleves det at være syg med en depression? Formål: At få eleverne til at reflektere over hvordan en depression opleves og hvordan omverden ser på et menneske som er ramt af depression. Sæt øvelsen i gang! Inddel eleverne i grupper Uddel T-shirt og øvelsesvejledning– ”Design en Depressions T-shirt” Sæt klar angivelse på diskussions – og designtid Hver gruppe fremlægger og de andre kan stille spørgsmål Hæng jeres T-shirts op i lokalet Lærertips! Du kan eventuelt købe nogle hvide T-shirts og tuscher og anvende dem til øvelsen. Ellers følg øvelsesvejledningen OBS! Øvelsen er sammenhængende med næste slide, hvor du kan validere, kvalificere og nuancere de unge T-shirts ved at lave referencer til kernesymptomer og ledsagesymptomer og de unges beskrivelser af indre oplevelser og hvad omverden ser Depression

6 Hvornår har man egentlig en depression?
Kernesymptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Nedsat energi og øget trætbarhed Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Rastløshed, uro, angst Hæmning/psykomotorisk hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring Andre symptomer: Angst Aggression Manglende sexlyst Smerter – ondt i hovedet, maven, muskelspændinger og kvalme Når man er ramt af depression! Ifølge det internationale klassifikationssystem ICD-10 er man syg med en let depression, når man har mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer i min. 2 uger. Formål: At formidle viden om de symptomer der kendes ved depression og validere og kvalificere elevernes input fra den foregående T-shirt øvelse. Depression

7 Forskellige grader af depression
Svær depression Moderat depression Let depression Formål: Formidle viden om grader af depression og mere specifikt deres indvirkning på funktionsniveau Lærertips! Depression findes i forskellige grader og graden af depression følger graden af de handicap depressionen forårsager. WHO har lavet sammenligninger mellem graden af handicap ved fysiske sygdomme og psykisk sygdom i forhold til indvirkning på ens funktionsniveau. Eksempler: Graden af handicap(reducering af funktionsevne) ved let depression svarer til at have epilepsi Graden af handicap(reducering af funktionsevne) ved moderat depression svarer til at have svær astma Graden af handicap(reducering af funktionsevne) ved svær depression svarer til at miste synet og blive blind Depression

8 Hvorfor får man depression?
Arvelige faktorer Stress Bivirkninger fra medicin/rusmidler Ubalance i signalstoffer Biologiske faktorer Sociale Psykologiske Manglende omsorgspersoner og tryghed i opvækst Negative tanker Perfektionisme Stress Traumer Formål: En model der forklarer årsager og sammenhænge mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, eksempelvis depression. Lærertips! Videnskaben er i dag enig om, at depression skyldes et komplekst sammenspil mellem de tre faktorer. Inddragelse og refleksion Spørg eventuelt eleverne: Biologiske faktorer: Hvad vil det betyde for ens evne til at følge et studie, hvis ens hjerne er meget stresset over tid? Psykologiske faktorer: Hvad vil være udfordrende hvis man altid var perfektionistisk med alt hvad man lavede på sit studie og man var selvbebrejdende, hver gang det ikke lykkedes at være perfekt? Sociale faktorer: Hvad ville det betyde for ens trivsel på studiet, hvis man var ensom? Ensomhed Utryghed Manglende tilknytning til fællesskaber Store livsforandringer Stress Depression

9 Stress-sårbarheds model
Alvorligere symptom: Depression! Fremtid? Stressbelastninger Fravær Job Advarselstegn: Tanker Følelser Adfærd Skole Formål: At formidle en forståelsesmodel til at forklare hvorfor vi mennesker bliver sårbare/psykisk syge Lærertips! Stress-sårbarhedsmodel – forklaringsmodel til at belyse hvorfor man kan opleve mistrivsel eller blive ramt af psykisk sygdom. Modellen tager primært afsæt i en forståelse af, at mistrivsel og psykisk sygdom skyldes et sammenspil mellem socialpsykologiske forhold og den enkeltes grad af sårbarhed/robusthed, hvor stressbelastninger over tid, kommer til udtryk i en belastningsreaktion. Modellen har to akser, stressbelastninger og tid. Den simple forklaring er, at hvis mennesket over tid udsættes for flere stressbelastninger end der er ressourcer og evner til at løse, vil der komme en belastningsreaktion, eksempelvis i form af stress, mistrivsel, psykiske problemer, psykisk sygdom. Som særligt kommer til udtryk i vores måde at tanke, føle og handle. Modellens opbygning: Eksempler på stressbelastninger: Familie, kæreste (konflikter i relationer?) skole og job (stress og manglende tid?) Fravær (mangler energi og overskud?) tvivl om fremtid (stress, negative tanker, oplevelse af tab af evner, manglende selvtillid, usikkerhed, manglende fremtidsperpsektiver? etc.) Grænsen (rød streg) for modstandsdygtighed – reaktion på belastninger i alvorlig grad, eks. Angst eller depression. Før belastningsreaktionen (den stiplede streg) kommer der altid advarselstegn, for når man er stresset eller mistrives påvirker det vores tanker, følelser og handlinger En central pointe er at vi alle er forskellige og reagere dermed også forskelligt på stressbelastninger, ligesom vi har forskellig modstandsdygtighed og ressourcer, samt at vi alle oplever perioder hvor vi er mere eller mindre i stand til at håndtere stressbelastninger. Eksempelvis i en periode af sit liv, hvor man er særlig sårbar.( Flytte hjemmefra, nyt studie, kærestesorger, økonomiske problemer, konflikter i familien etc.) Det er vigtigt at reager på det man ser, mærker hos sig selv – og hos andre. Desto tidligere indsats desto færre risici for at belastningsreaktionen udvikler sig, eksempelvis til psykiske problemer som ensomhed, misbrug eller en egentlig sygdomstilstand som angst og depression! Brug eventuel en case som understøtter formidlingen af modellens dynamik Inddragelse og refleksion Spørg eventuelt eleverne om modellens budskaber er genkendelige? Giver forklaringsmodellen mening? Kæreste Familie Tid Depression

10 Film om depression: SKAM
Formål: At formidle viden om depression ud fra et erfaringsbaseret ungeperspektiv. Lærertips! Præsentation af filmen: Filmen er udviklet i samarbejde mellem Pausefilm og Psykiatrifonden.(den ligger på You-tube) Lydsporet er optaget i forbindelse med en samtale mellem en psykolog og en ung kvinde som er ramt af depression, men er ved at blive rask (sammenklippet lydspor – kun af den unge kvindes stemme. Psykologen er ikke med på lydsporet). Hun fortæller om sin oplevelse af at blive ramt af en depression. Det gør hun i et meget stærkt ”billede og symbolfyldt” sprog, som formidles i en simpel, men udtryksfuld tegnefilm. Inddragelse og refleksion Hvordan beskrev den unge kvinde sin depression? Hvad gjorde depression ved hende? Depression

11 Depression! Se signaler på depression! Sum fem minutter med din sidemakker: Hvilke signaler tænker du man kan få øje på hos en ung der har depression? - Hvad kan man se i forhold til psykiske symptomer? - Hvad kan man i forhold til fysiske symptomer? - Hvad kan man se i forhold til det adfærdsmæssige? Formål: At få eleverne til at blive opmærksomme på hvilke signaler man kan spotte når man selv eller andre rammes af depression! Øvelsen bliver fulgt op med en formidling af de signaler der ofte ses hos unge der er ramt af depression (se næste slide). Lærertips! Øvelsen er sammenhængende med næste slide, hvor du kan validere, kvalificere og nuancere elevernes input på hvilke signaler de får øje på ved at referere til hvad der videnskabeligt og erfaringsmæssigt er kortlagt af signaler ved depression! Øvelsen kan sættes i spil på flere måder: Mind-map i fællesskab Indled med at summe med sidemakker Få elevernes input og mind-map dem Følg op med uddybende og afklarende spørgsmål Giv plads til debat Gruppearbejde Inddel klassen i grupper og bed dem om at formulere/tegne de signaler man kan få øje på hos en ung der er ramt af depression Hver gruppe fremlægger de signaler de finder frem til. Fællesøvelse – ”Refleksionshjulet”: Inddel klassen i to lige store grupper. Den ene gruppe former et ”hjul” ved at stå skulder til skulder med ansigtet ud mod klassen. Den anden gruppe former et ”hjul” rundt om de andre, så de står ansigt til ansigt mod hinanden. Når eleverne står opstillet ansigt til ansigt i to cirkler (en indre og en ydre) læser underviseren et spørgsmål op af gangen. Eleverne i indercirklen fortæller først fx i et minut om deres tanker om eksempelvis hvilke psykisk symptomer man kan se når en person er ramt af depression. Derefter fortæller eleverne i ydrecirklen om deres tanker i et fx et minut. Når tiden er gået – siger makkerparret tak for samtalen og alle i ydrecirklen rykker en person til højre og får ny makker Underviseren læser næste spørgsmål op og sådan forsætter øvelsen frem til sidste spørgsmål. Depression

12 Se signaler! Klager over helbred og ofte smerter i hoved og mave!
Nedsat lyst til hvad der normalt gør en glad! Sover meget eller lidt – spiser meget eller lidt! Koncentrationsvanskeligheder og svært ved at huske! Orker ikke hverdagen og slet ikke en masse krav! Isolation fra studiekammeraterne, vennerne og måske familien eller kæresten! Trist og irritabel og kan have vanskeligt ved at styre sin vrede – mange følelsesmæssige udsving! Øget brug af alkohol og stoffer! Selvmordstanker og selvmordsforsøg Nedsat selvfølelse og øget selvkritik, negative tanker om sig selv Formål: At formidle de signaler man skal være opmærksomme på ved depression. Sliden anvendes ligeledes til at validere og kvalificere elevernes input fra foregående øvelse – se signaler! Lærertips! Øvelsen er sammenhængende med foregående slide og du kan anvende en til at validere, kvalificere og nuancere elevernes input på hvilke signaler de får øje på, ved at referere til hvad der videnskabeligt og erfaringsmæssigt er kortlagt af signaler ved depression! Depression

13 Historien om jonas Jonas går i din klasse og du har gået i skole med ham de sidste to måneder. I hænger tit ud i pauser og svinger godt sammen. I den seneste tid har Jonas ofte været syg og han ser tydeligt træt ud når han er i skole. Der plejer at være meget gang i ham, men du lagt mærke til at han er mere stille, særligt i undervisningen. I fredags fulgtes du ned i kantinen med Jonas for at hente kaffe. Han var stille og da du spørger ham om han er ok, svarer han at han synes livet er totalt fucked op for tiden.. Du skal til at spørge ham om hvad der sker, da Emil og Asim fra klassen kommer grinende hen og viser et klip fra you-tube. Jonas ser irriteret ud går op mod klassen og da du selv kommer tilbage er han gået. Om mandagen møder Jonas ikke op i skolen. Du er bekymret for ham og er i tvivl om hvad du skal gøre… Formål: At få elevernes perspektiv fremlyst og få deres konkrete anbefalinger til hvad man kan gøre som klassekammerat, skole og hvilke andre handlemuligheder der kan sættes i spil i en uddannelseskontekst. Lærertips! Læs casen op og præsenter øvelsen på næste slide. Eleverne skal have kopi af case med til gruppearbejde. Depression

14 Depression! Hjælp Jonas – læg en plan! Gå i grupper af fire!
Læs casen om Jonas fra din klasse! Diskuter følgende spørgsmål: Hvad kan du som klassekammerat gøre for Jonas? Hvad kan lærerne eller skolen gøre? Er der andre der kan gøre noget? I skal fremlægge jeres plan for klassen! Formål: At få elevernes perspektiv fremlyst og få deres konkrete anbefalinger til hvad man kan gøre som klassekammerat, skole og hvilke andre handlemuligheder der kan sættes i spil i en uddannelseskontekst. Sæt øvelsen i gang! Inddel klassen i grupper! Eleverne skal udarbejde en konkret ”Actionplan” for hvordan man kan hjælpe som klassekammerat og skole kan hjælpe Jonas ud fra de tre perspektiver/spørgsmål. Grupperne skal fremlægge deres ”Actionsplan” for at hjælpe Jonas for klassen. Stil uddybende og afklarende spørgsmål til fremlæggelserne Hæng Actionsplanerne op i klassen! Uddel øvelsesvejledning! Depression

15 Der er hjælp at hente! Netværk – privat og professionel Rettigheder
Selvindsigt - viden om depression og hvordan depressionen konkret påvirker mit liv Handling – viden om hvor man kan få hjælp og hvem der kan hjælpe Samtaleterapi – eksempelvis kognitiv adfærdsterapi Medicin – i nogen tilfælde er medicin nødvendig, men må aldrig stå alene! Støtte og vejledning – eksempelvis skolens interne tilbud og brobygning til eksterne tilbud. Formål: Give indsigt i og kvalificere elevernes handlemuligheder, hvis de oplever symptomer på depression Formilde gode råd og anbefalinger i forhold til hvad man kan gøre hvis man bliver ramt af depression. Formidle centralt budskab om at man kan gøre noget, at der er hjælp at hente og at man kan blive rask! Oplæg til præsentation af skolens interne og eksterne tilbud. Lærertips!! Inddrag eleverne med reflekterende spørgsmål til de enkelte punkter: Hvem er i ens private netværk? Hvad kan man bruge dem til? Hvem er i ens professionelle netværk (læger, ungerådgiver, socialrådgiver, psykolog, psykiater)? Hvad kan man bruge dem til? Rettigheder – alle har ret til at have en læge, en socialrådgiver, få tilskud til psykolog, få behandling i psykiatrien etc. – Men hvordan får man fat på dem? Hvad kan de hjælpe med? Giv plads til debat i forhold til holdninger. Eksempelvis det at til gå til psykolog eller tage medicin Selvindsigt og viden – hvordan får man det? Hvor kan man finde viden om depression? Handling – referer eventuelt til de forslag eleverne selv er kommet med i løbet af undervisningen ellers spørg dem, hvor kan man få hjælp. Medicin kan i nogle tilfælde være nødvendig, for at blive rask, men skal være kombineret med de øvrige anbefalinger! Støtte og vejledning – Hvilke støtte og vejledningsmuligheder er der her på skolen? Depression

16 ? Skolens tilbud Skolens Tilbud!
Formål: Præsentation af skolens beredskab med særlig fokus på at formidle guides/`vejvisere` til hvordan man kan benytte skolens tilbud Lærertips! Mange unge kan have svært ved at benytte den hjælp der er på skolen. Det kan skyldes mange årsager – dårlige erfaring med voksne, oplevelse af tabu og skam, manglende indsigt og selvforståelse, ønske om at adskille skole og privatliv, bange for ”stigma” fra klassekammerater og andre eller måske manglende tillid til professionelle. Centrale budskaber At det nogle gange kræver mod at tage mod hjælp At man meget gerne må tage en ven/klassekammerat med til samtale hos X At man selv bestemmer tempoet og definere hvad der opleves som meningsfuldt At hvis man oplever udfordringer der påvirker trivsel på skolen og evnerne til at studere er der hjælp at hente Inddragelse og refleksion I har i forbindelse med modul 1 – ”Unge, sårbarhed og mentale sundhed” præsentereret jeres elever for jeres beredskab. Så spørg eventuelt før i præsentere model med skolens tilbud: ” Hvilke tilbud har skolen hvis man som studerende oplever at blive ramt af en depression? Hvilke muligheder har skolen for at støtte og hjælpe? Kortlæg de unges input i et mind-map og kvalificer det ved at nævne og præsentere de tilbud eller informationer, som de unge ikke har budt ind med. Depression

17 Tak for i dag!!! Formål: Afrunding og feedback Lærertips!
Giv eleverne feedback på hvordan du har som underviser har oplevet at undervise dem i programmet! Hvad har du været særligt opmærksom på? Hvad tager du med dig? Hvordan var klassen – giv dem eventuelt en tilbagemelding på hvad du har oplevet af mentale krammere fra dem og begrund disse! Fokus på trivsel – hvem giver en mental krammer? Anbefal dem at styrke andres og deres egne mentale sundhed i klassen/på skolen ved at være opmærksomme på hvornår de oplever en klassekammerat giver en ”mental krammer”, i form af at gøre noget fedt, sige noget der er cool eller grineren, var supersød, roste en eller kom med et kompliment, delte sin frokost, hjalp med en opgave etc. Det skal siges! Og når de gør, så sig det højt og fortæl hvorfor du synes personen har givet en ”mental krammer” og hvad den betød for dig! Pointe: Man bliver megaglad af ros, særligt når det er begrundet. Depression