1. udkast til kommuneplanen

Præsentationer af emnet: "1. udkast til kommuneplanen"— Præsentationens transcript:

1 1. udkast til kommuneplanen
Strategiudvalgsmøde 16. februar 2008

2 2.6 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav byrådets holdninger og mål
Erhvervslivet skal sikres gode og fremtidssikrede betingelser, samtidig med at forurening og gener forebygges. Nye boligområder skal generelt placeres, så gener fra andre aktiviteter undgås. Byrådet ønsker at bidrage til bedre miljøforhold ved rådgivning til virksomheder om forbedret miljøbeskyttelse og affaldshåndtering. Etablering eller arealudvidelse af skydebaner og motorbaner i det åbne land kan kun forekomme, når anvendelsen er fastlagt ved kommuneplanlægning og der er taget størst muligt hensyn til natur- og miljøværdierne i banernes omgivelser. Ved rådgivning og anvendelsen af tilgængelig teknik, at forebygge konflikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser så uacceptable gener undgås. At skabe rammerne for en miljøvenlig affaldsbehandling med størst mulig ressourceudnyttelse. Byrådet ønsker en samlet plan for alle støjende og udtryksfulde fritidsanlæg som en temaplanlægning

3 2.7 VVM-pligtige anlæg holdninger og mål
Anlæg og projekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt skal placeres og udformes miljømæssigt rigtigt

4 2.8 Støjbelastede arealer byrådets holdninger og mål
Problemer som følge af etablering af støjende virksomhed eller lignende forudsættes generelt løst efter miljøbeskyttelseslovens regler. Støj fra veje, jernbaner og lignende, der ikke kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, håndteres gennem planlægningen. Der stilles krav til afstand eller støjafskærmning, så de vejledende grænseværdier for støjbelastningen af omkringliggende områder kan overholdes. Etablering af støjende virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanven- delse. Stærkt støjende virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede. Der udpeges støjkonsekvensområder. I disse områder og i andre støj- belastede områder må der ikke etableres boliger eller udlægges arealer til støjfølsomme formål., Der udpeges støjfri områder. Disse områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj. At forurening med generende støj skal søges undgået over alt i kommunen,

5 2.9 Fritidsformål turisme og friluftsliv byrådets holdninger og mål
Turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag under hensyn til naturen, kulturarven og lokalbefolkningen i ferieområderne, så den er til at leve af og med. At ferie- og fritidsmulighederne skal udbygges for kommunens egen befolkning, og der skal sikres gode adgangsmuligheder til de rekreative områder. At ferie- og fritidslivet skal udvikles efter de rekreative muligheder, som de enkelte turisme- og friluftsområder byder på. Lokaliseringen af nye aktivitetsanlæg og oplevelsescentre skal finde sted i tilknytning til byerne. At kvalitetsforbedring af de eksisterende ferie- og fritidsanlæg skal fremmes frem for etablering af nye anlæg. At byerne udvikles og forbedres som turistmål gennem udnyttelse af eksisterende anlæg indenfor idræt, kunst og kultur. Bevaringsværdige bydele og kulturmiljøer bør sikres og en kvalitetsforbedring af eksisterende anlæg og infrastruktur understøttes. At turistsæsonen skal forlænges, men samtidig skal højsæsonen bevares, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg, og arealudlæg til nye anlæg begrænses.

6 2.9 Fritidsformål sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne, byrådets holdninger og mål
Kapaciteten i ekst. sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder (f.eks. gennem sæsonforlængelse). Dette f.eks. ved udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter, opstilling af flere hytter på campingpladserne og forbedring af fritidshavnenes servicefaciliteter, i harmoni med omgivende bebyggelser og landskabet. Mulighederne for landboturisme ønskes tilgodeset bl.a. ved at lempe den nedre grænse for størrelsen af mindre campingpladser i landdistrikterne, jf. campingreglementet der ikke tillader campingpladser under 100 enheder, medmindre der er en særlig begrundelse. Tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads er eksempler på en særlig begrundelse, hvis kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt.

7 2.9 Fritidsformål sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne, byrådets holdninger og mål
Byrådet mener, at der visse steder er behov for at forbedre sommerhusområderne blandt andet med fællesfaciliteter. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes præg af naturområder fremmes. Byrådet ønsker at arbejde for en beskyttelse af de mest bevaringsværdige havnemiljøer og har udpeget nogle af dem som værdifulde kulturmiljøer. Se under afsnit 14 Kulturhistorie. Lokalisering og dimensionering af nye sommerhusområder (udenfor kystnærhedszonen), campingpladser og fritidshavne skal ske i overensstemmelse med målene under turisme og fritidsliv og efter en dokumentation af behovet. Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, og helårssamfundene Øster Hurup, Als og Helberskov, i populære ferieområder, skal sikres til helårsbeboelse.

8 2.9 Fritidsformål hoteller, feriecentre og – områder, byrådets holdninger og mål
Det er vigtigt at fastholde de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder, så der til stadighed er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte indlands- og baglandsområde ved Ajstrup som reserve. Det er Byrådets holdning, at der er tilstrækkelig overnatnings-kapacitet i kommunen, også inden for feriecentre, hoteller m.v. ??? Eksisterende anlæg kvalitetssikres, udbygges med nye faciliteter eller udvides for at sikre rentabiliteten. Dette medfører at eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyanlæg.

9 2.9 Fritidsformål hoteller, feriecentre og - områder byrådets holdninger og mål
Kapaciteten og rummeligheden i de eksisterende feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder skal udnyttes mest muligt og nye arealudlæg begrænses. En bred vifte af forskellige overnatningsanlæg i de forskellige turisme- og friluftsområder skal fastholdes, herunder at hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål. Lokalisering og dimensionering af nye feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferie- og fritidsområder skal ske i overensstemmelse med målene under turisme og fritidsliv og efter vurdering af behovet, og At kysterne skal aflastes gennem udlæg af særlige ferie- og fritidsområder i indlandet.

10 2.10 Jordbrug holdninger og mål
Jordbrugserhvert skal udvikles bæredygtigt (rentabilitet/miljø)‏ Bevare tilstrækkelige arealer til jordbrug Udvise tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål Lokalisering af husdyrbrug skal ske med henblik på at undgå konflikter til naboer og til natur- og landskabsværdier Samlet plan for jordbrugsinteresserne i Mariagerfjord Kommune inden 2013

11 2.11 Skovrejsningsområder holdninger og mål
Kommune vil medvirke aktivt til at nå statens mål - mangler ha skov Udpege skovrejsningsområder i takt med, at det planmæssige grundlag tilvejebringes (landskabsanalyse)‏ Der udpeges ha frem til 2013 (i alt ha)‏ Områderne vil hovedsagligt blive udlagt i områder, hvor de kan bidrage til grund- vandsbeskyttelse og forbedring af natur og rekreative interesser Fokus på bynær skov Skovrejsning som virkemiddel i vand- og naturhandleplaner

12 2.12 Lavbundsarealer byrådets holdninger og mål
Kommunen vil arbejde for at gennemføre genopretninger af lavbundsområder til vådområder Store dele af Mariagerfjord Kommune er opland til Mariager Fjord og genopret- ningsprojekter har stor betydning for fjordens tilstand Genskabelse af vådområder øger natur- og landskabsværdierne og arbejder for arbejde for visionen for Mariagerfjord Kommune

13 2.13 Naturbeskyttelse holdninger og mål
Gennemførelse af naturkvalitetsplanlæg- ning er helt centralt for planlægningen og administrationen af naturbeskyttelses- interesserne Alle arealer, der er omfattet af natur- kvalitetsplanlægningen, er vurderet, kvalitetsmålsat og beskrevet inden næste revision af kommuneplanen i 2013 Naturkvaliteten skal forbedres og det samlede areal af beskyttede naturtyper skal fastholdes og øges i videst muligt omfang Befolkningens kendskab og adgang til naturen skal forbedres

14 2.14 Kulturhistorie byrådets holdninger og mål
Byrådet vil arbejde for, at den hidtidige indsats der er gjort for at sikre fortidsminder og historiske monumenter, suppleres med sikring af kulturhistoriske spor og sammenhænge, så mangfoldigheden af vor fælles historie bevares for vore efterkommere. Indsatsen må bygge på principperne om, at bevaring og benyttelse går hånd i hånd samt på en bred lokal forståelse og medvirken. En forudsætning for tilladelse til en ændret arealanvendelse i et område med værdifulde kulturmiljøinteresser er, at der sker en tilpasning, så de særlige kulturtræk bevares og understøttes. Det kan f.eks. medføre, at en golfbane skal planlægges, så den respekterer og tilpasser sig gamle kulturspor som hegn, skel, diger og veje, der med den nye anvendelse bevares og plejes. Større tekniske anlæg og byggeri som vindmølleparker, nye højspændingsledninger, større veje, sommerhusbyggeri og lignende harmonerer ikke med bevaringsinteres- serne i de værdifulde kulturmiljøområder og bør undgås. Kirkernes betydning som kulturhistoriske monumenter i landskabet skal fastholdes. En række landsbykirker hører til de ældste, bevarede bygninger i kommunen, og i det åbne land, har forandringerne af såvel kirkebygninger som omgivelser ofte været ubetydelige sammenlignet med udviklingen i byerne. Landsbykirkerne repræsenterer for såvel befolkningen som turisterne en lang og levende tradition. De nyere kirkebygninger i tidstypiske stilarter er en del af denne tradition. De har ofte en spændende tilblivelseshistorie og fortæller om udviklingen i befolkningens bosætning og erhverv.

15 2.14 Kulturhistorie byrådets holdninger og mål
Bevoksning udgør et særligt problem i områder med værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Byrådet finder, at skovrejsning og tilplantning, også med brede læhegn, bør undgås, og rydning af slørende bevoksning bør fremmes. Dette gælder også på historisk værdifulde overdrev, heder, kær, moser og enge, hvor en efterfølgende pleje med afgræsning og eventuelt høslæt er vigtig. Hvad angår sikring af de kulturhistoriske helheder, kulturmiljøerne, overføres udpegningerne i regionplanerne fra 2005 til kommuneplanen. De kulturhistoriske helheder består blandt andet af bevaringsværdige landsbyer, herregårdslandskaber og andelsbyggerier. De frivillige aftaler til sikring af kirkernes omgivelser der blev til i samarbejde med kommunerne, menighedsrådene, provstiudvalgene og stiftsøvrighederne der er medtaget i regionplanerne fra 2005, overføres ligeledes til kommuneplanen. At kommunens egnskarakteristiske bebyggelsesstruktur og byggeskik skal sikres. At kirkerne, de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg skal sikres som tydelige kendingsmærker i landskabet. Endvidere skal kirkernes betydning som kulturhistoriske monumenter sikres mod forringelse ved byggeri og anlæg i næromgivelserne, og At hensynet til de kulturhistoriske interesser skal integreres i kommunens øvrige planlægning og forvaltning.

16 2.15 Landskaber holdninger og mål
Regionplanernes retningslinier og arealudpegninger er overført til kommuneplanen i videst muligt omfang Gennemførelse af en landskabsanalyse er helt centralt for planlægningen og administrationen af landskabsinteresserne Landskabsanalysen skal ligge til grund for en mere dybdegående revision af temaet Landskabsanalyse skal indgå som en del af kommuneplan 2013

17 2.16 Geologi holdninger og mål
Planlægningen og administrationen af det åbne land skal sikre de geologiske interesser Større indgreb i form af tekniske anlæg bør undgås i de geologiske beskyttelsesområder. Formidlingen af de geologiske interesser skal løbende forbedres Der bør sikres muligheder for at studere den geologiske dannelse og gives adgang til repræsentative lokaliteter, der i sammenhæng kan give overblik over landsdelens geologiske dannelse Lokaliteter udpeges i landskabsanalysen

18 2.17 Vandløb, søer og kystvande byrådets holdninger og mål
Regionplanernes retningslinier overføres til kommuneplan 2009, suppleret med nye retningslinier hvor dette findes aktuelt f.eks. omkring restaurering af vandløb og søer, sejlads på søer og badevand generelt. Vandløb, søer og kystvande skal fungere som levested for et alsidigt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Alle gode vandløb skal kunne anvendes som fiskevand. Enkelte søer skal kunne anvendes som badevand. Badestationer langs kysterne skal sikres den bedst mulige vandkvalitet og hygiejne. ‏ Forebyggelsesstrategien fra regionplanerne skal videreføres. Der skal satses på en helhedsorienteret indsats, hvor mange interesser kan og bør samordnes gennem natur- og miljøgenopretningsprojekter. Strategien kan omfatte både ændringer i arealanvendelse og direkte fysiske tiltag. For vandløbene er det et mål at sikre selvreproducerende fiskebestande. Et middel hertil er sikring af vandløbenes frie løb for at skabe fri passage for fisk og anden fauna samt miljøgenopretning. Det er en væsentlig forudsætning, at vandløbsvedligeholdelsen reduceres mest muligt, hvor det er muligt. Det er byrådets holdning, at de forbedringer der fremkommer ved anvendelse af renere teknologi, som udgangspunkt skal komme miljøet til gode.

19 2.17 Vandløb, søer og kystvande byrådets holdninger og mål
For at beskytte vandløb, søer og kystvande mod næringssaltudvaskningen er det Byrådets holdning, at der i større indsatsområder inddrages særligt følsomme vandløbsoplande samt engområder i den fremtidige planlægning, så der sikres sammenhæng mellem natur-, miljø- og landbrugsinteresser. Som led heri skal der inden for udpegede lavbundsområder etableres våde enge, overrisling m.v. Herigennem genskabes tillige værdifulde naturområder som enge, moser, søer og andre vådområder. Våde enge løser ikke alle problemerne med udvaskning fra dyrkningsjorden. Nogle næringssalte og pesticider vil nå frem til vandløb og søer, hvorfor der skal sættes fokus på grundvand i oplande til vandløb og søer. Denne holdning er i overensstemmelse med det europæiske vandrammedirektiv, som betragter alle led i vandets kredsløb under et. Byrådet lægger stor vægt på, at genopretning af vådområder så vidt muligt skal gennemføres ved frivillige aftaler med lodsejerne. Ved nyetablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrug i et vandområdes opland skal det sikres, at dette ikke på væsentlig måde må modvirke opfyldelsen af målsætningen for vandområdet.

20 2.17 Vandløb, søer og kystvande byrådets holdninger og mål
Byrådet prioriterer opgaven med at begrænse forureningen af vandløb og søer med spildevand fra ejendommene i det åbne land højt. Opgaven med at forbedre spildevandsrensningen i de følsomme oplande som i første omgang blev udpeget er stort set gennemført. Det afventes hvorvidt der i forbindelse med de statslige vandplaner udpeges nye områder til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Som følge af de problemer, der fortsat hvert år kan konstateres i Mariager Fjord, er det Byrådets holdning at følge op på de vedtagelser, der ligger i Vandmiljøplan I, II og III, og således bidrage til opfyldelsen af planerne. Sikring af kystvandenes miljøkvalitet skal først og fremmest ske ved at reducere tilførslen af næringsstoffer og giftstoffer til grundvand, vandløb, søer og kystvande. Desuden skal forebyggelsesstrategien videreføres gennem tilladelser. Mariagerfjord kommune lægger stor vægt på, at der sikres en sammenhæng mellem de aktiviteter, der foregår på land, og deres konsekvenser for det kystnære havmiljø, så der på tværs af myndighedskompetencer kan ske en integreret planlægning af både benyttelsen og beskyttelsen af kystzonen - til lands og til vands (jf. kapitel 18, kystnærhedszonen).

21 2.18 Kystnærhedszonen holdninger og mål
Beskyttelses- og benyttelsesinteresserne skal afvejes ift. hinanden Plads til udvikling, der er planlægnings- mæssigt eller funktionelt begrundet Planlægningen skal ske ud fra forud- sætningen om, at kystlandskabet er en begrænset ressource Byudvikling skal som hovedregel skal ske bort fra kysten