Udviklingsplan for sprog 0-12 år

Præsentationer af emnet: "Udviklingsplan for sprog 0-12 år"— Præsentationens transcript:

1 Udviklingsplan for sprog 0-12 år

2 Program Baggrunden for udviklingsplanen for sprog 0-12 år
Nedslag i udviklingsplanen: Kommunale mål Indsatser Sammenhæng i overgange Forældresamarbejde Ledelse Kommunal understøttelse Kompetencegrundlag og –udvikling Målstyring og brug af data lokalt og kommunalt Om sprogudviklingsplanen

3 Udviklingsplan for sprog 0-12 år
Baggrund for planen Hvem har været involveret Udviklingsplan for alle børn Kendt stof – men alligevel nyt Baggrunden for udviklingsplanen for sprog 0-12 år: Anerkend Iværksat Hvem, der har været involveret i udviklingsplanen (læsekonsulenter, skolekonsulenterne, tosprogsvejledere, tale-hørekonsulenter, konsulent for tosprogede…) kendt stof, der er samlet i en plan Planen dækker både et- og tosprogede børn – orientere jer i den plan og vide at den er gældende. Fælles mål og plan for et- og tosprogede børn:

4 Kommunale mål i dagtilbud
Andelen af børn, der ved sprogvurderingen i 0. klasse i efteråret har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats, skal reduceres år for år. Overordnet mål: Andelen af børn, der ved sprogvurderingen i 0. klasse i efteråret har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats, skal reduceres år for år. - Med det mål - færre af de børn – der placere sig blandt de dårligste. Alle børn i Silkeborg - bedre sproglige kompetencer - AMBITIØST - begrundet i et klart ønske om at signalere, at alle børns potentiale skal udvikles til fulde. Silkeborg Kommune anvender vi fra nationale sprogvurdering Rambøll Sprog til it-understøttelse af materiale Fælles sprogvurderingsmateriale i dagtilbud og skole – alle dagtilbud pt. på kursus i dette. Fælles vurderingsmateriale giver samme sprog om sproget.

5 Kommunale mål i dagtilbud
Alle 0-6 årige børn i dagtilbud møder sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet.  30 % af alle de 3-årige børn i Silkeborg har årligt fået foretaget en sprogvurdering.  Alle børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats skal indgå i et systematisk og struktureret sprogstimuleringsforløb beskrevet i en handleplan og fulgt op af en evaluering. Alle børn, der ved 3 års alderen har behov for en fokuseret eller særlig indsats, skal sprogvurderes igen senest november året før skolestart.  Sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet: - Konkrete ideer - senere.  30 % af alle de 3-årige børn i Silkeborg har årligt fået foretaget en sprogvurdering.  - Dagtilbudslovens § 11: der skal gennemføres en sprogvurdering af 3 årige børn, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering Derfor alle tosprogede + 20 % etsprogede sprogvurderet ved 3 år Til sammen = 30% af alle 3-årige De 20% etsprogede: risikofaktorer – vi kigger efter: Mors uddannelse – længste uddannelse = stor risiko for tale-sprogvansk. Sproglige og læse-vansk i familien = risiko Behov for en fokuseret eller særlig indsats - indgå i et systematisk og struktureret sprogstimuleringsforløb + i en handleplan: Barnet bliver ikke bedre af at vi vurderer - efterfølgende tiltag gør forskellen. Særlig forpligtigelse i forhold til de børn, der placerer sig blandt de nederste 15% – Her skal der arbejdes ud fra en sproghandleplan og følges op løbende. 3 årige i fokuseret eller særlig indsats - sprogvurderes igen inden skolestart: - Samme forpligtigelse – sikre at børnene udvikler sig - følge op på de børn, der har behov for en forstærket indsats.

6 Kommunale mål i dagtilbud – tosprogede
Andelen af ALLE tosprogede børn, der ved skolestart har behov for en fokuseret eller særlig indsats, er reduceret betydeligt: Pr. juni 2018 er andelen faldet fra 62 til 55 % Pr. juni 2020 er andelen faldet fra 55 til 45 % Pr. juni 2022 er andelen faldet fra 45 til 35 % Pr. juni 2024 er andelen faldet fra 35 til 25 % Opstillede mål - både et- og tosprogede børn. Herudover -i forankrings- og udviklingsplanen for tosprogede Opstillet mål specifikt rettet mod tosprogede. Dette genkendeligt fra tidligere – mere specifikke mål – konkret procenter på årstal.

7 Kommunale mål i dagtilbud Succeskriterier
Alle testresultater skal anvendes målrettet i den videre planlægning af de sproglige indsatser i institutionen. Dagtilbuddene har de nødvendige kompetencer i forhold til at omsætte ovenstående mål. Institutionen tager aktivt stilling til, hvorvidt et barn har brug for at få foretaget en sprogvurdering, når det fylder 3 år, og noterer dette elektronisk. Testresultater skal anvendes målrettet Silkeborg kommune fra nationale sprogvurdering til 3-årige + 5½-årige + Rambøll Sprogs it-understøttelse Nye materiale – mulighed for - bedre brug af data Data fra de nationale sprogvurderinger: Enkelte børn : vurdering af sproglige kompetencer + tilrettelæggelse af en indsats = enkelt barn Grupper af børn/børnehus: pædagogiske indsatser - understøttelse af en børnegruppes sproglige udvikling. Kommunalt niveau: Udvælgelse af kommunale indsatsområder + øje på god praksis = skabe læring på tværs. Dagtilbuddene har de nødvendige kompetencer i forhold til at omsætte ovenstående mål. - Nærmere ind på senere Institutionen tager aktivt stilling til, hvorvidt et barn har brug for at få foretaget en sprogvurdering, når det fylder 3 år, og noterer dette elektronisk. - En stillingtagen til ALLE børn i Silkeborg skal afspejle sig i RambøllSprog. Her enkelt barn – kryds ved behov for vurdering eller ej.

8 Kommunale mål i skolen Elever, der placerer sig i grupperne ”fokuseret” og ”særlig” indsats ved sprogvurderingen i 0. klasse i efteråret, skal vise fremgang ved re-testningen i foråret i 0. klasse. Mindst 80 procent af alle elever skal placere sig i ”god” eller ”derover” i de nationale test i dansk, læsning. Andelen af elever med ”dårlige resultater” skal reduceres år for år. De opstillede mål for læsning er ikke nye, men er kommunale mål, som allerede fremgår af de kommunale lærings- og udviklingsmål for Silkeborg skolevæsen under det overordnede mål 1: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer - at børn med et fokuseret eller særlig behov skal vise fremgang i bh. klassen betyder naturligvis, at der er en underforstået forventning om, at der skal ske en indsats – at der for disse børn udarbejdes en handleplan for at lykkes med det (ved overlevering fra børnehaven er det forhåbentligt allerede kendt, hvilke børn, der bør have en særlig opmærksomhed, men ellers er det overordentligt vigtigt at sætte ind, hvis andre børn popper op med et fokuseret eller særligt behov, der ikke tidligere er opdaget i børnehaven)

9 Kommunale mål i skolen På kommunalt niveau ligger det gennemsnitlige resultat for elever på 2. og 4. klassetrin i de nationale test i dansk ”på” eller ”over” landsgennemsnittet. Antallet af elever på 2. og 4. klassetrin med ”dårlige resultater” i de nationale test i dansk, læsning reduceres i forhold til den kommunale baseline 2016/17. Kommunal baseline udarbejdes for fremadrettet for at kunne vurdere fremgangen

10 Kommunale mål i skolen – tosprogede elever
2017/2018 placerer 60 % af skolernes tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test i 2. klasse 2019/2020 placerer 70 % af skolernes tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test i 2. klasse 2020/2022 placerer 80 % af skolernes tosprogede elever(født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test i 2. klasse Som på dagtilbudsområdet, er der også opstillet kommunale effektmål specifikt rettet mod skolernes tosprogede elever op til 2.årgang – i den nye plan målrettet alle børn er der sat mål op til mellemtrinnet, og disse mål og indsatser gælder naturligvis også for de tosprogede børn. Ambitiøse mål – men bemærk at slutmålet ligger 6 år ude i fremtiden, og at det drejer sig om børn født i DK, hvor vi med planen ønsker at sætte fokus på en tidlig indsats allerede i børnehaven og dermed ikke som udgangspunk vil have lavere forventninger til denne elevgruppe end til andre elever

11 Kommunale mål i skolen - succeskriterier
Alle testresultater skal anvendes målrettet i den videre planlægning af undervisningen generelt. Skolerne har de nødvendige kompetencer i forhold til at omsætte ovenstående mål. Skolerne følger elevernes læseudvikling med et specifikt fokus på indholds- og tekstforståelse. 1. Udover at få en status på resultater, giver data naturligvis kun mening, hvis de inddrages i den videre planlægning af undervisningen. 2. Kompetencer til opgaven – via kommunal understøttelse, vejledning, netværk, efteruddannelse, ledelse, som vi kommer ind på senere 3. Elevernes evne til at afkode er også et vigtigt element i læsningen. Afkodningen knytter sig til den tekniske side af læseprocessen, og er adskilt fra læse- og sprogforståelsen. Der er opstillet kommunale mål for afkodningen, men i denne plan er der et særligt fokus på at styrke elevernes sprog – og læseforståelse. 4. Det anbefales at benytte, ’Sætnings- og tekstlæseprøver’ fra Hogrefe, som er et godt redskab til at følge elevernes læseudvikling med et specifikt fokus på indholds- og tekstforståelse. Hvordan vi vil lykkes med disse succeskriterier kommer vi ind på senere i forbindelse med områderne kommunal understøttelse, kompetenceopbygning samt ledelsens betydning

12 Indsatser i dagtilbud Sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet skal sikre, at færre børn på sigt har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Dokumenterede og særligt effektive sprogindsatser i dagtilbud: Samtaler i hverdagen Struktureret tematisk sprogarbejde Dialogisk læsning Early literacy LÆS OP På baggrund af forskning i Sprogpakken kender vi de tre første sprogindsatser + dokumenteret effekt på børns sproglige udvikling: - Læse nærmere om sprogindsatserne i bilagene i Udviklingsplanen Vi har tilføjet en 4. indsats: Early literacy Early literacy = en tidlig, legende og nysgerrig tilgang til omgivelsernes skriftsprog udgør de første skridt i retning mod barnets senere læse- og skriveudvikling

13 Indsatser i skolen -baggrund
Sproglig udvikling: Skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Man kan sige, at eleverne lærer fag gennem sprog – og sprog gennem fag, og at der skal undervises eksplicit i at bevæge sig fra brug af hverdagssprog til brug af fagsprog i skolens fag. Sproget er ikke målet, men midlet. Baggrund for indsatsen i skolen er helt i tråd med det nye obligatoriske område - Sproglig udvikling, der er et tværgående tema og fokusområde i de nye Fælles Mål og er som sådan indskrevet i alle fag i de nye fælles mål – ikke noget, vi selv har opfundet, men blot en omsætning af dette i denne plan i en erkendelse af at sprog og læring hænger uløseligt sammen og at denne opgave hører hjemme i alle skolens fag Sproglig udvikling handler om: Læs op Der skal opstilles såvel Sproglige som faglige læringsmål i undervisningen At komme fra hverdagssprog til fagsprog kommer ikke af sig selv, og handler om….

14 Indsatser i skolen I planen er der fokus på:
Mundtligt sprog (lytte/tale) Skriftligt sprog (læse/skrive) Læringsstrategier (før-under-efter) Alle elever skal helt fra begyndelsen af skoleforløbet gives en bevidst opmærksomhed med henblik på udvikling af en god sprog- og læseforståelse Skolens læsevejleder spiller en central rolle i udmøntning af denne plans mål og indsatser. Sproglig udvikling i planen drejer sig altså om et eksplicit fokus på følgende 3 områder i alle skolens fag Mundtligt sprog Elevens evne til at lytte, spørge, vurdere, fortælle, samtale og fremlægge er centrale kompetencer i det mundtlige sprog. Skriftligt sprog Tekstforståelse + elevens egen skriftsprogsproduktion. Fokus på: Opbygning af et rigt og nuanceret ordforråd Elevens opmærksomhed på egen forståelse Strategier i forhold til at eleven er aktivt lærende. F.eks. ved brug af før, under, efter sprog- og læsestrategier Sproglige arbejdsstrategier og bearbejdning Elevens evne til at bearbejde tekstindhold + løse opgaver + udvikle/bruge egen tænkeevne. Dvs. sproglige arbejdsstrategier, som at referere, forklare, anvende, analysere, danne syntese og vurdere og derved udvikle logisk tænkning.

15 Sammenhæng i overgange – læringskontinuitet
At skabe sammenhæng i overgange hænger nøje sammen med, hvordan alle voksne omkring barnet/eleven samarbejder om dette. Ledelsen skal derfor sikre, at: Der er procedurer og rammer for, hvordan der sikres sammenhæng og kontinuitet i barnets læring ved overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave, til skole, fra fase til fase. Man kan også sige, at der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets/elevens mulighed for og evne til at erobre ’det nye’. Det er således de voksnes ansvar – både ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og forældre – i fællesskab at skabe rammer og indhold, der sikrer, at alle overgange foregår mest hensigtsmæssigt og at der er en rød tråd i arbejdet – således at der bygges videre på barnets kompetencer og behov bliver udfoldet hos Hanne og Giye Med fokus på bl.a.: Resultaterne af sprogvurderingen for skolestartere med behov for en fokuseret eller særlig indsats samt en beskrivelse af barnets eventuelle fortsatte sproglige behov overleveres skriftligt og ledsages mundtligt i et møde mellem børnehus og skole.   Der ved overgang fra børnehaveklasse til 1. klasse og ved faseskift fra indskoling til mellemtrin sker en formidling til klassens nye lærere om elevernes sprog- og læseprofil, tiltag og behov i forbindelse med enkelt elever med særlige behov samt hvorledes man har arbejdet med sprog og læsning i klassen med henblik på det fortsatte arbejde.

16 Forældresamarbejde Alle forældre kan bidrage til deres barns sproglige og faglige udvikling. Forældre skal sikres muligheder for at spille en aktiv rolle i barnets sproglige udvikling. Dagtilbud og skole kan inspirere ved at vise forældrene i hvilke sammenhænge og på hvilken måde de kan bidrage. LÆS OP Konkret tidlig indsats, der skal understøtte dette – dokumenteret effekt: 20 % af alle etsprogede og alle tosprogede i Silkeborg. Sproggaver til barn og familie – skal hjælpe forældrene med at understøtte barnets sproglige udvikling: 8 mdr: sundhedsplejen 2 år: biblioteket 3 år: institution i samarbejde med tale-hørekonsulent og tosprogsvejleder - HØR MERE OM DETTE PÅ MARKEDSPLADSEN Skole: Forforståelse og efterbearbejdning: i sprog og læsning, arbejdes der i de tre faser før, under og efter. Muliggør - forældrene - aktiv del udviklingen når barnet går fra hverdagssproget - læse og skrive om faglige emner. Forforståelse: Forældrene - aktiv rolle - bidrage til elevernes viden og ordforråd, før der arbejdes med en tekst eller et emne. Eksempel: Orienteres om, hvilke centrale ord der skal arbejdes med. Skaber en sproglig sammenhæng mellem skole og hjem. Resultatet af sprogvurderingen i 0. klasse, nationale test i dansk, læsning i 2. og 4. klasse skal formidles til forældrene: Planlagt indsats drøftes med forældrene - konkrete aftaler.

17 Ledelse i dagtilbud og skole
Ledelsen skal sikre, at der er høje forventninger og sættes ambitiøse mål for alle børns sprog- og læseudvikling Tydelig og professionel ledelse er den bedste drivkraft til understøttelse af sproglige og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet. Det har derfor stor betydning, at lederen sikrer en organisering og struktur, der muliggør, at medarbejdernes faglige viden bringes i anvendelse ud fra fastlagte rammer og retningslinjer. Erfaringen viser, at tydelig….. – workshop Girtsi og Helle kommer ind på deres erfaringer om denne betydning efter 3 års udviklingsprojekt på tosprogsområdet institutionen/ skolen bruger alle vurderinger af børnenes sprog- og læsefærdigheder målrettet i vejledningsindsatsen i forhold til alle børn i institutionen/skolen.   der opstilles sproglige og faglige læringsmål og evalueres på disse for børn med et vurderet behov.  der skabes struktur og rammer, der giver mulighed for faglig refleksion.  medarbejdernes arbejde understøttes ved at følge op, tilbyde sparring og sætte fokus på opgaven i forbindelse med personalemøder, teammøder eller andre mødefora.   medarbejderne har mulighed for løbende at kvalificere sig til arbejdet med børnenes sprog- og læseudvikling, bl.a. ved deltagelse i kurser og netværksmøder.  forældrene medtænkes i indsatser i forhold til udviklingen af børns sprog- og læseudvikling.

18 Ledelse - Dagtilbud Ledelsen i dagtilbud skal fx sikre, at:
der i børnehusene sikres en struktur, som muliggør både planlagte, tidsafgrænsede sprogaktiviteter og et kontinuerligt arbejde med at udvikle kvaliteten af det generelle sprogmiljø. der i børnehusene afsættes tid til, at det pædagogiske personale udarbejder en sproghandleplan for det enkelte barn med et vurderet behov for sprogstimulering

19 Ledelse - Skole Ledelsen i skolen skal sikre, at:
skolen har udarbejdet en plan for vejledning i forhold til sprog og læsning, som anvendes i samtlige fag og på alle klassetrin. læsevejlederne indgår i arbejdet med sprogvurderingen i børnehaveklassen og resultaterne af de nationale test i dansk, læsning og opfølgningen på dette i alle fag.   læsevejlederen indgår i vejledning i forhold til arbejdet med sproglig udvikling i alle fag og på alle klassetrin

20 Kommunal understøttelse
Rådgivning og vejledning fra kommunale aktører Rejseholdsopgaver Pjecer om sprog og læsning Konkrete materialer – sproggaver og skattekister I har hørt en masse om, hvad der skal og bør ske, men med planen har vi også ønsket at skabe et samlet overblik over alt, hvad der findes aaf kommunal understøttelse og som I kan trække på i form af vejledning fra kommunale aktører, der har en kerneopgave i at understøtte jer i at omsætte planens mål og indhold til praksis – men også i form af vejledningspjecer og konkrete materialer. Det kan virke overvældende, men er værd at dykke ned i, da det faktisk kan være en stor hjælp til at holde fokus på opgaven. Helle du kan evt. tage afsæt i dette til det videre om, at der naturligvis også skal opbygges kompetencer til opgaven etc.

21 Mål for kompetenceudvikling - Dagtilbud
Hver institution og dagplejen har mindst én pædagog, der har en opdateret efteruddannelse i praksisnær sprogstimulering, der er direkte anvendeligt i det daglige arbejde med børns sprog. Pædagoger har kompetencer til inddragelse af forældrene i sprogarbejdet med børn, der er sprogligt udfordret. Kommunal understøttelse – står klar til hjælp + også behov for kompetenceudvikling hos jer – løse opgaven Dyk ned i mål for kompetenceudvikling for dagtilbud: LÆS OP! - Fra d. 5. december påbegynder 15 pædagoger efter uddannelse i Learning Language and Loving It/Sprog i samspil Forskningsbaseret uddannelsesprogram, der er udarbejdet af The Hanen Centre i Canada. Struktureret forløb - aktionslæring. Pæd . - bedre til målrettet at iværksætte interventioner i forhold til børn med: - sproglige forsinkelser og vanskeligheder - normal sproglig udvikling - et og to og flere sprog HØR MERE OM DETTE PÅ MARKEDSPLADSEN

22 Mål for kompetenceudvikling Dagtilbud
Alle børnehuse har pædagoger, der kan forestå en 3-års sprogvurdering. Dagplejen har mindst én pædagogisk leder, der kan forestå en 3-års sprogvurdering. Alle børnehuse har pædagoger og dagplejen har mindst én pædagogisk leder, der har viden om, hvordan de analyserer og bruger resultaterne i sprogvurderingen med henblik på udarbejdelse af individuelle handleplaner for børn, der falder i gruppen særlig eller fokuseret indsats.    Alle børnehuse - pædagoger, der kan forestå en 3-års sprogvurdering. - Kurser i brugen af materialet netop nu! Udover vurderingen – STORT fokus på at kvalificere jer til brugen af data: - Fokus på Netværksmøde for sprogansvarlige marts - Kommunal understøtte: sprogvejledninger hvor tale-hørekonsulenter og tosprogsvejledere går i dialog om dette

23 Mål for kompetenceudvikling - Skole
Hver skole har mindst en uddannet læsevejleder. Alle læsevejledere og børnehaveklasselederne har de nødvendige kompetencer til analyse af og opfølgning på en sprogvurdering. Inden udgangen af 2017 skal der udarbejdes en kommunal plan for kompetenceudvikling af faglærere fra indskolingen og mellemtrinnet blandt, andet med fokus på før, under og efter sprog- og læsestrategier. Hver skole har mindst en uddannet læsevejleder. Læsevejledere og børnehaveklasselederne har de nødvendige kompetencer til analyse af og opfølgning på en sprogvurdering. - Noget af det der understøttes af = netværk for læsevejledere Kommunal plan for kompetenceudvikling af faglærere fra indskolingen og mellemtrinnet blandt, andet med fokus på før, under og efter sprog- og læsestrategier. Årsagen: dansklærerne er ikke dem – arbejde med børnenes sprog alene Opgave for ALLE faglærere – derfor kompetencerne til at kunne gøre det og vide hvordan Før, under og efter = et af redskaberne til at arbejde med sproget

24 Mål for kompetenceudvikling - Skole
Lærere, pædagoger og læsevejledere har kompetencer til at inddrage forældre i sprog- og læsearbejdet med elever, der er udfordret i forhold til sprog og/eller læsning. Hver SFO har mindst én pædagog, der har en opdateret efteruddannelse i praksisnær sprogstimulering, der er direkte anvendelig i det daglige arbejde med børns sprog og i rådgivningen af kolleger og forældre. Inddrage forældre i sprog- og læsearbejdet med elever, der er udfordret i forhold til sprog og/eller læsning. Lige så vigtigt i skole som DT Ideer til hvordan fremgår af planen Hver SFO har mindst én pædagog - efteruddannelse i praksisnær sprogstimulering = direkte anvendelig i det daglige arbejde med børns sprog og i rådgivningen af kolleger og forældre. - De pædagoger der er omkring børnene – ligeledes kunne understøtte i fht. sproglig udvikling Succeskriterier for DT og SKOLE: - adgang til vejledning og rådgivning i forhold til arbejdet med sprog, - både lokalt og kommunalt.

25 Målstyring og brug af data lokalt
Med udgangspunkt i resultaterne fra sprogvurderinger i dagtilbud og skole bliver der én gang årligt afholdt et møde i hver institution, om de overordnede linjer i forhold til børnegruppens sproglige færdigheder i institutionen og skolen samt tiltag målrettet disse. Deltagere: Institutionens ledelse De sprogansvarlige i institutionen Læsevejlederen fra den tilknyttede skole Tilknyttede tale-hørekonsulenter og tosprogsvejledere. På mødet belyses således resultaterne fra: - 3-årige - kommende skolestartere - 0. klasse Institutionslederen har ansvaret for at indkalde til dette møde. Læsevejlederen fra den tilknyttede skole deltager: skolen får et overordnet indtryk af de sproglige kompetencer hos kommende skolestartere læsevejlederen orienterer institutionen om de overordnede resultater fra sprogvurderingerne i 0. klasse. Institutionen får kendskab hvordan afgivne børn har klaret sig sprogligt ind i skolen. Fokus på mødet: Overordnet overblik over de sproglige områder, der bør være i fokus i institutionen og de enkelte børnehuse.

26 Målstyring og brug af data kommunal
En kommunal styregruppe og en følgegruppe En kommunal styregruppe og en følgegruppe vil løbende følge, at Silkeborg Kommune lever op til de opstillede mål i ‘Udviklingsplanen for sprog 0-12 år’ Møde med ledere i kommunen Én gang årligt drøftes status på arbejdet med Udviklingsplanen med institutionsledere, skoleledere og pædagogiske ledere fra alle børnehuse og skoler i kommunen. Den kommunale følgegruppe har fokus på: - Status på data - sprogvurderinger ved 3 år inden skolestart og i 0. klasse. - % af 3-årige børn - aktiv stilling til - behov for sprogvurdering. - % gennemførte sprogvurderinger for alle 3-årige i Silkeborg. Overblik kommunale udfordringer i forhold til sproglige områder. til geografiske områder. Ledermødets indhold: Status på Målopfyldelse arbejdet med Udviklingsplan for sammenhæng i sprogindsatser 0-12 år Udfordringer/behov og justeringer i forhold til arbejdet med planen. Fra år til år – vurdering -ét eller to møder -; et for dagtilbud og et for skoler.

27 sprog.silkeborgkommune.dk Om sprogudviklingsplanen:
Hvor sprogplaner til hver mange til hver? (55 børnehuse + 27 skoler + 17 tale-høre + 4 kompetencecenter + 10 vigtige) = 125 stk. Hvor ligger den elektronisk På baggrund af denne plan vil der blive udarbejdet et årshjul. Vi understøtter jer! sprog.silkeborgkommune.dk