Debatten om borgerløn i Danmark og Finland

Præsentationer af emnet: "Debatten om borgerløn i Danmark og Finland"— Præsentationens transcript:

1 Debatten om borgerløn i Danmark og Finland
Julie Knutsen Worre ”Man kan jo ikke have et samfund, hvor det ikke giver mening at gå på arbejde”

2 Aftenens store spørgsmål
Hvorfor er den dominerende fortælling i Danmark, at borgerløn er samfundsundergravende, mens den i Finland er, at borgerløn er en nødvendig reform?

3 Program Motivation for undersøgelsen
Del 1: Hvordan er jeg nået frem til analysefund? Del 2: Diskurser og fortællinger om borgerløn i Danmark og Finland Del 3: Sammenligning – Hvorfor opfattes borgerløn som samfundsundergravende i Danmark og nødvendigt i Finland? Hvad betyder analysekonklusionerne for Borgerlønsbevægelsen? Debat

4 Hvorfor er det interessant at sammenligne debatten om borgerløn i Danmark og Finland?
Den 1. januar 2017 blev et pilotforsøg med borgerløn skudt i gang i Finland Danmark og Finland ligner hinanden, hvad angår politiske systemer, velfærdsstatsmodeller, politiske styrkeforhold, socioøkonomiske nøgletal og økonomisk politik Et venstrefløjsprojekt og en borgerlig koalitionsregering

5 Hvad er borgerløn? En basisindkomst, som alle borgere modtager fra det offentlige uden betingelser. Borgerløn er altså ikke betinget af: Villighed til at arbejde Formue og anden indkomst Husstandsindkomst Hvor man bor Borgerløn er en basisindkomst i den forstand, at den udgør et grundlag, som andre indkomster bygger ovenpå. Specialet tager udgangspunkt i borgerløn som idé og ikke en bestemt model

6 Danske politikere Parti Informant Ordførerskab Alternativet
Torsten Gejl Socialordfører Enhedslisten Finn Sørensen Beskæftigelsesordfører Socialistisk Folkeparti Jacob Mark Gruppeformand Radikale Venstre Marianne Jelved Venstre* Carl Holst Liberal Alliance Danny Malkowski Det Konservative Folkeparti Anders Johansson *Carl Holst, socialordfører, Venstre, har besvaret mine interviewspørgsmål skriftligt *Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti, har givet en skriftlig begrundelse for, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er i stand til at besvare spørgsmål om borgerløn

7 Finske politikere Parti Informant Medlemskab Venstreforbundet
Hanna Sarkkinen Handelsudvalget Socialdemokratiet Tytti Tuppurainen Det Store Udvalg Centerpartiet Martti Talja Social- og Sundhedsudvalget Det Nationale Samlingsparti Saara-Sofia Sirén De Sande Finner Arja Juvonen

8 Metoderefleksioner Øjebliksbillede af diskurser i november 2017
Bias mod positive fremstillinger af borgerløn i Finland? Pilotforsøger bevirker diskursivt frirum

9 Fortællingen om borgerløn i Danmark: Borgerløn er samfundsundergravende
Borgerløn er en verdensfjern utopi Borgerløn er usolidarisk Borgerløn vil betyde, at det ikke kan betale sig at arbejde Borgerløn vil betyde, at udsatte borgere ikke får en håndsrækning Borgerløn vil underminere fagbevægelsen Borgerløn er en statssubsidiering af lønninger

10 Borgerløn er samfundsundergravende
”Jeg er ikke sikker på at svaret til de mennesker er at sige: Nu får I lov til at være alene med jeres problemer. Nu er der ikke nogen, der nogensinde kommer og beder jer om noget som helst” ”Der vil være nogen, som skal trække et læs, som ikke får noget ud af det i forhold til dem, der i virkeligheden går derhjemme, og som godt kunne bidrage til samfundet” ”Og det synes vi faktisk er mangel på respekt for den, der står op og yder en indsats og går på arbejde” ”Vi betragter borgerløn som et levn fra den kommunistiske planøkonomi, der jo har lidt stort nederlag”

11 Et opgør med velfærdsstatslige grundpiller
Selvforsørgelsesprincippet Pligt og ret Aktiveringspolitikken Normen om lønarbejde

12 Modfortællingen: Borgerløn er en efterstræbelsesværdig fornyelse
Borgerløn vil frisætte borgere fra meningsløs kontrol og sanktioner Borgerløn vil skabe arbejdsomhed og innovation Borgerløn vil føre til en udvidelse af arbejdsbegrebet og anerkendelse af ulønnet arbejde

13 Borgerløn er efterstræbelsesværdigt
”Joachim B. Olsen og de der, de ville få sig en lang næse, for det ville nemlig vise sig, at de mennesker meget gerne vil bidrage til samfundet” ”Borgerløn kunne skabe en smeltedigel af virksomhedsskabelse og innovation” ”Der er mange, mange måder at gøre en meningsfuld indsats. Så vi er nødt til at komme derhen, hvor vi mere ser på værdien af arbejde end den løn, det giver” ”Hvis de bare får et rap i røven i form af en eller anden økonomisk pisk, så bliver de raske og rejser sig fra båren og går ud på arbejdsmarkedet og får et job”

14 Fortællingen om borgerløn i Finland: Borgerløn er en nødvendig reform
En afbureaukratisering af det sociale sikkerhedssystem Med borgerløn kan det altid betale sig at arbejde Et svar på strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet Et svar på den automatisering af arbejde En styrkelse af lønarbejderes position

15 Modfortællingen: Borgerløn er samfundsundergravende
Borgerløn vil betyde, at udsatte borgere overlades til sig selv Borgerløn vil underminere fagbevægelsen

16 - Anders Johansson, socialordfører, Det Konservative Folkeparti
Hvorfor er den dominerende fortælling i Finland, at borgerløn er nødvendig, mens den i Danmark er, at borgerløn er samfundsundergravende? ”Man kan jo ikke have et samfund, hvor det ikke giver mening at gå på arbejde” - Anders Johansson, socialordfører, Det Konservative Folkeparti Danmark: Modsætningsforhold mellem normalitet om lønarbejde og borgerløn Finland: Borgerløn understøtter normalitet om lønarbejde og er en forudsætning for normens fortsatte beståen

17 Andre væsentlige faktorer
Velfærdsstatens status Politisk konsensus om udfordringer, herunder arbejdsløshed Nyere perspektiver på borgerløn – prekariatets fremvækst og automatisering Borgerløn som en fleksibel idé Aktiveringspolitik Fagbevægelsen Opinion

18 Hvad betyder analysekonklusioner for Borgerlønsbevægelsen?
I lyset af teorien om prekariatets fremvækst er en relativt lav borgerlønsydelse og en bred offentlig debat om borgerløn trods en overvejende neoliberal retorik bedre end ingenting? Skal Borgerlønsbevægelsen lægge mindre vægt på argumenter om, at borgerløn er et opgør med arbejdstvang, for at opnå bredere appel eller underminerer det idéens magttransformerende potentiale? Skal Borgerlønsbevægelsen tale ind i tidsånden og de neoliberale politiske strømninger – dvs. at lægge vægt på teknisk-rationelle argumenter som fjernelse af incitamentsfælder, og at borgerløn er en afbureaukratisering? Skal den danske Borgerlønsbevægelse gøre en større indsats for at knytte idéen om borgerløn til løsningen af aktuelle samfundsudfordringer, der kræver politisk handling, eller en langsigtet vision om det gode samfund? Skal Borgerlønsbevægelsen gøre en indsats for at appellere mere til højrefløjen? Kan borgerløn virkeligt være et højrefløjs- og et venstrefløjsprojekt på samme tid?