- To barndomshændelser

Præsentationer af emnet: "- To barndomshændelser"— Præsentationens transcript:

1 Vi er de fortællinger vi fortæller om os selv og som andre fortæller om os

2 - To barndomshændelser
-En case – min egen. - To barndomshændelser - Min mor - Én fantastisk lærer - At være klinisk psykolog og mødet med - Ubehagets drivkraft. - Skiftesporet

3 Hvad er Skiftesporet Bo-enhed Dagtilbud § 85 støtte indsats Horisont STUMP Skoletilbud VISO

4 sund syg ikke syg ikke sund Vel reguleret diabetes situationsbe-
stemt stress syg ikke syg boligløs skizofren social angst problematik ikke sund

5 På Skiftesporet var vi fra starten optaget af:
Kommunikation og sprog (Bateson) Systemer og organisation (familien & kraftfeltet) Tid, kærlighed og rystelser (Maturana) Organisering (hvordan organiserer vi os så dialog og læring er muligt) Det eneste vi kan forandre er os selv (intern læring) Refleksioner med borgerne og medarbejderne i mellem (udvekslingszoner) Fortællingen

6 Vi er grundlæggende og uden forbehold sociale væsener og er født ind i en social verden og kan kun eksistere og udvikle os i og igennem denne. På trods af ”selvrealiseringens tidsalder” kan du kun eksistere i eller igennem ”forpligtende fællesskaber”. Sproget er i sit fundament socialt og enhver sprogligt udsagn indeholder det sociale i sig. Du er altid en del af og bærer af et kraftfelt der langt hen af vejen definerer dine valg. Du er ikke frit svævende i luften Måske er individualitetens frie valg en illusion?

7 Den enkelte er ikke diagnosen eller diagnoserne, men et menneske med udfordringer der lige netop fremtræder med de karakteristika som diag-nosen fanger ind. Du er ikke din diagnose/r, men du viser de symptomer der karakteriserer diagnosen/rne. Samtidig er du meget mere og andet end dine diagnose/r – Du er et menneske med tanke, følelser, drømme, ideer og din helt specifikke historie - og - du er del af et relationelt netværk. Vi er et produkt af sammenspillet mellem vores medfødte konstitution og det levede liv. Medicin kan være godt, men kan sjældent stå alene. Det neurologiske/hjernemæssige grundlag for sygdommene er endnu ikke afdækket,- kun nogle antydninger af sammenhænge - dopamin, neurotransmitter o.l.

8 Mental sundhed handler bl. a
Mental sundhed handler bl.a. om samspil med de betydningsfulde andre i vores liv, men det handler også om at være aktiv i samspillet. At komme sig kræver mange ting, men man kan ikke være passiv og så komme sig. På mange måder er det mest interessante ikke det der foregår i dig og i mig, men det der foregår imellem os Det handler om at blive mødt, hørt og forstået? Det handler om at forstå den anden indefra, men være klar over at man altid kun kan tilknytte sig udefra – dialog og samtale/samvær bliver herfor afgørende. Hvad så med skam, skyld m.m.??

9 Recovery handler om det enkelte menneskes vej til/måde at komme sig på.
Det er der ikke noget nyt i, -og dog……. Recovery kom til Danmark i 2001 – som fænomen Systemet kan ikke lave recovery tilbud, - vi laver rehabiliterings indsatser Rehabilitering kan give recovery muligheder (mere eller mindre) Det der giver muligheder for én person gør ikke nødvendigvis for én anden, men…..

10 Håbet: -at turde tro på at jeg har en fremtid
-at turde tro på at jeg kan få det anderledes/bedre -at søge/finde mening Andre: -at være vikarierende håb -at have øje for de små skridt -at tilbyde/give mulighed for noget der giver mening

11 At opleve sig forstået, accepteret og værdsat:
-at jeg er en person med følelser og tanker...... -at acceptere mig som den jeg er, .også lige nu!! -at blive regnet med - talt til, med og ikke om! -at blive set på som andet end syg. -at jeg bliver hørt og spurgt, -ligesom alle andre - at spørge mig i stedet for bare at undres! Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

12 Kontakter fra før sammenbruddet:
-jeg er min historie. -hvordan hænger mit liv sammen (før-efter-nu) -den røde tråd. -er jeg værd at være sammen med? Andre: -hjælpe med at holde fast i historien og den rø- de tråd. -hjælpe med at fastholde og udvikle relationer -hjælpe med at finde sammenhæng og mening -være åbne omkring skyld, skam m.m.

13 At kende sine symptomer:
-hvilke mønstre -hvilke situationer -hvilke temaer -medicin Andre: -ikke kun observere, men snakke sammen om.... -fortælle hvad man ser, men ikke som en sand- hed, men som en mulighed -forholde sig anerkendende, men kritisk til me- dicinen-dens gode effekt og evt. dårlige virkning

14 Rettigheder og økonomi:
-at have noget meningsfyldt at stå op til. -at få tilbudt relevant kvalificeret behandling -at man får hjælp i det omfang man har brug for det. -at have mad til livets ophold -at have en ordentlig bolig Andre: -at støtte op omkring personens rettigheder og evt. hjælpe med at disse opfyldes. -støtte personen til at være aktiv omkring de forhold der handler om ham/hende selv.

15 Et andet menneske der gør en forskel:
-en kontakt, en relation der er bæredygtig: -over tid. -kan rumme -kan forstå -tør være der -kan tale med -kan udfordre -og bliver der...... pårørende kan noget, -de professionelle kan noget andet, venner, kammerater noget tredie

16 “at komme sig” sammenhæng
individet selv den/de anden/andre materielle forudsætninger mening Ttttt

17 Esper Sørensen, Skiftesporet

18 Esper Sørensen, Skiftesporet

19 Esper Sørensen, Skiftesporet

20 Åben dialog/åbne samtaler
Ikke blot en teknik eller metode, men også….? En holdning til os selv og andre mennesker Esper Sørrensen,

21 Erkendelsesmæssigt Et menneskesyn
Vi skabes i de relationer vi indgår i og er i samspil med Sproget og fortællingerne er vigtige samspilsparametre Den enkelte er unik, men samtidig ikke frit svævende i luften Den enkelte er noget og kan noget og dette skal han/hun anerkendes og værdsættes for Den enkelte er unik, men livet leves konkret. Dvs. i konkrete relationer, sproglige fællesskaber og igennem konkrete fortællinger (er du stjernen agerer du som ”stjernen”, er du problembarnet….) Alle kan bidrage med noget og tilsammen ved vi meget…. Jeg kan ikke vide hvad der er bedst for dig, men ……. Håbet er en grundlæggende tilgang Esper Sørrensen,

22 Metode Åbne samtaler er dog også en metode jf. de syv principper:
Umiddelbar hjælp Socialt netværksperspektiv Fleksibilitet og mobilitet Psykologisk kontinuitet Ansvar Usikkerhedstolerance Dialogisme Esper Sørrensen,

23 Umiddelbar hjælp Vestjysk: Lapland:
Senest tre hverdage efter at henvendelsen er rettet til os, skal kontakten til den unge og dennes netværk være påbegyndt. Kontakten skal mindst omfatte den unge og dennes kernenetværk Mulighed for kontakt døgnet rundt Ideen, baggrunden for henvendelsen diskuteres åbent. Lapland: Første møde indenfor 24 timer Krisestøtte døgnet rundt Alle medvirker fra starten i samtalerne De psykotiske fortællinger diskuteres i en åben dialog med alle tilstedeværende Esper Sørrensen,

24 Det sociale netværksperspektiv
Lapland: De som definerer problemet skal inkluderes i behandlingsprocessen Fælles diskussion og beslut-ning om hvem der kender problemet, hvem der kan hjælpe og hvem der ønskes inviteret med til samtalerne Familien betragtes som en ressource Netværket kan omfatte familie, venner, arbejdskammerater, myndighedspersoner m.fl. Vestjysk: Forudsigelsessamtaler. Alle spørges - - Hvis du tænker 1 eller 2 år frem og du/I har fået det som i gerne vil have det (eller tæt på), Hvilken hjælp har du/I så fået? Alle stemmer skal med og høres. Netværket opfattes som vigtigste ressource Esper Sørrensen,

25 Fleksibilitet og mobilitet:
Lapland: Hjælpen tilpasses patientens og familie/netværkets behov Samtalemåden, de terapeu-tiske metoder og varigheden af behandlingen justeres i forhold til patienten og den enkeltes problem Man mødes et sted, hvor familien føler sig tryg – fx i hjemmet Vestjysk: Vi forsøger i vidt omfang at tilpasse tidspunkt for samtaler efter deltagernes behov/ønsker Vi har en bus,- mødet kan således finde sted mange forskellige steder Behandlingen justeres i forhold til den enkeltes problem. Individuel samtale – familie/netværk Hver 3 måned inddrages alle implicerede parter til en fælles diskussion og evaluering af behandlingsforløbet og rammerne for det fortsatte samarbejde aftales. Esper Sørrensen,

26 Psykologisk kontinuitet:
Lapland: Èn gennemgående behandler Sikre kontinuitet i behandlingsprocessen Beskrivelser, som fremkommer i den første kontakt tages med i den følgende proces Samarbejde mellem sygehus ved indlæggelser og anden behandling, fx i hjemmet Vestjysk: Det team der møder den unge og netværket 1. gang, er det gennemgående behandlerteam i hele forløbet Der tages notater ved hver netværksmøde og disse sendes ud til alle deltagere Vi deltager aktivt i samar-bejdet med fx praktiserende læger, uddannelsesinstitu-tioner og sygehuset. Vi op-retholder tæt kontakt med den unge under indlæggel-ser. Esper Sørrensen,

27 Ansvar: Lapland: Vestjysk:
Den person, der først kontaktes af enten patient, familie, pårørende, lægevagten e.l., har ansvaret for: At arrangere det første møde At etablere en arbejdsgruppe, som skal begynde behandlin-gen At diskutere og blive enige om en behandlingsplan At alt bestemmes på mødet Vestjysk: At lede møderne At sikre at alle får mulighed for at fortælle hvad de er optaget af og ønsker at drøfte At skabe mulighed for en reflekterende samtale At afrunde mødet med klarlæggelse af hvornår næste møde finder sted. At der ikke træffes beslutning uden den unge og netværket er tilstede At de beslutninger der træffes er begrundede At fastholde størst mulig ansvar hos den unge og netværket At den unge, så vidt muligt, forbliver i sit vante miljø Esper Sørrensen,

28 Usikkerhedstolerance:
Lapland: At opbygge en tilstrækkelig tryg platform for processen At undgå forhastede konklussioner og behandlingsbeslutninger At klarlægge det uvisse At holde ud ikke at vide Vestjysk: Har ingen på forhånd fastlagt dagsorden Undgå konklussioner – fokus på processen Positiv og håbefuld tilgang Medspillere og medskabende processen: Åbent lægge vore tanker, over-vejelser og tvivl frem til drøftelse Stille tanker og viden til rådig-hed gennem refleksion Ikke vidende position Vi ved ikke hvad der er godt for den anden Jeg /vi er ikke ekspert på dit liv Esper Sørrensen,

29 Dialogisme: Lapland: Vestjysk:
Primær mål, at skabe dialog mellem de forskellige personer En ny forståelse opbygges i rummet blandt de deltagende Vestjysk: Alle stemmer har gyldighed Målet for samtalerne er at skabe fælles fortællinger og fælles mening Opretholde dialogen så lang tid det er nødvendigt for at komme til en fælles forståelse Undersøgende tilgang – bevare nysgerrigheden Anerkende udtalelser og forståelser Samtalen følger netværkets sprog hverdagssprog Forholde sig til det der bliver sagt Undgå tolkning Esper Sørrensen,