Udførelse af linjenivellement

Præsentationer af emnet: "Udførelse af linjenivellement"— Præsentationens transcript:

1 Udførelse af linjenivellement
Udførelse af linjenivellement B D 1 C A Målebog Opstilling Punkt Aflæsning (m) Sigteplan (m) Kote (m) Hvis man har flere punkter tæt på hinanden, der skal koteres – f.eks. hvis man skal kotere flere punkter på en vejs centerlinje, eller man skal kotere nogle hovedpunkter i forbindelse med et byggeri, kan man foretage et linjenivellement. Princippet ved et linjenivellement er, at man måler flere punkter i en opstilling med nivelleringsinstrumentet. På skærmen er vist et eksempel, hvor punkt A er et fikspunkt eller hovedpunkt, hvor koten er opgivet til 32,517 m. Punkt A kan også være et overgangspunkt fra en tidligere opstilling. Punkterne B, C og D skal koteres. Da afstanden mellem punkt A og D ikke overstiger 150 m, kan alle punkterne måles og koteres i samme opstilling. # Nivelleringsinstrumentet opstilles midt mellem punkterne således, at der ikke er et længere sigte til nogle af punkterne end ca. 75 m. Opstilling kaldes for 1 Det noteres i målebogen. Stadiet opstilles i punkt A Og der foretages en aflæsning på det. I målebogen noteres det, at der måles til punkt A. Og aflæsningen på stadiet noteres. Stadiet flyttes nu til det første punkt, der skal koteres. Dette punkt kaldes for et mellempunkt. Der foretages en aflæsning på stadiet. I målebogen noteres det, at der måles til punkt B Stadiet flyttes herefter til det næste punkt, der skal koteres. Og der måles til stadiet. I målebogen noteres det, at der måles til punkt C. Endeligt flyttes stadiet til det sidste punkt, der skal koteres. Det kan være et nyt mellempunkt, men det kan også være et overgangspunkt til en ny opstilling eller et fiks- eller hovedpunkt. Der måles til stadiet. I målebogen noteres det, at der måles til punkt D Så er nivellementet færdig og koterne kan beregnes. Først beregnes sigteplanet. Det beregnes som den opgivne kote til punkt A plus aflæsningen på stadiet i punkt A. Denne kote noteres og udtrykker den kote, som instrumentets kikkert står i. Punkt B's kote beregnes ved at trække aflæsningen på stadiet i punkt B fra sigteplanskoten. På samme måde beregnes koten til punkt C Og punkt D, hvorefter koterne er beregnet. Punkterne B, C og D's koter er ikke overbestemte, hvorfor en forkert aflæsning på stadiet vil medføre, at den beregnede kote vil blive forkert. Samtidigt er det ikke muligt at opdage denne fejl. Derfor bør alle mellempunkter måles to gange fra forskellige opstillinger således, at man er i stand til at beregne to uafhængige koter til hvert mellempunkt. Hvis de to uafhængige koter ikke afviger mere fra hinanden end målenøjagtigheden, kan man konkludere, at målingen ikke er fejlbehæftet, og koterne derfor er rigtige. 1 A 1,982 34,499 32,517 32,725 B 1,774 C 1,783 32,716 D 1,548 32,951 30. marts 2008 Landinspektør Robert Jakobsen